Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og ligestillingsministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte over overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ dækkende over god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Ifølge indsatsbekendtgørelsen må myndighederne ikke vedtage planer eller projekter, som kan forringe tilstanden i de målsatte vandområder eller hindre fremtidig målopfyldelse. Lokalplaner må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om planlægning, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5.
Det konkluderes sammenfattende, at plangrundlaget ikke strider mod indsatsbekendtgørelsen jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5.
Vandområdeplaner
Horsens Fjord ligger i vandområdedistrikt 'Jylland og Fyn', i hovedopland 'Horsens Fjord' og vandområde 'Horsens Fjord, indre'. Miljømålet for Horsens Fjord er i Miljøstyrelsens Vandområdeplaner 2021-2027 angivet som "god økologisk tilstand" og "god kemisk tilstand".
Tilstanden i den indre del af fjorden (vandområde ID: 128) er i Miljøstyrelsens Vandområdeplaner 2021-2027 karakteriseret som et naturligt vandområde. Tilstanden er vurderet til at være "dårlig økologisk tilstand" og "ikke-god kemisk tilstand".
Regnvandshåndtering og overløb
I ringvejsprojektet er det planlagt, at regnvand ledes i et system af regnvandsbassiner langs ringvejen, hvor vejvandet neddrosles til naturlig afstrømning og har udløb via dykket rørledning til Horsens Fjord. Regnvandsbassinerne etableres som våde regnvandsbassiner med et naturligt udseende og med mulighed for, at dyr og planter kan indfinde sig. Med tiden vil regnvandsbassinerne komme til at fremstå som naturlige søer. Våde regnvandsbassiner anses i Danmark for at være den bedste tilgængelige teknologi til rensning af overfladevand jf. vejledningen til spildevandsbekendtgørelsen.
På den nordlige del af strækningen, mellem Bollerstien og Ove Jensens Alle, opsamles regnvandet i ledninger som føres til et bassin på erhvervshavnen, hvorfra det renses og udledes til Horsens Fjord.
Overfladevand renses i regnvandsbassinerne inden udledning, så det ikke indeholder koncentrationer af stoffer, som medfører at miljømålene for vandområdet ikke kan opfyldes eller der sker forringelse af tilstanden.
Ved kraftige regnhændelser kan der sker overløb. Fra bassin 1, 2 og 3 er der fald ned mod Klokkedal Å. Fra bassin 1 og 2 vurderes det, at overløbshændelser ikke vil få en hydraulisk påvirkning på vandløbet, idet der er min. 100 m fra regnvandsbassinerne til vandløbet, og overløbet dermed ikke sker direkte til vandløbet. Bassin 3 ligger tættere på Klokkedal Å, og overløb herfra kan dermed få en negativ hydraulisk påvirkning på vandløbet. Overløb skal derfor ske kontrolleret til Horsens Fjord. Alternativt kan overløbssituationen belyses ved udarbejdelse af en robusthedsanalyse for Klokkedal Å i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af projektet. Overløb fra Bassin 4 sker til Horsens Fjord, og det vurderes at overløbshændelser ikke vil have en hydraulisk påvirkning på fjorden. Overløbsvand forventes ikke at indeholde koncentrationer af miljøfarlige forurenende stoffer i samme omfang som belastet overfladevand, da vandet fortsat renses i bassinerne og da vandet fortyndes i større vandmængder. Dertil er det typisk første del af en regnhændelse, der indeholder de største stofkoncentrationer, som derved renses inden bassinerne går i overløb (first flush). Det vurderes, at overløb fra regnvandsbassinerne ikke medfører forringelse af tilstanden eller forhindrer målopfyldelse i recipientvandområdet.
Dræning af grundvand
Ud over udledning af vand fra vejarealer, vil der også blive udledt grundvand til Horsens Fjord. Dele af vejstrækningen ligger i afgravning i områder, hvor grundvandet står højt. Derfor kan der i perioder være behov for at dræne vejkassen. Grundvandet opsamles i vejafvandingssystemet og ledes til regnvandsbassinerne eller opsamles i aflastningsbrønde og transporteres i et særskilt ledningssystem udenom regnvandsbassinerne til vejafvandingen. Ved begge løsninger vil det pumpede grundvand udledes til Horsens Fjord, enten i udledningsledningen som en del af systemet til vejafvandingen eller i en separat ledning over strandengen syd for Horsens Fjord.
Ved vurdering af påvirkninger i ringvejens driftsfase er de udvalgte stoffer gennemgået, og der er redegjort for at det rensede overfladevand, som udledes fra vejprojektet, ikke indeholder koncentrationer af de udvalgte stoffer som overskrider miljøkvalitetskravene. Senere i projektfasen og i forbindelse med ansøgning om udledningstilladelse, skal der foretages en vurdering af alle stoffer, som kan medføre forringelser og/eller hindre fremtidig målopfyldelse, herunder også udledningen af grundvand. Efter vandrammedirektivet er der forbud mod at godkende projekter, der kan medføre forringelse af grundvandsforekomsten. Udledningen vil således ikke medføre forringelser.
Grundvand
Der er fire grundvandsforekomster inden for planområdet. Forekomsternes udbredelse overlapper med planområdets nordligste halvdel. Alle forekomster har god kvantitativ og kemisk tilstand med undtagelse af en terrænnær forekomst, som har ringe kemisk tilstand i forhold til anvendelse som drikkevand.
Den sydligste del af planområder ligger i et område med drikkevandsinteresser, imens det øvrige planområde ikke berører området med drikkevandsinteresser. Nærmeste indvindingsopland ligger cirka 1 km vest for vejen og hører til Bækkelund Vandværk. Planområdet ligger ikke inden for områder med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet.
I anlægsfasen kan der være behov for midlertidig påvirkning af de terrænnære grundvandsforekomster i form af grundvandssænkning på en dele af vejforløbets strækning i forbindelse med afgravning, underføringer eller udgravning til brofundamenter. Planens realisering vurderes ikke at medføre risiko for forringelse af grundvandforekomsternes kvalitative tilstand eller risiko for påvirkning af overfladevand i anlægsfasen, idet grundvandssænkninger vil ske midlertidigt og tilstrømningen forventes at være lille. Påvirkningen af nærliggende beskyttet natur skal vurderes i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt, men kan efter behov undgås ved reinfiltration af det oppumpede vand efter behov, baseret på monitering af sænkningen mellem vejen og naturlokaliteterne. Grundvandssænkningerne vurderes ikke at påvirke vandføringen i Klokkedal Å. Det vurderes således at kravene for god kvantitativ tilstand jf. miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsens bilag 3, § 4 er opfyldt.
Planens gennemførelse vurderes ikke at medføre risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i anlægsfasen, idet der skal foreligge en beredskabsplan, som skal sikre, at eventuelle spild opsamles med det samme, og at brændstof til maskiner samt kemikalier opbevares på tæt underlag. Grundvandssænkningen sker langt fra fjorden og vil ikke medføre risiko for saltvandsindtrængning, og den er så begrænset i tid, at den ikke vil have indflydelse på grundvandets kemiske sammensætning. Det vurderes således at kravene for god kemisk tilstand jf. miljømålsfastlæggelsesbekendtgørelsens bilag 3, pkt. 2, § 4 er opfyldt.
Planens gennemførelse i anlægsfasen medfører derfor ikke risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kvantitative eller kemiske tilstand, og den vil ikke være til hinder for at forekomsternes miljømål om god tilstand kan opnås eller opretholdes. Plangrundlaget er således ikke i strid med indsatsbekendtgørelsen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5.
I driftsfasen kan der være behov for permanent dræning på strækninger med afgravninger og underføringer, hvor vejen lille under det terrænnære grundvandsspejl, eller hvor et dybereliggende grundvandstryk periodisk kan blive så højt, at det i disse perioder skal drænes væk af hensyn til vejens stabilitet. Der etableres kantopsamling af vejvand for at minimere risiko for nedsivning af vejvand og deraf påvirkning af grundvandets kemiske tilstand.
Grundvandspåvirkningerne vurderes nærmere i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt. Herunder skal der udtages og analyseres vandprøver fra grundvandet langs vejstrækningen for at vurdere, om projektet medfører kvælstofbelastning af Horsens Fjord. Dog vides, at dræningen ingen konsekvenser har for grundvandsforekomsterne i sig selv, i det der ikke findes nogen grundvandsforekomster inden for den del af strækningen, hvor der vil blive udført dræning.
Da der planlægges med kantopsamling langs vejen og da vejvandet herved ledes til tætte forsinkelses-/regnvandsbassiner, vurderes det, at gennemførelse af planen ikke medfører risiko for forringelse af grundvandsforekomsternes kemiske tilstand i driftsfasen.
Planen vurderes ikke at være i konflikt med drikkevandsinteresser, da hovedparten af vejen ligger uden for områder med drikkevandsinteresser og da nærmeste ind-vindingsopland ligger ca. 1 km vest for vejen.
Den permanente dræning og udledning af oppumpet grundvand i driftsfasen kræver tilladelse fra Horsens Kommune.
Planforslagene vurderes derfor ikke at være i strid med reglerne i indsatsbekendtgørelsen, jf. planlovens § 13, stk. 1, nr. 5.
Marine forhold
Ved udløbet af Bygholm Å anlægges vejen på dæmning med højvandssluse og pumper, mens ved udløbet af Dagnæs Bæk anlægges vejen på dæmning med højvandssluse og stoplogs. Pumperne giver mulighed for at regulere vandstanden inden for det inddæmmede areal. Deraf afhjælpe høje vandstande inden for det inddæmmede areal ved længerevarende regn og samtidig høj vandstand i åer/vandløb.
Ved planernes realisering vil etablering af Ringvej Syd, Etape 2 og 3, medvirke til at benytte Horsens by mod højvande, stormflod og de oversvømmelser, der i særlige tilfælde kan opstå ved samtidig høj vandstand i Horsens Fjord, stor vandføring i vandløbene og/eller store nedbørshændelser over byen. Dæmningsanlæggene kan ikke alene sikre Horsens midtby mod kraftige oversvømmelser. Sikring mod oversvømmelser som følge af ekstremregn/skybrud skal gennemføres ved klimatilpasning af byen med optimeret "parkering" af regnvand og skybrudsveje.
Rytme og behov for åbning og lukning af sluseporte er ikke fastlagt på nuværende stade af planlægningen. Der kan forventes mulige påvirkninger i forbindelse med opstuvning af vand samt påvirkning af hydraulik, idet disse dog forventes at være så beskedne, at de ikke vil medføre forringelser eller hindre målopfyldelse. Viden om dette foreligger, når projektet skal miljøvurderes, og vil blive håndteret og vurderet i forbindelse med en miljøkonsekvensvurdering af projektet. Forholdet vil blive håndteret, og der vil, hvis nødvendigt, blive indsat afværgeforanstaltninger om forholdet. således at der ikke sker væsentlig påvirkning af vandområdet.
Vandløb
Projektet støder op til Dagnæs Bæk og Bygholm Å, hvor den samlede økologiske tilstand er hhv. moderat økologisk tilstand og godt økologisk potentiale.
Vandløbene berøres ikke direkte af planområdet, men kan blive påvirket ved opstuvning og spærring i forbindelse med lukning af sluserne i dæmningerne. Havørred trækker op i vandløbene i juni-oktober med kulmination i september. I det tidligere forår trækker de ud i havet igen. Inden for et meget kort vindue i april-maj trækker de smoltificerede fiskeyngel ud af vandløbet - hvis dette ikke sker, ændres fisken til bækørred, hvormed der sker et tab af bestanden af havørred. En lukket sluse er en spærring medmindre der etableres afværgeforanstaltninger, så fisken kan passerede forbi slusen og op i vandløbet. Det er primært ved høje vandstande efter regn, at trækkende fisk som havørred og smolt trækker op i eller ud ad vandløbene. Lukning af sluserne ved høj vandstand og særligt ved store regnhændelser, vil derfor have en negativ påvirkning på de trækkende fisk.
Praksis for sluser og lukketider kan ikke reguleres i kommuneplantillæg og lokalplan. I stedet vil slusepraksis skulle reguleres i en § 25-tilladelse efter regler i miljøvurderingsloven. Der skal således i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen af det konkrete projekt foretages en konkret vurdering af slusens påvirkning af vandløb og de tilhørende kvalitetselementer, jf. vandrammedirektivet. Her skal det blandt andet sikres, at sluserne ikke fører til en forringelse af den økologiske tilstand eller hindring af målopfyldelse i henhold til vandrammedirektivet.
Hvis det i forbindelse med de nærmere undersøgelser bliver vurderet nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger for at hindre forringelser eller undgå hindringer for målopfyldelse af målsatte vandområder, vil disse tiltag blive vurderet og efterfølgende vilkårssat i det relevante tilladelsesgrundlag for dæmningsanlægget og projektet i det hele taget. Afværgeforanstaltninger kan eksempelvis være etablering af en søgestrøm sammen med passagemulighed for fiskene, således fiskene kan finde vandløbet og komme forbi slusen.
Når sluserne lukkes, kan der opstå opstuvning af vand indenfor sluserne. Opstuvning af vand vil komme fra vandløbene idet havvand ikke kan trænge op i vandløbene. Lukning af sluserne og opstuvningen af vand vurderes ikke at ændre på vandløbenes kemiske sammensætning og koncentrationer af stoffer, eller at medføre påvirkning af alger. Dermed vurderes planerne ikke at forringe eller hindre målopfyldelse hvad angår kemisk tilstand i vandløbene, nationalt specifikke stoffer og alger i vandløbene.