Natura 2000
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke vedtages, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2, eller hvis planen kan påvirke bilag IV-arter på individniveau, jf. artsfredningsbekendtgørelsens regler.
Natura 2000
Den korteste afstand mellem vejtracé i planområdet og nærmeste Natura 2000 områder er hhv. 5 km til N56 Horsens Fjord og Endelave og 8 km til N236 Bygholm Ådal.
Natura 2000-områder i nærheden af lokalplanområdet.
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Der er foretaget Natura 2000-væsentlighedsvurderinger af planernes påvirkning af Natura 2000-områder.
På grund af afstanden til Natura 2000-områderne, planernes karakter og indhold vurderes, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med realisering af planforslagene, samt trafik på vejen i driftsfasen ikke vil medføre væsentlig påvirkning på Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper. Planen er således i overensstemmelse med Planlovens § 13, stk. 1, nr. 4.
N236 Bygholm Ådal
Natura 2000-området N236 ligger i cirka 8 km afstand af planområdet, men er hydrologisk forbundet til planområdet gennem Bygholm Å. På udpegningsgrundlaget for habitatområder findes en række habitatnaturtyper samt habitatarterne skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, bæklampret og odder. For alle arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, på nær odder, vurderes det at en påvirkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ved planens realisering kan udelukkes.
Den sidste habitatart på udpegningsgrundlaget, odder, kan bevæge sig over store afstande langs med vandløb. Der er registreret odder i både udløb af Dagnæs Bæk, udløb af Bygholm Å, i Horsens Fjord og Klokkedal Å. Det kan derfor ikke på forhånd afvises, at planernes realisering kan medføre en påvirkning i form af barrievirkning, når sluserne lukker, samt risiko for individdrab, hvis oddere forsøger at krydse henover vejen, mens sluserne er lukkede. Der er derfor foretaget en konsekvensvurdering for odder med henblik på at vurdere, om planernes realisering vil medføre en skadevirkning på udpegningsgrundlaget for habitatområdet og hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
Artens territorier kan strække sig over 10-20 km igennem vandløbssystemer og kyststrækninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at individer af odder kan have territorier, der omfatter planområdet. I forbindelse med feltundersøgelser er der dog ikke fundet egentlige yngle- og rastesteder for arten i og nær planområdet. Odder kan dog være sårbar overfor de forstyrrelser, der kan opstå som følge af planens realisering, og planens realisering kan potentielt medføre risiko for individdrab af arten.
For at sikre, at arten fremadrettet fortsat vil have mulighed for passage imellem Natura 2000-området N236, Bygholm Å og Horsens Fjord, er der i planen udlagt areal til etablering af faunapassager ved krydsningerne af hhv. Bygholm Å og Dagnæs Bæk. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med både våd og tør passagemulighed for odder, eller med en alternativ løsning, som har mindst samme funktion. Når dæmningerne over Dagnæs Bæk og Bygholm Å lukkes midlertidigt i tilfælde af høj vandstand, vil den tørre passagemulighed fortsat være der. Udover at opretholde passagemulighed, medfører det også, at oddere ikke tvinges op på kørebanen for at krydse planområdet, hvorved risikoen for individdrab af arten i trafikken ikke øges som følge af planens realisering.
Det vurderes derfor, at planen kan realiseres uden at medføre en forstyrrelse af odder, og at projektet ikke begrænser muligheden for at arten kan opnå gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000-området. Realisering af planerne vil derfor ikke skade integriteten af Natura 2000-område N236 eller påvirke bevaringsmålsætning for odder.
N56 Horsens Fjord og Endelave
Natura 2000-området N56 ligger ca. 5 km fra planområdet og omfatter en del af Horsens Fjord mod øst. N56 omfatter habitatområde H52 og fuglebeskyttelsesområde F36. På udpegningsgrundlaget for habitatområde H52 findes en række marine og terrestriske habitatnaturtyper, samt skæv vindelsnegl, sumpvindelsnegl, odder, gråsæl, spættet sæl og marsvin. På udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F36 findes en række fuglearter herunder ynglende havørn, klyde, splitterne, havterne og dværgterne.
På grund af afstanden til Natura 2000-området vurderes det, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med realisering af ringvejen, samt trafik på vejen i driftsfasen ikke vil medføre væsentlig påvirkning på Natura 2000-området og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper.
Dog findes der på udpegningsgrundlaget for H52 flere arter, som kan forekomme inden for planområdet og som derfor kan blive påvirket af planernes realisering, f.eks. i kraft af støj i anlægsfasen eller forhindret passage i driftsfasen. Dette omfatter spættet sæl, gråsæl, marsvin og odder. Lydudbredelsen i vand er større end i luft, og havpattedyr kan på grund af deres gode hørelse være særligt sårbare overfor undervandsstøj, f.eks. ved ramning. Derfor er der foretaget en Natura 2000-konsekvensvurdering med henblik på at vurdere om planforslagenes realisering vil medføre en skadevirkning på udpegningsgrundlaget og hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for de pågældende arter for Natura 2000-området.
Det må formodes, at arterne i nuværende situation generelt kan forekomme omkring havneområdet i Horsens Fjord, herunder også nær planområdet. Ved realisering af planen kan støj fra anlægsfasen potentielt bortskræmme individer af alle fire arter fra områderne umiddelbart omkring planområdet og medføre adfærdsændringer og høretab.
Graden af forstyrrelse vil være afhængig af anlægsmetode – herunder er der mulighed for at anvende metoder som soft-start procedurer, der reducerer forstyrrelsesgraden og giver individerne mulighed for at søge væk. Anlægsfasen vil være midlertidig. Det vurderes, at de nævnte arter er meget mobile og at både marsvin, spættet sæl og gråsæl ved forstyrrelse har god mulighed for at fortrække til uforstyrrede områder længere ude i havet eller i andre havnebassiner, samt at odder kan foretrække til vandløbsstrækninger og andre dele af fjorden, der er uforstyrrede. Det vurderes derfor at forstyrrelser fra anlægsfasen ikke hindrer arterne i at opholde sig i havnebassinerne og fouragere nær Horsens Havn, ved planens realisering.
For at sikre, at oddere fremadrettet fortsat vil have mulighed for passage imellem Natura 2000-område N236, Bygholm Å og Horsens Fjord, er der i planerne afsat areal til etablering af faunapassager ved krydsningerne af hhv. Bygholm Å og Dagnæs Bæk. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med både våd og tør passagemulighed eller med en alternativ løsning, som har mindst samme funktion. Når dæmningerne over Dagnæs Bæk og Bygholm Å lukkes midlertidigt i tilfælde af høj vandstand, vil den tørre passagemulighed fortsat være der. Udover at opretholde passagemulighed, medfører det også, at oddere ikke tvinges op på kørebanen for at krydse planområdet, hvorved risikoen for individdrab af arten i trafikken ikke øges som følge af planens realisering.
Det vurderes, at planen kan realiseres og at projektet ikke begrænser muligheden for at arterne på udpegningsgrundlaget (spættet sæl, gråsæl, marsvin og odder) kan opnå gunstig bevaringsstatus indenfor Natura 2000-området. Realisering af planerne vil derfor ikke skade integriteten af Natura 2000-område N236 eller påvirke bevaringsmålsætninger.
Fuglebeskyttelsesområde F36
Korteste afstand mellem planområdet og nærmeste fuglebeskyttelsesområde, F36, er ca. 5 km. På grund af afstanden vurderes, at almindelige anlægsaktiviteter i forbindelse med planerne realisering, samt trafik i driftsfasen, ikke at medføre påvirkning på Natura 2000-områdets og dets udpegningsgrundlag i form af fugle og naturtyper.
Der sker ingen direkte arealinddragelse af yngle- og rastelokaliteter for fugle på udpegningsgrundlaget for F36 indenfor fuglebeskyttelsesområdet. Tilsvarende vil andre lokale påvirkninger som forstyrrelse fra øget færdsel og brug af lys ikke medføre påvirkninger, og det vurderes at fugle derfor kun er sårbare overfor forstyrrelserne, der kan opstå som følge af støj.
For trækkende fuglearter på udpegningsgrundlaget, vurderes at de jævnligt træffes i og omkring fuglebeskyttelsesområdet, herunder ved søer og fjorden ved planområdet. Det vurderes overordnet, at de trækkende arter har rig mulighed for at fortrække sig fra forstyrrelser, der kan opstå som følge af planernes realisering, og at de omkringliggende områder rummer tilstrækkeligt uforstyrret areal, hvor fuglene kan finde raste- og fourageringssteder, hvis de bortskræmmes fra planområdet.
Ynglende fugle på udpegningsgrundlaget vurderes at være sårbare overfor støj. Der mangler videnskabelig baggrund på området, men en almindeligt anvendt grænseværdi for acceptabel støj i områder med følsomme fuglearter er 50-60 dB(A). I forbindelse med almindelig støj, som forekommer i forbindelse med anlægsarbejder, kan det forventes at støjniveauet umiddelbart omkring kilden opnår et niveau på omkring 70 dB, hvor aktiviteter i forbindelse med ramning vil være højere helt lokalt. I forbindelse med støjberegninger for planen, vil der på selve kørebanen og umiddelbart heromkring i driftsfasen opnås støjniveauer på 66 dB. Ved planområdets afgrænsning falder støjniveauet dog til <60 dB. Afstanden mellem planområder og kendte og kortlagte yngleforekomster af ynglefugle på udpegningsgrundlaget er så stor, at der ikke vurderes at være risiko for forstyrrelse af ynglende arter, herunder også ved ramning.
Flere af arterne af ynglefugle på udpegningsgrundlaget, kan formodentlig findes og have ynglepladser nærmere planområdet, herunder også udenfor Natura 2000-områdets afgrænsning. Planområdet vurderes dog ikke at inddrage egnede ynglesteder for disse arter, og da arterne stiller krav til uforstyrrede og støjfri områder til deres ynglesteder, vurderes områderne umiddelbart omkring planområdet ikke at udgøre egnede ynglesteder.
For trækkende fuglearter på udpegningsgrundlaget, vurderes at de jævnligt træffes i og omkring fuglebeskyttelsesområdet, herunder ved søer og fjorden ved planområdet. Det vurderes overordnet, at de trækkende arter har rig mulighed for at fortrække sig fra forstyrrelser, der kan opstå som følge af planernes realisering, og at de omkringliggende områder rummer tilstrækkeligt uforstyrret areal, hvor fuglene kan finde raste- og fourageringssteder, hvis de bortskræmmes fra planområdet.
Det vurderes samlet, at en påvirkning af Natura 2000-området ved realisering af planerne kan udelukkes. For fugle generelt, bør det bemærkes at hvis realisering af en plan medfører forsætlig forstyrrelse af fugle eller individdrab, forudsætter realiseringen en dispensation fra Miljøstyrelsen, jf. jagt- og vildtforvaltningslovens § 46, stk.2, og/eller artsfredningsbekendtgørelsens § 9. Grundet afstanden vurderes det dog ikke sandsynligt, at planernes realisering vil medføre eller individdrab af fugle, som kræver dispensation.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater, herunder Danmark. For dyrearter er der forbud mod forsætlig indfangning, drab, forstyrrelse smat beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder. Plantearter omfattet af bilag IV må ikke plukkes, graves op eller på anden måde ødelægges.
Der er ved gennemgang af eksisterende data og feltgennemgang af vejtracéet konstateret, at der omkring vejtracéet er gjort fund af følgende bilag IV arter: marsvin, odder, bilag IV-padderne stor vandsalamander og springfrø samt flere arter af flagermus.
Marsvin
Der er registreret marsvin i Horsens Fjord ved Horsens Havn og ud for Husodde, hvoraf nærmeste registrering er ca. 800 meter fra planområdets nordligste del. Marsvin kan potentielt blive påvirket af støj som følge af planens realisering.
Støj i forbindelse med anlægsfasen kan potentielt bortskræmme marsvin fra området. Anlægsfasen for ringvejen og tilhørende dæmningsanlæg vil dog være midlertidig, og der vil derfor udelukkende være tale om kortvarige forstyrrelser og dermed vil marsvin kun midlertidigt blive bortskræmt fra området. Det vurderes, at marsvin er en meget mobil art, der ved forstyrrelse har god mulighed for at fortrække til uforstyrrede områder længere ude i havet, eller i andre havnebassiner. Det vurderes derfor at forstyrrelser fra anlægsfasen ikke hindrer arten i at fouragere nær Horsens Havn.
Det vurderes, at havnebassinerne ikke udgør yngle- og rasteområder for arten. Derfor vurderes det, at planområdets placering ikke udgør en barriere for artens mulighed for passage imellem yngle- og rasteområder. En evt. midlertidig forstyrrelse af arten i anlægsfasen vurderes at være i et begrænset omfang, som ikke vil kunne få indflydelse på artens gunstige bevaringsstatus idet områdets økologiske funktionalitet vurderes at kunne opretholdes på mindst samme niveau.
Det vurderes derfor samlet, at en realisering af planerne kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for marsvin kan opretholdes og at planerne ikke hindrer gunstig bevaringsstatus for arten. Ligeledes er der ikke identificeret aktiviteter som medfører en risiko for individdrab.
Odder
Oddere kan være sårbare overfor forstyrrelser fra støj og lys, fysisk afskæring fra yngle- eller rastesteder samt potentielle individdrab som følge af en øget mængde trafik. Der er derfor foretaget undersøgelser for odder indenfor og omkring planområdet i områder, der vurderes at kunne være potentielle yngle- og rasteområder for odder. Undersøgelserne er udført med vildtkamera samt fysisk eftersøgning efter tegn på odder, herunder huler og lignende. Ved de gennemførte undersøgelser er området grundigt gennemgået og der er ikke fundet tegn på, at området indenfor planområdet udgør et yngle- og rasteområde for odder.
Der blev ved kameraundersøgelserne registreret odderaktivitet i vandløbene Dagnæs Bæk og Klokkedal Å. Ved de gennemførte undersøgelser er området grundigt gennemgået, og der er ikke fundet tegn på at den terrestriske del af undersøgelsesområdet rummer yngle- og rastesteder for odder.
Det konstateres, at Dagnæs Bæk, Klokkedal Å og Bygholm Å indgår som en del af odders samlede yngle- og rasteområde, som kan dække store arealer, men at der ikke forekommer ynglende og rastende oddere indenfor den terrestriske del af det undersøgte område og således heller ikke inden for det planlagte vejtracé.
Oddere kan potentielt bliver påvirket af støj, lys og generel forstyrrelse, både i forbindelse med etablering og driften af den planlagte vej. Vejforbindelsen kan udgøre en fysisk barriere, der afskærer arten for at passere mellem yngle- og rasteområder, og trafik udgør en risiko for individdrab af arten.
Støj i forbindelse med anlægsfasen kan potentielt bortskræmme odder. Dog begrænses anlægsfasen til korte, midlertidige perioder, som kan giver forstyrrelser kortvarigt, hvorefter oddere igen kan passere langs udløbene til Horsens Fjord. I driftsfasen kan trafikken virke forstyrrende i dagtimerne, men da odder hovedsaligt er nataktive, vil eventuelle forstyrrelser ikke hindre gunstig bevaringsstatus for arten. Ligeledes vurderes havneområderne omkring Dagnæs Bæk og Bygholm Å at være trafikerede og belyste i forvejen, og derfor vurderes den planlagte vej ikke at medføre øgede forstyrrelser i form af støj og lys ift. den nuværende situation, i en grad som hindrer opnåelsen af gunstig bevaringsstatus.
Ved realisering af planen etableres et vejanlæg på dæmning med højvandsporte og pumper ved udløbet af Bygholm Å samt på dæmning med stoplogs ved udløbet af Dagnæs Bæk. Vejanlægget kan udgøre en fysisk barriere for odder ved Boller Enge, idet området omkring udløbet af Dagnæs Bæk afskæres fra den øvrige kyststrækning langs Horsens Fjord. For at opretholde områdets økologiske funktionalitet for odder, skal der derfor etableres krydsningsmuligheder ved begge udløb målrettet odder. Faunapassagerne skal indrettes i overensstemmelse med Vejdirektoratets vejledning om faunapassager med våde våd og tør passagemulighed eller med en alternativ løsning, der har minimum samme funktion. Således vil arten have mulighed for at benytte den tørre passage, såfremt den våde passage midlertidigt vil være lukket, og derved sikres det, at den økologiske funktionalitet opretholdes på mindst sammen niveau.
Ved etablering af faunapassagerne, vil arten fremadrettet have mulighed for at passere planområdet. Det vurderes at realisering af planerne vil kunne gennemføres, så områdets økologiske funktionalitet kan opretholdes, og uden at hindre opnåelsen af gunstig bevaringsstatus for odder. Der er ligeledes ikke identificeret aktiviteter, som medfører risiko for individdrab.
Arter af flagermus
Boller Overskov og Klokkedal Skov er generelt velegnede for flagermus, da skovene indeholder en del egnede yngle- og rasteområder i form af gamle træer med hulheder, sprækker og spættehuller. Realisering af planerne kan potentielt medføre negative påvirkninger af flagermus som følge af direkte trafikdrab af individer og idet vejen kan have en barriereeffekt, der reducerer flagermusenes evne til spredning, herunder mellem yngle- og rasteområder samt fourageringsområder. Dertil vil der forventeligt ske nedrivning af bygninger og fældning af træer, som kan udgøre yngle- og rastesteder for arter og flagermus, og trafikstøj og -lys kan potentielt påvirke flagermus.
Der er udført flagermusundersøgelser, som viser at der inden for og omkring planområdet findes følgende arter af flagermus:
- Brunflagermus
- Sydflagermus
- Dværgflagermus
- Pipistrelflagermus
- Troldflagermus
- Vandflagermus
- Damflagermus
- Frynseflagermus
- Skimmelflagermus
- Brun langøre
Undersøgelserne viser desuden at der er stor aktivitet af flagermus i særligt området mellem Boller Overskov og Klokkedal Skov, samt de kystnære områder langs udløb til Horsens Fjord.
Der er foretaget besigtigelse af bygninger og træer, der hhv. skal nedrives og fældes i forbindelse med planens realisering. Besigtigelsen fandt, at ni træer og tre ejendomme ikke kunne udelukkes at rumme yngle- og rastesteder for flagermus. Der er efterfølgende foretaget undersøgelser med håndholdt flagemusdetektor i yngleperioden. Ved undersøgelserne blev der ikke registreret flagermus, hvorfor der hverken vurderes at være træer eller bygninger som udgør yngle- og rasteområder for arter af flagermus indenfor eller nær planområdet. Realisering af planforslaget vurderes derfor ikke at medføre direkte inddragelse af yngle- og rasteområder for flagermus.
Anlægsfasen og driften af ringvejsforbindelsen kan medføre påvirkninger af omgivelserne i form af støj og lys, som potentielt kan forstyrre flagermus nær planområdet. Idet flagermus er nataktive, vil støj og lys i dagtimerne ikke medføre væsentlige forstyrrelser, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejde indenfor almindelig arbejdstid. Idet der i forbindelse med feltundersøgelserne ikke er fundet bygninger eller træer, der udgør egnede yngle- eller rastesteder for flagermus, vurderes forstyrrelser i form af støj ikke at medføre beskadigelse af yngle- og rasteområder for flagermus. Boller Overskov og Klokkedal Skov er store sammenhængende skovområder. Placeringen af planområdet mellem de to skovområder vurderes ikke at medføre væsentlige forstyrrelser, der potentielt vil reducere områdernes egnethed som fourageringsområde for flagermus. Tilsvarende vil etableringen af vejen ved vandområderne omkring udløbene fra Dagnæs Bæk og Bygholm Å kun i sparsomt omfang inddrage arealer, og områdernes samlede værdi som fourageringsområde for flagermus vurderes ikke at blive påvirket.
Selvom der ikke inddrages yngle- og rasteområder, vurderes etablering af en vej i området at kunne påvirke områdets økologiske funktionalitet for arter af flagermus ved at skabe barriereeffekt for flagermusenes færdsel i området, ligesom vejen kan medføre individdrab af flagermus. Visse arter af flagermus flyver meget lavt ved krydsning af åbne områder, hvorfor de vurderes at have stor risiko for kollision ved vejkrydsning. Andre arter flyver højere. Vand- og damflagermus jager over vandoverflader. Realisering af vejforbindelsen, og trafik på vejen, kan derfor påvirke forskellige arter af flagermus.
For at reducere påvirkningen af flagermus skal vejen på dele af strækningen ligge i afgravning, herunder på en del af strækningen mellem de to skovområder ved Boller Overskov og Klokkedal Skov. På strækningen omkring matr. nr. 1t Boller Hgd., Uth hæves vejen over terræn, og der etableres en stiforbindelse under vejen. For at opretholde områdets økologiske funktionalitet, afsættes der i planen areal til etablering af en faunapassage under vejen. Faunapassagen skal etableres med dimensionering og indretning jf. Vejdirektoratets vejledninger om faunapassager, svarende til dimensionering af en tunnelføring tiltænkt lavtflyvende og strukturbundne arter af flagermus (gruppe A-C jf. Vejdirektoratets vejledning om faunapassager), og alternativt med funktionalitet, der som minimum svarer til vejledningens anvisninger. Ved etablering af faunapassage, specifikt tiltænkt de lavtflyvende og strukturbundne arter af flagermus, vurderes den økologiske funktionalitet for disse arter af flagermus at kunne opretholdes, og planens realisering vurderes ikke at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.
En effektiv afværgeforanstaltning for at minimere risikoen for trafikdræbte flagermus er en hastighedsnedsættelse i flagermusenes aktive perioder. Hastighedsbegrænsninger kan ikke reguleres med et kommuneplantillæg eller en lokalplan, men førend planerne kan realiseres skal der dog meddeles konkret projekttilladelse. I forbindelse med den konkrete projekttilladelse vil der blive stillet vilkår om indarbejdelse af hastighedsbegrænsning som afværgeforanstaltning, hvorved den økologiske funktionalitet for alle arter af flagermus vurderes at kunne opretholdes, og det vurderes dermed at planerne kan realiseres uden at hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter af flagermus, ligesom afværgeforanstaltningen sikrer at forsætlige individdrab undgås.
Samlet vurderes den økologiske funktionalitet af yngle- og rasteområder for alle arter af flagermus at kunne opretholdes, ved etablering af de nævnte afværgeforanstaltninger. Der vurderes ligeledes ikke at være risiko for forsætlige individdrab, ved indarbejdelse af faunapassage og nedsættelse af hastigheden på udvalgte strækninger.
Bilag IV-padder
Ved realisering af planforslagene etableres et større vejanlæg. Vejanlæg kan udgøre en barriere for padders vandring til og fra yngle- og rasteområder, opdele lokaliteter og reducere padders spredningsmuligheder. Etablering af veje kan også medføre øget risiko for individdrab af padder, såfremt de kan vandre over vejbane.
Der er foretaget padde-undersøgelser i alle § 3-vandhuller samt områder, der på luftfotos indikerer at stå under vand fast eller lejlighedsvist i nærhed af planområdet og derudover er enkelte vandhuller i større afstand undersøgt efter konkret vurdering. Der blev i to vandhuller øst for planområdet på den anden side af Klokkedal Skov fundet padder i flere vandhuller, herunder stor vandsalamander som er en bilag IV-art. Herudover blev der konstateret mulige fund af springfrø, som er en bilag IV-art, i to vandhuller tæt på Bjerrevej vest for planområdet.
Planområdet er ikke beliggende nær fund og registreringer af stor vandsalamander, da de nærmeste fund er gjort over 600 meter øst for planområdet. Arten vurderes desuden ikke at gøre brug af, eller være afhængig af arealerne vest for planområdet, som hovedsaligt består af omdriftsarealer. De mulige fund af springfrø nær vurderes at være tilknyttet vandhulsmosaikken vest for Bjerrevej og dermed ikke at blive påvirket af anlægs- eller driftsaktiviteter øst for Bjerrevej. De pågældende vandhuller findes hhv. ca. 600 og ca. 500 meter væk fra planområdet. Planområdet inddrager ikke vandhuller og berører hovedsageligt landbrugsjorder i omdrift. Det vurderes derfor, at planen kan realiseres uden at medføre en beskadigelse eller ødelæggelser af yngle- eller rastesteder for stor vandsalamander og springfrø.
Det planlagte vejtracé vurderes ikke at skabe en barriere for bilag IV-padderne i området, hverken i relation til vandring, eksisterende metapopulationer eller spredning. Dette skyldes, at padderne vil skulle vandre over lange afstande over landbrugsjorder i omdrift, der almindeligvis er meget ufremkommelige for padder. Det vurderes at være usandsynligt, at stor vandsalamander og springfrø vil anvende yngle- og rastesteder, på hver sin side af planområdet. Såfremt der sker en vandring imellem Boller Overskov og Klokkedal Skov, vil dette sandsynligvis ske ved den korteste afstand imellem de to. Her etableres en faunapassage, som jf. Vejdirektoratets vejledning om faunapassager kan anvendes af mindre pattedyr og padder, og dermed vil padderne ikke blive forhindret i deres vandring og vil ligeledes ikke blive ledt ind på kørebanen. Det vurderes derfor, at planen ikke vil udgøre en fysisk barriere, der kan forhindre arternes vandring, og ikke vil medføre risiko for forsætlige individdrab.
Det vurderes derfor samlet, at en realisering af planerne kan gennemføres, så den økologiske funktionalitet for bilag IV-padder, herunder stor vandsalamander og springfrø, kan opretholdes. Der er ligeledes ikke identificeret aktiviteter som medfører risiko for individdrab.