Ingen miljørapport
Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Horsens Kommune har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering af lokalplanen. Lokalplan 376, som fortsat er gældende for området, er screenet for miljøvurdering, og der er, på baggrund af screeningen, udarbejdet miljørapport der omhandler:
• Støjgener
• Luftforurening
• Områdets placering indenfor et karakteristisk landskab
• Klimatilpasning
De ændringer i plangrundlaget, som denne lokalplan medfører, er af så begrænset karakter, at miljørapporetens konklusioner og de afværgeforudsætninger den indeholder, fortsat er fuldtud dækkende.
Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering, er en endelig afgørelse, der kan påklages til Planklagenævnet.
Afgørelse og begrundelse
Forvaltningsmæssig afgørelse:
Screeningen har ikke påvist nye forhold, der kan begrunde udarbejdelse af en miljørapport. Den miljørapport, der blev udarbejdet til lokalplan 376 omkring emnerne: Støjgener, luftforurening, områdets placering indenfor et karakteristisk landskab og klimatilpasning, er stadig fuldt ud dækkende.
Der udarbejdes derfor ikke miljørapport for denne plan.