Spildevandsplan 2012 - 2015
Lokalplanområdet er omfattet af Horsens Kommunes gældende Spildevandsplan 2012 -2015.
Lokalplanområdet er delvist beliggende i kloakopland B52 og B53. Kloakopland B52 er separatkloakeret med
en afløbskoefficient på 0,30. Kloakopland B53 er planlagt separatkloakeret med en afløbskoefficient på 0,6.
Lokalplanområdet skal oprettes som et selvstændigt kloakopland ved et tillæg til spildevandsplanen, for at tilrette afløbskoefficienter og oplandsgrænser.
Lokalplanområdet skal separatkloakeres. Delområde 1 og 2 har en afløbskoefficient på 0,55, hvis der etableres
tæt-lav bebyggelse og 0,35, hvis der etableres åben-lav bebyggelse.
Inden for lokalplanområdet skal der reserveres plads til et vådt regnvandsbassin til rensning og forsinkelse af regnvand. Regnvandsbassinet skal dimensioneres med et vådt volumen på 250 m3/bef.ha opland.
Dimensioneringen af bassinets forsinkelsesvolumen skal beregnes i Spildevandskomiteens regionalregnrækkeværktøj v2023. Afløbstallet bestemmes når det vides, om regnvandet skal udledes til recipient eller om det skal tilsluttes det eksisterende regnvandssystem i området.
Overløb fra bassinet skal orienteres imod grønne arealer.
Overskrides afløbskoefficienten inden for en enkelt matrikel, skal regnvandet forsinkes internt før det
tilsluttes regnvandssystemet.