Udviklingsplanen for Åkvarteret
Formålet med planlægningen er at lave en samlet byggeretsgivende lokalplan for den nordlige del af Rådhuskvarteret (etape 1), herunder fordeling af byggeriets etagemeter og højder på bygninger, vejforløb og beplantning. Rådhuskvarteret er et delområde i udviklingsplanen for Åkvarteret.
Planlægningen giver mulighed for, at der kan etableres boliger, erhverv, et p-hus samt grønne byrum og vandhåndtering på terræn.
Lokalplanen er ikke byggeretsgivende for åen, men vil muliggøre vandhåndtering på terræn, der placeres, hvor åens fremtidige forløb forventes at skulle være. Senere kan forløbet omdannes til et å-forløb, og i den forbindelse skal der lokalplanlægges for hele åens forløb gennem Åkvarteret.
Området vil primært blive udviklet af en privat bygherre, mens Horsens Kommune vil anlægge kommunale veje og åens fremtidige forløb.
Rådhuskvarteret (etape 2), den sydlige del af Rådhuskvarteret, vil blive lokalplanlagt på et senere tidspunkt, som vist på kortbilag 4, Illustrationsplanen.
Lokalplanen er i overensstemmelse med intentionerne i Udviklingsplanen for Åkvarteret.
Læs udviklingsplanen her: Link til den vedtagne Udviklingsplan for Åkvarteret.
Illustrationsplan fra udviklingsplanen for Åkvarteret, der blev vedtaget i maj 2023.
Visualisering af Rådhuskvarteret set fra luften.
Kvalificering af udviklingsplanen
Siden vedtagelsen af udviklingsplanen for Åkvarteret i maj 2023 er dele af planen blevet kvalificeret i samarbejde med eksterne rådgivere.
Kvalificeringen har omhandlet infrastruktur (vejforløb og stier), klimatilpasningsprincipper samt åens forløb, så der sikres plads til renovation, samt brand og redning til eksisterende og fremtidige ejendomme.
Andre tilpasninger har handlet om forbedring af vandkvaliteten i det fremtidige åforløb. Dette arbejde er gjort, for at skabe et godt grundlag for de lokalplaner, der skal laves i Åkvarteret, herunder planlægningen af det kommende Rådhuskvarter.
Diagrammer der viser principper fra udviklingsplanen og lokalplanen, angående veje og stier, åens tracé og parkeringsprincipper.
Diagrammer der viser principper fra udviklingsplanen og lokalplanen, angående veje og stier og åens tracé.
Byggefelter
Området opdeles i byggefelter, jf. udviklingsplanen for Åkvarteret. Bebyggelse skal placeres i byggefelter, og der tillades ikke sekundær bebyggelse på terræn, undtaget er skure og orangeri, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
R2 (Boliger og udadvendt funktion/erhverv):
Byggefeltet kan anvendes til boliger og udadvendte funktioner. Byggeriet skal etableres som et længehus med sadeltage, og skal have en tagterrasse til opholdsareal. Der må etableres en fuldt integreret svalegang i byggeriet på bagsiden af byggeriet, som vist på kortbilag 9, Bebyggelsens udseende. Byggeriet må masimalt være 4 etager.
R3 (Boliger og udadvendte funktioner/erhverv)
Byggefeltet kan anvendes til boliger og udadvendte funktioner/erhverv. Byggeri skal fremstå som en karré,
Byggeri må maksimalt være 5 etager mod veje og trappe ned til 3 etager mod parken.
R6 og R7 (Boliger og udadvendte funktioner/erhverv)
Byggefelt R6 og R7 kan anvendes til boliger og udadvendte funktioner/erhverv. Byggeri skal fremstå som en karré og have en åbning mellem sig.
Der gives ikke mulighed for parkering inden for byggefelt R6 og R7, da parkering skal ske i p-hus (R8) i nærhed til byggefelterne.
Byggeri må maksimalt være 6 etager mod veje og trappe ned til 3 etager mod parken.
R8 (P-hus, boliger og udadvendte funktioner/erhverv)
R8, P-hus
P-huset kan have en facadehøjde på op til kote 22,0 DVR90, svarende til en højde på ca. 20 meter med fladt tag grundet parkring på taget. Byggeriet er trukket tilbage fra vejen og nedskaleres mod omgivelserne i sin detaljering og med udadvendt funktion, hvor offentligheden primært kommer til at færdes på promenaden mod parken.
Lokalplanen muliggør etablering af en offentlig funktion og adgang til taget, med en udvendig trappe, som det ses på kortbilag 9, Bebyggelsens udseende (9h). Det kan blandt andet være en legeplads, fitnessredskaber eller andet, men det er ikke et krav at dette etableres.
R8, Byggeri med mansardtag
Bebyggelsen må opføres i maksimum 5 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må været hævet mere end kote 19,5 DVR 90. Facadehøjden må maksimalt være 3 etager, før der sker et knæk til mansardtaget med 2 udnyttede etager, svarende til at facaden på de 3 etager ikke må være hævet mere end kote 14,0 DVR 90, som vist på kortbilag 6, Snit og Opstalter.
Byggefelterne følger numrene fra Udviklingsplanen for Åkvarteret, og lokalplanområdet består af byggefelt R2, R3, R6, R7 og R8.
Byggedogmer/principper
Rådhuskvarteret ligger i et område med varieret skala, typologi og tidsperioder for byggeri. For at tilpasse sig området bedst muligt, skal byggeri, i overensstemmelse med udviklingsplanen for Åkvarteret, tilpasse sig Købstaden og den røde bys skala, som beskrevet under beliggenhed og eksisterende forhold.
Dette handler om proportioner, tagformer, udnyttede tage, facadelængder, farver og materialer med mere. Der arbejdes med udnyttet tageetage og mansardtage så byggeriet visuelt nedskaleres og tilpasser sig den eksisterende by.
Tage og facader
Byggeri inden for hvert byggefelt skal opdeles i mindre "bygningsdele" med variation i tagformer, højder, materialer, farver, detalje på murværk med mere, som beskrevet yderligere under bestemmelserne og kortbilag 9, Bebyggelsens udseende.
Tage skal udføres som sadeltage, mansardtage eller med ensidig taghældning. Der gives mulighed for flade tage, som skal være aktive og have en tagterrasse til opholdsareal.
Materialer
Bebyggelse skal fremstå med høj detaljering og arkitektonisk kvalitet. Bebyggelsens facader skal opføres i tegl, genanvendt tegl, skærmtegl, træ, metalplader eller pudset murværk og/ eller i en kombination af de nævnte materialer, i røde/brunlige nuancer, som princippet vist på kortbilag 9, Bebyggelsens udseende (9f og 9h) og kortbilag 11, Visualiseringer (11b, 11c, 11d og 11e). Undtaget er trappe-/elevatortårne til parkeringshuset, der hvis de er trukket tilbage fra facaden på taget, kan fremstå i beton, som vist på kortbilag 11, Visualiseringer (11c og 11d).
Etagemeter
Der fastsættes bestemmelser for hvor mange etagemeter der må etableres i hvert byggefelt, for at sikre en fordeling der svarer til bygningshøjde og tilpasning til den eksisterende bebyggelse i området. Området må maksimalt bebygges med 28.900 m2 etagemeter inklusiv sekundær bebyggelse og et parkeringshus der udgør 7.750 m2. Hvilket er i overensstemmelse med udviklingsplanen for Åkvarteret.
I etape 2 af Rådhuskvarteret gives der mulighed for 12.300 m2.
Facadelængder
Den maksimale facadelængde skal være mellem 15-30 m, før at der sker et skift i materiale, farve, en forskydning eller andet der opbryder facadelængden. I princippet som vist som bygningsrids, på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Undtaget er R2, der må have en maksimal facadelængde på 60 m og R8 p-hus, der må have en maksimal facadelængde på 40 m.
Højde
Bebyggelse skal variere i højde fra 3-6 etager, og enkelte skure/orangeri i 1 etage. Byggeriets højde tilpasses det eksisterende områdes skala.
Udadvendte funktioner/aktive facader
Der skal som minimum etableres udadvendte funktioner, som vist på kortbilag 8, Bebyggelsens omfang og placering (kortbilag 8c). De udadvendte funktioner fordeles i området, for at skabe liv i hele området, og understøtte at det er et område til blandede byfunktioner. De udadvendte funktioner/aktive facader skal minimum have 50% åbninger i facaden.
Depoter og cykelparkering
Der skal etableres minimum 2,5 m2 depot og minimum 2 cykelparkeringspladser pr. bolig. 50% af cykelparkering skal være overdækket.
Der tillades ikke cykelparkering og depoter på terræn, udover skure beskrevet i §8 til R8. Depoter og cykelparkering skal ske i kælder eller bygningsintegreret i byggeri, som en del bygningsrids på kortbilag 3, fremtidige forhold.
Parkering
Parkering inden for området skal etableres i kælder/plint eller i P-hus. Der tillades enkelte kantparkeringspladser til handicapparkering. Der gives mulighed for parkering i nærhed til området.
Gulvkoter
Den maksimale gulvkote på stueplan for udadvendte funktioner/ aktive facader, samt boliger mod parken/promenaden er kote 2,1 DVR90. Der skal sikres niveaufri adgang til udadvendte funktioner/ aktive facader, som vist på kortbilag 8, Bebyggelsens omfang og placering (8e).
Den maksimale gulvkote på stueplan med parkeringskælder/-plint under, er kote 3,0 DVR90.
Den maksimale gulvkote på stueplan uden parkeringskælder/-plint under, er kote 2,5 DVR90.
For R2 gælder at den maksimale gulvkote på stueplan med kælder, er kote 2,5 DVR90, undtaget er udadvendte funktioner og stueplan mod parken og promenade, som markeret på kortbilag 8, Bebyggelsens omfang og placering (8e).
Princip over hvordan hvert byggefelt R3, R6, R7 opføres med variation i facader og tage, markante hjørner, gode kantzoner, et grønt gårdrum, nedskalering mod grønne rum, med mere, der sikrer en god bebyggelse tilpasset den eksisterende by.
Diagrammer der viser principper fra udviklingsplanen og lokalplanen, byggefelter, åens tracé og parkeringsprincipper.
Diagrammer der viser principper fra udviklingsplanen og lokalplanen, byggefelter, åens tracé og parkeringsprincipper.
Udearealer
Beplantning
Hele Rådhuskvarteret skal fremstå grønt, med masser af beplantning som træer, bede, vandhåndtering på terræn, kantzoner og havezoner. Der skal som minimum bevares træer som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Der er i lokalplanens bestemmelser krav til et minimum af beplantning i form af nye træer og til at beplantningen primært skal være hjemmehørende arter og at alt beplantning skal sikres gode vækstbetingelser.
Parken
Parken er et eksisterende rum, som i et mindre omfang kommer til at leve videre i en ny og mere moderne form for park, med bevaring af træer og nyetablering af vandhåndtering på terræn. Parken bliver fra begyndelsen et markant grønt rum, når bebyggelsen bliver etableret. Parken skal etableres med gode stiforbindelser, offentlige passager og opholdsmuligheder.
Vandhåndtering håndteres hovedsageligt på terræn, og forsinkes i store lavninger i parken, som vist på kortbilag 12, Vandhåndtering. Vandhåndteringen er med til at skabe et grønt og til tider blåt (vådt) rum, med beplantning der kan tåle at stå vådt i nogle perioder og tørt i andre perioder. Ligeledes skal beplantningen bidrage til at øge biodiversiteten og give de forbipasserende noget grønt og frodigt at kigge på.
Gårdrum/tagterrasser
Til det enkelte byggefelt skal der etableres et gårdrum og en tagterrasse i R2 og R3, som skal sikre gode opholdsarealer for det enkelte byggefelts beboere. Gårdrummene skal fremstå grønne og varierede, og der skal etableres forskellige beplantninger i form af bede, træer, græs, vandhåndtering på terræn og lignende.
Havezoner
Ved bebyggelse mod parken, skal der etableres havezoner. Minimumsbredden er 1,5 m. Havezoner skal etableres på terræn med mulighed for ophold, som princippet vist på kortbilag 10, Ubebyggede arealer (10g).
Kantzoner
Der skal etableres kantzoner omkring bebyggelse, for at sikre en god overgang mellem byrum og byggeri. Kantzoner kan bestå af alt fra beplantning til cykelparkering eller ankomstarealer med en lille bænk til boligerne,, som princippet vist på kortbilag 10, Ubebyggede arealer (10f).
Veje
Veje følger forslag til Mobilitetsplan 2035 principper. Vejene er kvalificeret i alt fra overkørsler, oversigtsforhold med mere. Dimensioner skal være som beskrevet i bestemmelserne og vist på kortbilag 6, Snit og opstalt, indrettet til lav fart og med en flexzone, til beplantning og affaldshåndtering.
Stier
Der skal etableres stier på kryds af tværs af området, som fremmer forbindelserne i området. Der skal etableres en promenade, langs parken og det fremtidige åforløb, som en vigtig nord- sydgående forbindelse.
Byrumsinventar
Byrumsinventar som bænke, belysning med mere, skal tilpasses de materialer der er i området i forvejen. Inventaret må dog gerne suppleres med nye typer, i formsprog og materialer, heriblandt kan der benyttes farver fra det indvendige kunst i det tidligere rådhus af Aase og Poul Gernes.
Renovation
Husholdningsaffald skal placeres i fuldt nedgravede affaldsstationer langs veje. Erhvervsaffald skal integreres i byggeriet.
Principsnit over R3 og R6, som viser tilpasning til eksisterende byggeri, skala, tagformer og variation i hvert byggefelt.
Diagram for bebyggelsens kvaliteter i sammenhæng med udearealer.