Hverdagsregn
Lokalplanområdet er beliggende i det separatkloakeret opland A39, hvor den maksimale afløbskoefficient er 0,60.
Området er separatkloakeret og kan aflede regn og spildevand til forsyningens kloaksystem. Den maksimale afløbskoefficient på 0,60 skal overholdes, overskrides den maksimale afløbskoefficient skal der etableres intern forsinkelse af regnvandet før det tilsluttes regnvandskloak.
Der er udarbejdet et vandhåndteringsplan. Det forventes at befæstelsesgraden overskrides, men det er muligt at finde egnede områder på terræn til forsinkelse af hverdagsregn.
Spildevandet fra matriklen gravitere mod syd til pumpestation hvorfra det pumpes videre. Det forventes at der skal findes en ny placering/løsning i forbindelse med udbygning af etape 1 og omlægning af vejen.
Spildevandet ledes til Horsens Central Renseanlæg. Der vil ske en forøgelse af tilledning af spildevand, da der sker en beboelsesmæssig fortætning inden for projektområdet. Renseanlægget har kapacitet til denne forøgelse.
Afledning af hverdagsregn efter åloopet realiseres
Når åloopet realiseres kan al regnvand ledes uforsinket til åen. Hverdagsregn kan afledes til det fremtidige åloop via render på terræn og rør, som beskrevet yderligere i miljørapporten. For det blå og grønne område på figur 7.3 bliver regnvandet stadig ledt til SAMN Forsynings regnvandsledninger. For det røde område vil flisearealet kunne afvande direkte til åen. Dette kræver en planlægning for et åloop, men lokalplan 436, sikrer en robust vandhåndtering der også kan tilpasses en fremtidig planlægning for et åloop.
Ekstremregn
Der skal findes plads til at forsinke de 550 m3 ekstremregn udover forsinkelsesvolumenet til håndtering af hverdagsregn. 86 m3 af disse vil fortsat stuve indenfor den fremtidige vestlige gårdhave på Rådhusbygningen, den nuværende midterste gårdhave. Dermed skal der findes plads til forsinkelse af 464 m3 ekstremregn.
Ekstremregn skal som udgangspunkt forsinkes i de planlagte lavninger, hvor det kommende åloop planlægges. Efter etablering af åloopet, stilles der ikke krav om forsinkelse af ekstremregn indenfor området. Ekstremregn kan da ledes uforsinket til åloopet.
De overordnede strømningsveje ved ekstremregn som strømmer ind og ud af området ses på Figur 7.5. Før etablering af åloopet vil overfladevandet strømme fra Løvenørnsgade og gaden Rådhustorvet, hvor det samles og forsætter syd nedad Ribersgade. Ved Ribersgade strømmer overfladevand ud ved Lilli Gyldenkildes Torv, mens noget ekstremregn fortsætter ad Ribersgade og løber videre både mod syd af Jens Christian Juliussens Vej og øst af Emilies Plads. En større strømningsvej afvander også overfladevand ved ekstremregn ned gennem planområdet fra Åboulevarden både nord og nordøst via Jens Christian Juliussens Vej.
Læs mere om vandhåndtering under miljøvurdering.
Figur 7.3: Kort over render på terræn, regnvandsledninger samt forsinkelsesområde til afledning og håndtering af hverdagsregn før åloopet realiseres. Farverne illustrerer hvor vandet afvander til. Det gule område ledes gennem render til lavningerne før det ledes til regnvandsledningen i Ribersgade (rød markering).
Håndtering af hverdagsregn.
Hverdagsregn, strømninger efter realisering af åloop er tænkt ind i området.
Ekstremregn, Forventet fremtidig strømning på terræn ud fra koteplan
Kort over hvor strømningsveje ved ekstremregn strømmer ind (blå pile) og ud (lilla pile) af projektområdet.