Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.
Kommuneplanen indeholder:
- En hovedstruktur, der fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
- Retningslinjer for arealanvendelsen, og
- Rammer for lokalplanlægningen
En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres, hvis byrådets vedtager et tillæg til kommuneplanen, der muliggør lokalplanens indhold.
Lokalplan uden kommuneplantillæg
Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser:
Hovedstruktur
Lokalplanen understøtter kommuneplanens hovedstruktur om byudvikling og vækst. Ved at fortætte I midtbyen, kan den eksisterende infrastruktur og tilgængelighed til alt fra offentlig transport, til butikker udnyttes.
Rammer
10CE01 og 10CE09. Giver mulighed for centerformål og blandede byformål, med alt fra boliger til erhverv. Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.
Retningslinjer
Lokalplanområdet er omfattet af eller har berøring med følgende 5 retningslinjer: 1.4 Byfortætning, 4,5 Kulturarvsarealer, 8.1/8.2 Risikoområder og kendte oversvømmelser, 8.3 Støjbelastede arealer og 8,4 Overskudsjord.
Byfortætning
Lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjen for byfortætning, da der sker en fortætning i bymidten, med udnyttelse af tagetagen. Fortætningen sker ved fortætning i park, vej og parkeringsarealer, da arealerne inden for området omdisponeres, så der oprettes nye grønne og blå arealer i forbindelse med udviklingsplanen for Åkvarteret. Der fastsættes bestemmelser for parkering i konstruktion, så der frigives arealer på terræn. Derudover sikres der forbindelser for bløde trafikanter og bestemmelser for grønne rum og friarealer.
Fortidsminde - kulturarvsarealer.
En mindre del af den nordlige del af lokalplanområdet er omfattet af retningslinjen fortidsminde og kulturarvsarealer. Museet har givet deres opmærksomhedspunkter, så der tages hensyn til fortidsminder og kulturarvsarealer.
Risikoområde - Oversvømmelse nedbør
Dele af området er omfattet af retningslinjen - oversvømmelse nedbør. Oversvømmelse nedbør er undersøgt nærmere i en miljørapport og lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Risikoområde - Oversvømmelse havvand
Området er omfattet af retningslinjen - oversvømmelse havvand. Oversvømmelse havvand er undersøgt nærmere i en miljørapport og lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Byggeriet ligger i oversvømmelsestruet areal. Der er vedtaget en udviklingsplan for området som peger på en å og sluse som sikring mod oversvømmelse. Lokalplanen fastsætter en gulvkote på minimum 2,1 DVR 90, som vist på kortbilag 8, Bebyggelsens omfang og placering (8e). Lokalplanens bestemmelser er baseret på en forudsætning om at Horsens Kommune inden år 2050 har etableret en højvandssikring til kote 2,6 DVR90.
Støjbelastede arealer
Dele af området er omfattet af retningslinjen - støjbelastede arealer. Støj er undersøgt nærmere i en miljørapport og lokalplanen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjen.
Jordforurening V2
En mindre del af området er omfattet af retningslinjen - Jordforurening V2. Området der er forurenet kan ikke udnyttes til byggeri jf. byggefelter i lokalplan 436. Se desuden afsnittet om jord under forhold til anden planlægning.
Kort over vedtagne kommuneplanrammer.
Området er omfattet af retningslinjen - byfortætning.
En mindre del af området er omfattet af retningslinjen - Fortidsminde - kulturarvsarealer.
Dele af området er omfattet af retningslinjen - Risikoområde - oversvømmelse nedbør.
Området er omfattet af retningslinjen - Risikoområde - oversvømmelse havvand.
Dele af området er omfattet af retningslinjen - støjbelastede arealer.
En mindre del af området er omfattet af retningslinjen - Jordforurening V2.