Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.
Kommuneplanen indeholder:
- En hovedstruktur, der fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
- Retningslinjer for arealanvendelsen, og
- Rammer for lokalplanlægningen
En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres, hvis byrådets vedtager et tillæg til kommuneplanen, der muliggør lokalplanens indhold.
Kommuneplantillæg
Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur og retningslinjer, men ikke med rammer for lokalplanlægningen. Derfor udarbejdes der et tillæg 18 til Kommuneplan 2021-2033 som forudsætning for, at lokalplanen kan gennemføres.
Kommuneplantillæggets indhold og lokalplanens forhold til den gældende kommuneplan i øvrigt er kort beskrevet herunder:
Hovedstruktur
Planlægningen strider ikke imod hovedstrukturen i Kommuneplan 2021-2033.
Retningslinjer
Planlægningen strider ikke imod retningslinjerne i Kommuneplan 2021-2033.
Rammer
Der er ikke overensstemmelse mellem den fremtidige anvendelse og den eksisterende kommuneplanramme, som er udlagt til erhverv:
Områdets eksisterende anvendelse fastlægges til erhvervsformål, som liberalt erhverv, kontorer, laboratorier, udviklingsværksteder til vidensvirksomheder og konsulenter. Derudover kan der i mindre omfang etableres offentlige formål, f.eks. undervisning og forskning, administration og foreningsaktiviteter.
Den fremtidige anvendelse til offentlige formål er i væsentlig grad sammenlignelig med de fremtidige aktiviteter og adskiller sig ikke fra hvad den nuværende ramme. Således vil der i stort omfang være tale om administrative funktioner, hvoraf kontorer vil udgøre den overvejende del af de kommende funktioner.
Kort over kommuneplanrammer - den nuværende kommuneplanramme 11ER03, erhvervsformål ændres til ny kommuneplanramme 11OF14, offentlige formål..
Kort over forhold til retningslinjer.