Kystnære dele af byzone
Planlovens § 16, stk. 5, stiller krav til redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne. Hvis anlægget påvirker kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor.
Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. I Tillæg nr. 1 til lokalplan 2017-04 åbnes der mulighed for at opføre et nyt garageanlæg. Ny bebyggelse må opføres med en højde på maksimalt 10 meter og placeres bag eksisterende bebyggelse set i forhold til kysten. Den eksisterende bygningsmasse er uændret.
På den baggrund vurderes det, at bebyggelsesfronten set fra kysten forbliver uændret og at planlægningen dermed ikke vil påvirke kystlandskabet negativt.