Princip 3 - Håndtering af regn- og klimavand

Kortbilag 8A-8C danner grundlaget for de samlede principper, der understøtter gældende bestemmelser for lokalplanens forhold omhandlende håndtering af regn- og klimavand. 

Kortbilag 8A - Overordnet disponering af lokale regnvandsoplande indenfor lokalplanområdet - princippiel nord for det beskyttede dige. Vandhåndteringen skal inddeles i flere mindre delområder, der skal lede til forskellige bassiner, og som helhed fungere som en robust og klimasikret løsning. Princippet bygger på disponering jf. illustrationsplanen, kortbilag 4.

Kortbilag 8B - Retningslinjer for etablering af regnvandsbassiner. Ved etablering af regnvandsbassiner, må bassinkanterne maksimalt have en hældning på 1:5, og ikke fremstå med tydelige volde eller tekniske kanter. På illustrationen er vist to principper, A og B, for hhv. indpasning uden terrænregulering af kanten (A), og med en mindre terrænregulering såfremt arealet skråner (B). Illustrationerne C og D viser principper, som ikke er mulige indenfor lokalplanområdet, hhv. bassin med terrænvold større end 0,5 m (C) og hvor der er vist en stejlere bassinkant end 1:5 (D). Illustrerer bestemmelserne i § 10.8 og § 10.15.

Kortbilag 8C - Retningslinjer for etablering af grøfter.
Etablering af grøfter skal følge principperne for E og F, som angiver en 1:5 stigning (E) og en variation i stigninger mellem 1:5 og fladere (F). Princip G og H viser to principper, som ikke er mulige, hhv. stejlere grøftekant end 1:5 (G) og grøft på 1:5 med terrænvolde til at øge grøftevolumenet (H).
Illustrerer bestemmelserne i § 10.8 og § 10.15.