Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændrer sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt, og hvor Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling, som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen - og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje - er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialogskabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig i, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Lokalplanen rummer en lang række tiltag, som udspringer af arkitekturpolitikkens første tema - den store skala. Ved at sikre et fintmasket stinet og fastlæggelsen af et stort og samlende grønt rekreativt område, som udgør ca. 20 % af den samlede planlægning, er der sikret et stærkt fundamentet for god synergi mellem funktioner og aktiviteter i det eksisterende Gedved by og den nye bydel. Bydelen bliver mediator for nye og styrkede blå/grønne forbindelser, og sikrer en både fysisk og visuel sammenhæng mellem Gedved by og landskabet omkring, herunder direkte stiforbindelser mod Hansted Skov og Tolstrup Å mod øst/sydøst. Det store fokus på blå og grønne forbindelser, udspringer i høj grad af den type af vandhåndtering, som tillades på arealet, nemlig hvor vandet skal føres på terræn og sikres som ressource i området. Den blå/grønne korridor, den grønne kile (delområde 4 og 5), bliver nerven i bydelen og skal medvirke til en mangfoldig flora og fauna i området. Samtidig er der i lokalplanen stor fokus på, at bygge med stedets kvaliteter - bevaring af det naturlige landskab og nænsomt indpasset bebyggelse med respekt for omgivelserne og brug af historien, er i fokus.
Vær en god nabo
Udlægget af en stor grøn kile i lokalplanen har til formål at understøtte biodiversitet/flore og fauna, danne grundlag for fællesskaber og mødesteder, bidrage til liv i bydelen, med belysning skabe tryghed, give landskabelige og naturmæssige oplevelser, styre en nedskalering af bebyggelsen (hvor der mod kilen må bygges lavere), og sidst men ikke mindst sikre plads til håndtering af vandet på terræn. Alt sammen tiltag der skal bidrage til det at være en god nabo, med ét stort fælles rekreativt uderum, som bidrager positivt til nærmiljøet og fungere som klimakorridor for de lokale klimatiltag.
Med princippet og bestemmelserne for bebyggelsens højde og etageantal, sikres at alle bebyggelser nedtrappes mod de grønne fælles arealer, og samtidig får de bagvedliggende bebyggelser bedst muligt ind- og udkig til landskabet. Samtidig skal styrende bestemmelser om nedskalering og placering bidrage til aktivt arbejde med mikroklima, således at vind brydes, og der skabes minimale skyggegener naboer imellem, og at bebyggelsen indpasses godt i kvarteret mht. skala.
Byg til hverdagslivet
Lokalplanens fokus på landskab og terræn, grønne fællesarealer, håndtering af regn- og klimavand, delområderne og deres typologi og placering, samt mobilitet i form af fysiske forbindelser, er alle sammen synlige i den måde lokalplanen skaber rammerne for hvordan den ønsker at bygge til hverdagslivet. Ved at skabe en grøn og samlet struktur med stiforbindelser og synlig vandhåndtering, skabes unikke herlighedsværdier i de fælles offentlige arealer, samtidig med at de sunde valg, ift. den måde vi bevæger os rundt på, gøres lette. Aktiviteter i bydelen og i Gedved gøres tilgængelige. Bestemmelsernes rammer for valg af materialer skal ikke blot sikre en harmonisk og kvalitativ bygningsmasse, men samtidig sikre prioritering af mere bæredygtige materialer, som med nuværende og fremtidige krav til CO2-aftryk og LCA-beregninger er, og om få år bliver, rammen for den måde vi reelt kan bygge på indenfor gældende lovgivning. Variationen i bygningsmassen og udlæg af delområder til varierende bygningstypologier skal sikre, at området kan imødekomme forskellige aldersmæssige behov, såvel som boligbehov til forskellige livssituationer. Lokalplanen lægger samtidig op til, at planlægningen kan rumme seniorfællesskaber, som kan sikre at seniorer i Gedved kan blive i byen, og nye børnefamilier kan flytte til og sikre fortsat opretholdelse af skole, institution og fritidsaktiviteter.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur, og beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Dette ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanen forholder sig til Biodiversitetsstrategien gennem:
Bevaring af eksisterende beplantning
Lokalplanen rummer i dag ikke særligt meget eksisterende beplantning eller artsdiversitet i beplantningen, da det fungere som landsbrugsareal i drift. Dog deles området af et markant og gennemgående beskyttet dige, som i lokalplanen sikres og ikke fjernes.
Grønne friarealer
Ca. 20 % af lokalplanen er udlagt som et stort grønt og ubebygget område, kaldet den grønne kile (delområde 4 og 5). Kilen skal som helhed sikre flora og fauna, og danne en nærværende overgang mellem det bebyggede miljø og de landskabe- og naturlige kvaliteter der er i området.
Hjemmehørende arter og beplantning med høj biodiversitet
Der tillades kun hjemmehørende arter på de fælles friarealer i området. Foruden sikring af arter, er det gennem bestemmelserne sikret at beplantningen skal bestå af en variation af plantetyper, som samtidig kræver minimal pleje. Dette skal sikre levesteder for forskellige arter.
Samlet skal de grønne tiltag i planlægningen af området sikre grundlaget for øget livskvalitet og bidrage til ro, glæde samt mental og fysisk sundhed.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanen ift. klimaplanen
Lokalplanen stiller klare krav til valg af materialer. Det er udelukkende tilladt at anvende træ og tegl som facademateriale, og brug af produkter som fibercementplank er ikke tilladt. Lokalplanen ønsker udelukkende brug af materialer, som har lang holdbarhed og som enten nemt kan genbruges eller genanvendes.
Lokalplanområdet skal håndtere regnvand på terræn, både hvad angår hverdags- og klimaregn. I forbindelse med lokaplanen er der regnet på klimahændelser og fremskrevet regnvandshåndteringen til en 100 års hændelse, som skal kunne håndteres på området, så området som helhed er fremtidigt klimasikret. Klimatilpasningsdagsordenen er indpasset i et grønt og rekreativt fælles friareal, som rummer en lang række andre tiltag, herunder et gennemgående stinetværk, som sikre at området kan betjenes effektivt for bløde trafikanter. Grønne transportvalg er derfor i høj grad mulige indenfor lokalplanområdet.