422 - Boliger, Lykkebjergvej og Skovvej, Gedved Øst
Ikke registreret
422 - Boliger, Lykkebjergvej og Skovvej, Gedved Øst
Ikke registreret
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 223 af 1. marts 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Der henvises til de enkelte kortbilag, hvor disse er gældende ifm. de respektive bestemmelser.
Det er lokalplanens formål,
1.1 At fastsætte en gennemgående nord-syd og øst-vestgående grøn kile (delområde 4, 5 og 6), som ikke kan udnyttes til boligbebyggelse, jf. kortbilag 3A.
1.2 At fastsætte områdets anvendelse til boliger, såvel som delområdernes typologi.
1.3 At sikre en disponering af bebyggelseshøjden og antal etager i området, jf. kortbilag 8B og §§ 8.1 og 8.2.
1.4 At muliggøre den i mobilitetsplan 2025 anviste stamvej gennem området.
1.5 At sikre det fredede dige og dets karakter samt fortælling fastholdes og respekteres indenfor lokalplanområdet, jf. §§ 10.16, 10.17 og 10.18.
Lokalplanen rummer både generelle formål for hele området og byggeretsgivende bestemmelser. Tilsammen er det formålet, at der skal kunne skabes en ny bydel i Gedved, som kan understøtte en blandet bolig- og borgersammensætning, med mulighed for flyttekæder internt i området og Gedved som helhed. Samtidig gælder, at den udpegede ubebyggede nord-syd/øst-vest gående grønne kile skal kunne fungere som et naturligt og samlende element i bydelen, og bidrage til en fysisk forbindelse mellem det eksisterende Gedved by og landskabet omkring, herunder Gedved bakkelandskab, Tolstrup Å og Hansted Skov, jf. kortbilag 7.
Anvendelse
Anvendelsen fastsættes til boliger, jf. gældende kommuneplanramme 33BO11.
Principper
Lokalplanens overordnede principper er; 1. Landskab og terræn, 2. Grønne fællesarealer, 3. Delområder, typologier og placering samt 4. Mobilitet. For hvert overordnet princip kan der være understøttende principper for f.eks. placering af bebyggelse i skrånende terræn, facade- og tagform mv. Der henvises til disse i forbindelse med de berørte bestemmelser.
Byggeretsgivende bestemmelser
Lokalplanens bestemmelser skal sikre bebyggelsens arkitektur og omfang, og give offentligheden et tydeligt billede af hvad der er muligt i området. Bestemmelserne skal sikre det eksisterende naturlige terræn, trods bebyggelse på arealet, og sætte rammerne for hvad de forskellige delområder kan rumme af varierende grundstørrelser og boligudbud.
2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1.
Lokalplanen omfatter hele matrikel:
13b, Gedved By, Tolstrup
14 Tolstrup By, Tolstrup
Lokalplanen omfatter dele af matrikel:
1ac Tolstrup By, Tolstrup
10d Gedved By, Tolstrup
Indenfor lokalplanafgrænsningen er der ingen bebyggelse i dag.
2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone. Delområde 1, 2, 4 og 5 overføres til byzone ved Byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan, jf. afgrænsning i kortbilag 3B.
Områder der overføres fra landzone til byzone:
Delområde 1
Dele af matrikel 1ac Tolstrup By, Tolstrup
Delområde 2
Dele af matrikel 10d Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 13b, Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 14 Tolstrup By, Tolstrup
Delområde 4
Dele af matrikel 1ac Tolstrup By, Tolstrup
Delområde 5
Dele af matrikel 10d Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 13b, Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 14 Tolstrup By, Tolstrup
Område der forbliver i landzone (kræver ny lokalplan):
Delområde 3
Dele af matrikel 10d Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 14 Tolstrup By, Tolstrup
Delområde 6
Dele af matrikel 10d Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 13b, Gedved By, Tolstrup
Dele af matrikel 14 Tolstrup By, Tolstrup
Lokalplanområdet udgør samlet ca. 166.025 m2 (16,6 ha).
Delområde 1, 2, 4 og 5 (rød herunder) med mulighed for op til 70 boliger indenfor delområde 1 og 2. Delområde 3 og 6 kræver ny lokalplan (blå herunder).
3.1 Lokalplanen opdeles i delområderne, som vist på kortbilag 3A. Anvendelsen fastlægges til:
Delområde 1 - boligbebyggelse til helårsbeboelse i byzone
1A: åben-lav
1B: tæt-lav eller åben-lav
Delområde 2 - boligbebyggelse til helårsbeboelse i byzone
2A: tæt-lav eller åben-lav
2B: åben-lav
2C: tæt-lav eller åben-lav
Delområde 3 (forudsætter ny lokalplan) - boligbebyggelse til helårsbeboelse
3A: åben-lav
3B: tæt-lav eller åben-lav
3C: tæt-lav eller åben-lav
Delområde 4 - rekreativt grønt område
Stamvej: Ubebygget vejareal.
Grøn kile og dige: Rekreativt område, som ubebygget grønt fællesareal med mulighed for mindre uopvarmede konstruktioner, se § 8.17.
Delområde 4 skal ligeledes rumme anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn samt skybrudssikre korridorer til styret afledning af skybrudsvand.
Delområde 5 - rekreativt grønt område
Stamvej: Ubebygget vejareal.
Grøn kile: Rekreativt område, som ubebygget grønt fællesareal med mulighed for mindre uopvarmede konstruktioner, se § 8.17.
Delområde 45 skal ligeledes rumme anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn samt skybrudssikre korridorer til styret afledning af skybrudsvand.
Delområde 6 (forudsætter ny lokalplan) - rekreativt grønt område
Grøn kile: Rekreativt område, som ubebygget grønt fællesareal
Delområde 6 skal ligeledes rumme anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn samt skybrudssikre korridorer til styret afledning af skybrudsvand.
Den tilladte boligtypologi er anvist på kortbilag 8A.
3.2 Der må ikke etableres boligbebyggelse indenfor delområde 3 (kræver ny lokalplan), 4, 5 og 6 (kræver ny lokalplan). Afgrænsningerne fremgår af kortbilag 3A.
3.3 Etableres der regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af hverdagsregn (se kortbilag 5B), skal disse indpasses naturligt i terrænet. Den grønne kile må anvendes til varetagelse af klimahensyn samlet for hele lokalplanområdet.
Lokalplanområdet opdeles i 6 delområder, som vist på kortbilag 1B. Delområde 1 og 2 bliver byggeretsgivende. I indeværende lokalplan fastsættes delområde 3 til en bebyggelsesprocent på 0%, uden mulighed for at udlæg af boliger. Delområde 4, 5 og 6 må ikke bebygges med boliger. Samlet for hele rammeområdet må der maksimalt udlægges 100 åben-lav boliger og 70 tæt-lav boliger.
Delområde 1 og 2
Delområderne udlægges byggeretsgivende. Delområdet grænser direkte op til Frydenslund, og er bindeled mellem lokalplanområdet og de tilstødende landskabelige kvaliteter, i form af Tolstrup Å og Hansted Skov. Delområdet bidrager til at binde Gedved tættere og mere direkte, sammen med områdets naturkvaliteter.
Delområde 3
Delområde 3 skal detailplanlægges i en ny lokalplan, med afsæt i indeværende lokalplans bestemmelser og principper, således at området fremstår sammenhængene.
Delområde 4, 5 og 6 (Den grønne kile)
Væsentligt for planlægningen er den markante og gennemgående grønne kile, som i lokalplanen udlægges som rekreativt område med mulighed for opførelse af mindre uopvarmede konstruktioner på delområde 4 og 5. Indenfor delområde 4 og 5 skal der etableres en gennemgående stamvej der forbinder Lykkebjergvej og Skovvej.
Den grønne kile skal fremstå med en tydelig beplantning af træer, buske, engfelter, græsser, blomster og lign., som en gennemgående og bærende grøn struktur, der skal binde det eksisterende Gedved sammen med lokalplanområdet, og kobler sig mere direkte på Tolstrup Å og ådalen, såvel som Hansted skov.
4.1 Udstykning må ske indenfor delområde 1, som anvist på kortbilag 3A.
4.2 Grunde må udstykkes med grundstørrelser til åben-lav eller til tæt-lav jf. følgende opgørelse og kortbilag 3A:
Delområde 1 - byggeretsgivende
1A
Typologi: Åben-lav (alm. parcelhusgrunde)
Grundstørrelse: mellem 750 m2 og 1350 m2
Maksimalt antal boliger: 14 stk.
1B
Typologi: Tæt-lav eller åben-lav (kan ikke blandes)
Grundstørrelse: v. tæt-lav min. 300 m2 eller v. åben-lav min. 600 m2 (må udlægges som kompaktparcel-grunde)
Maksimalt antal boliger: v. tæt-lav 10 stk. eller v. åben-lav 6 stk.
Der må maksimalt opføres 24 boliger indenfor delområde 1.
Delområde 2- byggeretsgivende
2A
Typologi: Tæt-lav eller åben-lav
Grundstørrelse: min. 300 m2
Maksimalt antal boliger: 33 stk.
2B
Typologi: Åben-lav
Grundstørrelse: mellem 550 m2 og 750 m2 for kompaktparcel-grunde eller 750 m2 og 1350 m2 for alm. parcelhusgrunde
Maksimalt antal boliger: 9 stk., heraf maksimalt 3 boliger som kompaktparceller.
2C
Typologi: Tæt-lav eller åben-lav
Grundstørrelse: min. 300 m2
Maksimalt antal boliger: 4 stk.
Der må maksimalt opføres 46 boliger indenfor delområde 2.
Delområde 3 (forudsætter ny lokalplan) - ikke byggeretsgivende
3A
Typologi: Åben-lav
3B
Typologi: Tæt-lav eller Åben-lav
3C
Typologi: Tæt-lav eller Åben-lav
Delområde 3 fastlægges nærmere i en ny lokalplan. Bebyggelsen fastsættes til 0% og området forbliver i landzone.
Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes i mindstegrundstørrelsen for parceller til åben-lav i delområde 1, 2 og 3. Andele af fælles friarealer kan indenfor delområde 1 og 2 indgå i grundstørrelsen til tæt-lav.
Boligramme 33BO11 udgør lokalplanområdet. Boligrammen er opgjort til en boligrummelighed på maksimalt 170 boliger, hhv. 100 tæt-lav boliger og 70 åben-lav boliger. Dette svarer til 70 % af arealet .
Indeværende lokalplan udgør ca. 45 % af den samlede boligramme. Samlet kan der indenfor delområdet udstykkes 44 tæt-lav boliger og 31 åbne-lav boliger, for at overholde boligrammens 70/30-fordeling.
Areal af delområder i lokalplanen
Lokalplanområdet udgør samlet ca. 166.025 m2 (16,6 ha).
Delområde 1: 22.865 m2 (2,3 ha), ca. 14 % af hele området
Delområde 2: 28.900 m2 (2,9 ha), ca. 17,5 % af hele området
Delområde 3: 81.925 m2 (8,2 ha), ca. 49,5 % af hele området
Delområde 4, 5 og 6 (Den grønne kile og stamvejen): 32.335 m2 (3,2 ha), ca. 19 % af hele området
Definitioner
Åben-lav
Defineres, jf. bygningsreglementet, som fritliggende énfamiliehuse.
Kompaktparcel-grunde defineres som fritliggende énfamiliehuse med grundstørrelser på min. 550 m2 og max. 750 m2.
Alm. parcelhusgrunde defineres som fritliggende énfamiliehuse med grundstørrelser over 750m2.
Tæt-lav
Defineres, jf. bygningsreglementet, som helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelt-, række-, kæde- og lignende tæt-lav bebyggelse.
Generelt
5.1 Mobilitetsstrukturen skal i udgangspunktet følge strukturen jf. kortbilag 9A.
Stier
5.2 Der skal etableres stiudlæg på minimum 5 m. Følgende gælder for de tre typer af stier, som principielt fremgår af kortbilag 9A:
Primære stier
Stibredde: 3 m
Belægningsmateriale: asfalt eller asfaltsti med OB-belægning
Sekundære stier
Stibredde: 2 m
Belægningsmateriale: asfalt eller asfaltsti med OB-belægning
Naturstier
Stibredde: 2 m
Belægningsmateriale: grus, stenmel og lign.
For alle stier gælder, at de skal anlægges så de er modstandsdygtige ift. erodering ved klimahændelser. Der må anlægges LAR-tiltag langs stier.
Indenfor det samlede stiudlæg må der etableres belysning og inventar, foruden den fastsatte stibredde.
Stiudlæg langs det beskyttede dige kan reduceres til 4 m. Stibredden skal dog overholde ovenstående bredder for hhv. primære-, sekundære- og naturstier.
Se i øvrigt Kortbilag 9B ift. stiudformning og § 7.3 ift. belysning af stier.
5.3 Såfremt stierne danner adgangsvej til et anlæg til håndtering af hverdagsregn for forsyningsselskabet, skal stien indrettes således, at den tillader en 4 m bred adgangsvej for forsyningens køretøjer. Arealreservationer til forsyningens køretøjer, der afviger fra den i § 5.2 anviste stibredde, skal udlægges i græsarmering, eller anden af trafikmyndigheden godkendt kørefast belægning, med min. 50% græs. Stiens indretning og inventar må ikke hindre forsyningens færdsel på kørearealet. Dette er kun gældende i forbindelse med stier der danner adgangsvej for forsyningen. Se kortbilag 9B.
Stam- og boligveje
5.4 Stamvejen skal udlægges i en bredde på 12 m med en kørebanebredde på 6 m, med grønne rabatter på begge sider af vejen, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler. De grønne rabatter må indeholde trug eller andre løsninger til brug for håndtering af klimavand, som ikke hindrer oversigtsforholdene eller trafiksikkerheden. Stamvejens udlæg kan indeholde stier jf. kortbilag 9A.
5.5 Boligveje skal udlægges med en bredde på minimum 10 m med en kørebanebredde på 5,5 m og grønne rabatter på begge sider af vejen, med tilstrækkelig oversigt jf. gældende vejregler. De grønne rabatter må indeholde trug eller andre løsninger til brug for håndtering af klimavand på terræn, som ikke hindrer oversigtsforholdene eller trafiksikkerheden.
5.6 Boligvejene skal indrettes til lav hastighed, og i deres udformning og indretning tilgodese hensyn til lette trafikanter og den maksimale tilladelige kørselshastighed.
5.7 Veje skal udføres i asfalt, undtaget er hastighedsdæmpende foranstaltninger.
5.8 Der skal anlægges vejforbindelser gennem området, jf. kortbilag 3A.
5.9 Det skal sikres, at 12 m lastbiler kan komme rundt i området sikkert og uden at skulle bakke. Vendepladser er undtaget.
5.10 Der skal etableres vendepladser på alle blinde boligveje.
Krydsningspunkter
5.11 Der skal etableres sikre krydsningspunkter ved vej- og stitilslutninger til stamvejen, jf. kortbilag 3A.
Krydsningspunkter
For at sikre god og sikker krydsning af stamvejen, skal der etableres tiltag der sikrer trafiksikkerhed ved krydsningspunkter langs stamvejen for de bløde trafikanter. Disse skal godkendes af trafikmyndigheden.
Asfaltsti med OB-belægning
Materialet angiver en stiopbygning med asfalt og en overfladebelægning (OB), som på nabogrundejerforeningen ved Præstehøj og Frydenslund.
Skiltning
De primære stiforbindelser skal skiltes, jf. gældende vejregler, som dobbeltrettet fællessti.
Stier
Stierne i området skal forbindes med de eksisterende stier i de tilgrænsende områder ved Frydenlund, Præstemarksvej og Tolstrup Å samt Hansted Skov, som vist principielt på kortbilag 9A.
Stiudlægget på 5 m har til formål at sikre der kan ske optimal renholdelse med nødvendigt materiel. Derudover skal stiudlæggets samtidig sikre den fornødne respektafstand til matriklerne for at opnå god tryghed i området for de bløde trafikanter.
Delområder der ikke er byggeretsgivende
Boligveje indenfor delområde 3 skal ved senere planlægning overholde de anviste vejadgange i kortbilagene.
6.1 Der må ikke udlægges parkeringspladser langs stamvejen.
6.2 Der skal udlægges parkering på den enkelte ejendom svarende til 2 p-pladser pr. bolig i åben-lav. For boliger ifm. tæt-lav boligbebyggelse kan parkering etableres som fællesparkering, parkering på egen grund eller en kombination af disse. For boliger ifm. med tæt-lav boligbebyggelse skal der etableres parkering svarende til 1,5 p-pladser pr. bolig.
Der henvises til Horsens Kommunes gældende Parkeringsstrategi.
Belysning
7.1 Belysningen må ikke være generende eller blændende for trafikanter eller beboere i området. Belysningen skal være nedadrettet.
7.2 Lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens indenfor delområde 4, 5 og 6. Der skal anvendes ensartet belysningsarmatur i de enkelte delområder.
7.3 Veje, primære- og sekundære stier skal belyses til lysklasse E2.
Hverdagsregn, klima- og spildevand
7.4 Området separatkloakeres, således at sanitært spildevand og hverdagsregn ledes separat ud af området i traditionelle rørsystemer. Klimavand håndteres på terræn i åbne grøfter, trug, naturlige terræn lavninger, infrastrukturer eller lignende. Se Våndhåndteringsplanen.
Diverse
7.5 Ledninger skal føres i jord og må ikke hindre beplantning og træer.
7.6 Der skal etableres afskærmning af affald og tekniske installationer, som transformerstationer o.lign. Se i øvrigt § 9 Bebyggelsens udseende.
Klimavand: over en T5 hændelse
Hverdagsregn: op til en T5 hændelse
Belysning
For at sikre et ensartet udtryk af området, skal der som minimum indenfor hvert byggeretsgivende delområde, anvendes samme belysningstype og lysarmatur/-mast/-pullert.
Varmetilslutning
Der er ikke tilslutningspligt til kollektiv varmeløsning indenfor lokalplanområdet. Horsens Kommune opfordrer til, at der ved byggemodning etableres en kollektiv varmeløsning, i form af fjernvarme, eller alternativt jordvarmeløsninger. Det frarådes at installere individuelle olie-/gasfyr, som udfases frem mod år 2035.
Forsyningsselskab
Forsyningsselskabet for området er Samn forsyning.
Delområde 1 og 2 - byggeretsgivende delområder
Etager og bygningshøjder
8.1 Bebyggelsen må opføres som 1-2 etagers boligbebyggelse jf. kortbilag 8B. For åben-lav bebyggelse i zoner begrænset til 1 etage gælder dog, at såfremt der bygges med sadeltag må tagetagen udnyttes. Evt. udnyttelig tagetage medregnes i bebyggelsesprocenten, jf. bygningsreglementet.
8.2 Følgende gør sig gældende for bebyggelseshøjden:
Den maksimale bygningshøjde er inkl. alle bygningsdele samt tekniske anlæg og/eller installationer. Det naturlige terræn er fastsat i kortbilag 2.
Placering og terrænregulering
8.3 Bebyggelse skal placeres i overensstemmelse med strukturen på kortbilag 3A og gældende kortbilag under princip 3.
8.4 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,50 meter i forhold til eksisterende naturlige terræn, som det fremgår af kortbilag 2. Se i øvrigt kortbilag 6D og § 10.7.
8.5 På ejendomme med skrånende terræn kan der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner, med henblik på at byggeriet tilpasses terrænet, og at grundens terrænspring optages i bebyggelsen, jf. kortbilag 6C.
8.6 Tæt-lav bebyggelse, herunder sekundær bebyggelse i tilknytning hertil, må ved sammenbygning placeres i naboskel.
8.7 Boligbebyggelse skal i udgangspunktet placeres, så der opnås bedst mulige solforhold i de primære havearealer. Se kortbilag 8F og kortbilag 8G, som princip.
8.8 For åben-lav bebyggelse gælder, at fritliggende eller integrerede garager, carporte, skure og udhuse ikke må placeres nærmere end 5 meter fra vejskel. Fritliggende garager, carporte, skure og udhuse må ikke placeres nærmere naboskel og sti end 1 meter.
8.9 For tæt-lav bebyggelse gælder, at fritliggende og integrerede carporte, skure og udhuse ikke må placeres nærmere end 2,5 meter fra vejskel.
8.10 Ved tæt-lav bebyggelse må kun opføres lette overdækninger, i form af carporte, som ikke hindrer oversigtsforholdene. Lukkede garager er kun tilladt for åben-lav bebyggelse, og disse må ikke udgøre hele bygningens facade mod boligvejen.
Bebyggelsesprocent og befæstelsesgrad
8.11 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30% for åben-lav bebyggelse og 40% for tæt-lav bebyggelse. Andele af veje og fælles friarealer kan ikke medregnes ved beregning af bebyggelsesprocenten.
8.12 Følgende befæstelsesgrader er gældende for de to tilladte typologier:
Tæt-lav: maksimale befæstelsesgrad = 0,55, svarende til 55 % bebyggelse og befæstelse samlet på grunden.
Åben-lav: maksimale befæstelsesgrad = 0,35, svarende til 35 % bebyggelse og befæstelse samlet på grunden.
Affald
8.13 For delområde 1A, 1B, 2B og 2C gælder, at hver enkelt bebyggelse/husstand skal håndtere affald på egen grund med de af Horsens Kommune husstandsudstedte affaldsbeholdere, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.14 For deleområde 2A gælder, at der enten kan laves seperate husstandsløsninger jf. § 8.13 eller kollektive samleløsninger for flere boliger, som enten nedgravede beholdere eller beholdere på terræn, jf. kravene i affaldsregulativet.
8.15 Kollektive samleløsninger for affald skal være fuldt nedgravede eller delvist nedgravede/fritstående med krav om træbeklædning. Kollektive samleløsninger på hjul er også tilladt, men disse skal afskærmes i en affaldsgård (bemærk gældende krav til materialer i § 9) eller på anden vis indpasses i området med f.eks. begrønning.
8.16 Kollektive samleløsninger må ikke placeres i skel til den grønne kile, men skal allokeres på parkeringspladser, i forbindelse med vejstrukturen o.lign. placeringer i relation til bebyggelsen.
Delområde 4 og 5 - rekreative grønne områder
8.17 Områderne må ikke bebygges (boliger) eller anvendes til affaldsløsninger til boligerne i området. Mindre uopvarmede konstruktioner, så som shelters, overdækninger, legeredskaber og lign. kan tillades i den grønne kile. Disse skal placeres, så de ikke er til gene for den øvrige boligbebyggelse i området som helhed.
Byggelinje
8.18 Der er fastsat byggelinjer fra Lykkebjergvej, Skovvej og det beskyttede dige.
Byggelinjer:
Fra vejkant v. Lykkebjergvej fastsættes byggelinjen til 11 m for boligbebyggelse
Fra vejkant v. Skovvej fastsættes byggelinjen til 7,5 m for boligbebyggelse.
Fra det beskyttede dige fastsættes byggelinjen til 3 m fra dige midte.
Byggelinjerne fremgår af kortbilag 3A, fremtidige forhold. Indenfor byggelinjerne må ikke opføres boligbebyggelse af nogen art.
Terrænbearbejdning og placering af anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn er tilladt jf. gældende bestemmelser.
Etager og bygningshøjder
For at sikre, at lokalplanområdet og dens bebyggelse møder landskabet nænsomt, er der i lokalplanen defineret et princip for etagehøjden i området, som skal sikre en nedtrapning af bygningsmassen, så der opnås en god overgang til nærmiljøet og landskabet. Ved at koncentrere husene med to etager til ’kernen’ af delområderne, vil kantbebyggelsen ud til den grønne kile og byranden fungere som en fysisk nedtrapning af bebyggelsen mod landskabet. Dermed er det hensigten, at sikre en mere nænsom overgang fra det bebyggede miljø til de fælles grønne arealer. Samtidig sikres det med bestemmelser for etageantal og bygningshøjde, at alle boliger får bedst mulig udsigt til det smukke og karakteristiske landskab på kanten af byen fra deres bolig og udearealer.
Bebyggelsen indenfor lokalplanområdet, bliver samtidig direkte overgang mellem Gedved by og det bevaringsværdige landskab og arealet udpeget til grønt Danmarkskort, hvorfor bestemmelserne for bebyggelseshøjden er af stort fokus i lokalplanen. Udpegningerne er af national interesse, og skal sikres visuelt og fysisk.
Lokalplanområdet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser og flere steder højtstående grundvand. Dette skal der tages hensyn til ifm. anlægsarbejdet.
Placering og terrænregulering
For at sikre, at landskabet bearbejdes nænsomt, skal alle tiltag, både i det bebyggede og ubebyggede miljø, bidrage til at styrke de samlede grønne forbindelser, og sikre bedst mulig indpasning i det kuperede bakkelandskab. Med afsæt i stedet karakteristiska og Horsens Kommunes arkitekturpolitik, er det væsentligt at der bliver bygget med afsæt i stedets kvaliteter, og at de stedbundne naturkvaliteter synliggøres og forbindes.
For at minimere påvirkningen af de geologiske forhold, beskytte grundvandsressourcerne (grundet højtstående grundvand flere steder), og fremme en ressourcemæssig og bæredygtig tilgang, er det vigtigt, at terrænreguleringer holdes på et minimum. En begrænsning på maksimalt +/- 0,5 meter i forhold til det eksisterende naturlige terræn sikrer, at jordbundens og grundvandets naturlige balance opretholdes, og at de økologiske og hydrologiske forhold ikke forstyrres unødigt. Desuden reduceres behovet for omfattende jordarbejder, hvilket er ressourcebesparende og samtidig kan bidrage til at mindske CO2-aftrykket, der er forbundet med bl.a. opførelse af ny bebyggelse. Se kortbilag 6A-6E, under princip 1.
Placeringen af fritliggende eller integrerede garager, carporte, skure og udhuse på min. 5 meter fra vejskel, er fastsat for at den enkelte grundejer kan optage tilstrækkeligt terræn fra vejen ift. indkørselsareal. Afledt heraf sikre de 5 meter ligeledes, at der tilvejebringes ekstra gæsteparkering på egen grund.
Befæstelsesgrad
For tæt-lav gælder, at der må afledes regnvand til forsyningens regnvandssystem fra et befæstet areal på 55 % af matriklens areal. Overstiger det befæstede areal 55 % af matriklens samlede areal skal afledningen af regnvand fra matriklen forsinkes internt eller en del af regnvandet skal håndteres på egen grund.
Tæt-lav
Defineres, jf. bygningsreglementet, som helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelt-, række-, kæde- og lignende tæt-lav bebyggelse.
For åben-lav gælder, at der må afledes regnvand til forsyningens regnvandssystem fra et befæstet areal på 35 % af matriklens areal. Overstiger det befæstede areal 35 % af matriklens samlede areal skal afledningen af regnvand fra matriklen forsinkes internt eller en del af regnvandet skal håndteres på egen grund.
Åben-lav
Defineres, jf. bygningsreglementet, som fritliggende énfamiliehuse.
Kompaktparcel-grunde defineres som fritliggende énfamiliehuse med grundstørrelser på min. 550 m2 og max. 750 m2.
Alm. parcelhusgrunde defineres som fritliggende énfamiliehuse med grundstørrelser over 750m2.
Delområde 3 og 6 (ikke byggeretsgivende)
Omfang og placering skal fastsættes i ny en lokalplan, men skal tage afsæt i bestemmelserne for delområde 1, 2, 4 og 5, så lokalplanområdet som helhed i sin fysiske fremtoning er harmonisk og sammenhængende. Se i øvrigt illustrationsplanen jf. kortbilag 4 og lokalplanens gældende kortbilag under princip 1-4.
Byggelinje
Den fastsatte byggelinje fra vejkant skal sikre, at bebyggelse placeres med en tilstrækkelig respektafstand fra vejen, og er defineret med afsæt i støjudbredelskort. Byggelinjen skal sikre øget oversigtsforhold for trafikafviklingen på Lykkebjergvej, såvel som sikre boligerne mod mulige støjgener fra vejen.
Affald
Der henvises til det enhver tid gældende affaldsregulativ for Horsens Kommune. Der kan kun laves kollektive samleløsninger til tæt-lav byggeri, såfremt der er tilstrækkeligt antal husstande til den kollektive løsning. Kollektive samleløsninger skal godkendes af affaldsmyndigheden, Horsens Kommune.
Delområde 1 og 2 - byggeretsgivende
Formsprog, facader og tage
9.1 Tage skal udføres med énsidig taghældning (10-25°), som sadeltage uden hel-/halvhalm (25-45°) eller som flade tage (0-5°). Se kortbilag 8C.
9.2 Ved byggeri med fladt tag i to etager, skal bygningen udformes med forskydninger. Følgende er tilladt (Se kortbilag 8E):
Forskydning mellem stueplan og 1. sal
1. sal må ikke overskride stueplanens afgrænsning, og arealet af 1. sal må ikke udgøre mere end 75% af det samlede areal af stueplanen.
Forskydning af bygningskroppen
Den samlede bygningskrop er delt og forskyder horisontalt eller vertikalt ift. hinanden.
9.3 For tæt-lav byggeri gælder, at placeres sekundært byggeri i form af carport, skur eller lign. foran primært byggeri, må sekundært byggeri maksimalt udgøre 50% af bredden på den primære bygning.
9.4 Ved tæt-lav byggeri, med mere end to sammenhængende boliger, skal der som min. være én forskydning i facaden for hver anden bolig, eller min. for hver 20 m facade. Forskydningen skal udgøre min. 0,5 m. Se kortbilag 8D.
9.5 Tagterrasser, balkoner og altaner må ikke etableres nærmere end 5 m fra skel.
9.6 Terrasser på terræn skal være indpasset i terrænet. Terrasserne må ikke hæves mere end 0,5 meter over terræn, og må ikke skabe indbliksgener eller fremstå med synlige konstruktioner. Se kortbilag 6E.
Farver og materialer
9.7 Bebyggelsens facader skal opføres i tegl (blank mur), natursten, træ eller i en kombination af de nævnte materialer, dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas. Facader kan begrønnes med klatreplanter og lignende. Vandskuring er ikke tilladt.
9.8 Tage skal udføres i tegl, betontagsten, tagpap med listedækning (se § 10.15) eller tage med beplantning (f.eks. begrønnet med sedum), dog med undtagelse af udestuer, som må udføres i glas.
9.9 Udvendige bygningsdele må ikke udføres i materialer der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.10 Der må ikke anvendes zink, kobber, bly og andre metaller på byggeriets tage og facader. Mindre bygningsdele, begrænset til vinduer, døre, udhæng, stærn, nedløbsrør, tagrender og dele i relation til dette, må udføres i metaller, dog ikke zink, kobber, bly.
9.11 Tag- og facadematerialer må ikke være reflekterende eller blændende. Vinduer, døre, udestuer og drivhuse er undtaget.
9.12 Facadematerialer skal fremstå i sort eller grå-/rød-/brun-/gullige nuancer.
Sekundær bebyggelse
9.13 Sekundær bebyggelse skal udføres i træ, glas (dog kun ved drivhuse o.lign.) eller blank mur.
9.14 Sekundær bebyggelse må ikke udføres i materialer der imiterer træ, tegl eller beton, herunder fibercementplank.
9.15 Sekundær bebyggelse skal fremstå med samme farve/udtryk, som øvrige facader på den primære boligbebyggelse.
Tekniske installationer
9.16 Elskabe og andre tekniske anlæg skal placeres så de ikke er til gene for opholdsarealer og stiforbindelser.
9.17 Der må ikke monteres tekniske installationer, som f.eks. varmepumper, ventilationsanlæg, airconditionenheder og antenner, medmindre disse er integreret i bygningens design og udformning, på tagflader eller facader.
9.18 Alle tekniske installationer der kan generere støj, som f.eks. ventilationsanlæg, varmepumper og airconditionenheder, skal indkapsles i støjdæmpende materialer og placeres således, at de ikke genererer resonans eller anden form for lydforurening, der kan påvirke beboernes eller nabobebyggelsernes livskvalitet. Tekniske installationer og anlæg der kan placeres på loftsarealer eller på anden vis integreres i den primære bebyggelse, skal i udgangspunktet placeres der. Tekniske installationer der kan støje, skal placeres mindst 5 m fra skel, og må ikke generere støj, der overstiger miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boligområder med åben og lav boligbebyggelse.
9.19 Solceller må placeres på tagflader eller facader, som en del af byggeriets arkitektur, og opsættes så eventuelt stativ ikke er synligt fra naboejendomme, veje, stier og fællesarealer.
9.20 Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede. Rammer og solceller skal være sorte eller have samme farve som den påmonterede flade, hhv. taget eller facaden. Afstanden mellem ramme og tag må maksimalt være 10 cm. Solceller skal opsættes i større sammenhængende felter og følge den påmonterede flades hældning.
Affaldsløsninger
9.21 Affaldsløsninger skal afskærmes eller indpasses i bebyggelsen og må ikke fremstå med signalfarver. Bemærk bestemmelser om affald i § 8.
9.22 Der må ikke opstilles affaldsløsninger, herunder også dens evt. afskærmning, i zink, kobber, bly og andre metaller.
Delområde 4 og 5 - rekreativt grønt område
9.23 Mindre uopvarmede konstruktioner, så som shelters, overdækninger, legeredskaber og lignende, jf. § 8.17, skal opføres i enten træ eller andre naturmaterialer. Udlægning af underlag i forbindelse med uopvarmede konstruktioner begrænses til sand, flis og grus/stenmel i naturlige jordfarver (beige, grå og brunlige nuancer).
Formsprog, facader og tage
Bestemmelserne skal samlet sikre, at bydelen fremstår harmonisk og at bebyggelsen indpasses nænsomt i området som helhed, og dermed understøtter Arkitekturpolitikkens skalatrin 'Vær en god nabo'. Nyt byggeri skal indpasses naturligt i kvarteret, både hvad angår skala og samlet identitet for lokalplanområdet. Krav om forskydninger i facaden skal sikre, at større volumener brydes op og skaber en bygningsmæssig nedskalering mod omgivelserne - bebyggelsen skal tage bedst muligt hensyn til mødet med landskabet og de terrænmæssige forhold.
Farver og materialer
Af hensyn til områdets drikkevandsinteresser og beskyttelse af de nærtliggende vandløb, er det ikke tilladt, at anvende forurenende metaller indenfor lokalplanområdet.
Anvendelsen af jordfarver i facadematerialet, skal bidrage til at skabe visuel ro og æstetisk sammenhæng i de bebyggede områder. Området skal som helhed fremstå roligt og uden dominerende eller iøjnefaldende farvevalg på facaderne, som positivt bidrag til nærmiljøet.
Bestemmelserne om materialer skal understøtte et harmonisk udtryk i hele området, og at bebyggelse opføres i materialer, som har lang levetid, begrænset vedligehold og som på sigt nemt kan genbruges eller genanvendes, og samtidig kan produceres med mindst muligt CO2- og energiforbrug.
Der henvises generelt til kortbilagene under princip 1 og 3.
Sekundær bebyggelse
Med småbyggerier menes garager, skure, drivhuse o.lign. under 50 m2.
Delområde 3 og 6 (ikke byggeretsgivende)
Bestemmelser for delområde 3 angående bebyggelsens udseende og det rekreative område 6, skal fastsættes i ny en lokalplan, men skal tage afsæt i bestemmelserne for delområde 1, 2, 4 og 5, så lokalplanområdet som helhed i sin fysiske fremtoning er harmonisk og sammenhængende. Se i øvrigt illustrationsplanen jf. kortbilag 4 og lokalplanens gældende princip 1 og 3.
Tekniske installationer
Med "som en del af bygningens arkitektur" menes, at solceller skal integreres æstetisk i bygningens udtryk. Det indebærer, at solceller skal følge tagets eller facadens hældning og ikke fremstå dominerende. Desuden skal solceller tilpasses den pågældende bygningsdels materialer og farvetoning, så de fremstår som en naturlig del af arkitekturen.
Beplantning - delområde 1, 2, 4 og 5
Generelt for rekreative områder og fælles opholdsarealer
10.1 På fælles friarealer skal der etableres en varieret beplantning bestående af træer, buske, engblandinger og græsser mv., som kræver minimal pleje og vedligehold. Beplantningen skal fremme biodiversiteten og må udelukkende bestå af hjemmehørende arter. Se redegørelsesteksten for godkendte arter.
10.2 Udlægges parkering som fælles parkeringspladser for tæt-lav bebyggelse, skal parkeringen anlægges med beplantning i form af træer, buske eller hække, svarende til minimum 1 m² grønt pr. 5 parkeringspladser. Beplantningen skal udplantes i kanten af og/eller mellem parkeringspladserne.
10.3 Alle planter skal sikres gode vækstbetingelser.
10.4 Der skal etableres vejtræer i min. en side af bolig- og stamveje. Vejtræerne skal placeres svarende til et træ for hver 20. meter. Træerne skal fremstå som karaktergivende træer.
Havearealer
10.5 Private haver skal afgrænses med etablering af levende hegn i form af hække eller buske i naboskel. Levende hegn mod vej, sti og fællesarealer skal placeres mindst 0,5 m fra skel på egen grund.
10.6 Der skal plantes mindst to karaktergivende træer for hver åben-lav bolig og mindst ét karaktergivende træ for hver tæt-lav bolig. Træerne skal plantes på egen grund, i for- eller baghaven af den enkelte matrikel.
Terrænregulering
10.7 Der må ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 m i forhold til eksisterende naturlige terræn og ikke nærmere end 1 m fra skel, med undtagelse af hhv. overkørsler til den enkelte bolig samt anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn i delområde 4 og 5. Se kortbilag 5B og 5C.
10.8 Det er ikke tilladt at terrænregulere hele havearealet af den enkelte matrikel med henblik på at opnå et ensartet og jævnt haveplan. Se kortbilag 6D.
10.9 Terrænreguleringer/terrænskråninger jf. krav i § 10.7, skal fremstå naturlige med beplantning (græs/blomster/øvrige beplantning), og ikke ved brug af støtte- eller terrænmure.
Hverdagsregn- og klimavand
Veje, grønne områder mv.
10.10 Anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn må kun etableres i delområde 4 og 5. Åbne grøfter må etableres i hele lokalplanområdet. Evt. regnvandsbassiner og åbne grøfter skal etableres under hensyn til det naturlige terræn, se kortbilag 5B og 5C.
10.11 Eventuelle regnvandsbassiner skal indpasses naturligt i terrænet, med varierende hældning tilpasset terrænets forløb, og etableres uden tekniske kanter eller jordvolde. Det indvendige skråningsanlæg for bassiner må ikke overstige 1:5, og for grøfter 1:2, se kortbilag 5B og 5C.
10.12 Anlæg til rensning og forsinkelse af hverdagsregn skal udføres med tæt bund og sider, så der ikke kan ske nedsivning fra regnvandsbassinerne til områdets grundvandsmagasiner. Tæt bund og sider kan opnås ved udlægning af en dokumenteret tæt membran. Grøft/trug og lign. til transport af klimavand må udføres uden tæt membran.
10.13 Vilkår til rensning og forsinkelse af hverdagsregn skal følge anvisningerne fra spildevandsmyndigheden.
10.14 Veje og parkeringspladser skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløbssystem.
Havearealer
10.15 Tagvand fra tagpaptage må ikke ledes til nedsivning i faskiner. Tagvandet herfra skal nedsives gennem en vegetationsdækket jordoverflade i regnbede eller til rensning via afløb.
Dige
10.16 Det eksisterende dige og dets beplantning som helhed må ikke fjernes, jf. kortbilag 2. Diget skal bevare sin karakter, og må ikke graves eller rodfræses. Der må ikke ske terrænregulering nærmere end 1 m fra digefoden, som sikring for at diget ikke skrider ud.
10.17 Beplantning på diget må ved almindeligt vedligehold beskæres, forynges og suppleres med nye træer og buske. Bevoksning på diget må ikke trækkes op med stød og rødder, da det ændrer digets udformning. Evt. tilstedeværende sten på diget må ikke fjernes.
10.18 Diget må kun brydes ifm. etableringen af stamvejen.
Generelt
10.19 De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer og veje/stier, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, uindregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3500 kg, samt både.
10.20 For den enkelte matrikel gælder, at overkørsler og befæstet areal maksimalt må udgøre 50 % af skel mod vej.
Definitioner
Karaktergivende træ: et træ som ved plantning minimum har en 10 cm stammeomkreds, målt en meter over terræn.
Terrænregulering
For at sikre det eksisterende naturlige terræn og de geologiske forhold, må havearealer ikke terrænreguleres generelt indenfor hver matrikel, da det eksisterende naturlige terræn skal bevares som helhed. Se supplerende redegørelse for terrænregulering under § 8 Bebyggelsens omfang. Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at mindre tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger og øvrige småbyggerier på grunden. Indretning af havearealer skal ske med afsæt i det eksisterende naturlige terræn, jf. kortbilag 2.
Beplantning
Ny beplantning skal være naturligt hjemmehørende i Østjylland, og bidrage til at sikre levesteder og fødekilder for de dyr, der er tilknyttet vedplanter.
Indenfor delområdet den grønne kile og øvrige fællesarealer i lokalplanområdet, er følgende hjemmehørende arter (træer og buske) tilladt:
Skovfyr, Ene, Taks, Storbladet Elm, Bøg, Stilkeg, Vinter-eg, Vorte-birk, Dun-birk, Rød-el, Hassel, Avnbøg, Storbladet lind, Småbladet lind, Seljepil, Femhannet Pil, Grå Pil, Bævreasp, Hunde-rose, Blågrøn rose, Æble-rose (gammel dansk kulturplante), Alm. Røn, Seljerøn, Skov-abild (= Skov-æble), Pære (gammel dansk kulturplante), Hvidtjørn (3 hjemmehørende arter), Slåen, Kræge (gammel dansk kulturplante), Mirabel (gammel dansk kulturplante), Fugle-kirsebær, Almindelig Hæg (Majtræ), Havtorn, Rød kornel, Benved, Kristtorn, Vrietorn, Tørst, Spids-løn, Navr, Vedbend, Ask, Alm. Hyld, Kvalkved, Vedvindel (Vild kaprifolie) og Dunet Gedeblad og Mistelten.
På fælles friarealer og indenfor delområde 4 og 5, såvel som fællesarealer ifm. tæt-lav bebyggelse, kan der med fordel såes vild engfrø, som ydermere vil styrke biodiversiteten. I øvrigt henvises til kommunens Biodiversitetsstrategi, for løsninger der skal fremme biodiversiteten på lokalplanområdets frie fællesarealer, såvel som individuelle havearealer.
Regn-, klima- og grundvand
Inden for lokalplanområdet er der afgrænset både terrænnære, regionale og dybe grundvandsforekomster jf. den statslige vandområdeplan. Målsætningen for disse grundvandsforekomster er, at der skal være god kvalitativ og kvantitativ tilstand. Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvandsforekomster.
Membraner i regnvandsbassiner skal sikre mod såvel indsivning af grundvand, som nedsivning af overfladevand til områdets grundvandsmagasiner.
Tagvand kan nedsives, hvis det foregår udenfor 25 meter fra en vandindvindingsboring samt udenfor BNBO (boringsnære beskyttelsesområder). Det vil ikke alle steder være muligt, at etablere nedsivningsbede på grund af terrænnært grundvand. Konkret indmåling af grundvandsstanden på grunden er derfor nødvendigt for at vurdere, om en nedsivning af tagvand, er en reel mulighed på den enkelte ejendom.
Der kan med landzonetilladelse etableres et midlertidigt teknisk anlæg, i form af et regnvandsbassin til håndtering af overfladevand, som er nødvendigt i forbindelse med udbygningen af delområde 2.
Bassinet skal fjernes når delområde 3 med ny byggeretsgivende lokalplan er fuldt udbygget, og den endelige regnvandshåndtering er etableret for det samlede lokalplanområde. Anlægget vil ikke give grundlag for ændret zonestatus eller yderligere udnyttelse af arealet.
Der henvises til Horsens Kommunes LAR-katalog En guide til boligejere – Inspiration til brug af regnvand i haven.
For alle bestemmelser vedrørende regnvandshåndtering henvises generelt til Vandhåndteringsplanen, kortbilag 5A-C.
Dige
Ved at bevare det beskyttede dige og beplantningen langs diget skal sikres, at der gennem det lokalplanlagte område skabes en gennemgående grøn korridor, der bidrager positivt til området som helhed.
11.1 De byggeretsgivende delområder må ikke tages i brug før følgende er etableret (se kortbilag 3A, 5A-C og 9A):
Delområde 1
Delområde 2
11.2 Ny boligbebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg.
Delområde 3 og 6 må ikke tages i brug med indeværende lokalplan, men kræver ny lokalplan
12.1 Der skal oprettes en eller flere grundejerforeninger for de byggeretsgivende delområder, med medlemspligt for alle ejendomsejere. Foreningen/foreningerne skal forestå drift, vedligeholdelse, renholdelse af fællesarealer og evt. fællesanlæg ifm. de rekreative grønne arealer, herunder delområde 4 og 5.
Redegørelse
Oprettelse af grundejerforeninger skal ske via Horsens Kommunes hjemmeside jf. gældende blanketter. Vedtægter skal medfølge.
Ingen bestemmelser.
Ingen bestemmelser.
15.1 Med vedtagelsen af lokalplanen kan tillades at naturstierne, som på kortbilag 3A er indtegnet principielt og fremgår nærmere af kortbilag 9A, kan opnå landzonetilladelse til etablering af et stiforløb øst for lokalplanområdet til Hansted Skov og Tolstrup Å, jf. kortbilag 4 illustrationsplan.
15.2 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
15.3 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.4 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.