Intention med området
Lokalplanområdet er beliggende på kanten mellem land og by og med udsigt ned over Horsens by. Det er intentionen at bevare områdets oprindelige landskabstræk, men der vil være behov for landskabsbearbejdning i forbindelse med etablering af støjvold og vandhåndtering, samt for at sikre tilgængelighed til bygningerne i området. Det er derfor særligt vigtigt i udviklingen af området, at anlæg til støjvold og vandhåndtering og landskabsbearbejdning i øvrigt indpasses naturligt med respekt for områdets karakterfulde landskabskvaliteter.
Dette samtidig med et stort fokus på, at både bygninger og landskab bliver et tilgængeligt sted for alle.
Lokalplanens delområder
Der udlægges fire delområder, der hver især rummer et afgrænset projekt, som skal fremstå som en samlet helhed med et sammenhængende arkitektonisk udtryk.
I delområderne udlægges der byggefelter for at samle bebyggelsen og for at skabe ubebyggede landskabskiler mellem byggerierne.
Det endelige boligantal i de enkelte projekter fastlægges i forbindelse med projekteringen af delområdet.
Lokalplanområdets fire delområder, med hver sit afgrænsede projekt.
Lokalplanområdets fire delområder, med hver sit afgrænsede projekt.
Delområde 1
I delområdet opføres en rækkehusbebyggelse bestående af cirka 30 boliger. Det er intentionen, at boligerne opføres som almene ældreboliger.
Boligerne opføres som traditionelle rækkehuse i ét plan med få enheder per række, der underligger sig landskabet og det faldende terræn, og med private opholdsarealer.
Der anvendes teglsten, træ eller en kombination deraf som primære facadematerialer. Mindre bygningsdele, såsom udvalgte facadepartier, samt sekundære bygninger som skure, kan også opføres i lette materialer som træ eller metal. Tage udføres som sadeltag eller ensidig taghældning i tegl, metal eller tagpap med listedækning.
Delområde 2
I delområdet opføres et plejecenter med cirka 150 nye boliger, heraf cirka 50 specialiserede demensboliger, med tilhørende servicearealer som produktionskøkken, multisal, funktioner til plejehjemmets daglige drift samt et aktivitetscenter med aktiviteter til beboere og besøgende.
Plejecenteret opføres i op til to etager med tre gårdhavehuse i en arkitektur, der refererer til landlige byggetraditioner, men i en nutidig fortolkning. Med dette forstås, at der i det arkitektoniske udtryk skal arbejdes med en kombination af tunge og lette facadematerialer for at nedbryde byggeriets skala. De ydre facader er disponeret med en tung base og et let tag, hvor en robust base i tegl bærer bygningen, mens en lettere overbygning i træ eller metalplader rejser sig ovenpå og afsluttes af tagudhæng.
Facadepartier, der vender ind mod bygningernes mere private uderum, som gårdhaver og lignende, må gerne fremstå lette og transparente i sit udtryk. Lette facadepartier kan også anvendes til foyerbygninger, der kobler de primære beboelsesbygninger sammen. Herved vil de primære bygningskroppe fremstå solitære og bidrage til et nedskaleret udtryk.
Servicebygningen udføres nedskaleret i én etage og fremstår som mindre sammensatte bygningsvolumener i varierende højder i lette materialer og med fladt tag. Dermed fremstår den fragmenteret og uformel i landskabet og skaber en veldimensioneret overgang mellem gårdhavehusene og det åbne landskab.
Delområde 3
I delområdet opføres et botilbud for voksne udviklingshæmmede som indeholder i alt cirka 40 boliger med tilhørende servicefunktioner og op til to fælleshuse.
Det ene fælleshus er til brug for botilbuddet indeholdende personalefaciliter og fællesrum for beboerne. Derudover er der mulighed for opførelse af et "bydelshus", der er er tænkt som et fælleshus med aktivitetscenter med tilbud om aktiviteter målrettet flere beboergrupper inden for lokalplanområdet.
Cirka halvdelen af boligerne placeres i en centerbygning, mens resten placeres som småhuse/rækkehuse i terrænet.
Der anvendes teglsten, træ eller en kombination heraf som primære facadematerialer på boligerne og botilbuddets fælleshus, mens lettere materialer, anden tagform og eventuelt et særskilt farvevalg til bydelshuset og centerbygningens servicefunktioner er greb, som medvirker til at nedskalere centerbygningen og fremhæve hjemligheden omkring boligerne samt markere bydelshusets særskilte anvendelse til brugerne.
Delområde 4
I delområdet etableres et nyt døgntilbud med tilhørende ambulatorium og dagcenter for personer med epilepsi og erhvervet hjerneskade. Døgntilbuddet vil færdigudbygget rumme cirka 48 boliger. Det forventes, at byggeriet opføres i to etaper.
Døgntilbuddet opføres i op til to plan, som én samlet bygning, og påtænkes etableret som en vifte af boligfløje, der bindes sammen af en servicebygning med ambulatorium, dagcenter samt service- og fællesarealer. Derved kan landskabet trækkes ind mellem boligfløjene og bygningen åbne sig op i landskabet med udsigt over Nørrestrand.
For at sikre en harmonisk og nedtonet skala i bebyggelsens udtryk, skal facaderne nedskaleres gennem en tydelig opdeling mellem stueetage og 1. sal. Stueetagens facade skal markere sig som selvstændigt element i bygningskompositionen, enten ved anvendelse af et særskilt facademateriale eller ved variation i farve eller detaljer i det valgte facademateriale. I det arkitektoniske udtryk skal der arbejdes med træ og/eller tegl som primære facadematerialer.
Taget på bygningen kan udføres som et klassisk sadeltag, asymmetrisk sadeltag, fladt tag, eller en kombination af disse. Tagene kan udføres i materialer som tegltage, ståltage, skifer, tagpap eller grønne tage.
Sekundære bygninger og overdækninger som for eksempel solafskærmning, skure, altaner, tagterrasser, og lignende skal udføres som en integreret del af arkitekturen, dog må mindre pavilloner og skure/depoter gerne placeres i udearealerne.
Vejadgang, stier og parkering
Vejadgang sker direkte fra Nørrestrands Alle for så vidt angår delområde 2, 3 og 4, mens vejadgang til delområde 1 sker fra Degns Hauge ved forlængelse af denne.
Indenfor lokalplanområdet etableres et stisystem, som sikrer gode forbindelser både internt i de enkelte delområder, men også til de omkringliggende boligområder og videre ud i landskabet. Der sikres en offentlig tilgængelig sti gennem hele området i sammenhæng med stisystemet ved Degns Hauge mod vest og med tilslutning til Nørrestrands Alle i lokalplanområdets østlige del. Der sikres tillige mulighed for etablering af en nord/sydgående offentlig sti gennem området med tunnelunderføring ved Gl. Århusvej, som en del af en ønsket fremtidig forbindelse mellem Hansted/Egebjerg og naturområdet Nørrestrand.
Parkering skal foregå i tilknytning til de enkelte projekter og parkeringskravet skal således opfyldes inden for det enkelte delområde. I delområde 3 og 4 påtænkes etableret et parkeringsbånd langs med Nørrestrands Alle, som eventuelt kan sammenkobles så til- og frakørsel til de to områder kan samordnes. Fælles parkeringspladser skal begrønnes og derudover skal parkeringspladser langs med Nørrestrands Alle afgrænses af beplantning for at afskærme naboområder mod lysgener.
Landskabsbearbejdning
Bebyggelse og anlæg skal generelt disponeres, så de følger landskabets kurver, og den nødvendige landskabsbearbejdning skal indpasses i landskabet og tilpasses det eksisterende terræn med formgivne og harmoniske løsninger.
Landskabsbearbejdning er nødvendigt udvalgte steder i området for at imødekomme projektets behov for reduktion af vejstøj ved etablering af støjvold, for at overfladisk vandhåndtering og afvanding af området kan finde sted, og af hensyn til et øget fokus på tilgængeligheden for områdets brugere. Med sidstnævnte menes, at tilgængelighed er en central komponent i designet af alle bebyggelser indenfor området. Der skal være let adgang til trygge og stimulerende arealer både inde og ude, hvilket sikrer, at alle beboere, uanset deres fysiske eller kognitive evner, kan bevæge sig frit og trygt. Dette vil kræve landskabsbearbejdning tæt på bygninger og i forbindelse med veje, stier og nærrekreative områder.
Lokalplanen giver mulighed for landskabsbearbejdning i forbindelse med etablering af en støjvold i varierende højder mod Gl. Århusvej og Egebjergvej. Omkring bebyggelsen kan terrænet stedvist i afgrænsede områder langs og omkring facader bearbejdes op til +/- 2 meter med nedtrappende tilpasning til terrænet, for at muliggøre niveaufri adgang til terræn fra indgange og terrasser. Inden for de udlagte arealer til vandhåndtering anlægges der render med blødt afrundede skråninger.
Landskabsbearbejdning skal tilpasses det eksisterende terræn på landskabelig vis med bløde skråninger uden anvendelse af støttemure. Det er kun tilladt at anvende støttemure enkelte steder på udvendig side af støjvolden samt i forbindelse med tunnelprojektet under Gl. Århusvej ved underføring af den offentlige sti mellem Hansted/Egebjerg og Nørrestrand.
Støjreducerende tiltag
En beregning af støjbelastning fra trafik fra Gl. Århusvej og Egebjergvej viser, at det er muligt at reducere støjniveauer til under 58 dB på facader og opholdsarealer på terræn ved at opføre en støjvold med en varierende højde på mellem 5,3 og 8,8 meter.
Støjvoldens udtryk er kvalificeret i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for at sikre et landskabeligt udseende, så volden ikke blot fremstår som et teknisk anlæg, men som en del af landskabet, der bidrager til det grønne og landskabelige udtryk i området. Derfor skal volden fremstå dynamisk og levende i sit formsprog, så der opstår varierede, rumlige oplevelser på voldens inderside og som en imødekommende og grøn ankomst til byen set udefra.
Der er arbejdet med følgende arkitektoniske greb og tekniske hensyn i støjvoldens design:
- Støjvolden anlægges med varierende skråningsanlæg for at sikre et snoet forløb mod Gl. Århusvej og Egebjergvej.
- Toppen af volden skal anlægges med variation i højde, dybde og hældning.
- Volden skal beplantes med egnet og varierende vegetation.
- Støttemure må kun stedvis anvendes på ydersiden af volden, for at reducere voldanlæggets hældning.
- Støjskærme må kun stedvist integreres i toppen af volden som alternativ til en ren støjvold, for at reducere voldanlæggets hældning.
- Støjskærme og støttemure skal indarbejdes hensigtsmæssigt som en del af voldanlægget og fremstå med træbeklædning eller beplantes.
Støjvolden skal anlægges efter ovenstående principper med varierende skråningsanlæg med hældninger på mellem 1:9 og 1:1,5. Det er hensigten at støjvolden primært skal fremstå som en grøn beplantet vold med mulighed for indarbejdelse af mindre variationer i form af støjskærme og støttemure, som fremstår med træbeklædning eller beplantes.
Støjvolden skal sammenkobles med den eksisterende støjvold, der har integrerede palisader, som er etableret ved Naturinstitutionen Nørrestrand.
Det er en forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse, at støjvolden er etableret og beplantet i henhold til lokalplanens bestemmelser.
Beplantning af støjvold
Støjvoldens landskabelige udtryk understøttes af en beplantning bestående af en variation af vildengblanding, buske og træer, se bilag 9.
Vildengblanding kan af driftshensyn kun anvendes på skråninger på 1:3 eller fladere og fremmer oplevelsen af et åbent og bølgende landskab med let og luftig karakter, mens stejlere skråninger beplantes med buske, der skaber en frodig og uigennemtrængelig struktur, der naturligt begrænser færden og styrker områdets afskærmning. På flade skråninger suppleres vildengblandingen med spredte buske og træer. Kombinationen af forskellige arter og væksthøjder giver et dynamisk udtryk med skiftende løvfarver, blomstringer og bær, som bidrager til biodiversiteten og landskabets sæsonmæssige variation.
Støjvoldens udbredelse i lokalplanområdet med variationer, der sikrer en landskabelig indpasning.
Udvalgte snit af støjvolden med varierende hældninger, støttemur og principper for beplantning.
Visualisering af støjvold med støjskærm integreret i volden og 1,5 meter høj støttemur ved foden af volden, før og efter.
Landskab og biodiversitet
Det landskabelige udtryk, herunder vandveje, støjvold, beplantning og terrænbearbejdning, skal understøtte de eksisterende grønne strukturer ved Nørrestrand; herunder bakkelandskab, remiser og læhegn, som er typiske kendetegn for dyrkede landskaber. Remiser er mindre træbevoksede områder, som typisk findes i åbne landskaber som markområder og enge. Remiser og læhegn kan beskytte mod vind og til at skabe små habitatområder for dyr og planter. Træer giver karakter til et område, skaber læ og rum, og kan anvendes til at markere landskabelige forhold.
I området plantes der solitære, små eller større grupper af blomstrende træer og buske, der hører naturligt hjemme ved Nørrestrand, så de vil fungere som en form for små naturlige skovbryn der tilgodeser biodiversitet, klimatilpasning og undgåelse af invasive arter.
Landskabskiler og rekreative friarealer må ikke befæstes og skal fremstå naturlige. Landskabskilerne og de rekreative friarealer, vandvejene og støjvolden etableres med en vildengblanding, som fremmer biodiversiteten ved at skabe føde- og levesteder til insekter i området. Vildengblandingen består af danske vilde urter og græsser, der findes naturligt i den østjyske region. Disse er vigtige nektar-, pollen- og værtsplanter for bl.a. sommerfugle, vilde bier, svirrefluer og biller. Karakteren af den "vilde", uplejede natur fra naturområdet Nørrestrand fastholdes som den fremherskende karakter i området.
I bebyggelsens umiddelbare nærhed samt på private og fælles opholdsarealer, må ubebyggede arealer fremstå mere plejet med slået græs, lave hække og der kan anvendes stauder, buske og træer, som ikke nødvendigvis er hjemmehørende, men som bidrager til øget sanselig oplevelse til glæde for områdets beboere. Der må ikke anvendes invasive arter.
Parkeringsarealerne begrønnes ved etablering af træer og hækbeplantning på og/eller omkring pladserne.
Klimatilpasning
I lokalplanen får regnvand en rekreativ værdi for områdets bebyggelse og for øget biodiversitet. En landskabsbaseret afvanding med åbne grøfter på tværs af området og et regnvandsbassin sikrer, at vandet får plads og kan udledes til et centralt regnvandssystem i passende mængder. De brede åbne grøfter og regnvandsbassinet muliggør, at en del af regnvandet nedsives undervejs.
Såfremt bebyggelsen etableres med grønne tagflader er det medvirkende til at gøre bygningerne mere tilpasningsdygtige og robuste over for fremtidige klimaændringer og ekstreme regnhændelser, og vil samtidig bidrage til at tilbageholde regnvand i et vækstlag med lav vækst og vilde urter, så det samlede regnvandssystem ikke overbelastes. Grønne tage vil desuden bidrage til øget biodiversitet i et samspil med områdets beplantning i øvrigt samt bidrage positivt til områdets grønne fremtoning.