Lokalplanområdet er cirka 16 hektar og afgrænses af Gl. Århusvej mod nord, Egebjergvej mod vest, Nørrestrands Alle mod syd samt en ejendom med dagtilbuddet Naturinstitutionen Nørrestrand mod øst. Lokalplanområdet grænser desuden op til etageboligområderne ved Hedvig Billes Top og Karine Krumpen mod sydvest.
Lokalplanområdet består af jorder der har været landbrugsjord uden bebyggelse eller beplantning. Der findes et ejerlavsdige i området. Terrænet i området er faldende fra øst i kote 40 mod vest i kote 17 med et forholdsvist jævnt plateau centralt i området.
Lokalplanområdet ligger i et højtbeliggende og karakterfuldt landskabsområde med udsigt fra området, især mod syd og vest. Området udgør en synlig afgrænsning af Nørrestrandsbydelen set fra Gl. Århusvej, der er en vigtig ankomst til Horsens.
Lokalplanområdet er støjbelastet af trafikstøj på Gl. Århusvej og Egebjergvej, hvorfor den ønskede udvikling af området forudsætter etablering af støjdæmpende foranstaltninger.
Syd for Nørrestrands Alle er nye boligområder med rækkehuse og parcelhuse færdigbyggemodnet og bebyggelsen er for en stor del opført. Området kendetegnes ved tætte boligområder omkranset af brede landskabskiler med synlig regnvandshåndtering i overensstemmelse med visionen for området.

Billeder fra det etablerede område ved Nørrestrand med varierende bebyggelse og åbne grønne områder med synlig vandhåndtering.

Billeder fra det etablerede område ved Nørrestrand med varierende bebyggelse og åbne grønne områder med synlig vandhåndtering.

Lokalplanområdet med eksisterende topografiske forhold.

Lokalplanområdet med eksisterende topografiske forhold.
