421 - 421 - Offentlige formål og boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Kladde til forslag
421 - 421 - Offentlige formål og boliger, Nørrestrands Alle, Horsens
Kladde til forslag
I henhold til lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er,
1.1 at fastlægge områdets anvendelse til boliger og offentlige formål,
1.2 at sikre vejadgange og stiforbindelser,
1.3 at sikre mulighed for etablering af tunnelforbindelse under Gl. Århusvej,
1.4 at sikre parkering,
1.5 at fastlægge bebyggelsens omfang og visuelle udtryk, i form af materiale- og farvevalg,
1.6 at sikre udlæg af grønne rekreative arealer,
1.7 at øge biodiversitet ved at begrønne med planter, der skaber føde og levesteder for den lokale fauna,
1.8 at sikre klimatilpasning af området ved håndtering af regnvand i åbne blå og grønne strukturer,
1.9 at fastlægge placering, udformning og karakter af landskabelig støjafskærmning mod Gl. Aarhusvej og Egebjergvej.
1.10 at fastlægge bestemmelser om terrænregulering under hensyntagen til landskabets karaktertræk.
Formålet med lokalplanen er at danne plangrundlaget for, at der inden for lokalplanområdet kan opføres bebyggelse til boliger og offentlige formål.
Anvendelsen til offentlige formål præciseres i lokalplanen til at omfatte dag-, døgn- og sundhedsinstitutioner. Døgninstitutioner er defineret som værende institutioner for børn, unge, voksne eller ældre, der er døgnbemandet og typisk af boliglignende karakter, mens en sundhedsinstitution er institutioner med hospitalslignende funktioner. Der kan også etableres daginstitutioner, som dækker en bred anvendelse af offentlige institutioner med åbent i dagtimerne.
Bebyggelsens visuelle udtryk nedtones med bestemmelser om materialer og farveholdning for indpasning i det bakkede landskab. Der søges et visuelt afdæmpet helhedspræg i sammenhæng med den øvrige bebyggelse ved Nørrestrands Alle.
Landskabets karaktertræk som en del af Gedved Bakkelandskab og Hansted Ådal fastholdes så vidt muligt og væsentlig terrænregulering skal undgås. Undtaget herfra er etablering af støjvold mod Gl. Århusvej, som er en forudsætning for at gennemføre projektet. Støjvolden skal udformes landskabeligt som afbødning for den nødvendige terrænregulering. Støjvolden indgår som en del af områdets grønne struktur.
Området klimatilpasses og regnvand håndteres på overfladen. Der etableres et overordnet fælles system af brede grøfter og et bassin med indpasning i det naturlige terræn, som leder regnvandet frem til det allerede etablerede regnvandssystem syd for området. Bebyggelse inden for de enkelte delområder afleder hver især regnvand på overfladen ved etablering af grøfter, bede, linjedræn og lignende værktøjer.
Biodiversitet understøttes med begrønning af hjemmehørende træer, buske og urter, som skaber føde og levesteder for den lokale fauna.
2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr.nr. 1i Hansted Hgd., Hansted samt matr.nr. 4av og 4er Hansted By, Hansted samt alle parceller, der udstykkes inden for lokalplanområdet efter lokalplanens vedtagelse .
2.2 Lokalplanområdet inddeles i 4 delområder som vist på kortbilag 1A.
2.3 Lokalplanområdet ligger i byzone og fastholdes med nærværende lokalplan i byzone.
Ingen yderligere bemærkninger.
3.1 Lokalplanområdet må kun anvendes til offentlige formål i form af dag-, døgn- og sundhedsinstitutioner, samt til boligformål, fælleshuse og sekundær bebyggelse.
3.2 Delområde 1 må kun anvendes til boligformål i form af tæt-lav bebyggelse.
3.3 Delområde 2 må kun anvendes til offentlige formål i form af dag- og døgninstitution (plejecenter med dagscenter).
3.4 Delområde 3 må kun anvendes til offentlige formål i form af dag- og døgninstitution (botilbud og fælleshuse).
3.5 Delområde 4 må kun anvendes til offentlige formål i form af dag-, døgn- og sundhedsinstitution (døgninstitution med ambulatorium og dagscenter).
3.6 Lokalplanområdet skal derudover anvendes til anlæg til regnvandshåndtering samt til en støjvold til reduktion af støj fra Gl. Århusvej og Egebjergvej. Der kan opføres transformerstationer samt tekniske anlæg til områdets forsyning inden for lokalplanområdet.
Den selvejende institution Filadelfia og Job- og Velfærd, Horsens Kommune, ønsker at opføre bebyggelse til henholdsvis døgn- og dagtilbud, samt botilbud og plejecenter ved Nørrestrands Alle. Samtidig ønsker Horsens Kommune, at der fortsat er mulighed for at etablere boliger i området. Anvendelserne bidrager til en varieret beboersammensætning og en dynamik i området og er i overensstemmelse med Horsens Kommunes vision om at skabe en varieret og mangfoldig bydel på Nørrestrand.
Der skal udlægges arealer til fælles regnvandshåndtering på terræn i lokalplanområdet i overensstemmelse med den samlede vandhåndteringsplan for området. Vandet indtænkes således som en ressource, der kan bidrage til både landskabelige oplevelser og øget biodiversitet i området.
Gl. Århusvej og Egebjergvej er støjbelastet og Horsens Kommune har besluttet at løsningen af støjproblematikken kan ske ved etablering af en fysisk støjafskærmning i form af en støjvold. Støjvolden skal indpasses i landskabet, da Gl. Århusvej udgør en vigtig ankomst til Horsens og under hensyntagen til lokalplanområdets landskabelige placering.
4.1 Der kan ske udstykning i overensstemmelse med delområdegrænserne.
4.2 Der kan ske udstykning af tekniske anlæg.
4.3 Der kan ske udstykning af støjvolden.
4.4 Sti C-D kan udskilles som offentlig sti.
Ingen yderligere bemærkninger.
5.1 Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra de private fællesveje Nørrestrands Alle og Degns Hauge og med vejadgange med principielle placeringer som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.2 Der skal sikres de fornødne oversigtsforhold ved vejadgangene.
5.3 Veje anlægges i 5,5 meters bredde ved dobbeltrettede veje eller i 4 meters bredde ved enkeltrettede veje.
Veje skal udføres i kørefast belægning, som for eksempel belægningssten eller asfalt.
5.4 Det skal sikres, at renovationsvogne, vogne til varelevering, flyttebiler og lignende kan køre til og fra de enkelte delområder uden at skulle bakke. Alternativt skal blinde veje afsluttes med vendemulighed, som dimensioneres til en 12 meter lang lastbil med bakning.
5.5 Der skal sikres en offentlig stiforbindelse gennem lokalplanområdet mellem A-B som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Stien skal forbindes mod vest til fællesstien ved Degns Hauge, eventuelt som en del af boligvejen i delområde 1, og mod øst til fællesstien ved Nørrestrands Alle.
5.6 Der sikres mulighed for etablering af en offentlig stiforbindelse mellem C-D som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Etableringen af sti C-D forudsætter etablering af en tunnel under Gl. Århusvej.
5.7 Stierne A-B og C-D skal anlægges med fast belægning i minimum 2 meters bredde, som for eksempel asfalt eller belægningssten. Ved stikrydsninger over hovedvandveje skal der etableres broer, der med materialer og form indpasses i det rekreative og landskabelige miljø.
5.8 Interne stier til betjening af bebyggelsen og interne funktioner skal anlægges i minimum 1,5 meters bredde og anlægges med fast belægning.
5.9 Der kan anlægges rekreative stier i grus, stenmel eller lignende, eller som trampestier.
Ved tilslutning til Nørrestrands Alle skal der sikres de fornødne oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Inden for oversigtsarealerne må der ikke etableres nogen form for beplantning eller faste og løse genstande højere end 80 cm. Forhold vedrørende overkørslernes udformning og opbygning aftales med vejmyndigheden.
Overkørslernes endelige placering og dimensionering/udseende skal aftales med vejmyndigheden. Der skal sikres en smidig og trafiksikker afvikling af trafikken til og fra ejendommene. Hvis det bliver nødvendigt, vil der blive etableret svingbaner, overgangsheller m.v. på Nørrestrands Alle.
Veje og stier er private fællesveje og -stier eller private veje og stier, jf. Privatvejsloven. Stien C-D kan udskilles som offentlig sti.
Referencebilleder af broer med rekreativ indpasning.
6.1 Der skal etableres følgende antal parkeringspladser inden for det enkelte delområde:
Delområde 1: minimum 1,5 parkeringsplads per bolig.
Delområde 2 og 4: minimum 0,25 parkeringsplads per bolig og 1 parkeringsplads per 150 m² etagemeter service- og personalefaciliteter.
Delområde 3: minimum 0,25 parkeringsplads per bolig og 1 parkeringsplads per 110 m² etagemeter service- og personalefaciliteter.
6.2 Følgende antal parkeringspladser skal udlægges som handicapparkering inden for de enkelte delområder:
Delområde 1 og 3: 1 handicapparkeringsplads til almindelig bil og 2 handicapparkeringspladser til kassebiler.
Delområde 2: 3 handicapparkeringspladser til almindelig bil og 4 handicapparkeringspladser til kassebiler.
Delområde 4: 2 handicapparkeringspladser til almindelig bil og 2 handicapparkeringspladser til kassebiler.
De angivne handicapparkeringspladser er indeholdt i parkeringsopgørelsen, jf. § 6.1.
6.3 Parkeringspladser etableres med fast belægning, som for eksempel belægningssten eller asfalt, eller med permeabel belægning, som for eksempel græsarmering eller grus. Ved parkeringspladser skal der sikres det nødvendige manøvreareal i henhold til vejreglerne.
I delområde 1 må parkering etableres som fælles parkeringspladser eller som individuel parkering ved den enkelte bolig.
Parkeringspladser for delområde 3 og 4 kan etableres som fælles parkeringsplads på tværs af delområdegrænsen.
6.4 Der skal etableres plads til følgende antal fælles cykelparkeringspladser:
I delområde 2 skal der etableres cykelparkering med plads til minimum 80 cykler.
I delområde 3 skal der etableres cykelparkering med plads til minimum 40 cykler.
I delområde 4 skal der etableres cykelparkering med plads til minimum 16 cykler.
Cykelparkering skal være overdækket.
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der lavet en konkret vurdering af parkeringsbehovet for de enkelte projekter bestående af plejecenter, botilbud samt døgn- og daginstitution. Angivelsen af minimum af parkeringspladser for boligerne i delområde 1 tager udgangspunkt i Horsens Kommunes Parkeringsstrategi 2015 for områder uden for zone 1 og zone 2.
Parkeringspladser med tilhørende manøvreareal skal dimensioneres iht. Vejreglerne.
Parkeringspladser kan medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved permeable belægninger som f.eks. græsarmering og grus. Ved handicapparkeringspladser skal der dog anvendes fast belægning af tilgængelighedshensyn.
Der skal arbejdes med at give parkeringspladser et grønt præg. Se mere om dette i § 10.
Såfremt parkering for delområde 3 og 4 etableres som sammenhængende, skal der udarbejdes et samlet projekt i henhold til Privatvejsloven.
Der skal etableres eller forberedes for ladestandere til elbiler i overensstemmelse med Bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen).
Der skal etableres overdækkede fælles cykelparkeringspladser i delområde 2, 3 og 4. I delområde 1 sker cykelparkering ved den enkelte bolig.
7.1 Der skal etableres belysning på veje, stier og parkeringspladser. Rekreative stier er undtaget. Belysning skal være nedadrettet og må ikke blænde eller medføre gene for omgivelserne.
7.2 Horsens Kommune overtager stibelysning på sti A-B og C-D samt eventuelle fælles parkeringspladser, såfremt der for hvert af projekterne foreligger en samlet og af Horsens Kommune godkendt belysningsplan, der tilgodeser Horsens Kommunes Belysningsplan.
7.3 Spildevand og regnvand i lokalplanområdet skal separeres, således at al sanitært spildevand ledes ud af området i rørsystem og tilsluttes det offentlige spildevandssystem. Regnvand skal håndteres synligt på overfladen, jf. § 10.
7.4 Ledninger til el, antenner og lignende må ikke føres/opsættes på facader.
Ingen yderligere bemærkninger.
Generelt:
8.1. Sekundær bebyggelse må kun opføres i én etage, i maksimalt 3,5 meters højde.
8.2 Alt primær og sekundær bebyggelse skal placeres inden for de på kortbilag 3, Fremtidige forhold, viste byggefelter.
8.3 Der kan inden for delområderne placeres bygninger til tekniske anlæg, eksempelvis transformerstationer, pumpestationer, ventilation og lignende.
Delområde 1:
8.4 Bebyggelsen skal opføres som en samlet rækkehusbebyggelse med et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Den enkelte bygning må højst bestå af 5 sammenhængende boligenheder. Bygningerne skal placeres nord-sydgående, så der skabes kig mellem bebyggelsen, jf. princippet på kortbilag 4, Illustrationsplan.
8.5 Inden for delområdet må etagearealet ikke overstige 4000 m².
8.6 Inden for delområdet må der til hver bolig opføres et skur på maksimalt 10 m². Skurene skal placeres i tilknytning til den enkelte bolig.
8.7 Bebyggelsen skal opføres i 1 etage.
8.8 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 7,0 meter over naturligt terræn/niveau plan.
Delområde 2:
8.9 Bebyggelsen skal opføres som gårdhavehuse, jf. princippet på kortbilag 4, Illustrationsplan.
8.10 Inden for delområdet må etagearealet ikke overstige 16000 m².
8.11 Bebyggelsen må opføres i maksimalt 2 etager.
8.12 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 13,5 meter over naturligt terræn/niveau plan.
8.13 Inden for delområdet må der opføres otte orangerier på hver maksimalt 50 m², to garager/skure på hver maksimalt 50 m² samt to cykelskure på hver maksimalt 40 m².
Fire af orangerierne må placeres uden for gårdhavehusene som fritstående på terræn eller i forbindelse med terrasser, mens de øvrige fire af orangerierne skal placeres inde i gårdrum eller i forbindelse med altaner/tagterrasser på 1. sal.
Delområde 3:
8.14 Bebyggelsen skal opføres delvist som rækkehuse/småhuse og delvist som en større centerbygning, jf. princippet på kortbilag 4, Illustrationsplan. I delområdet kan der opføres op til 2 fælleshuse.
8.15 Inden for delområdet må etagearealet ikke overstige 4500 m².
8.16 Bebyggelsen skal opføres i 1 etage.
8.17 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 9,0 meter over naturligt terræn/niveau plan.
8.18 Inden for delområdet må der til hver rækkehusbolig opføres et skur på maksimalt 10 m². Skurene skal placeres i tilknytning til den enkelte bolig. Der må derudover placeres tre cykelskure på samlet maksimalt 70 m², ét orangeri på maksimalt 50 m², én bålhytte på maksimalt 25 m², ét skur på maksimalt 50 m².
I centerbygningen skal depoter til boligerne være bygningsintegreret.
Delområde 4:
8.19 Inden for delområdet må etagearealet ikke overstige 5990 m².
8.20 Bebyggelsen skal opføres i maksimalt 2 etager.
8.21 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være hævet mere end 13,5 meter over naturligt terræn/niveau plan.
8.22 Inden for delområdet må der opføres op til 650 m² sekundær bebyggelse i form af cykelskure, værksted, overdækkede arealer og lignende.
Bebyggelsens placering
Delområde 1: byggefeltet er defineret af områdets hovedvandveje samt en afstand til den østlige og sydlige delområdegrænse på 2,5 meter.
Delområde 2: byggefeltet er defineret af områdets hovedvandveje og støjvold samt en afstand til den vestlige delområdegrænse på 30 meter og en afstand til den østlige delområdegrænse på 5 meter.
Delområde 3: byggefeltet er defineret af områdets hovedvandveje samt en afstand til den vestlige delområdegrænse på 30 meter, en afstand til den østlige delområdegrænse på 5 meter og en afstand til vejskel mod Nørrestrands Alle på 10 meter.
Delområde 4: byggefeltet er defineret af områdets hovedvandveje samt en afstand til den vestlige delområdegrænse på 5 meter, en afstand til vejskel mod Nørrestrands Alle på 10 meter samt en afstand til regnvandsledningen på 5 meter. Regnvandsledningen er endnu ikke anlagt. Mod den østlige delområdegrænse er byggefeltet fastlagt med afstande på henholdsvis 2,5 meter til opførelse af sekundær bebyggelse i det nordøstlige hjørne, og 5 meter for den primære bebyggelse.
Byggefelterne sikrer at både primær og sekundær bebyggelse etableres mere samlet i de enkelte delområder, så der opstår ubebyggede kiler mellem delområderne og langs med Nørrestrands Alle, herunder et bredt ubebygget og rekreativt areal i tilknytning til hovedvandvejene.
Bebyggelsens omfang
For delområde 1 svarer det maksimale etageareal til en bebyggelsesprocent på 12 inden for delområdet.
For delområde 2 svarer det maksimale etageareal til en bebyggelsesprocent på 21 inden for delområdet.
For delområde 3 svarer det maksimale etageareal til en bebyggelsesprocent på 13 inden for delområdet.
For delområde 4 svarer det maksimale etageareal til en bebyggelsesprocent på 50 inden for delområdet.
Terræn/niveauplaner
På skrånende terræn kan der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner med henblik på at tilpasse bebyggelsen til terrænet.
9.1 Primær bebyggelse skal udføres med de overordnede bygningstypologier, der er vist principielt på kortbilag 4, Illustrationsplan.
9.2 Inden for det enkelte delområde skal hvert enkelt projekt fremstå som en samlet helhed med et sammenhængende arkitektonisk udtryk. Dette gælder også bygningselementer, så som altaner, terrasser, solafskærmning, overdækninger og lignende.
9.3 Bebyggelsen skal udføres efter de arkitektoniske principper, som er vist på kortbilag 5, Arkitektoniske principper, eller et lignende udtryk, hvor der arbejdes med et sammenhængende materiale-, form- og farvevalg.
I delområde 2 og 4 skal bebyggelsernes facader udføres i en kombination af tunge og lette materialer, som opbrydning af de store bygningskroppe.
9.4 Bebyggelsens facader skal fremstå i teglsten som blank mur, vandskurede eller pudsede facader, skærmtegl, træ, skifer, metal og glas eller udføres som grønne facader. Facadematerialerne kan kombineres. Mindre bygningsdele samt sekundær bebyggelse kan derudover opføres i plademateriale i form af kompositlaminat.
9.5 Bebyggelsens facader skal holdes i en jordfarveskala, som grålige, rødlige, brunlige og gullige nuancer.
Træværk skal holdes i naturlige farver eller males jordfarver i henhold til de markerede farver på bilag 9. Grålig patinering er forventeligt ved eksempelvis termobehandlet træ.
Bestemmelsen gælder også sekundær bebyggelse.
9.6 Tage skal udføres som sadeltage (symmetrisk / asymmetrisk), ensidig taghældning eller fladt tag.
9.7 Tage skal udføres med en beklædning af skærmtegl, tegltagsten, betontagsten, tagpap, skifer, metal, træ eller som sedumtag.
9.8 Der kan i byggerierne indenfor lokalplanområdet anvendes genbrugte byggematerialer.
9.9 I delområde 2 og 4 kan der kan opføres altaner, som supplerende opholdsarealer. Facader med altaner, franske altaner og/eller karnapper sikrer variationer i facaderne. Altaner skal udformes så miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.
Der kan skabes variation og patina i facade ved at bruge et miks af ny - og genbrugstegl.
9.10 Sokler må have en maksimal synlig højde på 0,50 m. Yderligere sokkelhøjde skal fremstå som en del af facaden.
9.11 Solceller skal integreres i selve tagfladen eller facaden, så solcellerne er en del af byggeriets arkitektur. Solceller på tage og facader skal være antirefleksbehandlede, og rammer og solceller skal have samme farve. Solceller skal opsættes i samlede firkanter og på tage skal solceller følge tagets hældning. På flade tage må solceller opsættes med en mindre hældning, skjult bag tagkonstruktion eller murkrone.
9.12 Fælles containerløsninger på terræn skal afskærmes med tæt hegn i træ i træets naturlige farve, eller alternativt udføres som levende hegn eller begrønnet fast hegn. Afskærmningen skal have en højde, så der ikke er indblik til affaldscontainerne.
9.13 Inden for delområde 2, 3 og 4 må der alene skiltes med pågældende institutions navn og eventuelt logo og opsættes nødvendige henvisningsskilte.
9.14 Inden for delområde 2, 3 og 4 må der maksimalt opsættes ét facadeskilt per delområde. Facadeskiltet udføres som påsatte eller påmalede bogstaver eller pladeskilt. Der må ikke ske digital skiltning herunder LED-skærme og lysskilte. Facadeskiltet må ikke få karakter af facadebeklædning og må maksimalt gives en størrelse på 1 meter i højden og 1,2 meter i bredden.
9.15 Etableres der aktivitets-, lege- og opholdsområder, skal disse udføres i naturmaterialer og uden brug af stærke signalfarver.
Bebyggelsestypologi
Bebyggelsestypologierne skal skabe en variation af bygningstyper, der harmonisk kombinerer både byens traditionelle elementer og landdistrikternes karakteristika. Bygningernes form og struktur vil variere, så der opstår en stedspecifik kontrast mellem mindre, intime enheder som småhuse og rækkehuse med klassiske sadeltage, og større bygningselementer, der refererer til landlige bygningstraditioner, men med en nutidig fortolkning. Denne sammensætning skal sikre, at bebyggelsen både integreres naturligt i den omkringliggende by og samtidig bevarer en relation til landområders historiske arkitektur.
Arkitektonisk udtryk
Det er hensigten at arkitekturen skal indpasse sig det bakkede terræn, hvilket ikke kun bevarer områdets æstetiske kvaliteter, men også bidrager til en harmonisk integration i landskabet og den nye bydel generelt.
Området ligger på kanten af Horsens og i et nyetableret område og skal således bidrage til et højt arkitektonisk niveau, også når det kommer til detaljering og materialevalg.
Derfor lægges der vægt på bygningernes facademæssige kompositioner og indbyrdes samspil i det enkelte delområde.
Bestemmelser om genbrugte byggematerialer og anvendelse af solceller "peger ind i" Klimaplan 2022-2026.
Grønne områder og opholdsarealer
10.1 40 % af lokalplanens samlede areal skal anvendes til rekreative friarealer, anlæg til håndtering af regnvand på terræn samt en landskabelig udformet støjvold.
Der udlægges areal til rekreative friarealer, anlæg til håndtering af regnvand (hovedvandveje og regnvandssø) samt støjvold er vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
Arealer inden for de enkelte byggefelter, der ikke bebygges, befæstes eller anvendes til opholdsarealer, udlægges til rekreativt friareal.
10.2 Der skal etableres udendørs bygningsnære opholdsarealer i hvert delområde tilpasset det enkelte projekt.
10.3 Udendørs opholdsarealer må ikke være belastet med støj over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj.
Regnvandshåndtering
10.4 Der skal indenfor lokalplanens område etableres et åbent system på terræn til lokal afledning / håndtering af regnvand, der håndterer både hverdagsregn og ekstremregn. Der reserveres areal til hovedvandveje og regnvandssø i områdets grønne landskabskiler, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold og kortbilag 7, Vandhåndteringsplan.
10.5 Der skal i delområde 4 etableres en rørledning (ø800) til afvanding af hverdagsregn og ekstremregn fra daginstitutionen øst for lokalplanområdet. Rørledningen skal tilsluttes hovedvandvejen, som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold.
10.6 Hovedvandvejene og regnvandssøen skal udformes med en landskabelig bearbejdning i bløde anlæg og beplantes med engblanding, så de fremstår som en naturlig del af områdets natur, og der kan anvendes marksten/stensætninger til markering og styring af vandets forløb. Regnvandssøen kan anlægges med eller uden permanent vandspejl.
10.7 Inden for det enkelte delområde skal regnvand fra veje, stier, tage og andre befæstede arealer afledes på overfladen uden gene for naboer og tilsluttes hovedvandvejene i lokalplanområdet. De fælles private regnvandsanlæg skal udformes som trug, grøfter, regnbede, lavninger, linjedræn eller lignende anlæg. Der kan undtagelsesvis anvendes rørledninger til underføring af regnvand ved eksempelvis veje, stier, under bygninger eller ved udledning til hovedvandveje, hvis overfladisk afledning ikke er mulig. Principper for vandhåndtering fremgår af kortbilag 7, Vandhåndteringsplan.
10.8 Befæstelsesgraden for det enkelte delområde må ikke overstige 0,55. Hvis befæstelsesgraden overskrides, skal der etableres intern forsinkelse i delområdet, inden regnvandet ledes til hovedvandvejene.
10.9 Drift og vedligehold af det fælles private anlæg skal varetages af et regnvandslaug jf. redegørelsen til §12.
Støjvold
10.10 Langs Gl. Århusvej og Egebjergvej skal lokalplanområdet skærmes mod støj med støjreducerende tiltag i form af en støjvold med en placering jf. kortbilag 3, Fremtidige forhold.
10.11 Støjvolden skal fremstå og udformes som et landskabeligt element med slynget højderyg og varierende skråningsanlæg med hældninger på mellem 1:1 og 1:11, som vist i princippet på kortbilag 8A og 8B, Støjvold.
10.12 Støjvolden anlægges i en højde, der varierer fra 2,9 meter til 6,7 meter med de topkoter, der er angivet på bilag 8A, Støjvold.
10.13 Støjvolden skal begrønnes og beplantes i en variation af enggræsser, buske og træer efter de principper, der er angivet på bilag 8A og 8C, Støjvold.
Se reference til engblanding samt forslag til træer og buske under redegørelsen.
10.14 Det tilstræbes, at støjvolden etableres af fortrængt jord inden for lokalplanområdet i forbindelse med byggemodning og byggeri.
Terrænregulering
10.15 Der må som udgangspunkt ikke terrænreguleres mere end +/- 0,5 meter i forhold til eksisterende terræn.
10.16 I forbindelse med anlæg af veje, stier, fælles friarealer, anlæg til regnvandshåndtering og støjvold, må der reguleres mere end +/- 0,5 m, når terrænreguleringen har til formål at sikre, at lovgivningsmæssige krav kan overholdes, at en hensigtsmæssig vandafledning kan finde sted samt at overskudsjord indarbejdes på hensigtsmæssig vis.
10.17 Omkring bebyggelse må der ske terrænregulering på op til +/- 2 meter for at sikre hensigtsmæssig tilgængelighed i og omkring bygningerne. Terrænreguleringer skal tilpasses eksisterende terræn med bløde afrundinger med skråninger, der ikke er stejlere end hældning 1:3.
Der henvises til bilag 5, Arkitektoniske principper, og bilag 6, Terrænregulering, for illustrationer af landskabsbearbejdningen omkring bygninger.
10.18 Der må ikke anvendes støttemure i lokalplanområdet med undtagelse ved etablering af stiunderføring ved Gl. Århusvej og på udvalgte steder på indersiden af støjvolden.
Støttemure på indersiden af støjvolden må ikke være højere end 1 meter.
Støttemure skal fremstå i naturmaterialer, f.eks. stensætninger eller tegl udført som blank mur eller alternativt i ensfarvede element-, pæle- eller spunsvægge i beton, træ eller stål.
10.19 Hovedvandvejene anlægges med en bundbredde på minimum 0,5 meter og brinker i varierende hældninger samt i varierende bredder og dybder som virkemidler til at skabe et naturligt udtryk. Hovedvandvejene skal indrettes med et øvre, højereliggende profil med flade brinkhældninger (1:3 - 1:10) til føring af ekstremregn og et smalt nedre tracé med brinkhældninger på maksimalt 1:3 til føring af hverdagsregn.
Der henvises til bilag 6, Terrænregulering, for principper for anlæg af hovedvandveje.
Faste hegn
10.20 Der må etableres faste hegn i træ som afgrænsning omkring terrasser og opholdsarealer, herunder støjreducerende hegn. Støjreducerende hegn skal begrønnes.
10.21 Der må ikke etableres faste hegn i de rekreative friarealer. Undtaget herfra er som afgrænsning mellem plejecenteret og regnvandssøen, i princippet som vist på kortbilag 3, Fremtidige forhold. Hegnet skal etableres med træpæle, så de naturligt indgår i landskabet ved Nørrestrand, se reference under redegørelsen, og suppleres med buskbeplantning.
Beplantning og biodiversitet
10.22 Rekreative friarealer skal begrønnes med urter og græsser, som er hjemmehørende i området omkring Nørrestrand, og skal beplantes med solitære eller grupper af mindre træer og buske i blomstrende og frugtbærende arter. Princip for beplantning af de rekreative friarealer ses på kortbilag 4, Illustrationsplan.
Se reference til engblanding samt forslag til træer og buske under redegørelsen.
10.23 Bygningsnære områder og udendørs opholdsarealer, herunder også terrasser, forpladser, nyttehaver og sansehaver, må fremstå som plejede arealer tilsået med plænegræs og lav hækbeplantning. Der kan anvendes stauder, buske og træer, som ikke er hjemmehørende. Der må ikke anvendes invasive arter.
10.24 Fælles parkeringspladser skal gives et grønt præg. Parkeringsarealernes flade brydes op og for hver sjette parkeringsplads reserveres et areal til begrønning i form at træer. Parkeringspladser kan derudover eventuelt afskærmes af beplantning, som f.eks. levende hegn og/eller opstammede træer.
10.25 Parkeringsbånd på arealer langs med Nørrestrands Alle, skal mod Nørrestrands Alle etableres med tæt, levende hegn som afskærmning mod lysgener for boliger syd for Nørrestrands Alle. Hegnet skal etableres under hensyntagen til oversigtsforhold.
10.26 Arealer i en radius på 1 meter fra træets stamme friholdes for belægning og faste anlæg, men må gerne beplantes med småplanter.
Grønne områder og opholdsarealer
De udlagte rekreative arealer, hovedvandveje, regnvandssø og landskabelig støjvold udgør 46 % af det samlede lokalplanområde. Dertil kommer yderligere rekreative arealer og opholdsarealer inden for de enkelte byggefelter, når disse anlægges.
Regnvandshåndtering
Hovedvandvejene er lokalplanområdets primære vandveje, som delområderne hver især afleder regnvand til. Hovedvandvejene aftager også regnvand fra daginstitutionen mod øst. Hovedvandvejene kobles til det allerede etablerede regnvandssystem, som udleder regnvand diffust til recipienten Nørrestrand.
Den maksimale befæstelsesgrad, der er fastsat for området skal overholdes, for at de anlagte løsninger til håndtering af hverdagsregn ikke overbelaster klimaregnsløsningerne mere end forventet. Jf. Tillæg nr. 42 til Spildevandsplanen er der for lokalplanområdet fastlagt en befæstelsesgrad på 0,55.
Regnvand skal håndteres med en naturlig og rekreativ udformning på terræn før det tilsluttes Forsyningens regnvandssystem. Hovedvandvejene og øvrige regnbede, lavninger, grøfter og trug til håndtering og ledning af regnvand inden for lokalplanområdet skal udformes og bearbejdes så de får en landskabelig værdi i området. Det vil sige, at terræn reguleres med bløde og jævne, men varierende fald. Regnvandsanlæggene kan gøres interessante med beplantning og f.eks. sten til at skabe slyngninger og synliggøre vandets vej igennem terrænet, samt være med til at skabe nye habitatmuligheder for dyr og planter, der trives bedst i våde miljøer.
Støjvold
Det er afgørende at støjvolden fremstår med et varierende og landskabeligt præg mod Gl. Århusvej og Egebjergvej af hensyn til områdets landskabelige værdier og som synlig ankomst til Horsens.
Støjvolden etableres i sammenhæng med daginstitutionens støjafskærmning, der er omfattet af lokalplan 375. Projekter for støjvold og rørledning skal koordineres.
Det er i tråd med klimaplanen at anvende jord fra byggemodningen i støjvolden. På denne måde mindskes CO2 udledningen som følge af mindre bortkørsel af opgravet jord.
Terrænregulering
Væsentlige terrænreguleringer skal undgås. Undtaget herfra er etablering af støjvold samt vandveje, der begge er anlæg, der er en forudsætning for at projektet kan gennemføres. Der vil derudover være mulighed for terrænreguleringer omkring bygninger af hensyn til tilgængeligheden i og omkring bygninger. Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger eller anlæg.
Der er i kortbilag 6, Terrænregulering vist eksempler på bearbejdningen af terrænet omkring bygninger.
Faste hegn
Referencebilleder af hegn i træ, der vil indgå naturligt i landskabet.
Beplantning og biodiversitet
Øget naturindhold og biodiversitet indgår som et grundelement i udformningen af områdets rekreative friarealer, hovedvandveje og støjvold. Bestemmelser om beplantning skal sikre, at der i området anvendes plantearter, der sikrer føde og levesteder til den lokale fauna. Det vil sige at der skal primært begrønnes og beplantes med hjemmehørende planter, der producerer pollen og nektar til bl.a. vilde bier, sommerfugle, biller mm. samt træer og buske, der producerer frugter, bær og nødder, som er føde for mange fugle.
"Nørrestrandsblandingen" indgår i boligområdet, syd for lokalplanområdet samt på daginstitutionens område. Den består af 80 % urter og 20 % græs. Blandingen består af hjemmehørende plantearter, så den vilde natur fra naturområderne ved Nørrestrand mødes med mere kultiveret natur i grønne flader med naturpræg. Begrønning af de fælles friarealer, hovedvandveje og støjvold med "Nørrestrandsblandingen" sikrer grøn sammenhæng med naboområderne.
Nørrestrandsblandingen:
Af hjemmehørende buske kan f.eks. nævnes:
Krybende gråris (Salix repens ‘Iona’), Krybende Pil (Salix repens argentea), Rosmarin pil (Salix repens ‘Rosmarinifolia’), Rød kornel (Cornus sanguinea), Havtorn (Hippophae rhamnoides), Blågrøn rose (Rosa dumalis), Hunde-rose (Rosa canina), Æble-rose (Rosa rubiginosa), Slåen (Prunus spinosa), Alm. Hæg (Prunus padus), Almindelig hyld (Sambucus nigra), Hassel (Corylus avellana).
Af hjemmehørende træer kan f.eks. nævnes:
Stilk-Eg (Quercus robur), Mirabel (Prunus cerasifera), Almindelig hyld (Sambucus nigra), Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata), Røn (Sorbus Aucuparia)
I udendørs opholdsarealer kan der indrettes sansehaver med etablerede klynger/bede af forskellige typer af beplantning, som ikke nødvendigvis er hjemmehørende, samt belægninger og regnvandshåndtering, der understøtter de sanselige oplevelser, eksempelvis:
Ny bebyggelse inden for hvert enkelt delområde må ikke tages i brug før:
11.1 at bebyggelsen er tilsluttet kloakanlæg,
11.2 at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj er overholdt på boligfacader og opholdsarealer inden for det pågældende delområde,
11.3 at de nødvendige dele af støjvolden er etableret,
11.4 at veje, interne stier samt fælles parkeringsarealer inden for det enkelte delområde er etableret jf. § 5 og 6,
11.5 at den offentlige sti A-B med belysning er etableret inden for det pågældende delområde,
11.6 at opholdsarealer og rekreative friarealer er anlagt og beplantet inden for det pågældende delområde, jf. § 10,
11.7 at der er etableret de nødvendige anlæg til håndtering af regnvand på overfladen inden for lokalplanområdet.
Før bebyggelsen kan tages i brug af beboere skal de forhold, der er henvist til i disse paragraffer være etableret. Dette er med til at sikre, at området tages i brug som et veletableret og imødekommende område for de nye beboere.
Støjvold og gasledning
I lokalplanområdet er der nedgravet en gasledning. Den forudsatte støjvold er placeret ovenpå gasledningens tracé. Horsens Kommune har været i dialog med ledningsejer, Evida, vedrørende omlægning af gasledningen, og har drøftet et alternativt ledningstracé, som kan imødekomme den ønskede byudvikling.
Etablering af støjvold kan ske under forudsætning af, at Evidas gasledning omlægges. Horsens Kommune afholder udgifter herfor.
12.1 Grundejerne inden for delområde 1 er omfattet af "Grundejerforeningen for Nørrestrand NS1-8 og NS10-11, Horsens". Medlemspligten indtræder i henhold til foreningens vedtægter.
12.2 Grundejerne inden for delområde 2, 3 og 4 skal tilslutte sig den grundejerforening for Nørrestrands første etape, som er forudsat oprettet for delområde 4 i Lokalplan 2016 - 14 Boliger og dagligvarebutik, Egebjergvej, Nørrestrand, Horsens. Der medlemspligt for samtlige grundejere indenfor delområderne.
12.3 Grundejerforeningen varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af sti A-B samt støjvolden.
12.4 Grundejerforeningen skal oprettes, når Horsens Kommune kræver det.
12.5 Grundejerforeningerne skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
12.6 Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
Grundejerforening
Delområde 1 er allerede omfattet af en eksisterende grundejerforening. Grundejerforeningens opgaver er defineret i vedtægterne, som er tinglyst d. 23.06.2021.
Lokalplan 2016-14 forudsætter oprettelse af en grundejerforening for lokalplanens delområde 4. Denne forudsætning videreføres i nærværende lokalplan, hvorfor der fastsættes bestemmelse om, at der skal oprettes en samlet grundejerforening for nærværende lokalplans delområder 2, 3 og 4. I denne grundejerforening skal daginstitutionen (omfattet af lokalplan 375) også være medlem.
Regnvandslaug
Der er pligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet til medlemskab af et regnvandslaug. Regnvandslaug skal varetage grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af fælles private anlæg til regnvand inkl. åbne regnvandsgrøfter/-render inden for lokalplanområdet.
Der kan ikke optages bestemmelser i en lokalplan om medlemskab af et regnvandslaug, ligesom der ikke kan optages bestemmelser om forhold vedrørende regnvandsløsninger i en grundejerforeningsvedtægt. Oprettelse, vedtægter og regulering af regnvandslaug sker i henhold til spildevandslovgivningen og Tillæg nr. 42 til Spildevandsplan 2015 - 2021.
13.1 Ingen bestemmelser
Der er udarbejdet en servitutundersøgelse af lokalplanområdet. Indenfor lokalplanens område er der tinglyst en række servitutter, herunder flere ledningsstræk, som skal håndteres i forbindelse med projekterne, eller som bør aflyses ved lokalplanens endelige vedtagelse. Der er ingen af de tinglyste servitutter, der kan aflyses med henvisning til Planlovens § 15, stk. 2 nr. 24.
Der henvises til yderligere beskrivelse af tinglyste rettigheder i afsnittet Servitutter under Tilladelser fra andre myndigheder.
Det er ejere og bygherres eget ansvar at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder.
Lodsejer/bygherre er selv forpligtet til at indhente digitale data eller andre nøjagtige oplysninger om ledningernes og parallelbyggelinjens placering samt deklarationsbestemmelserne nøjagtige ordlyd som forudsætning for projektering af bygge- og anlægsarbejder. Ligeledes skal bygherre levere disse data til brug for byggesagsbehandling, dersom bygningsmyndigheden kræver det.
14.1 Med vedtagelsen af lokalplan 421 ophæves Lokalplan 2016 - 14 Bolig og dagligvarebutik, Egebjergvej, Nørrestrand, Horsens inden for afgrænsningen af denne lokalplan.
Ingen yderligere bemærkninger.
15.1 Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2 Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v. der er indeholdt i planen. Lokalplanen tinglyses ikke på de ejendomme, der er omfattet af planen, men indberettes til Plandata.
15.3 Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser på betingelse af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.