Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændre sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken skal ses som et dialog-skabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter, være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og de ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rum, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling. "Styrk hele Horsens" der omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen. "Vær en god nabo" der omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel. "Byg til Hverdagslivet" er den sidste skala og går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Lokalplanens forhold til Arkitekturpolitikken
Styrk hele Horsens
Ved at indgå partnerskaber:
- Hele området er udviklet som et specialiseret velfærdstilbud rettet mod enten ældre eller plejekrævende borgere.
- Hvert enkelt projekt er udviklet med en dyb forankring i specialkompetencer, der findes i Horsens Kommunes respektive forvaltningsafdelinger, medarbejderrepræsentanter fra de enkelte institutioner kombineret med private rådgivere, der har tværgående erfaring med kombinationen mellem det byggede miljø og specialiserede institutioner og behandlingstilbud.
- Driften af plejecenteret, ældreboligerne og botilbuddet varetages af en almen boligforening, hvor demokratisk valgte beboerbestyrelsesmedlemmer overser udviklingen af byggerierne.
Ved at forbinde til grønne og blå korridorer:
- Ny beplantning understøtter Nørrestrands eksisterende grønne strukturer; herunder remiser og læhegn, som er typiske kendetegn for dyrkede landskaber.
- Der etableres en støjvold, som udformes landskabeligt og med beplantning, som er særegen for området omkring Nørrestrand.
- Fauna fra vildtreservatet syd for lokalplanområdet vil kunne finde vej og etablere sig i trækroner, buskads mv. indenfor lokalplanområdet.
Ved at bygge med stedets kvaliteter:
- Der arbejdes med et landskabskoncept, hvor stedets og landskabets iboende kvaliteter understøttes og fremhæves. Lokalplanområdet er kendetegnet ved at være et typisk morænelandskab med svagt kuperet terræn. Ved at arbejde med en åben bebyggelse, med afstand mellem områdets respektive projekter, bliver landskabets særegne karakteristika tydeliggjort.
- Der bliver mulighed for at orientere sig på tværs af lokalplanområdet i en øst-/ vestgående retning med kig hen over eller imellem lokalplanområdets enkelte projekter.
Vær en god nabo
Ved at skabe fælles opholdsrum:
- Der arbejdes med sammenkoblede stiforløb, som rækker udenfor lokalplanområdet og inviterer byen ind i området.
- Der arbejdes med offentlige og semioffentlige stiforløb, som giver mulighed for at færdes trygt gennem lokalplanområdet uden at man som besøgende har oplevelsen af ”at trænge sig på”.
- Indenfor de enkelte projektområder tilbydes nedslagspunkter, hvor beboere og besøgende kan tage ophold, interagere med hinanden eller hvor der tilbydes sanselige oplevelser i form af områder med f.eks. rislende græsser eller særligt duftende beplantning.
Ved at medvirke i de lokale klimatiltag:
- Regnvand opsamles og løber i brede, åbne render, der bidrager til plante- og dyrelivet, samt en markant herlighedsværdi for områdets beboere såvel som besøgende.
- Der etableres et stort bassin til regnvandsopsamling, som eventuelt kan anlægges med permanent vandspejl.
- Ny beplantning understøtter områdets eksisterende grønne strukturer; herunder remiser og læhegn.
Ved at bidrage positivt til nærmiljøet:
- Lav bebyggelse, der relaterer sig til den menneskelige- såvel som den bymæssige skala. Byggerierne opføres imellem 1 og 2 etager, hvilket passer ind i det omkringliggende bymiljø, som består af fortrinsvist tæt-lav og åben-lav boligbebyggelser. Der er enkelte punkthuse i fire etager syd for bebyggelsen, men området er generelt kendetegnet ved lavere bebyggelser.
- Projekterne placeres så der er plads mellem de enkelte projektområder. Samtidig fremstår de enkelte projekter luftige med plads mellem sig. En typologi, der mimer nærmiljøets skala.
- Landskabets eksisterende kvaliteter, som er typiske for istidsmorænelandskaber bibeholdes i størst mulige omfang. Der terrænreguleres primært hvor beboergruppens funktionelle behov kræver det eller af hensyn til vandhåndtering og overholdelse af støjkrav.
Byg til hverdagslivet
Ved at forstå brugerne:
- Hvert enkelt konkret projekt udspringer ud fra et udtalt behov hos en gruppe borgere. Projekterne er dybt specialiserede tilbud; herunder plejecenter i kombination med ældreboliger, botilbud for voksne med handicap.
- Den landskabelige bearbejdning udvikles så områdets brugere kan færdes trygt, tilgængeligt og sikkert året rundt. Stier udføres i fast belægning, der sikrer kørestolsbrugere ligeværdig adgang til området.
- Projekterne henvender sig til en gruppe af borgere, der ikke nødvendigvis kan aflæse trafikale forhold; hvorfor biltrafik holdes i et simpelt og overskueligt forløb, der giver rigtig gode oversigtsforhold, samt store, åbne områder helt uden færdsel.
- Ved botilbuddene etableres randparkering langs områdets sydlige skel, hvilket fredeligholder boligområdet og beboerne i størst mulige omfang.
Ved at understøtte grønne vaner:
- Parkering langs kantzoner ved botilbud tilbyder pårørende og medarbejdere en lille pause med en gåtur hen til bilen, samtidig med at det fredeligholder beboernes udeområder, og på den måde inviterer til sikkert ophold.
- Teknologiske løsninger understøtter en grøn brug og drift af de respektive bygninger.
- Hvis projektøkonomierne kan holde til det, så er det oplagt at arbejde med genbrugsmaterialer og -inventar i udvalgte områder af bygningerne. Det kunne være genbrugstegl i udvalgte dele af bygningsfacaderne. Det kunne også være med genbrugsmøbler i personale- og fællesrum.
Ved at vælge hverdagskvalitet:
- Projekternes udvendige overflader opføres i naturlige materialer, der er robuste og patinerer hen over tid. Det kan f.eks. være et udvalg af tegl, træbeklædning eller kombinationer heraf.
- Projekterne udvikles ud fra robuste konstruktive principper, der giver mulighed for at ombygge projekterne hen over tid i takt med at krav og behov ændres.
- Der arbejdes aktivt med dagslysberegninger, så hver enkelt bolig og opholdsrum sikres optimale dagslysforhold.
- Der arbejdes med facadekoncepter, hvor bygningerne inviterer til multisensoriske oplevelser – duften af træ, når det regner. Teglens ru overflade, når hænderne søger støtte på de robuste flader.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal gøres blandt andet igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur. At beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur samt beskytte og forbedre sjælden og sårbare arters levesteder. Ved at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr. Ved at genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst men ikke mindst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver en bredt afsæt til arbejdet med dette igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Lokalplanen rummer i dag ingen eksisterende beplantning, da området har fungeret som landbrugsareal, men det er hensigten at arbejde med etablering af nye naturværdier i området i form af vandveje og mangfoldig beplantning af hjemmehørende arter som grundlag for øget biodiversitet.
Der udlægges store grønne friarealer med anlæg til vandhåndtering og en landskabelig bearbejdet støjvold. De grønne friarealer, samt anlæggene til vandhåndtering og delvist støjvolden skal beplantes med den for Nørrestrandsområdet anvendte engblanding "Nørrestrandsblandingen", der består af 80 % urter og 20 % græs i hjemmehørende arter. Med engblandingen fastholdes karakteren af den "vilde", uplejede natur fra naturområdet Nørrestrand og fastholdes som den fremherskende karakter i området. I vandvejene og regnvandsbassinet spænder naturværdierne fra vådområde over delvist vådt/tørt område til det tørre engareal. Denne variation mellem tørre og våde områder danner et godt udgangspunkt for en særlig biodiversitet med et rigt plante- og dyreliv.
Etablering af buske og træer på friarealerne sker blandt andet med nødde-, bær-, eller frugtbærende arter, som sikrer føde for mange fugle. Der er i bilag 9 listet forslag til buske og træer, som har værdi for faunaen både som spisekammer og skjulesteder for de mindre insekter, pattedyr og padder.
Klimaplanen
Vi står overfor en omstilling til et mere bæredygtigt og klimarobust samfund - Det er en stor opgave, og en opgave, som vi kun kan løse, hvis vi løfter den i samlet flok. Både inden for Horsens Kommunes egne grænser, men også på tværs af hele civilsamfundet.
Nærværende klimaplan samler kommunens forskellige planer og strategier, der på hver sin måde taler ind i klimaløsninger, og fastsætter at Horsens Kommune og Byrådet ønsker at arbejde mod at bliver klimaneutral allerede i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og by-kvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentielt fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Arbejdsgruppen bag Klimaplanen har samlet erfaringer og anbefalinger til dette i seks overordnede temaer med hver deres delmål. Temaerne er: Klimatilpasning, Energi, Transport, Landbrug og Arealanvendelse, Bæredygtig Levevis og Kommunen som Koncern.
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og lokalplaner. Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, fremme cyklisme, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtig samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan. Formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Lokalplanens forhold til Klimaplanen
Der er i høj grad fokus på klimatilpasning i området, hvor der reserveres store arealer til overfladisk regnvandshåndtering. Dette bidrager til øget biodiversitet og rekreative værdier, men forhåbentlig også til en øget bevidsthed om, at klimaændringer er en del af hverdagen.
Sikring af et trace til en kommende cykelforbindelse mellem Hansted/Egebjerg og Nørrestrand taler ind i klimadagsordenens grønne mobilitetsvalg.
Bestemmelser om robuste, naturlige materialer, som kan genbruges, muligheder for anvendelse af genbrugte byggematerialer samt anvendelse af solceller, sikrer langtidsholdbart og klimavenligt byggeri og dermed mindre udledning af CO2.
Anvendelse af fortrængt jord fra lokalplanområdet til opbygning af støjvolden mindsker CO2 udledningen som følge af mindre bortkørsel af opgravet jord.