Rum for mennesker - Arkitekturpolitik
Horsens Kommune er inde i en rivende udvikling. Både i sin fysiske udstrækning og det mentale billede af Horsens. Der renoveres og bygges nyt, både som byfortætning og i nye kvarterer og boligområder, og byen i sig selv og beboerens opfattelse ændre sig fra provinsby til stor by. Det er en udvikling som kræver, at man kan favne bredt og hvor vi i Horsens Kommune ikke må miste blik for den røde tråd og udvikling som vi skal stå på skulderne af. Til at understøtte denne udvikling, og til at hjælpe med at sikre, at vores byer fortsat bliver udviklet med arkitektonisk kvalitet, harmoniske sammenhænge mellem bygninger og uderum i byen og byen i sammenhæng med det omkringliggende landskab for øje, er der blevet formuleret en arkitekturpolitik.
Arkitekturpolitikken sætter rammen for den gode dialog om, hvordan udviklingen kan ske med fokus på sundhed, bæredygtighed og kvalitet. Arkitekturpolitikken skal ses som et dialogskabende værktøj, der kan bruges til at fremme en bred række af projekter og være med til at styrke dialogen mellem bygherrer, rådgivere, arkitekter og ansatte ved Horsens Kommune fra start til slut. Arkitekturpolitikken hedder "Rum for Mennesker", da god arkitektur for os handler om, hvordan vi bygger og anlægger de fysiske rum, hvor vi bor, lever og færdes. De gode rum er med til at skabe sociale rammer, hvor mennesker mødes og skaber nye relationer i deres færden igennem det gode liv.
For at arkitekturpolitikken kan rumme de mange forskellige lag, som udviklingen af Horsens Kommune befinder sig i, er den blevet formuleret i tre overordnede temaer, der repræsenterer Horsens Kommune i tre forskellige skalaer af udvikling.
"Styrk hele Horsens" omfatter den store skala og kigger på, hvordan et projekt kan styrke hele kommunen.
"Vær en god nabo" omfatter den mere bynære skala, og kigger på hvordan et projekt er en god nabo, både for den omkringliggende bebyggelse, men også hvordan der bidrager med identitet til en bydel.
"Byg til Hverdagslivet" går helt tæt på både den enkelte bygning og borgernes relation til og brug af denne.
Styrk hele Horsens
Projektets kantzone mod Nørrebrogade fremstår i dag som et grønt bælte. Det er projektets intention, at dette grønne element fastholdes og styrkes, så ankomsten til Horsens fra nord har grøn karakter.
Det nye byggeri på Robert Holms Vej 1 iagttager stedets historie, og ser muligheden for at genanvende den eksisterende kælder til blandt andet parkering. Det ”historiske” spor søges helt konkret fastholdt, og finder ny anvendelse som forudsætning for herlighedsværdi af projektgrundens centrale udearealer på terræn.
Projektet er samtidig med til at styrke Horsens som helhed, da projektet skaber nyt liv i et forladt erhvervsområde, fortætter den eksisterende by og sikre nye bosætningsmuligheder tæt på natur og kulturaktiviteter.
Vær en god nabo
Bebyggelsen åbner sig mod nordvest og inviterer til kontakt med villakvarterne vest for Robert Holms Vej. Her dannes rammen for fælles opholdsrum på terræn som mødested.
Disponeringen af bebyggelsen skal medvirke til, at uderum ikke blot fremstår som restarealer mellem bygning og parkering, men har potentiale til at blive udfoldet med karakter og mangfoldighed.
Projektets genanvendelse af den eksisterende kælder skaber en dobbeltfunktion, der tillader at behovet for parkering på terræn reduceres, og derved optimerer muligheden for gode uderum til glæde for naboskabet.
Byg til hverdagslivet
Projektet indeholder boliger i forskellige størrelser og antal værelser. Variationen af boligerne imødekommer forskellige familiemønstre, livssituationer og livsfaser, og er med til at sikre et boligudbud, der understøtter en blandet beboersammensætning og er placeret tæt på hverdagslivets aktiviteter.
Områdets særlige herlighedsværdi ligger i udsigten til ådalen ved Nørrestrand, der er synlig for hovedparten af boligerne. Potentialet kan yderligere udnyttes via fælles tagterrasser, hvor udsigten bliver et baggrundstæppe for bebyggelsens fællesskab.
Biodiversitetsstrategi
Ambitionen med Horsens Kommunes Biodiversitetsstrategi er at målrette, styrke og prioritere indsatsen for en mangfoldig natur. Dette skal blandt andet gøres igennem kommunes arbejde, hvor der skal være fokus på at øge biodiversiteten. Dette ved at sikre tilstrækkelig beskyttelse af gammel, værdifuld natur, at beskytte, forbedre og udvide den eksisterende natur, samt at beskytte og forbedre sjældne og sårbare arters levesteder. Derudover skal der være fokus på på, at skabe nye levesteder for vilde planter, svampe og dyr, genoprette små naturområder, som trædested og spredningskorridorer blandt større sammenhængende naturområder og sidst ved at etablere flere større, selvforvaltende naturområder.
Biodiversitetsstrategien giver et bredt afsæt til arbejdet med indsatsen igennem en kort beskrivelse af henholdsvis naturværdierne, udfordringerne og tiltag, der kan øge biodiversiteten for en række forskellige naturtyper der er grupperet på baggrund af deres placering enten i byen eller det åbne land.
Lokalplanens forhold til Biodiversitetsstrategien
Langs Nørrebrogade etableres en varieret beplantning, der omfatter en sammensætning af blomster, buske og mindre solitære træer. Formålet med denne beplantning er at skabe et visuelt grønt udtryk, som bidrager til områdets æstetik og Nørrebrogade som en grøn indfaldsvej, og som samtidigt forbedrer det lokale mikroklima.
Vegetationen udvælges for at sikre, at den ikke kun opfylder æstetiske og funktionelle krav, men også bidrager til biodiversiteten i området. Der vil primært blive anvendt hjemmehørende arter, der er tilpasset de lokale vækstforhold og som understøtter et rigt dyreliv, herunder insekter, fugle og små pattedyr.
Beplantningen i gårdrummet vil, ligesom kantzonerne mod de omkringliggende veje, bestå af en blanding af blomster, buske og mindre solitære træer. Denne varierede vegetation vil ikke kun forbedre det lokale mikroklima ved at regulere temperaturer, men også fremme biodiversiteten i området. Der vil ligeledes blive lagt vægt på at anvende primært hjemmehørende arter, som er tilpasset de lokale vækstforhold, hvilket er i tråd med biodiversitetsstrategiens mål om at styrke en mangfoldig natur.
Planforslaget sikrer ligeledes, at eksisterende beplantning bevares, hvilket er med til at beskytte den ældre, værdifulde natur, samt forbedre og udvide den eksisterende.
Klimaplanen
Klimaplanen er både en strategi og en handleplan, der samler klimaarbejdet i Horsens Kommune; både klimatilpasning og klimaforebyggelse, og fastsætter Horsens Kommune og Byrådets ønske om at arbejde mod at blive klimaneutral allerede i i 2030. Det er et ambitiøst mål, som vi kun når ved en bred og kontinuerlig indsats fra alle; Kommunen, Byrådet, virksomheder, borgerne og byens uddannelser. Det er vigtigt, at der i det fremadrettede arbejde tænkes i løsninger som kan være med til at skabe merværdi på flere forskellige fronter, som f.eks. sundhed, livskvalitet, biodiversitet og bykvalitet, for alle. Derfor er den stærke sammenhængs- og samarbejdskraft helt essentiel fortsat at have med som hjertet i klimaarbejdet i Horsens Kommune.
Klimaplanen beskriver de lokale klimaudfordringer, -mål og -løsninger, og fungerer både som et strategisk værktøj og en handleplan i forhold til, hvordan vi alle kan arbejde med klimaforebyggelse og klimatilpasninger. Planen er rodfæstet i de overordnede nationale mål og Horsens Kommunes ambitiøse lokale mål. Dertil er udformet en række delmål inden for følgende seks temaer:
- Energi
- Transport
- Landbrug og arealanvendelse
- Bæredygtig levevis
- Kommunen som koncern
- Klimatilpasning
Klimaplanen kan som værktøj være med til at sikre, at både klimaforebyggelse og -tilpasning tænkes sammen med, og ind i, kommunens udvikling igennem kommuneplanen og nærmere lokalplanlægning.
Klimaforebyggelse handler om at reducere udledningen af CO2, og kan f.eks. gøres relevant i forhold til arbejdet med lokalplaner igennem emner som klimavenligt byggeri, grønnere mobilitet og mere skov. Klimatilpasning handler om at sikre et robust og modstandsdygtigt samfund overfor klimaforandringerne, så blandt andet de kritiske funktioner kan beskyttes mod tørke, ekstremregn og stormfloder. Dette er allerede i dag en del af i arbejdet med lokalplaner. Her arbejdes der med at klimasikre lokalplanområderne igennem f.eks. en vandhåndteringsplan, hvor formålet er at forebygge og reducere oversvømmelsesrisiko og skybrudshændelser. Igennem dette tiltag skabes der større bevidsthed om klimaforandringernes indvirkning på vores samfund, men der kan også arbejdes yderligere med, at implementere løsninger der skaber merværdi. F.eks. kan vandhåndtering på terræn skabe mere bevidsthed om vandets vej og rolle i byudviklingen, men samtidigt også give rekreative værdier til et område og være med til at øge områdets biodiversitet.
Det nye byggeri på Robert Holms Vej 1 understøtter blandt andet klimaplanens delmål E5 om klimavenligt byggeri ved, at genanvende den eksisterende kælder til nye funktioner. Gentænkningen af den eksisterende kælder er ligeledes med til at understøtte delmålet K7 om bæredygtig udvikling, idet CO2-reduktion og cirkulær økonomi fremmes. Derudover arbejdes der aktivt med delmålet KT1 om forebyggelse og reducering af oversvømmelse, gennem forskellige anlæg og tiltag til håndtering af ekstremregn. Disse tiltag underbygger også delmålet KT4 om klimatilpasning i lokalplaner. Ydermere giver lokalplanen mulighed for at flade tage kan etableres som grønne tage, der ligeledes kan forsinke og tilbageholde regnvandet. Lokalplanområdets beliggenhed i Horsens By tæt på blandt andet skole, daginstitution og Horsens Station er også med til at understøtte delmålet T1 om at fremme cyklisme. Ligeledes understøttes delmålet også gennem kravet til overdækket cykelparkering. Samtidigt er området beliggende ud mod Nørrebrogade hvor der går flere busser ind mod Horsens, hvilket understøtter delmålet T5 om grønnere mobilitet.
