Kommuneplanen

Arealudlægget er i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan 2021-33. Se nedenstående redegørelse.

1.1 og 1.2 - BYUDVIKLING OG BYVÆKST

Nye byvækstarealer skal støtte op om kommunens hovedstrukturbillede og bymønster, jf. retningslinje 1.1.2 og 1.2.1. Som nævnt ovenfor ligger lokalplanområdet i tilknytning til lokalcenterbyen Lund og inden for bymønsteret. 

Lokalplanområdet ligger inden for udpegningen af arealer, der i planperioden, kan overføres til byzone, jf. retningslinje 1.2.3, og eftersom området ligger i tilknytning til eksisterende byzone, er planforslaget ligeledes i overensstemmelse med retningslinje 1.2.2. 

I retningslinje 1.1.4, 1.2.4 og 1.2.8 fremgår krav om, at byudviklingen i kommunen skal ske med respekt for landskabet og, at der skal fokuseres på grænsen og sammenhængen mellem by og land – eksempelvis gennem etablering af sti- og vejforbindelser og fokus på arkitektonisk/skalamæssig tilpasning. Med lokalplanen sikres stiforbindelser igennem området og med tilkobling til omgivelserne. Lokalplanområdet ligger i direkte forlængelse af det eksisterende erhvervsområde syd for Silkeborgvej og det vurderes at området ikke vil adskille sig væsentligt i arkitektur eller skala. Med lokalplanen lægges der vægt på at sikre, at området indrettes med en grøn struktur, der skaber sammenhæng i området og med det omgivende landskab. Læs mere under retningslinje 3.5 om landskab.  

Ifølge retningslinje 1.1.3 skal der i byudviklingen indtænkes multifunktionalitet med særlig vægt på hensyn som klimatilpasning, rekreation og biodiversitet. Dette går igen i retningslinje 1.2.5, hvori det beskrives, at der i forbindelse med detailplanlægning for byvækstarealer skal sikres, at der indtænkes grønne områder til rekreativt brug og klimatilpasning. I planforslaget udlægges areal til et grønt område med et nedsivningsbassin, der både skal udgøre et rekreativt element og fungere som et tiltag til håndtering af både hverdagsregn og skybrudshændelser. Det grønne område forbindes til det tilgrænsende boligområde Provstlund med den eksisterende grusvej, der løber langs planområdets nordøstlige grænse.

Ifølge retningslinje 1.1.7 og 1.2.14 skal trafikafviklingen og –sikkerheden optimeres i forbindelse med byudvikling. Der er indgået udbygningsaftale med projektudvikler om etablering af nyt 4-benet signalkryds på Silkeborgvej, der skal sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling. Internt i lokalplanområdet anlægges der langs vejene separate stier for de bløde trafikanter med tværgående forbindelse mellem cykelstien langs Silkeborgvej mod syd og eksisterende grusvej, der løber langs områdets afgrænsning mod nord. Desuden kan der i forbindelse med vejmyndighedens godkendelse af vejprojektet for ombygning af rundkørslen stilles krav til etablering af helleanlæg, der kan forbedre sikkerheden for de bløde trafikanter ved krydsning af Bøgehøjvej. Det vurderes, at realiseringen af plangrundlaget er i overensstemmelse med retningslinjerne.

2.1 OVERORDNET TRAFIK

Byudvikling skal tilgodese den eksisterende infrastruktur, så udviklingen sker på lokaliteter, hvor der er ledig kapacitet i kryds og vejnettet i øvrigt. Alternativt skal byudviklingen tænkes sammen med nye investeringer i den overordnede infrastruktur, jf. retningslinje 2.1.5.

Ved ændret anvendelse fra landbrugsjord til erhvervsområde, vil der genereres en betydeligt større mængde trafik til og fra området. Bøgehøjvej er klassificeret som en sekundær lokalvej og har en indretning som ikke er tidssvarende og med et vejudlæg, der ikke giver plads til en dobbeltrettet vej. For at sikre, at den sydlige del af vejen mellem Silkeborgvej og den nye stamvej i planområdet, kan afvikle den fremtidige øgede trafikmængde, udlægges med lokalplanen areal til en vejudvidelse af Bøgehøjvej. Vejudlægget skal udlægges med en bredde på mindst 12 m. Inden for vejudlægget skal der reserveres plads til ledningsanlæg/forsyningsledninger.

Ved lokalplanens udarbejdelse er der allerede udfordringer med afvikling af trafikken i rundkørslen ved Silkeborgvej - Bøgehøjvej. Jf. ovenfor er der indgået en udbygningsaftale med projektudvikler om nyt 4-benet signalkryds på Silkeborgvej, der skal sikre en hensigtsmæssig trafikafvikling efter udbygning af planområdet.

De lette trafikanters adgang til området, fra både Lund og Horsens, er essentiel for at underbygge målet, om at få flere pendlere til at cykle.  Arealudlægget vil være naturlig udfyldning mellem den nye samkørselsplads på matr. nr. 66 Lund By, Tamdrup og den eksisterende byzone nord for Ny Silkeborgvej. Med lokalplanen udlægges der stier igennem området og jf. ovenfor kan vejmyndigheden i forbindelse med godkendelse af vejprojektet for nyt 4-benet kryds stille krav om helleanlæg, der skal sikre krydsning ved Bøgehøjvej for de bløde trafikanter.

3.5 LANDSKAB

Ifølge Horsens Kommunes landskabsanalyse ligger planområdet inden for landskabskarakterområdet nr. 11 ”Horsens Bylandskab”. Det fremgår af retningslinje 3.5.1 i kommuneplanen, at inddelingen i de 17 landskabskarakterområder udgør det overordnede grundlag for planlægningen og administrationen i det åbne land. Dette er med til at sikre, at de enkelte områders kvaliteter og karakteristika bevares og udvikles. I retningslinje 3.5.3 er angivet, at der skal friholdes landskabskiler i og mellem byerne for at markere forskellen på by og land, samt for at skabe attraktive rammer for rekreation.

Indenfor landskabskarakterområdet "Horsens Bylandskab" er det væsentligste hensyn at sikre et harmonisk samspil mellem byerne, byrandene og det omgivende landskab. Ved Lund er det særligt vigtigt at undgå, at markant byggeri i den nordlige del af byen ikke medfører en visuel påvirkning af landskabet i Hansted Ådal. 

Med lokalplanen lægges der lagt vægt på at sikre, at området indrettes med en grøn struktur, der skaber sammenhæng i området og med det omgivende landskab. Tværgående trærækker i primært sydvest - nordøstlig retning samt indretning af området med nedsivningsbassin og omgivende beplantning i den nordvestlige del af området sikrer, at der fra dele af lokalplanområdet fortsat er mulighed for kig mod Hansted Ådal. Lokalplanområdet ligger i direkte forlængelse af det eksisterende erhvervsområde syd for Silkeborgvej og det vurderes, at området ikke vil adskille sig væsentligt i arkitektur eller skala. Omgivelserne fremstår i dag med et udpræget teknisk og urbant udtryk. En ændret anvendelse af området til erhvervsformål vurderes ikke at adskille sig væsentligt og vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning på landskabskarakteren. 

3.6 STØRRE GEOLOGISK RAMMEOMRÅDE

Lokalplanområdet ligger som helhed inden for udpegningen af det større geologiske rammeområde "Det Midtjyske Søhøjland", jf. kommuneplanens retningslinje 3.7.1. Inden for områder med større geologisk rammeområder, skal landskabshensyn tillægges stor vægt og byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes.

Det Midtjyske Søhøjland omfatter et varieret glaciallandskab kendetegnet ved jævnt bølgende moræneplateauer, dybt nedskårne tunneldale og aflange søer. Planområdet ligger i et forholdsvis jævnt terræn syd for en af de karakteristiske tunneldale, Hansted Ådal. Det mellemliggende landskab er kuperet og præget af bevoksning, der begrænser udsynsmulighederne til tunneldalen. Eftersom planområdet er placeret i en naturlig forlængelse af Lund By og ikke fysisk eller visuelt påvirker den karakteristiske tunneldal eller den markante overgang dertil vurderes det, at realiseringen af plangrundlaget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af de geologiske bevaringsværdier, der ligger til grund for udpegningen af de større geologiske rammeområde. Planforslaget er således i overensstemmelse med retningslinje 3.7.1.

4.4. FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Jf. kommuneplanens retningslinje 4.4.1 er bygninger med bevaringsværdi 1-4 i SAVE-registret udpeget som bevaringsværdige bygninger.

I den tidligere Horsens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet. Registreringerne er indberettet i Slots- og Kulturstyrelsens database - Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB).   

Landbrugsejendommen beliggende Bøgehøjvej 5, der omfatter stuehus, staldbygninger, foderlade og carport, er et eksempel på et typisk husmandsbrug fra 1920’erne. Stuehuset fra 1926 er opført i stilarten Bedre Byggeskik med røde teglsten, sokkel af kampesten og fibercementtag. Bygningen har enkelte særlige detaljer, men den samlede oplevelse af den oprindelige udtryk påvirkes negativt af, at der er indsat vinduer og døre, samt tilbygget en udestue, der ikke er typisk for byggestilen. SAVE-registreringen fra 1991 af ejendommen omfatter udelukkende stuehuset, der er tildelt en samlet bevaringsværdi på 5. I forhold til den miljømæssige parameter i SAVE-vurderingen er stuehuset registreret med værdien 4 i kraft af oplevelsen af det samlede gårdmiljø. De resterende bygningers tilstand og den inkonsekvente stil medfører dog en negativ indflydelse på den samlede bevaringsværdi. Det vurderes således, at hverken de enkelte bygninger eller det samlede gårdmiljø kan karakteriseres som værende bevaringsværdig i forhold til forudsætningen i retningslinje 4.4.1 om en SAVE-bevaringsværdi på 1-4.

8.1. KLIMATILPASNING

Det er en national interesse, at kommune- og lokalplaner hænger sammen med risikostyringsplanerne, som er udarbejdet med henblik på at nedbringe de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter og/eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.

Den nordvestlige del af lokalplanområdet ligger inden for område med risiko for oversvømmelse fra ekstreme regnhændelser. Kortlægningen er baseret på de forventede oversvømmelser fra nedbør ved en 100 års hændelse i 2110.  

Ifølge retningslinje 8.1.3 skal regnvandet i nye byvækstsområder som udgangspunkt håndteres på terræn og, hvor det er muligt, nedsive i fælles anlæg på egen grund. Ekstremregn skal håndteres efter et princip om vandneutral vandhåndtering op til en 100 års regnhændelse. Dette betyder, at det naturlige lavningsvolumen og strømningsveje ind og ud af området, skal bibeholdes, for ikke at forværre situationen nedstrøms og opstrøms. 

Ifølge retningslinje 8.1.5 skal bygherre i forbindelse med ændret arealanvendelse, samt bygge- og anlægsarbejder i oversvømmelsestruede områder redegøre for, hvordan risikoen håndteres lokalt og, at der ikke sker oversvømmelse andre steder.

Sideløbende med udarbejdelse af lokalplanen, er der udarbejdet en vandhåndteringsplan, der redegør for håndtering af overfladevandet inden for lokalplanområdet. Med lokalplanen udlægges der mod nordvest et areal til nedsivningsbassin samt et areal i tilknytning til bassinet til håndtering af skybrudsvand med tilstrækkelig kapacitet til håndtering af vandmængderne fra området. Desuden sikres med lokalplanen, at der langs vejene i området kan anlægges grøfter til håndtering af skybrudvand, der ledes til bassin. 

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at realiseringen af plangrundlaget er i overensstemmelse med retningslinjerne.

8.3 STØJBELASTEDE AREALER

Lokalplanområdet er støjbelastet som konsekvens af nærheden til motorvejen, hvilket begrænser områdets potentielle fremtidige anvendelse. Ifølge retningslinje 8.3.2 kan der ikke opføres byggeri med støjfølsom anvendelse inden for de støjbelastede arealer før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.

Med lokalplanen gives der ikke mulighed for indretning af støjfølsom anvendelse i området. Servicefunktionerne, herunder restaurant og tankanlæg mv., vurderes ikke at være støjfølsomme, da områdets anvendelse oftest kun vil give anledning til kortvarig ophold i forbindelse med områdets funktion som rasteplads og anlæg med ladestandere. Realiseringen af plangrundlaget er således i overensstemmelse med retningslinjen.