Jord

Jordhåndtering

Inden for lokalområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige, at overskydende jord, skal søges nyttiggjort ved realisering af planen i det omfang det er muligt. Nyttiggørelse af jord kan kræve særskilt tilladelse.

Jordforurening

Der er ikke registreret jordforureninger inden for lokalplanområdet eller i umiddelbar nærhed.

Der skal dog gøres opmærksom på, at der på landejendommene i området, kan være en mindre risiko for, at der findes anlæg (f.eks. olietanke) og/eller er anvendt materialer i og på jorden, som kan medføre ekstraudgifter i forbindelse med byggemodning.

Hvis der under anlægsarbejder træffes forurening, skal arbejdet standses, og kommunen underrettes. Der skal herefter foretages en vurdering af forureningen i forhold til grundvand og arealanvendelse mv. Eventuelt kan en umiddelbar indsats overfor forureningen være påkrævet. Kommunen vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens § 21 og til jordforureningslovens § 71.