Vandområde- & Natura 2000 planer
Lov om vandplanlægning
Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand.
Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres. Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås.
Internationale naturbeskyttelsesområder, Natura 2000, samt beskyttelse af bilag IV-arter
Der gælder særlige krav til redegørelsen til planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3.
Her skal der, under hensyn til bevaringsmålsætningen for området, indgå en vurdering af forslagets virkninger på det internationale naturbeskyttelsesområde.
Hvis vurderingen viser, at planen vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan planen ikke gennemføres, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, § 3, stk. 2.
Det skal også fremgå af lokalplanforslaget, om det kan indebære påvirkning af visse dyrearter, såvel i som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.
Planer kan ikke vedtages, hvis de kan beskadige eller ødelægge yngle-, levesteder eller rasteområder for arter der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, jf. ovenstående bekendtgørelses § 7, stk. 2.
Afgørelse
Vandplaner:
Horsens Kommune er omfattet af vandområdeplan 2021 - 2027 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, og lokalplanområdet ligger inden for hovedvandopland nr. DK1.9 Horsens Fjord. Hertil skal bemærkes, at udkast til opdaterede vandområdeplanerne 2021 – 2027 er i høring med frist for indsendelse af høringssvar den 20. juni 2025. Derfor redegøres der i dette afsnit for planens forhold til både den gældende vandområdeplan samt udkast til opdaterede vandområdeplaner.
Jf. afsnittet Sektorplaner/Vandhåndtering er lokalplanområdet ikke udlagt i spildevandsplanen. Der skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, hvor områdets kloakeringsform fastlægges. Det er oplyst af spildevandsmyndigheden, at området skal separatkloakeres, således at spildevand og overfladevand føres i hvert sit system. Da området forventes udlagt til separatkloakering, har SAMN Forsyning forsyningspligt.
Med lokalplanen reserveres i planens delområde IV et areal til opmagasinering og nedsivning af hverdagsregn samt stuvningsvolumen til skybrud. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen foretaget boreprøver i området. Disse viser, at der er gode nedsivningsforhold i området, hvorfor der planlægges for et nedsivningsbassin. Nedsivningsbassinet skal udformes, så det indgår som et rekreativt element med skråningsanlæg med hældning 1:5. Bassinet vil fremstå som en vegetationsdækkende lavning det meste af tiden og der vil være vand i bassinet i forbindelse med regnvejr. Afhængigt af det endelige design og nedsivningsforholdene vil vandet nedsive forholdsvist hurtigt (under et døgn).
Overfladevandet vil derfor nedsive og der vil ikke ledes vand til recipient og ej heller ske tilslutning til forsyningens eksisterende regnvandssystem. Det vurderes på den baggrund, at lokalplanen ikke vil forringe tilstanden af overfladevandområder eller hindre målopfyldelse.
Ifølge vandområdeplaner 2021-2027 ligger lokalplanområdet ikke inden for område med særlige drikkevandsinteresser. De regionale grundvandsforekomster i området har en god kemisk tilstand og en god kvantitativ tilstand og miljømålet er fastsat til god kemisk tilstand og god kvantitativ tilstand. Der er ikke med udkast til reviderede vandområdeplaner sket ændringer af fastsatte miljøtilstand og fastsatte miljømål for regionale grundvandsforekomster.
Regnvandshåndtering planlægges udført som et nedsivningsbassin. Et nedsivningsbassin vil udføres med filtermuld, hvor stoffer bliver bundet i øverste del af jordmatricen. Således sikres en rensning af overfladevandet og evt. stoffer bliver dermed ikke udvasket til grundvandet. Med lokalplanen stilles der desuden krav om, at der ikke må anvendes zink, kobber eller tombak til tagrender, nedløbsrør og inddækninger, hvilket vil sikre, at disse stoffer ikke afgives herfra via overfladevandet til grundvandet.
Spildevand fra restauranter, toiletbygninger, vaskehal mv. skal afledes til SAMN Forsynings spildevandsledning. Horsens Kommune skal meddele tilslutningstilladelser i nødvendigt omfang. Desuden skal gældende brancheregler opfyldes ved etablering af vaskehal og eventuel forurenet overfladevand herfra vil ledes til spildevandsledningen.
Med baggrund heri vurderes, at en ændret anvendelse fra landbrug til teknisk anlæg og serviceområde ikke vil medføre en forringelse af drikkevandsbeskyttelse og ikke ændre grundvandets miljøtilstand og forhindre målopfyldelse for grundvandet. Det planlagte har en neutral påvirkning på de miljømål, som gennem lov om vandplanlægning er fastlagt for grundvand.
Natura 2000 og bilag IV arter
Natura 2000
Lokalplanområdet ligger ca. 2,5 km nordøst fra nærmeste Natura 2000 område, som er Natura 2000 område nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).
Udpegningsgrundlaget for området fremgår af Miljøstyrelsens hjemmeside:
https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-omraaderne/udpegningsgrundlag/
Den eksisterende anvendelse inden for planområdet er intensiv landbrugsdrift og der forekommer ingen af naturtyperne på udpegningsgrundlaget for habitatområde H236. Planområdet vurderes ikke at rumme egnede levesteder for arterne sumpvindelsnegl, skæv vindelsnegl og bæklampret. Der er registreret oddere i vandløbssystemerne nord og syd for planområdet, men lokalplanområdet er omgivet af infrastrukturanlæg, der medfører begrænsede spredningsmuligheder og den eksisterende støjpåvirkning fra motorvejen bevirker, at planområdet ikke vurderes at være egnet som levested for arten. Ingen af dyrearterne på udpegningsgrundlaget er registreret inden for planområdet.
Odder er på udpegningsgrundlaget for nærmeste Natura 2000-område. Ved Robæk, ca. 800 m sydvest for planområdet er der registreret odder. Vandløbet har hydraulisk forbindelse til Bygholm Å og Bygholm Sø, hvor der også er gjort en række fund af odder i perioden fra 2011 – 2024. Også øst for området ved Store Handsted Å er der registreret odder ca. 1,4 km fra planområdet. Det vurderes, at der ikke vil ske en påvirkning af arter på udpegningsgrundlaget for Bygholm Ådal, idet der ikke ledes overfladevand til recipienten og der vil ikke ske forringelse af vandløbets økologiske og kemiske tilstand. Læs mere ovenfor.
På baggrund af plangrundlagets karakter, afstand, de eksisterende forhold, dyrs og planters mulighed for at sprede sig, samt de hydrologiske forhold vurderes det således, at realiseringen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af den økologiske integritet eller bevaringsmålsætningerne for Natura 2000-habitatområdet H236, herunder bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der findes på udpegningsgrundlaget.
Bilag IV-arter
En række arter af planter og dyr, de såkaldte bilag IV-arter, er omfattet af en særlig streng beskyttelse i alle EU-medlemsstater herunder Danmark. Det gælder for dyrearterne, at der er et generelt forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i deres naturlige udbredelsesområde, mens der for plantearterne er forbud mod at ødelægge dem. Forbuddet gælder uanset om disse dyr og planter findes indenfor eller udenfor beskyttede naturområder.
Lokalplanområdet ligger inden for udbredelsesområdet for flere dyrearter på Habitatdirektivets bilag IV, herunder odder, flere flagermusarter, stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og grøn mosaikguldsmed, jf. Håndbøger om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV, DCE. Kommunen har foretaget en gennemgang af arter.dk og naturbasen og heraf fremgår, at der inden for en afstand af 3 km fra planområdet de seneste 10 år er registreret odder, arter af flagermus, grøn mosaikguldsmed, spidssnudet frø og stor vandsalamander. Der er ikke registreret bilag IV-arter inden for lokalplanområdet.
Odder
Odder er registreret i en afstand af ca. 0,8 km nord for planområdet ved Robæk, der har hydrologisk forbindelse til Bygholm Å og Bygholm Sø, hvor der er gjort en række fund af odder i perioden 2011-2024. Øst for planområdet ved beskyttede naturarealer omkring Store Hansted Å er der ligeledes flere observationer af odder, hvoraf den nærmeste ligger i en afstand på 1,4 km. Yngle- og levestederne omfatter typisk uforstyrrede søer, vandløb, kanaler, vådområder, fjorde og kyststrækninger med gode skjulemuligheder i form af vegetation. Odderen kan vandre over store afstande - sandsynligvis op til 100 km.
Det vurderes, at planområdet ikke rummer egnede yngle- og rasteområder for odder, da området fremstår som intensivt dyrket landbrugsareal og er forstyrret af støjpåvirkning fra de omkringliggende infrastrukturanlæg. De omkringliggende infrastrukturanlæg og erhvervsområdet syd for området udgør desuden spredningsbarriere for oddere og forhindrer vandringsmulighederne fra de bedre egnede og beskyttede naturarealer øst for planområdet, der fremstår uforstyrret og uden menneskelig aktivitet. Det vurderes, at den eksisterende støjpåvirkning fra motorvejen sydøst for området og fra Silkeborgvej syd for området er så markant, at støjbidraget fra planområdet kun vil opleves som begrænset. Med baggrund heri vurderes at realisering af lokalplanen ikke vil medføre en forringelse af den økologiske funktionalitet for oddere.
Arter af flagermus
Det kan ikke udelukkes, at lokalplanområdet kan rumme potentielle yngle- og rasteområder for arter af flagermus. Eksisterende læbælte langs områdets afgrænsning mod nordvest samt større træer omkring de ældre bygninger, kan potentielt udgøre yngle- og rasteområder for arter af flagermus. Ydermere kan de ældre bygninger også potentielt anvendes som yngle- og rasteområder for arter af flagermus.
Realisering af lokalplanen forudsætter, at gårdanlægget beliggende Bøgehøjvej 5 nedrives og dele af den omkringliggende beplantning fældes. Der er derfor i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen foretaget flagermusundersøgelser af bygninger og vegetation på ejendommen. Med lokalplanen sikres, at læbæltet mod nordvest bevares og suppleres af ny beplantning. Derfor er der ikke foretaget undersøgelser af, om læbæltet udgør et potentielt yngle- og rasteområde for flagermus.
Flagermusundersøgelserne af ejendommen på Bøgehøjvej 5 omfattede aktiv og passiv lytning i både yngle- og rastetidsperioden. Derudover er bygninger og træer blevet undersøgt for rastende og ynglende flagermus og deres efterladenskaber. Undersøgelserne viste, at der er stor aktivitet fra syd-/skimmelflagermus, dværgflagermus og i særdeleshed brunflagermus, som alle hyppigt benytter planområdet til fouragering. Desuden fungerer hovedhuset som levested for sydflagermus og undersøgelsen indikerer, at også længe mod syd (bygning 3) udgør et potentielt yngle- og rasteområde for dværgflagermus. Desuden er der flere større træer på grunden, heriblandt et bøgetræ med en diameter på 25-35 cm, der har potentielt yngle- og rastehulheder. Der blev ikke registreret andre træer på adressen, som kan være potentielle yngle- og rasteområde for flagermus.
Bilag IV-arter må ikke forsætlig forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden, jf. naturbeskyttelseslovens § 29, stk.1. Det følger af planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a. Jf. vejledningen til planhabitatbekendtgørelsen kan yngle- og rasteområder bestå af flere lokaliteter, der tjener som levested for den samme bestand. Det er en forudsætning, at den økologiske funktionalitet af et yngle- og rasteområde for bilag IV-arter opretholdes på mindst samme niveau som hidtil.
Eftersom sydflagermus, dværgflagermus, brunflagermus og skimmelflagermus alle er vidt udbredte i Danmark og størstedelen har gunstig bevaringsstatus vurderes simple afværgetiltag at være tilstrækkelige til at sikre en bevaring af den økologiske funktionalitet for arten.
Med lokalplanen gives mulighed for, at bygningerne, der udgør yngle- og rasteområde for flagermus, kan nedrives. For at undgå individdrab på flagermus og for at sikre områdets fortsatte økologiske funktionalitet, vil der etableres erstatningslevesteder for flagermus inden for lokalplanområdets delområde IV og i tilknytning til gårdanlægget på Bøgehøjvej 5.
I april 2025, forinden godkendelse af nærværende lokalplanforslag, er der i området opsat 5 flagermuskasser med rocket box design, som vil fungere som midlertidige kunstige opholdssteder. De er placeret i en højde på 3-6 m med åbninger til indflyvning i forskellige retninger. Flagermuskasserne er opsat i den nordvestlige del af lokalplanområdet i tilknytning til gårdanlægget og eksisterede læbælte mod nordvest. Flagermuskasserne må tidligst fjernes efter tre år og når et permanent flagermushus er opsat og afklimatiseret.
Forinden eksisterende bygninger på Bøgehøjvej 5 nedrives, herunder både stuehus og udhusbygning mod sydøst, skal flagermusene udsluses. Udslusning vil ske i overensstemmelse med vejledning fra Naturstyrelsen fra sidst i august til først i september eller alternativt i starten af maj. Forud for udslusning og nedrivning af eksisterende bygninger, skal der eventuelt søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen. Da der ved implementering af de foreslåede tiltag sikres opretholdelse af den økologiske funktionalitet for flagermus, forventes der ikke at være behov for fravigelse fra individbeskyttelsen i artsfredningsbekendtgørelsen eller levestedsbeskyttelsen i planhabitatbekendtgørelsen. Nedrivning af bygningerne forventes at ske i juni 2026, når udslusning er foretaget.
Desuden skal der inden for lokalplanområdet opføres et mere permanent flagermushus, som på sigt skal erstatte flagermuskasserne. Flagermushuset skal opføres med placering som angivet på kortbilag 3, inden for lokalplanens delområde IV og i tilknytning til nyt regnvandsbassin og eksisterende gårdanlæg. Flagermushuset skal opføres med en størrelse på maks. 30 m² og med en højde på maks. 4 m og med kælder, således at det også vil kunne anvendes til vinterkvarter. Lokalplanen stiller desuden krav om, at flagermushuset skal være etableret inden ibrugtagning af ny bebyggelse inden for lokalplanområdets delområde I, nordøst for vej A-A (stamvejen).
For at øge potentialet af det grønne område inden for delområde IV som levested og fourageringsområde for flagermus stiller lokalplanen krav om, at der omkring bassinet skal etableres en træbeplantning, der kan være med til at afskærme delområdet fra nye anlæg inden for tilgrænsende delområder. Lokalplanen stiller krav om, at beplantningen skal etableres med en bredde på mindst 9 m og skal etableres med træer af hjemmehørende arter, som f.eks. engriftlet hvidtjørn, almindelig røn, vintereg, rødel, seljepil. For beplantningen mellem regnvandsbassinet og delområde I mod sydøst skal beplantningen, med en andel på ca. 50 %, bestå af stedsegrønne træer, som f.eks. taks eller ene.
For at undgå lysforstyrrelser stiller lokalplanen krav om, at lyskilder ikke må være rettet direkte mod erstatningslevesteder for flagermus og ej heller mod eksisterende træ, som skal bevares.
Lokalplanen stiller vilkår om, at bøgetræet, som er registreret som yngle- og rasteområde for flagermus ved gårdanlægget på Bøgehøjvej 5, ikke må fældes. Træet er angivet på kortbilag 3. Desuden udpeges med lokalplanen 5 større træer i området og der stilles krav om, at mindst 2 ud af disse 5 træer skal bevares. Ved bevarelse af større træer vil en potentiel negativ påvirkning på fourageringsområdet begrænses yderligere. Mod nord og nordøst er der et relativt stort naturområde, der sandsynligvis har større betydning for flagermusene i området.
Med baggrund i ovennævnte afværgetiltag vurderer Horsens Kommune, at lokalplanen ikke medfører beskadigelse eller ødelæggelse af flagermusarter og deres yngle- og rasteområder og at den økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes på mindst samme niveau. Hertil skal bemærkes, at en omdannelse af området fra intensiv landbrugsdrift til erhvervsområde med etablering af regnvandsbassin, beplantning og nye bygninger, vil bidrage med flere opholdssteder og fourageringsmuligheder, der vil øge den samlede funktionalitet for flagermus.
Stor vandsalamander og grøn mosaikguldsmed
Stor vandsalamander er almindeligt forekommende i Horsens Kommune og er registreret i en afstand af ca. 3,5 km syd for planområdet. Grøn mosaikguldsmed er registreret ca. 1,7 km vest for planområdet.
Stor vandsalamander forekommer i randområderne af byerne, hvor der er egnede ynglevandhuller. Arten foretrækker rene søer. Grøn mosaikguldsmed yngler ligeledes i vandhuller, hvor plantearter krebseklo (evt. arter af vandaks) er til stede. Lokalplanområdet vurderes ikke at rumme egnede raste- eller yngleområder for stor vandsalamander og grøn mosaikguldsmed pga. fraværet af vandhuller.
Spidssnudet frø og springfrø
Spidssnudet frø er registreret i en afstand af ca. 1,3 km sydøst for planområdet. Lokalplanområdet vurderes ikke at udgøre et potentielt yngle- og rasteområde for spidssnudet frø og springfrø pga. fravær af vandløb og vandhuller. Etablering af regnvandsbassin inden for planområdet kan forbedre forholdene for spidssnudet frø.
Samlet vurdering vedr. udpegningsgrundlag og bilag IV-arter
Horsens Kommune vurderer således samlet:
- at planen kan vedtages uden at skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder,
- at planen kan vedtages uden at beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter i området.
Med lokalplanen stilles en række vilkår om afværgetiltag for flagermus. Med baggrund heri vurderes, at realisering af lokalplanen ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af flagermusarter og deres yngle- og rasteområder og den økologiske funktionalitet for flagermus opretholdes på mindst samme niveau.
Emnet biologisk mangfoldighed behandles i miljøvurderingen af planen.