Kommuneplanen er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år.
Kommuneplanen indeholder:
- En hovedstruktur, der fastlægger de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen,
- Retningslinjer for arealanvendelsen, og
- Rammer for lokalplanlægningen
En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres, hvis byrådets vedtager et tillæg til kommuneplanen, der muliggør lokalplanens indhold.
Lokalplanens indhold er i overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, retningslinjer og rammebestemmelser:
Hovedstruktur
Arealet ligger inden for bymønstret og i tilknytning til eksisterende boligområde. Udlægget ligger i tæt tilknytning til Østbirk, fungerer som hulopfyldning i bygrænsen, og vil kunne udgøre en naturlig afrunding af byen.
Østbirk er i kommuneplanens bymønster udpeget som et lokalcenter, hvor der er ønskes fortsat udvikling, da der allerede er investeret i offentlige servicefunktioner og infrastruktur.
Rammer
Området er omfattet af kommuneplanramme 36BO10, hvori anvendelse af arealet fastsættes til åben-lav boligbebyggelse, boligbebyggelse, uddannelsesinstitution, daginstitution, døgninstitution eller lignende. Rammen fastsætter en bebyggelsesprocent på 30 % for den enkelte grund ved åben-lav boligbebyggelse, og giver mulighed for bebyggelse i op til to etager. Rammen fastlægger arealet til fremtidig byzone.
Rammen fastlægger at Præstemarken skal opgraderes ifm. lokalplanlægning for området, særligt under hensyn til trafiksikkerheden. Der skal sikres at der etableres sammenhængende stisystemer til og fra området, der bl.a. leder mod skole og hal.
Der er derfor indgået aftale om etablering af fortov og asfalteret vej fra lokalplanområdet og mod syd. Dette vil sikre forbindelsen til områdets eksisterende stier, der har forbindelse til Præstemarken og leder mod syd, øst og vest.
Rammen fastlægger at der skal etableres regnvandshåndtering i området til rensning og forsinkelse af hverdagsregn. Der etableres derfor vandhåndteringsplan for området.
Rammen fastlægger desuden at der bør tages hensyn til overgangen mellem by og land, jf. landskabsanalysen. Det nye kvarter bliver et markant område i det nordlige Østbirk, og bebyggelsens udformning og farvevalg bør udformes så det på afstand ikke markerer sig i landskabet. Lokalplanen operationaliserer rammens bestemmelser ved at planlægge områdets bebyggelse som åben-lav, udført i jordfarver og at der skal etableres beplantning mellem boligområdet og det omkringliggende landskab.
Retningslinjer
Lokalplanens bestemmelser for området berører følgende retningslinjer uden at være i strid med dem.
2.1 Overordnet trafik
Realiseringen af lokalplanens bestemmelser forventes ikke at medføre kapacitetsproblemer på de omkringliggende veje.
Trafikken skal ledes ud på Præstemarken, der i forbindelse med lokalplanens vedtagelse skal opgraderes med asfaltering og etablering af fortov. Det er ikke muligt at koble området direkte op på det separate stisystem, som ligger i det øvrige boligområde. Eksisterende bebyggelse blokerer mod etableringen af en hensigtsmæssig stiføring. Dermed forventes de bløde trafikanter at skulle færdes et stykke af Præstemarken frem til stisystemet mod skole og den øvrige by.
3.6 Større geologiske rammeområder
Det er et mål at beskytte og styrke de værdifulde geologiske områder i kommunen, herunder både de større geologiske rammeområder samt områder af specifik geologisk bevaringsværdi (lokaliteter).
Hele arealet ligger inden for det større geologiske rammeområde Det Midtjyske Søhøjland. Inden for rammeområderne skal landskabshensyn tillægges stor vægt. Byggeri og anlæg skal derfor placeres og udformes under hensyntagen til landskabets geologiske kvaliteter. Det skal ved lokalplanlægning sikres, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og landskabelige sammenhænge, ikke forringes. Derved vil områderne beholde deres værdi for den landskabsgeologiske formidling og forskning.
Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre at udsynet fra det omkringliggende landskab mod byen ikke forringes, herunder bestemmelser for bebyggelsens omfang og farve, samt etableringen af levende hegn i skel.
4.2 Værdifulde kulturmiljøer
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.
Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænreguleringer, beplantning og etablering af tekniske anlæg.
Arealet ligger i kulturmiljøet ”Østbirk Præstegårdsmark, Agrare miljøer efter 1800, Husmandskoloni”. Kolonien blev udstykket fra præstegårdens jorder i 1922 og består af fem brug, der ligger langs den lige vej. Området afgrænses mod sydøst af et dige med levende hegn. Husene fremtræder efterhånden noget uensartede, men den overordnede struktur, med små stuehuse og en enkelt længe er bibeholdt.
Det pågældende kulturmiljø blev taget i betragtning ved fastsættelsen af den nordlige grænse for kommuneplanrammen for lokalplanområdet. Det kommende boligområde ligger på afstand af det nærmeste husmandssted. Essensen i det historiske kulturmiljø er en række husmandsbrug spredt ud langs en lige grusvej i umiddelbar nærhed af en landsby, hvilket var et typisk element i det danske kulturlandskab i starten af sidste århundrede. Det nye boligområde ændrer ikke på denne relation mellem land og landsby, der bevares til fremtiden.
Lokalplanens bestemmelser forsøger samtidig at beskytte kulturområdets særpræg, ved at begrænse mulighederne for bebyggelse i lokalplanområdet til lav boligbebyggelse i dæmpede farver med hække i skel, og dermed sikre grænsen mellem by og land.
4.3 Kirkeomgivelser
Det er en national interesse, at de kulturhistoriske og bygningsmæssige bevaringsværdier med deres særlige karakter og betydning opretholdes.
Kirkerne udgør en vigtig kulturhistorisk arv, der rækker mere end 800 år tilbage, og kirkerne udgør derfor også nogle af Danmarks ældste bygninger. Variationer i udformning af kirkerne afspejler den tid, kirkerne er opført eller ombygget i. Forskellene kan også afspejle det lokale landskabsforhold og begrænsninger, og dermed fortælle om de vilkår, vores forfædre var underlagt.
Kirkeomgivelser inddeles i 3 zoner jf. retningslinjen; de særlige kirkeområder, næromgivelser og fjernomgivelser. Inden for kirkeomgivelserne kan der kun opføres byggeri, ske terrænreguleringer, etableres beplantning og bygges tekniske anlæg osv., hvis det kan ske uden at hensynet til kirkernes landskabelige beliggenhed eller samspil med landsbymiljøet/bymiljøet tilsidesættes.
Det vil på grund af terræn og bygninger ikke være muligt at se bebyggelsen i lokalplanområdet fra kirken og det er kun muligt at se det øverste af kirketårnet fra lokalplanområdet. Dette udsyn beskyttes ved at placere områdets regnvandsbassiner i den sydlige del af området, der er påvirket af kirkens nærzone.
4.5 Fortidsminder og kulturarvsarealer
De fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration. Der skal tages hensyn til både synlige og usynlige fortidsminder, samt kulturarvsarealer i forbindelse med planlægning, pleje og formidling.
Området fremstår i dag som mark. Der er foretaget en arkæologisk undersøgelse, der har afdækket og udgravet spor efter oldtidsbebyggelse i området. Denne udgravning er færdiggjort før lokalplanens endelige vedtagelse.
Museumsloven er gældende for hele lokalplanområdet. Gøres der under jordarbejde fund af historisk karakter, skal den del af arbejdet der berører fundet, straks indstilles og Horsens Museum underrettes, jf. museumslovens §27 stk. 2.
8.1 Klimatilpasning
Klimatilpasning er i lokalplanens sammenhæng primært forstået som regnvandshåndtering. Der må forventes øgede mængder årlig nedbør i fremtiden i forbindelse med klimaændringer, herunder også forøget frekvens og størrelse af skybrud. Denne øgede nedbør vil både komme i form af hverdagsnedbør og episoder med ekstrem nedbør.
I forbindelse med lokalplanlægning af eksisterende og nye byområder skal bygherre redegøre for grundvandsforhold samt håndtering af hverdagsregn og ekstrem regn ved udarbejdelse af en vandhåndteringsplan. Regnvand skal håndteres uden at gøre skade på bygninger og infrastrukturanlæg i lokalplanen og i op- og nedstrøms liggende områder.
Lokalplanen indeholder bestemmelser for terrænregulering og etableringen af et regnvandssystem, der leder regnvand hen mod anlæg til rensning og forsinkelse af regnvand i og nær lokalplanområdet.
8.2 Risikoområder og kendte oversvømmelser
Der er i Kommuneplanen gennem modelberegninger konstateret at der er lavpunkter i terrænet, hvor der potentielt kan opstå en lokal oversvømmelse under episoder med ekstremregn.
Denne problemstilling er taget højde for gennem udarbejdelsen af vandhåndteringsplanen, herunder terrænregulering og etableringen af bassiner. Hverdagsregn håndteres i rør og forsinkelsesbassiner eller lignende anlæg til regnvandshåndtering. Ekstremregn nedsives på egen grund. Det forventes at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå oversvømmelser i området og i tilstødende områder.
8.3 Støjbelastede arealer
Mange mennesker generes af støj, nogle i en sådan grad, at de bliver syge af det. Især i byerne kan støj være en stor miljøbelastning, men også uden for byerne kan støj give gener for borgerne der bor eller færdes i områder der er omfattet af de støjbelastede arealer.
Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse inden for de støjbelastede arealer skal det ved udformning i kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser sikres, at retningslinjerne overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som f.eks. undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner.
Den sydligste del af lokalplanområdet ligger indenfor et område, der er udpeget som støjplaget af en lokal skydebane. Da den sydligste del af lokalplanområdet er udlagt som regnvandsbassin forventes det ikke at boliger vil blive generet af støj fra skydebanen.
Kort over vedtagne kommuneplanrammer.