VEDTAGET

Lokalplanens indhold

Anvendelse

Lokalplanen vil gøre det muligt at opføre 36 åben-lav boliger i den østlige del af Østbirk. 

Bebyggelsen

Formålet med planlægningen er at give mulighed for udstykning til åben-lav boligbyggelse. Ansøger ønsker området udlagt med 36 åben-lav boliger, i op til to etager og 8,5 meters højde. Planlægningens grundstørrelser er mellem ca. 900-1150m2. Dele af lokalplanområdet ligger synligt i landskabet set den eksisterende by i Østbirk og fra Monbjergvej i retning fra Østbirk. Den fremtidige bebyggelse kan opføres i to etager i op til 8,5 meters højde med bestemmelser om bebyggelsens omfang og materialevalg. Der sikres en tilpasning til landskabet, med bestemmelser om beplantning og bebyggelsens udlægning i landskabet.

Vej, sti og parkering

Området skal vejbetjenes fra Monbjergvej, hvor der etableres en hævet flade og stiforbindes til Rødkælkevej, samt forbindes til Børnehaven Skovhuset og Storegade via en ny sti fra lokalplanområdet.

 

 

Kig mod Østbirk by

Kig mod Østbirk by fra lokalplanområdet

Ubebyggede arealer

Der skal i området arbejdes med håndtering af vand på overfladen, der kan opsamle vand fra kuperede terræn. Der placeres et regnvandsbassin i den sydlige ende af området. Håndtering af vand indarbejdes som en grøn rekreativ kvalitet til boligområdet.

Planlægningen sikrer fællesfriarealer med naturpræg og fælles aktiviteter, som leg og ophold.

I den nordlige del af området skabes en bræmme med grupper af hjemmehørende træer og buske mod Monbjergvej, for at skærme vejen. Der laves stiforbindelse gennem hele området fra Monbjergvej, mod Rødkælkevej og ned til Storegade. 

Der skabes grønne friarealer i hele området hvor der i den nordlige ende er plads til aktiviteter og midt i lokalplanområdet skabes en grøn lomme med lege og opholdsmuligheder. I den sydlige ende skabes et område med naturpræg, hvor der placeres et regnvandsbassin og græsser til vådearealer. I det nordøstlige hjørne er et vnadlidende areal i dag, som udbygges/etableres som et permanent vandhul med denne lokalplan. 

Lokalplanområdet grænser op til en smal fredskov, som skærmer området mod sydvest. Skoven kaster en skovbyggelinje og det forudsættes at den ophæves inden for lokalplanområdet. 

Ved lokalplanens vestlige afgrænsning er et dige i skellet til naboområdet mod Rødkælkevej. Diget er ikke tydeligt fra lokalplanområdet, men diges ønsket fastholdt og det sikres derfor med lokalplanens bestemmelser. 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer