VEDTAGET

Baggrund & formål

Hvad er en lokalplan?

Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen.

En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område. Ifølge Lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 4 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemdk.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området.

En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger.

Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser.

 

Regnvandsbassin

Etableret regnvandsbassin under 1. etape i lokalplan nr. 2017-03

Baggrund for lokalplanen

En privat lodsejer har anmodet Horsens Kommune om at udarbejde et forslag til en lokalplan, for et boligområde nord for Provstlundstien i Lund.

Lokalplanområdet omfatter en del af matr. 8m, Lund By, Tamdrup, der er omfattet af kommuneplanens rammeområde 31BO13 til boligformål.

Lokalplanafgrænsningen lægger op til et større udlæg end der er udlagt i Kommuneplan 2017, for at kunne opføre flere boliger og skabe en mere glidende overgang mellem bebyggelse og skov.

Lokalplanområdet ligger nord for et eksisterende boligområde og skal vejbetjenes via Provstlund Skovvej, hvor der allerede er lokalplanlagt til boligformål og reserveret areal til forlængelse af vejen.

Lokalplanforslaget udgør fjerde og sidste etape af et stort boligområde omkring Provstlund Allé i Lund.

Lokalplanen er anden etape af en større dispositionsplan, hvor Lokalplan 2017-03, Boliger, Provstlund III, Lund for etape 1 allerede er vedtaget.

Lodsejerens ønsker til udformning kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, da dele af lokalplanområdet skal udlægges uden for kommuneplanrammen.

Ansøger ønsker området udlagt til cirka 55 åben-lav boliger og 13 tæt-lav boliger indenfor kommuneplanrammen og 11 åben-lav boliger udenfor kommuneplanrammen.

Skråfoto

Skråfoto af lokalplanområdet og nærområdet

Ansvarlig medarbejder: RASI

KS 1: MARLY

KS 2: HMKR

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer