FORSLAG

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er lokalplanens formål, at:
 
1.1fastlægge områdets anvendelse til boligformål, som tæt-lav og åben-lav bebyggelse.
 
1.2tilpasse bebyggelsen til det bevaringsværdige landskab gennem en bebyggelsesplan, materialeholdning og terræntilpasning.
 
1.3de udlagte regnvandsrelaterede arealer skal indpasses i bebyggelsen som del af de rekreative elementer og i sammenhæng med udlagte grønne arealer.
 
1.4overføre delområde 1 til byzone.
 
1.5skabe bestemmelser for de rekreative arealer i delområde 2.
 
1.6sikre natur med vildt præg og lavt plejeniveau.
 
1.7sikre det nødvendige bassinanlæg og vej- og stiadgang hertil.
 
1.8at sikre nye stianlæg der dels tilgodeser de interne stiforbindelser, dels sikrer stiforbindelser delområderne imellem samt forbindelser til stianlæggene udenfor området.
 
1.9fastsætte maksimale befæstelsesgrader for at varetage klimahensyn.
 
Det er lokalplanens formål at sikre et fortsat udbud af boliger i Lund ved udlæg af et nyt boligområde. Bebyggelsen skal tilpasse sig landskabet gennem placering, materialeholdning og terræntilpasning. Det rekreative område skal sikre overgangen mellem bebyggelse og natur, og skabe værdi for områdets brugere. 
2.1Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter en del af matrikelnummeret en del af matr. 8m Lund By, Tamdrup.
 
2.2Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder, som vist på Kortbilag 1A.
For delområde 1 gælder
2.3.1Delområdet overføres til byzone ved lokalplanens endelige vedtagelse.
For delområde 2 gælder
2.4.1Lokalplanområdets delområde 2 fastholdes i landzone.
 
2.4.2Med lokalplanens endelige vedtagelse meddeles der samtidigt tilladelse efter Planlovens §35, stk. 1 (Landzonetilladelse) til rekreative formål og anlæg til regnvandshåndering. Lokalplanen har således "bonusvirkning".
 
Lokalplanområdets delområde 2 fastholdes i landzone, og lokalplanen tildeles ”bonusvirkning”. Det betyder, at lokalplanens bestemmelser erstatter landzonetilladelser, der efter Planlovens § 35, stk. 1 skal søges i forbindelse med anvendelse og bebyggelse i landzone.
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
3.1.1Området kan anvendes til boligformål i form af åben-lav og tæt-lav bebyggelse.
 
3.1.2Tæt-lav bebyggelse er dobbelthuse, kædehuse, rækkehuse, klyngehuse og gårdhuse, som er helt eller delvist sammenbyggede med lodrette lejlighedsskel. Sammenbygning kan også ske mellem bolig og småbygninger og mellem småbygninger, hvis sammenbygningerne udføres med en længde på mindst 3,0 meter (Gælder ikke for dobbelthuse, se §8).
 
3.1.3Der kan indrettes lege- og opholdspladser på fællesarealerne i delområdet.
For delområde 2 gælder
3.2.1Området skal friholdes for bebyggelse.
 
3.2.2Området skal friholdes som naturarealer med lav pleje. 
 
3.2.3Der må etableres bassiner til nedsivning af regnvand i forbindelse med fællesprivat håndtering af regnvand fra de bebyggede områder.
 
3.2.4Der må opføres shelters og mindre bålhytter i området.
 
Ved denne form for lav pleje indsats, i delområde 2, fremtidssikres kommuneplanens retningslinjer om en potentiel økologisk forbindelseslinje.
Der må søges om tilladelse til mindre anlæg som shelter og lignende der fastholder delområde 2 som et område med naturpræg. Legepladser, fodboldbaner og lignende må ikke placeres i delområde 2. 
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
4.1.1Udstykning skal ske i overensstemmelse med principperne på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
 
4.1.2Udstykning skal ske iht. følgende grundstørrelser
  • tæt-lav bebyggelse: grundstørrelse min. 250 m².
  •  åben-lav bebyggelse: grundstørrelse min. 700 m².
  • åben-lav-bebyggelse, på små grunde: grundstørrelse mellem 550 m² og 699 m².
Til beregning af grundstørrelser kan der ikke medregnes andele af selvstændigt matrikulerede fælles friarealer. 
 
4.1.3Udstykning til tæt-lav bebyggelse kan alene ske, efter principperne på kortbilag 9, typologier. 
 
4.1.4Udstykning til åben-lav bebyggelse på små grunde kan alene ske, efter principperne på kortbilag 9, typologier. 
 
4.1.5På grunde over 900 m² kan der opføres dobbelthuse.
 
Det er hensigten, at lokalplanområdet skal fremstå med et ensartet udtryk inden for mindre afgrænsede områder. Derfor skal bebyggelse omkring en boligvej udlægges i sin helhed som enten tæt-lav bebyggelse, kompaktgrunde (åben-lav på små grunde) eller som åben-lav boligbebyggelse på traditionelle grunde. Se mulige udlægninger under kortbilag, typologier. 
 
Begrundelsen for at der må opføres tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse i åben-lav områder er, at dobbelthuse i form og udseende kan fremstå som åben-lav boligbebyggelse.
 
Diagram

Princip for udstykninger

5.1Stierne, som ikke er beliggende i tilknytning til vejene, dvs. stianlæg i eget tracé udlægges efter følgende principper (se kortbilag 8):
- Stier med belægning: Udlægges i min. 5 m bredde, heraf min. 3 m med belægning som f.eks. grus, stenmel, asfalt eller betonsten.
- Stier placeret i grønne arealer som trådte stier, dvs uden fast belægning
For delområde 1 gælder
5.2.1Lokalplanområdet vejbetjenes fra Provstlund Skovvej, som forlænges ind i lokalplanområdet, som angivet på Kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 4, Illustrationsplan.
Der må ikke være direkte vejadgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til Provstlund Skovvej
 
5.2.2Der skal udlægges arealer til stamvej, boligveje og stier i princippet som angivet på Kortbilag 3, fremtidige forhold.
 
5.2.3Alle veje og stier udlægges som private fællesveje/fællesstier (Provstlundstien undtaget).
 
5.2.4Ved vejtilslutninger og kryds skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer, jf. gældende vejregler.
 
5.2.5Stamvejen forlænges med samme vejprofil, som den eksisterende del af Provstlund Skovvej, med et udlæg på min. 14,5 m. Der henvises til lokalplanens Kortbilag 7 under skitser, med vejprofil for stamvejen.
Boligvejene udlægges i en samlet bredde på min. 8 meter med en min. 5,5 meter bred kørebane.
 
5.2.6I blinde vejender skal der etableres vendeplads for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne mv.), jf. vejreglerne, som vist på illustrationsplanen. Stianlæg der udmunder i vendepladser skal udformes, så der tages højde for sikkerheden for cyklister og fodgængere.
 
5.2.7Vej- og stiprojektet skal tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene. (Der henvises til Horsens Kommunes "Information om bygge- og anlægsopgaver").
 
5.2.8Vejene skal i deres udformning og indretning tilgodese den ønskede/skiltede hastighed, hvilket bl.a. kan medføre, at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.
 
 
5.2.9Veje skal anlægges, så de kan aflede regnvand kontrolleret inde i området, så vandet ikke forvolder skader på bygninger, veje og tekniske anlæg. Skybrudsveje med kontrolleret afstrømning, skal forbindes til nedsivningsbassiner inde i området. 
For delområde 2 gælder
5.3.1Der skal etableres stier i området som i princippet vist på Kortbilag 4, Illustrationsplanen.
 
5.3.2Stier, markeret som slåede stier på kortbilag 8, sti-typer, skal holdes slåede. Derudover er det kun et areal i det nordvestlige hjørne, der må slåes jævnligt som græsplæne, som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplanen.
 
Vejanlæggene udlægges med følgende tværprofil:
 
1. Primære lokalvej (Stamvejen Provstlund Skovvej), udlægges i en bredde på min. 14,5 m
a. 6,0 m kørebaneareal
b. Min. 3,0 m kombineret rabatareal og vandelement/bortledningsgrøft langs den ene vejside mellem kørebane og fortov
c. Min. 1,5 m fortov langs den ene vejside
d. Min. 3,0 m yderrabat mellem kørebane og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer i den vejside hvor der ikke anlægges fortov.
e. Min. 1,0 m yderrabat mellem fortov og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.
 
2. Sekundære lokalveje (Boligveje) udlægges i en bredde på min 8 m (se tværprofil i bilagsdelen):
a. Min. 5,5 m kørebaneareal hvis vejen udlægges til kørsel med lav hastighed (30 – 40 km/t)
b. 1-2 m rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.
Vejprofil
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
6.1.1Der skal anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig ved åben-lav bebyggelse og 1½ parkeringsplads pr. bolig ved tæt-lav bebyggelse.
 
Kravene har udgangspunkt i Horsens Kommunes vejledende parkeringsnorm.
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
7.1.1Området er forsynet med kollektiv varmeforsyning.
 
7.1.2Området forsynes med vand fra vandværket i Lund.
 
7.1.3Området spildevandskloakeres. Tilslutning af spildevand til forsyningens net, skal ske efter anvisning af SAMN Forsyning. Regnvand nedsives på den enkelte parcel eller i fælles nedsivningsanlæg, eller i kombination heraf. Øvrigt regnvand ledes til regnvandsbassiner/faskiner mv i princippet som vist på Kortbilag 4 - Illustrationsplan.
 
7.1.4Der skal etableres vejbelysning iht. vejreglerne. Såfremt Horsens Kommune skal overtage driften og vedligeholdelsen af vej- og stibelysningen skal den udarbejdes iht. Horsens Kommunes belysningsplan.
 
7.1.5Der skal sikres fornøden vandforsyning til brug for brandslukning. 
For delområde 2 gælder
7.2.1Der må ikke opføres ledningsanlæg og belysning i området, nødvendigt anlæg til regnvandsbassinet er undtaget.
 
I forbindelse med nedsivning af regnvand i fællesanlæg, skal området tilsluttes samme regnvandslaug til varetagelse af drift og vedligeholdelse af anlægget, som etape 1, for lokalplan 2017-03, Boliger, Provslund III, Lund.
 
Belysningen på opholds- og friarealer bør kun rettes mod terræn, for at sikre trafikkanter og naboer mod at blive blændet. 
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
8.1.1Bebyggelsen skal følge principperne, der er vist på Kortbilag 3 - Fremtidige forhold. Bebyggelse omkring den enkelte boligvej må enten udføres som tæt-lav bebyggelse eller åben-lav bebyggelse. Se mulige udlægninger under kortbilag 9, typologier. I områder med åben-lav bebyggelse må der også opføres dobbelthuse. 
 
8.1.2Bebyggelsen må opføres i max. 2 etager og i max. 8,5 m højde. 
 
8.1.3Bebyggelsesprocenten for ejendomme til åben-lav bebyggelse må højst være 30.
Bebyggelsesprocenten for ejendomme til tæt-lav bebyggelse må højst være 40.
 
8.1.4Ved opførelse af dobbelthuse skal boligerne være tilgrænsende og må ikke adskilles af f.eks. garager, carporte mv.
 
8.1.5I områder med åben-lav bebyggelse samt på grunde hvor der opføres tæt-lav bebyggelse i form af dobbelthuse skal afstanden fra garager, carporte og udhuse til skel være min. 1 meter.
 
8.1.6På grunde hvor der opføres dobbelthuse, må der kun til én af grundens sider opføres garager, carporte og udhuse nærmere skel end 2,5 m.
 
8.1.7Terrænreguleringer må ikke overstige +/- 0,5 m i forhold til terræn efter byggemodningen.
 
8.1.8Der må ikke ske terrænreguleringer nærmere skel end 1 m fra skel. Undtaget herfra er dog terrænregulering i naboskel, såfremt der kan opnås enighed mellem berørte naboer.
 
8.1.9Der må bortledes regnvand fra den enkelte matrikel inden for lokalplanområdet svarende til en befæstelsesgrad på 0,35 for åben-lav bebyggelse og 0,55 for tæt-lav bebyggelse. Overstiger befæstelsen hhv. 0,35 for åben-lav og 0,55 for tæt-lav skal regnvandet forsinkes eller håndteres på egen matrikel, således at befæstelsesgraden overholdes.
For delområde 2 gælder
8.2.1Delområdet må ikke bebygges.
 
8.2.2Der må til regnvandsbassinet etableres pumpestation med tilhørende el- og ventilationsskab.
 
8.2.3Der kan meddeles tilladelse til at opføre en shelterplads/mindre bålhytte i det nordvestlige hjørne i området, såfremt skovbyggelinjen er ophævet i det pågældende område eller der dispenseres fra skovbyggelinjen, se Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
 
Formålet med bestemmelsen om at boligerne i dobbelthuse skal være tilgrænsende er, at fastholde karakteren af åben-lav bebyggelse.
 
Det tilstræbes at bevare det naturlige terræn. I forbindelse med vejprojektet og regnvandshåndteringen, kan der dog være behov for terrænregulering, der overstiger +/- 0,5 m, herunder også at tilrette de tilstødende grunde.

På parceller gælder det, at grundejer skal placere bebyggelse, belægninger og udføre terrænregulering (max +/- 0,5 meter) så diffus strømning på terræn og/eller i render optimeres i forhold til at aflede vandet med fald væk fra bygninger og i retning af villaveje og stamveje. Jf. kortbilag "vandhåndteringsplan" under skitser.
Befæstelsesgraden er den andel af grunden, som er bebygget eller belagt med fliser og lignende, som gør at regnvand ikke nedsiver naturligt. Bestemmelsens formål er at sikre, at en del af grunden altid vil udgøre mulighed for naturlig nedsivning. Ved høje befæstelsesgrader opstår der oftere problemer med overfladevand. 

For eksempel kan en grund på 700 m² til åben-lav bebyggelse bebygges og befæstes med 245 m² (hus, indkørsel, terrasser mv.). De øvrige 455 m² af grunden må ikke bebygges/befæstes med materialer, der hindrer nedsivning, med mindre regnvandet håndteres på egen grund.
Diagram
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
9.1.1Tagbeklædning skal være med en ikke-reflekterende overflade. Som materiale kan vælges begrønnede tage (sedumtage eller lignende) eller et sort eller gråt tagmateriale som skifer, pap, beton, forpatineret zink eller tegl.
 
9.1.2Bebyggelsens facader skal udføres i tegl, natursten og/eller træ. Tegl kan være som blank mur eller vandskuret eller pudset. Ved pudsede overflader kan underlaget være andet end tegl og natursten, f.eks. beton.
Til skure og garager samt til mindre bygningsdele, såsom gavltrekanter, udhæng, stern mv., må der anvendes fibercementplank.
 
9.1.3Bebyggelsens facader, herunder gavltrekanter, udhæng, stern, døre og vinduer mv. må ikke udføres i klare signalfarver.
 
9.1.4Solceller skal integreres i selve tagfladen eller facaden, så solcellerne er en del af byggeriets arkitektur.
 
9.1.5Tekniske installationer, som f.eks. varmepumper, skal afskærmes og integreres i byggeriets arkitektur.
 
9.1.6Antenner og paraboler må ikke opsættes på bebyggelsen, så de er synlige fra veje, stier og fællesarealer.
 
Jordfarver
 

Eksempler på facadematerialer og farver

10.1Anlæg til regnvandshåndtering i fællesarealerne skal udformes så de naturligt indgår i de grønne arealer og kan f.eks. udføres som åbne grøfter/trug. Langs veje og stier kan synlig regnvandshåndtering ske i grøfter, trug eller faste vandrender, f.eks. af beton.
Lokalplanområdet skal indrettes til at kunne håndtere regnvand på terræn/håndtere vand fra ekstreme regnhændelser, og dimensioneres til som minimum, at kunne håndtere en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 100 år (T=100).
På kortbilag 6, vandhåndteringsplan under skitser fremgår det, hvor vandet skal strømme inde i lokalplanområdet, hvor det skal strømme hen, hvor nedsivningsbassiner placeres med cirka afgrænsning, og hvor på bassinerne, der skal placeres kontrolleret overløb.
 
10.2Området klimatilpasses ved at håndtere vand via områdets naturlige strømningsveje, hvor terrænet giver gode muligheder for at håndtere regnvand kontrolleret på terræn og derved undgå skader inde i og omkring lokalplanområdet. 
 
10.3Der kan plantes følgende buske og træer på de fælles friarealer:
Spidsløn (Acer platanoides eller Acer platanoides "Emerald Queen"), Navr (Acer Campestre "Queen Elisabeth"), Ask (Fraxinus americana "Autumn Purple), Pil (Salix alba "Tristis"), Fuglekirsebær (Prunus avium "Plena"), Avnbøg (Carpinus Betulus), Vildæble (Malus Sylvestris), Vild Pære (Pyrus Pyraster), Mirabel (Prunus Cerasifera), Sargents Æble (Malus Sargentii), Vrietorn (Rhamnus Catharticus), Hæg (Prunus Padus), Almindelig Benved (Euonymus Europaeus), Dunet Gedeblad (Lonicera Xylosteum), Slåen (Prunus Spinosa), Hassel (Corylus Avellana), Bærmispel (Amelanchier Lamarckii), Druehyld (Sambucus Racemosa), Surbær (Aronia Melanocarpa).
For delområde 1 gælder
10.4.1Der skal udlægges fælles friarealer, som følger principperne på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
 
10.4.2De på kortbilag 3, fremtidige forhold med fælles friarealer, udlægges som naturarealer i græs med lavt plejeniveau. Inden for naturarealerne skal der plantes grupper af hjemmehørende, løvfældende træer og buske i omfang og i princippet som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplan.
 
10.4.3De øvrige fælles friarealer omkring boligvejene udlægges i græs, som vist i princippet på Kortbilag 4, illustrationsplan. Der kan plantes spredte grupper af hjemmehørende, løvfældende buske og træer samt indrettes lege- og opholdspladser på fællesarealerne.
 
10.4.4Hegn i naboskel samt hegn mod vej, sti og fællesarealer skal være levende hegn i bøg.
Hegn i skel mod vej, sti og fællesarealer skal plantes min. 30 cm inde på egen grund.
For delområde 2 gælder
10.5.1Nedsivningsarealer må kun slåes ved behov. Arealerne må ikke slåes i ynglesæson (ca. 15. marts – 1. sept.)
 
10.5.2De ubebyggede grønne arealer (”eng”) skal holdes som naturarealer med et ”vildt præg”. Arealerne må højst slåes 1 gang årligt efter afblomstring og frøsætning. Alternativt kan der sættes dyr på til afgræsning.
 
10.5.3Et areal i det nordvestlige hjørne samt stier jfr. kortbilag 4, Illustrationsplan må slåes ugentligt (”Klippet græs”).
 
10.5.4Den eksisterende beplantning, der er markeret på kortbilag 3, skal bevares med beplantning. Arealet kan udtyndes og suppleres med hjemmehørende træer. Træerne i skovarealet må opstammes.
 
Øvrige ubebyggede arealer i delområde 2 skal holdes som naturarealer med slåning max. 1 gang årligt efter blomstring og frøsætning for at fremme blomstrende planter (markeret i illustrationsplan som ”eng”). Kun stier og området i det nordvestlige hjørne markeret med klippet græs må slåes jævnligt i delområde 2.
Nedsivningsarealer er markeret med teksten ”græsser til våde arealer og staudegræsser”. Disse bør ikke tilsåes. Pga. det tidvist vandlidende miljø vil sumpplanter selv indvandre. Nedsivningsarealerne bør kun slåes ved behov, hvilket ikke behøver at være hvert år. Dette skal ske udenfor ynglesæson.
Ved denne form for lav pleje indsats fremtidssikres kommuneplanens retningslinjer om en potentiel økologisk forbindelseslinje.
Den eksisterende beplantning bevares for at understrege områdets grønne struktur og sikre områdets grønne oplevelser.
11.1Der skal være etableret et anlæg til håndtering af regnvand.
 
11.2De i § 5 nævnte veje og stier skal være anlagt.
 
11.3Træer og beplantning i princippet som på Kortbilag 3, Fremtidig forhold skal være anlagt. 
For delområde 1 gælder
11.4.1Skovbyggelinjen forudsættes ophævet inden for lokalplanområdet.
Bestemmelser fastsættes i delområdet.
For delområde 1 gælder
12.1.1Der er medlemspligt for alle boliger inden for lokalplanområdet til en grundejerforening for dette område og for den overordnede forening for hele Provstlund-udstykningen. De to foreninger kan være identiske.
 
12.1.2Grundejerforeningen er efter påbud fra Horsens Kommune forpligtet til at udvide sit geografiske område, og optage medlemmer fra evt. kommende naboarealer.
 
12.1.3Andelsboliger og/eller lejligheder repræsenteres iht. sine vedtægter og i forhold til det antal boliger vedkommende forening repræsenterer. Tilsvarende forholdes for så vidt angår udgiftsfordelinger.
 
12.1.4Grundejerforeningen forestår drift og vedligeholdelse af veje, stier og grønne områder, når disse er anlagt. Overtagelsen kan ske etapevis i takt med områdets udbygning.
 
12.1.5Indtil grundejerforeningen er oprettet forestår udstykkeren vedligeholdelsen.
 
12.1.6Kommunen kan til enhver tid kræve grundejerforeningen oprettet. Grundejerforeningen er berettiget og forpligtet til vederlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier og grønne arealer.
 
12.1.7Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Byrådet.
13.1Private servitutter der er uforlignelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
15.1Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Lokalplanen medfører i sig selv ikke pligt til at udføre de anlæg, der er indeholdt i planen og den hindrer ikke at en hidtil lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte.
  
15.2Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen, jf. Planlovens § 18.
Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen, jf. ovenfor.
 
15.3Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven
http://lokalplaner.horsens.dk/dk/327---provstlund-iv-lund/

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer