Velkommen til Horsens Planportal
320 - Blandet byområde, Nordre Kaj, Horsens

Øvrig planlægning

Skole- og institutionsforhold 

Lokalplanområdet hører under daginstitutionsdistrikt Midtby og skoledistrikt Horsens Byskole. 

 

Trafikplanlægning

Lokalplanen reserverer plads til en eventuel fremtidig udvidelse af Strandpromenaden og Niels Gyldings Gade til fire spor, jfr kommunens trafikplanlægning, herunder Trafik 2030 - Strategi for fremtidens infrastruktur i Horsens.

Vandområde- & Natura 2000 planer

Lov om vandplanlægning

Jævnfør lov om vandplanlægning, fastlægger miljø- og fødevareministeren miljømål for vandområdedistrikternes enkelte overfladevandområder og grundvandsforekomster gennem vandområdeplaner. For alle vandforekomster er miljømålet ’god tilstand’ og for kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder er miljømålet et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. 

Samtidig skal forringelse af tilstanden af alle overfladevandområder og af alle grundvandsforekomster forebygges, og balancen mellem indvinding og grundvandsdannelse sikres.  

Der er ikke noget i lokalplanens indhold, som er til hinder for, at vandområdeplanens miljømål for grundvandsforekomster og overfladevandsområder kan opnås. 

 

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter 


I medfør af Habitatbekendtgørelsen kan planer og projekter ikke umiddelbart vedtages eller tillades, hvis de kan skade eller påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Endvidere må planer og projekter ikke beskadige eller ødelægge yngle eller rasteområder for de strengt beskyttede dyre- og plantearter på habitatdirektivets bilag IV , jf. Habitatbekendtgørelsens § 8 stk. 4 og § 11.
Nærmeste Natura 2000-område nr. 56 'Horsens Fjord, havet øst for og Endelave' ligger ca. 6 km øst for lokalplanområdet, og er både et habitatområde H52 og fuglebeskyttelsesområde F36. Derudover ligger Natura 2000-område H236 'Bygholm Ådal', der er habitatområde, ca. 8 km vest for lokalplanområdet.

På grund af afstanden til Natura 2000-områderne og på grund af karakteren af havbund og vandkvalitet i havnen vurderes det, at lokalplanen ikke væsentligt vil påvirke Natura 2000-området
eller arterne på udpegningsgrundlaget. Lokalplanområdet er i dag bebygget og befæstet og har været anvendt til erhvervsformål, og det anses på den baggrund som usandsynligt at lokalplanen vil påvirke bilag IV-arter.

 

 

Spildevandsplan 2012 - 2015

Området er separatkloakeret. Spildevandet ledes til Horsens Centralrenseanlæg.
Regnvandet afledes til havnebassinet via sandfang eller anden rensemetode.
Eventuel grundvandssænkning kræver tilladelse fra Horsens Kommune.

 

Tekniske anlæg

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning. 

Tilslutningspllgten gælder ikke et havnebad.

 

Vandforsyning

Området vandforsynes med kollektiv vandforsyning. 

Renovation

   

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring.

For boligerne skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for husholdningsaffald”.                     

I bymæssige områder, etagehusbebyggelser mv. kan vælges nedgravede affaldsbeholdere. Inden etableringen påbegyndes skal udformningen og tilkørselsforholdene i givet fald godkendes af Horsens Kommunes afdeling for Affald og Trafik. 

For erhvervet skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for erhvervsaffald”.       

 

 

Jordforurening

Lokalplanområdet er kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven. Dette betyder, at der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Kortlægningen efter jordforureningsloven medfører følgende begrænsninger og pligter:

der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune, hvis arealanvendelsen ønskes ændret til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave eller sommerhusgrund.
der skal søges om tilladelse ved Horsens Kommune før der bygges, graves eller foretages andet anlægsarbejde. I særlige situationer gælder der andre regler, som der kan fås oplysninger om hos Horsens Kommune.
I forbindelse med håndtering af samt bortskaffelse af overskudsjord skal der udtages og analyseres jordprøver, jf. jordflytningsbekendtgørelsen. Bortskaffelse af jord fra kortlagte arealer skal anmeldes til Horsens Kommune jf. kommunens jordflytningsregulativ.
Vilkårene stillet i medfør af ovenstående tilladelser skal uanset de øvrige lokalplanbestemmelser følges. Såfremt der under bygge- eller jordarbejdet på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en forurening af jorden, skal arbejdet standses og kommunen skal underrettes. Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskrevet i kortlægningen.

 

 

Nationale interesser

Produktionsvirksomheder

I lokalplanforslag skal der gøres rede for, hvordan planen tager højde for, at vilkårene for produktionsvirksomheder indenfor et erhvervsområde ikke skærpes efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

For at havnebadet kan placeres mest hensigtsmæssigt vil komme til at ligge med et hjørne indenfor konsekvensområde for produktionsvirksomheder på Horsens Havn. Kommunen praktiserer dog kun håndhævelse af overholdelse af støjgrænser i områder på land og ikke i vandområder udlagt til rekreative formål. Etablering af et havnebad vi derfor ikke medføre ændringer i virksomhedernes støjgrænser.

     

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer