Velkommen til Horsens Planportal
317 - Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er formålet med lokalplanen:
1.1at fastlægge anvendelsen til boligformål i form af tæt-lav boligbyggeri, familie- / "tryghedboliger" i tilknytning til Tamdrup Plejecenter.
1.2at udstikke retningslinjer for bebyggelsens og fællesarealernes udformning og anvendelse.
1.3at sikre at vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra Alidasvej som angivet på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
1.4at fastlægge maksimale befæstelsesgrader for at varetage klimahensyn.
1.5at sikre etablering af regnvandsbassin(er), til håndtering af overfladevand fra lokalplanområdet, plejehjemmet Tamdrupcentret.
 
"Tryghedsboliger" er en boligform af typen almene familieboliger til borgere over 60 år og med behov for tilknytning til et plejecenter.
 
I befæstelsesgraderne som nævnt i §§ 1 og 10 medregnes både befæstede arealer og bebyggede arealer.
 
 
2.1området ligger i byzone og består af del af matr.nre. 2 af og matr.nr. 2 bz Vinten by, Tamdrup samt matr.nr. 2 bt Lund by, Tamdrup og del af matr.nr. 2 by Lund by, Tamdrup.
3.1Lokalplanområdet skal anvendes til boligformål som tæt-lav boliger, familie- / "tryghedsboliger" i tilknytning til Tamdrup Plejecenter. Til den enkelte bolig må der opføres 1 udhus. Derudover kan der opføres 1 fælles bygning som "orangeri" / drivhus.
3.2I tilknytning til de enkelte boliger skal der etableres eget udendørs opholdsareal. Derudover skal der i lokalplanområdet  etableres fælles grønne rekreative arealer med offentlig adgang.
3.3I Lokalplanområdet skal der etableres regnvandsbassin(er) til håndtering af overfladevand fra lokalplanområdet.
 
"Tryghedsboliger" er en boligform af typen almene familieboliger til borgere over 60 år og med behov for tilknytning til et plejecenter. 
4.1De enkelte tæt-lav boliger skal kunne udstykkes til selvstændige ejendomme / boligparceller med et tilhørende udenomsareal. Eventuel udstykning skal i princippet ske som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
4.2Ved eventuel udstykning skal de enkelte boligparceller udstykkes med en grundstørrelse på mindst 150 m2.
4.3Ved eventuel udstykning skal bestemmelser om befæstelsesgrader i § 10.7 påses overholdt. De enkelte parceller må således ikke befæstes mere end ved projektets opførelsestidspunkt.
 

Der skal til den enkelte bolig sikres et "eget" udendørs opholdsareal, hvorfor der er bestemmelser om en mindste grundstørrelse. Ligeledes er det vigtigt at området har et fælles grønt rekreativt område "tilknyttet" bebyggelsen, men med offentlig adgang.

Kravet til udstykning i selvstændige ejendomme sker med henvisning til Byggelovens § 10 A og skal i princippet gennemføres som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.

5.1Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Alidasvej og vejadgangen anlægges med placering i overensstemmelse med strukturerne som vist på Kortbilag 3, Fremtidige forhold.
5.2Boligvejen skal udlægges i en bredde på mindst 8 meter og anlægges med en kørebanebredde på mindst 5,5 meter. På begge sider af kørebanearealet skal der anlægges beplantede græsrabatter med en bredde på mindst 1 meter. Mindst 3 meter af bredden af kørebanearealet skal udføres i tæt fast belægning (asfalt eller betonbelægningssten). 2,5 meter af bredden på kørebanearealet kan udføres i åben belægning (for eksempel græsarmeringssten) eller anden fast belægning.
5.3Boligvejen skal udformes, så det sikres, at lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.) kan køre uhindret på vejene uden at skulle bakke. I eventuelle blinde vejender skal der etableres vendepladser for lastbiler.
5.4Der skal etableres gangstisystem med offentlig adgang gennem lokalplanområdet i overensstemmelse med strukturerne som vist på Kortbilag 3 og 4. Gangstierne udlægges i en bredde på mindst 2 meter, og skal anlægges  med fast eller permeabel belægning i mindst 1,5 meters bredde.
 
Alidasvej er privat fællesvej.
 
Belægningsmaterialer (trafikhastighed)
Muligheden for belægningsskiftet i kørebanearealet gives som en mulighed for, på denne måde,  at kunne medvirke til at sænke trafikhastigheden igennem lokalplanområdet.
 
Græsrabatter
Græsrabatterne med en bredde på mindst 1 meter kan "gennembrydes" for indkørsler og / eller indgange til den enkelte bolig. Belægninger ved "Gennembrydning" af græsrabatterne skal udføres i græsarmeringssten eller tilsvarende, så det grønne græsudtryk opretholdes visuelt. Bestemmelser vedr. beplantning af græsrabatterne, se § 10, "Ubebyggede arealer".
 
Vendepladser (trafiksikkerhed)
Eventuelle vendepladser indenfor lokalplanområdet skal i dimensioner og opbygnining anlægges i overensstemmelse med vejlovgivningens bestemmelser.
 
 
6.1Der skal ved den enkelte bolig etableres mindst 1 parkeringsplads for personbil. Derudover skal der indenfor lokalplanområdet anlægges 1/2 parkeringsplads for personbil pr. bolig som fælles gæsteparkering. Fælles gæsteparkering skal anlægges som sideparkering langs boligvejen som angivet på Kortbilag 3 og 4.
 
 
Den 1/2 parkeringsplads, der skal anlægges som fælles gæsteparkering skal etableres som det er vist på Kortbilag 3 og 4, som sideparkering langs boligvejen.
7.1Lokalplanområdet er omfattet af tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning.
7.2Området forsynes med vand fra alment vandværk.
7.3Der udføres separat kloakering. Spildevand ledes til offentligt kloaknet. Regnvand ledes til regnvandsbassin (forsinkelsesbassin), der placeres indenfor lokalplanområdet og som skal anlægges samtidig med byggemodningen.
7.4Der skal etableres belysning af veje- og stier. Stibelysning skal udføres med lavtsiddene armaturer. 
7.5Der skal sikres fornøden vandforsyning for brandslukning.
 
 
Tilslutning til offentligt kloaknet kan ske efter anvisning fra Teknik og Miljø.
 
I forbindelse med belysning af veje og stier skal man være opmærksom på anbefalingerne i vejreglerne samt på at mangelfuld belysning i et boligområde kan give anledning til oplevelse af utryghed. Bestemmelsen om lavtsiddende armaturer for stibelysningen skal sikre at fællesarealerne  visuelt fremstår så naturligt som muligt og ikke skæmmes af "høje" lysstandere.
 
Vandforsyning til brug for brandslukning skal afklares med brandmyndigheden.
8.1Boligerne må opføres i højst 1 etage og med en højde på maksimum 7,5 meter. Fællesbygningen må højst opføres i 1 etage med en maksimum højde på 7,5 meter og en størrelse på højst 50 m2.
8.2Bebyggelsesprocenten for lokalplanområdet må ikke overstige 40 %.
8.3De enkelte boliger (udført som dobbelthuse og trippelhuse) skal opføres med deres facader langs med og på begge sider af boligvejen. Fællesbygningen skal placeres centralt i området i fællesareal.
8.4Eksisterende terræn skal så vidt muligt respekteres. Ved større terrænforskelle skal de enkelte boliger "fortandes" / "forskydes" og / eller aftrappes.
8.5Der kan til den enkelte bolig opføres et udhus på højst 10 m2. Udhuset skal placeres i "forhaven" som  vist på Kortbilag 4, Illustrationsplanen. Der må ikke opføres eller tilbygges yderligere sekundære bygninger som garager, carporte, udhuse, udestuer, drivhuse, overdækkede terrasser eller lignende.
8.6Der kan til den enkelte bolig opsættes 1 markise. Markisen skal opsættes ved den overdækkede terrasse og skal for samtlige boliger opsættes og fremstå ens i materiale, farve, udformning m.v.
 
Bygningshøjden måles fra det højeste punkt i bygningens fodaftryk i terræn.
 
For at respektere eksisterende terræn og skabe en visuelt attraktiv bebyggelse bør der ved byggesagsbehandlingen stiles krav om "forskydning" / "fortanding" og / eller aftrapning i lejlighedsskellet mellem de enkelt boliger. Dette kan medføre forskellige gulvkoter i de enkelte boliger i et dobbelthus eller trippelhus.
 
For at sikre en ensartet bebyggelse må der i lokalplanområdet alene opføres 1 fællesbygning samt boliger med 1 udhus pr. bolig. Det samme gælder for markisen, der fremgår af § 8.6.
 
 
Generelt
9.1Bebyggelsen skal opføres ensartet og placeres i princippet som vist på Kortbilag 4, Illustrationsplanen, se også  § 8.5.
Boliger
9.2Facader skal fremstå i røde eller rødbrune mursten, stål eller aluzink i en gylden nuance.  Mindre dele af facaden, for eksempel ved indgangspartier og / eller terrasser kan udføres som listebeklædning i hårdtræ.
9.3Tage skal udføres som saddeltagskonstruktion med en hældning fra mindst 35 til højst 50 grader. Tage skal beklædes med rød vingetegl eller stål / aluzink i en gylden nuance.
9.4Vinduer skal udføres som træ / alu vinduer i en mørk nuance, der harmonerer med facadefarven..
Udhuse
9.5Facader og tage skal være i stål eller aluzink i gylden nuance.
Fællesbygning
9.6Facader og tagkonstruktion skal udføres i en kombination af  røde eller rødbrune mursten, stål / aluzink i gylden nuance samt glas. 
 
 
Se redegørelsen til § 8, Bebyggelsens omfang og placering.
10.1Fællesarealerne skal anlægges med græs og spredt busk- og træbeplantning. Derudover skal fællesarealer anlægges med befæstede og belyste gangstier. Principperne herfor skal følge Kortbilag 3, Fremtidige forhold og Kortbilag 4, Illustrationsplanen.
10.2I græsrabatterne på begge sider af boligvejen skal der ud for hver enkelt dobbelthus / trippelhus plantes mindst 1 vejtræ, Hanesporetjørn (crataegus crus-gallii).
10.3Nord for adgangsvejen, mellem boligvejen og den eksisterende boligbebyggelse, skal der etableres et "grønt bælte" i en bredde på mindst 6 meter. Det "grønne bælte" beplantes tæt med buske og træer af sorter som beskrevet i redegørelsen nedenfor.
10.4Regnvandsbassin(er) som fremgår af §§ 1 og 3 skal indgå som rekreative elementer i de fælles grønne udendørsarealer - brinkene skal fremstå i uklippet græs som øvrige arealer og friholdes for træ- og buskbeplantning.
10.5Støjvoldene som skal etableres indenfor lokalplanområdet langs Ny Silkeborgvej og Nr. Snedevej skal indgå som rekreative elementer i de fælles grønne udendørsarealer og beplantes som i § 10.1. Der kan for eksempel  foretages "udgravninger" i voldene eller højden kan varieres. Skråningerne skal fremstå i uklippet græs. Afstanden til regnvandsbassinnet ved Ny Silkeborgvej / Nr. Snedevej skal være mindst 2 meter målt fra øverste del af regnvandsbassinnets brink.
10.6Støjskærmen, der skal etableres mellem lokalplanområdet og regnvandsbassinet ved Ny Silkeborgvej / Nr. Snedevej skal udføres som en beplantet støjafskærmning i en visuel høj kvalitet og i en konstruktion for eksempel som vist i redegørelsen nedenfor. Støjafskærmningen skal være beplantet på begge sider. Afstanden til regnvandsbassinnet ved Ny Silkeborgvej / Nr. Snedevej skal være mindst 2 meter målt fra øverste del af regnvandsbassinnets brink. Støjafskærmningen skal udføres med faunapassage for regnvandsbassinnets padder.
10.7For den del af lokalplanområdet, som ligger inden for kloakopland A645, må der afledes regnvand til offentlig regnvandskloak fra befæstelsesgrad på maksimalt 0,074. Befæstes der mere end dette, skal regnvandet, inden afledning, forsinkes forholdsmæssigt eller nedsives inden for lokalplanområdet. Ved forsinkelse af regnvand fra dette område gælder der et tilladeligt afløbstal på 13 l/s.
For den del af lokalplanområdet, som ligger inden for kloakopland A643, må der afledes regnvand til offentlig regnvandskloak fra en befæstelsesgrad på maksimalt 0,068. Befæstes der mere end dette, skal regnvandet inden afledning, forsinkes forholdsmæssigt eller nedsives inden for lokalplanområdet. Ved forsinkelse af regnvand fra dette område gælder der et tilladeligt afløbstal på 3 l/s.
10.8Der kan, mellem de enkelt bygningsenheder og / eller boligenheder plantes hæk, som adskiller de enkelte boligers eget udendørsareal. Der må ikke anvendes fast hegn (stakit / plankeværk / mur). De enkelte boligers udendørsarealer skal være fri for beplantning mod boligveje og fællesarealer.
10.9De ubebyggede arealer på den enkelte grund, samt områdets ubebyggede fællesarealer, må ikke anvendes til oplag og henstilling af campingvogne, uindregistrerede køretøjer med en totalvægt over 3500 kg samt både.
 
 
Generelt
Det er intentionen med området, at det kommer til at fremstå grønt og frodigt. I bebyggelsen udlægges relativt smalle gaderum. Kørebanerne vil være ret smalle og sidearealerne anlægges med græs og vejtræer (hanesporetjørn), der kan anvendes til fælles ophold. Som udgangspunkt placeres der 1 vejtræ midt i rabatten mellem hver boligbygning. Ellers en jævn fordeling i græsrabatterne, forskudt i forhold til modsatte vejsiderabat. Det er ikke intentionen at vejtræerne skal fremstå som en systematisk / symetrisk "allé-beplantning".
Fællesarealerne udenfor boliggrupperne må ikke komme til at ligne fine, klippede græsplæner, men skal have karakter af naturområder. De tilsås med græs, der slås højst én gang årligt. Derved fremelskes flora med vilde blomster. I arealerne plantes grupper af hjemmehørende, løvfældende arter af træer og buske, som eg, tjørne, slåen, vildæble med videre.
 
"Grønt bælte"
Det "grønne bælte" i § 10.3 skal afskærme / beskytte de eksisterende boliger mod gener afstedkommet af  trafikken til og fra lokalplanområdet.
 
Regnvandsbassin(er)
Regnvandsbassin(er) anlægges med brinker (korrekte skråningsanlæg for anvendelsen) og tilsås med græs. Af hensyn til plantevækst i regnvandsbassinerne skal beplantning ved regnvandsbassinerne begrænses for at undgå skyggevirkninger på vandspejlet.
 
Støjvolde
Det bør tilstræbes, at støjvoldene "bugter" sig og varierer i højde (minimumsdimensioner i forhold til støjrapporten skal selvfølgelig overholdes). Skråningerne tilsås med græs, der slås højst én gang årligt og der plantes grupper af hjemmehørende, løvfældende arter af træer og buske, som eg, tjørne, slåen, vildæble med videre.
 
Støjskærm
 

 
 
 
 
 
 

 
Boliger
Bestemmelsen vedrørende hækbeplantning skal tilgodese, at man kan opholde sig ugenert på eget udendørs areal, så indblik fra siderne langs med eget opholdsareal undgås. I "enderne" mod boligvej og / eller fællesareal skal der være direkte visuelt kig.

11.1Bebyggelsen må ikke tages i brug før den er tilsluttet den kollektive varmeforsyning.
11.2Bebyggelsen må ikke tages i brug før der er sikret afledning af regnvand til områdets regnvandsbassin(er).
11.3Bebyggelsen må ikke tages i brug før den er tilsluttet kloakanlæg.
11.4Bebyggelsen må ikke tages i brug før der er etableret veje, gangstier, og parkering som beskrevet i §§ 1, 5 og 6. Derudover må bebyggelsen ikke tages i brug før de fælles grønne opholdsarealer er etableret, herunder frilægning af vandløbet (Lund bæk), "grønt bælte", regnvandsbassin(er) samt støjvold / -skærme som beskrevet i §§ 1, 3, 7 og 10.

12.1Ingen bestemmelser.
 
Tryghedsboligerne opføres som almennyttige udlejningsboliger.
Såfremt der sker udstykning af boligerne indenfor lokalplanområdet vil Horsens Kommune kræve oprettet en grundejerforening / kræve medlemskab af en eksisterende grundejerforening.
13.1Dokument om tilslutningspligt til naturgas , 02.07.1987-19275-55 aflyses ved endelig vedtagelse af Lokalplanen.
13.2en del af området er omfattet af deklarationsfredning. Projektet er ikke i strid med deklarationsfredningen.
 
 
14.1Del af gældende lokalplan nr.  1-2008 aflyses og erstattes ved offentliggørelse af nærværende Lokalplan 315 (se afsnitet "Øvrig planlægning2).
15.1Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
15.2Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen.
15.3Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl. medmindre Horsens Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20). Afvigelser fra lokalplanen af mere omfattende karakter kan kun gennemføres ved vedtagelse af en ny lokalplan.
15.4Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.
http://lokalplaner.horsens.dk/dk/317---offentlige-formaal-tamdrupcentret-lund/

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer