Velkommen til Horsens Planportal
312 - Nedrivning, Danafeed, Nordhavnen, Horsens

Lokalplanens indhold

Lokalplanen har til formål at give mulighed for at nedrive eksisterende bebyggelse på grunden.

Horsens Kommune har i maj 2018 givet delvis nedrivningstilladelse til den grå stålhal i lokalplanområdets nordlige del. Stålhallen er ikke vurderet som bevaringsværdig. 

Som det fremgår af Masterplanen, Horsens Havn 2010 og Horsens Museums udtalelse er det Horsens Kommunes ønske, at bygninger og anlæg, som fortæller om historien om havnens industrikultur bevares. Det gælder bl.a. dele af Danafeeds bygninger, herunder siloen, som desuden i Kommuneatlas Horsens 1991 er udpeget som middel bevaringsværdig. 

Horsens Kommune har i Masterplan Horsens Havn 2010 påpeget den kulturhistoriske værdi af nogle af havnens industribygninger.  Det beskrives som meget positiv, hvis bl. a. dele af Danafeeds bygningskompleks kunne finde fornyet anvendelse og indgå i en spændende blanding af nyt og gammelt byggeri med spor fra industrikulturens havn. Imidlertid er det Horsens Kommunes vurdering, at det ikke inden for en overskuelig fremtid er muligt at finde økonomisk bæredygtig anvendelse for bygningerne. Det er ligeledes kommunens vurdering, at det foreliggende projekt til nybyggeri og anlæg overordnet er i overensstemmelse med med kommunens ønsker for omdannelsen af Nordhavnen til en ny, åben og attraktiv bydel. Kommunen vurderer derfor, at der skal gives tilladelse til nedrivning af de eksisterende bygninger på grunden. 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer