Velkommen til Horsens Planportal
312 - Nedrivning, Danafeed, Nordhavnen, Horsens

Beliggenhed & eksisterende forhold

Lokalplanområdet omfatter matr. nr. 836e, Horsens Bygrunde og har en størrelse på ca 9.000 m2. Omådet er beliggende i den vestlige del af Nordhavnen og er afgrænset mod nord af Niels Gyldings Gade og Gasvejskvarteret, mod vest af Havnetrekanten med bl.a. Geiserne og den fredede toldbod, mod syd af Nordre Kaj og havnebassinet og mod øst af den nu ophørte virksomhed Kemira og en tankstation. Inden for området har der i en lang årrække været forkellige former for havnerelaterede erhverv. Fra 2000 til 2009 overtog Danafeed bygningerne og tilføjede stålhallerne langs Niels Gyldings Gade og ombyggede dele af den ældste silo. Virksomheden producerede og oplagrede fiskefoder. Danafeeds markante logo ses på siloerne.   

Horsens Museum har i forbindelse lokalplanlægningen udtalt sig om bygningerne og deres kulturhistoriske værdi:  

Det tidligere Danafeed domineres mod Niels Gyldings Gade af administrations- og halbyggeri opført ved årtusindeskiftet og mod kajen af den karakteristiske betonskeletbygning med røde teglstensudfyldninger og den høje hvide silo - begge opført omkring 1970. Næsten helt skjult i denne bygningsmasse er endnu en silo, der samtidig er kompleksets ældste bygning opført i 1938 (BBR bygning 4). Siloen er i Kommuneatlasset udpeget med middelhøj bevaringsværdi. Silobygning 4, er et meget fint eksempel på bevaret industriarkitektur på Horsens havn. Bygningen blev opført af Jydsk Andels-Foderstofforretning, og blev indviet d. 27. januar 1939. Jydsk Andels- Foderstofforretnings filial i Horsens blev oprettet 1909. I begyndelsen havde virksomheden til huse i to træpakhuse, men ekspansion betød, at virksomheden gradvist udvidede sin bygningsmasse på havnen og i 1938 også med silobygningen. Der var tale om et silo- og kagepakhus, der på dette tidspunkt var havnens største og i samtiden regnedes som landets mest moderne. Den 30 m høje bygning bestod af 41 enkeltsiloer, der tilsammen kunne tage 4000 tons korn, og i det sammenbyggede to etager store foderkagepakhus var der plads til ca. 1200 tons kager. 

Bag den store og elegante bygning stod ingeniør Jørgen Christensen, Odense. Jørgen Christensen var den ledende skikkelse i opførelsen af virksomhedens siloanlæg, og han var således med til at præge bybilledet i flere danske købstæder. Mest kendt er Jydsk Andels-Foderstofforretnings siloanlæg på Aarhus havn, i folkemunde kaldet De Fem Søstre, som han i et samarbejde med arkitekt Hjalmer Kjær i 1927 stod for opførelsen af. 

Silobygningen på Horsens havn blev ved indvielsen fremhævet som en smuk bygning, og viceborgmester Juliussen kunne på Horsens Bys vegne udtale, at byens borgere var glade for J.A.F.’s monumentale bygning, der prægede havnen og hele byen.

Ved årtusindeskiftet solgte det fusionerede DLG bygningerne til Danafeed, der indtil 2009 havde produktion på stedet, hvorefter bygningerne gradvist blev tømt.

Horsens Havn er i en rivende udvikling, og Horsens Museum vil endnu engang opfordre til, at man i planlægningen husker kulturhistorien og de kulturhistoriske anbefalinger, der blev fremlagt i Masterplan for Horsens Havn i 2010. Her fremgik det bl.a.: For at holde fast i historien om 1900-tallets industrikultur og for at være med til at sikre mangfoldighed i bygningsmassen, kan eksisterende bygninger i stort omfang indgå i strukturen på midlertidig eller permanent basis. Kulturarven kan dermed blive en vigtig del af områdets attraktion. (s. 36)

Og

Området er, i modsætning til andre dele af havnen, ret tæt bebygget. Både på havnesiden og mod Strandpromenaden er det domineret af Danafeed’s bygningskompleks. Dette bygningskompleks er udbygget over en længere årrække. Dele af komplekset er gode repræsentanter for den tid, de er bygget i, og det vil være meget positivt, hvis noget af det kan finde en fornyet anvendelse… (s. 60)
Den vestlige del af Nordhavnen har potentialer til at kunne blive et meget interessant område med en spændende blanding af nyt og gammelt byggeri med spor fra industrikulturens havn. Afstanden mellem den eksisterende by og vandet er meget kort, så det bør desuden kunne lykkes at skabe en god sammenhæng mellem den gamle by og det nye havnekvarter. Endelig er der en lang solvendt kaj, som giver gode opholdsmuligheder. (s. 60)

I Masterplanen er det foreslået at dele af Nopa- og Danafeed bygningerne genanvendes. Nopa-bygningerne er alle nedrevet, men det er museets opfattelse, at der stadig er mulighed for at inddrage nogle af Danafeed-bygningerne i det kommende projekt. Det vil være en stor fejl, at fjerne alle spor af Nordhavnens industrikultur til fordel for nybyggeri uden nogen eller kun ganske lille reference til havnens historie og den vigtige betydning, som den har haft for, at byen har udviklet sig til det, den er i dag.

Det er museets opfattelse, at når kommunen og bygherrer laver nye projekter i de dele af byen, der har en central betydning for byens historie, bør hensynene til kulturhistorien vægtes meget højt. Det vil på den korte bane have betydning for projektets økonomi, men det vil skabe et miljø, der på lang sigt er langt mere værdifuldt for kvarteret og byen - kulturelt og økonomisk.
Der findes flere eksempler på, at man på danske og udenlandske havne har haft en vilje til at genanvende siloer og andre funktionstømte bygninger, og der derved er blevet skabt unikke og attraktive kvarterer (se f.eks. i Masterplanen og Bygningskultur Danmark (http://bygningskultur2015.dk/industriarv)).

 

I Kommuneatlas Horsens 1991 er den ældste silo vurderet som middel bevaringsværdig med værdien 6 på SAVE skalaen. Horsens Kommune har i forbindelse med den igangværende planlægning vurderet, at også betonskeletbygningen med røde teglstensudfyldninger er middel bevaringsværdig. For  begge bygninger gælder, at de i dag vurderes til en bevaringsværdi på 5 på SAVE skalaen. 

Ortofoto  fra 2016 af lokalplanområdet og de nære omgivelser. Den stiplede linje er lokalplanens afgrænsning. Alle bygninger inden for lokalplanområdet tænkes nedrevet.

 

 

 

 

 

 

Danafeeds bygninger set fra Havnetrekanten, Niels Gyldings Gade og Ny Havnegade. 

 

Udsnit af luftfoto af Nordhavnen, 1930. Den hvide silobygning blev senere sammenbygget med Danafeeds nyere bygninger. Foto: Industrimuseet, Horsens.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer