FORSLAG

Lokalplanens indhold

Bebyggelsen

De nye tæt-lav boliger opføres som udvidelse og fortætning af nuværende bebyggelse og på grønne arealer inden for delområde 1, se kortbilag 4, Fremtidige forhold. Boligerne skal opføres i 1 etage med udnyttet tagetage og i samme materialetyper som den eksisterende bebyggelse. Der er i lokalplanen bestemmelser om antallet af parkeringspladser pr. bolig samt udformning af eventuelle garager/carporte/udhuse for den enkelte bolig. 

Terrænreguleringer skal begrænses til det nødvendige og skal ske i respekt for de eksisterende tilstødende åben-lav boliger langs Priorsløkkevej. Terrænreguleringer kan foretages, så der skabes gode adgangsforhold og opholdsarealer for den enkelte bolig. Terrænreguleringer må ikke fremstå som tekniske anlæg, men skal tilpasses så de får en naturlig, rekreativ karakter, ved svungne forløb, beplantning og mulighed for aktiviteter.

Ubebyggede arealer

Veje, stier, legepladser og grønne fællesarealer inden for delområdet for boliger vedligeholdes fortsat af boligforeningen. Der er i lokalplanen optaget bestemmelser om udformning af en del af de ubebyggede arealer inden for boligdelområdet, som skal udføres som led i udvidelsen af antallet af boliger.

Det offentlige grønne rekreative område mod nord, delområde 2, vedligeholdes fortsat af Horsens Kommune. I dette delområde etableres der forsinkelsesbassin til regnvand, med udløb i Store Hanstedå, som illustreret på kortbilag 4, "Fremtidige forhold". Baggrunden for denne placering af forsinkelsesbassinet er, at det har kortest muligt tilløb fra pumpestationen og udløb til Store Hanstedå. Placeringen medfører at en del af naturstien skal genetableres. 

Der etableres et rekreativt, offentligt tilgængeligt stiforløb langs den østlige del af lokalplanområdet, fra Priorsløkkevej og op til Engblommevej, hvor stien kobles til den nuværende natursti der fører op til ådalen.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer