VEDTAGET

Tilladelser fra andre myndigheder

Skovbyggelinje

Omkring skovene mod nord og øst er der en 300 meter skovbyggelinje. Realiseringen af lokalplanen forudsætter, at Miljøstyrelsen ophæver eller reducerer skovbyggelinjen inden for lokalplanens område. 

Skovbyggelinje

Trafikregulering

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Museumsloven

Horsens Museum har foretaget arkivalsk kontrol af planområdet og anbefaler på baggrund heraf, at der foretages arkæologisk forundersøgelser af lokalplanområdet forud for et eventuelt anlægsarbejde. Dette begrundes med, at der syd for lokalplanområdet er fundet væsentlige fortidsminder, og det er Horsens Museums vurdering, at der på lokalplanområdet også vil være risiko for at påtræffe jordfaste fortidsminder beskyttet efter museumslovens kapitel 8.

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Landbrugspligt

Der er landbrugspligt på jorden indenfor lokalplanområdet. Lokalplanens gennemførelse forudsætter at landbrugspligten ophæves på ejendommen, jf. Lov om landbrugsejendomme. Landbrugspligten ophæves på erklæring fra landinspektøren ved udstykning efter lokalplanens vedtagelse.

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.

 

Internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af bilag IV-arter

Området ligger ca. 2,8 km fra nærmeste Natura 2000 område, som er nr. 236 (Habitatområde H236, Bygholm Ådal).

På baggrund af den forholdsvis store afstand til det internationale naturbeskyttelsesområde er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at planen kan skade arter eller naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000området.

Det vurderes, at lokalplanen ikke indskrænker eller forringer yngle- og rastepladser for i området evt. forekommende bilag IVarter. Der findes ikke beskyttede naturarealer indenfor planområdet.

 

 

 

 

 

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer