Velkommen til Horsens Planportal
2017-04 - Offentlig formål og erhverv, Chr. M. Østergaards Vej, Horsens

Vedtaget

Lokalplanens indhold

Anvendelse

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål, erhvervsformål og boligformål.

I den nordlige del af VIAs eksisterende bygninger skal det være muligt, at etablere offentlig administration, som f.eks. rådhusfunktioner, uddannelse og foreningsaktiviteter.

I den sydlige del af bygningerne kan der etableres erhverv, som liberale erhverv, kontorer, laboratorier, udviklingsværksteder til vidensvirksomheder og konsulenter.

De eksisterende ungdomsboliger midt i området fastholdes i et delområde for sig selv, og det er muligt på sigt at omdanne dem til ordinære boliger.

 

Bebyggelse

Den eksisterende bebyggelse skal vedligeholdes i oprindelig stil. Der kan suppleres med montering af alternative energiformer, som solpaneler ol., hvor det kan indpasses arkitektonisk.
De resterende udbygningsmuligheder langs Chr. M. Østergaards Vej skal opføres i materialer og volumen og i et formsprog, der respekterer og harmonerer med den eksisterende bebyggelse til
disse formål. Bygningsanlægget skal fortsat virke harmonisk og helstøbt, og nybyggeriet skal følge kompositionen fra det eksisterende byggeri. 
Den fremtidige bebyggelse skal i princippet placeres indenfor byggefelterne som vist på kortbilag 3.

 

Skiltning

Lokalplanen sikrer, at skiltningen i området begrænses til det nødvendige omfang. Det betyder, at skilte skal samordnes, så flere eventuelt må dele den ene pylon, der kan opstilles i hvert af de tre delområder. Der må derudover gerne opstilles mindre henvisningsskilte. For hver ejendom må der må opstilles tre permanente flagstænger, dog med mulighed for lejlighedsvis at opstille flere.

På bebyggelsen må der opsættes skilte i form af bogstaver og logo på facaderne mod Chr. M. Østergaardsvej. Skiltningen må ikke dominere facaderne, og omfanget skal begrænses til det nødvendige og må maksimum være 1 m i højden.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer