Lokalplan

Beliggenhed & eksisterende forhold

Lokalplanområdet afgrænses af McDonald´s restaurant ved Langmarksvej og Flintebakken mod henholdsvis syd og øst. Øst for området er der opført etageboliger og syd for Langmarksvej findes større ældre parcelhusområder, samt et nyere boligområde under udbygning, Andreas Flensborgs Have. Området er grænsende op til CASA Arenas store volumen og åbne grønne træningsbaner mod vest. I arealet mellem boldbanerne og området ligger der i dag en trampesti. Nordligt for området ligger den store landskabsfredning omkring Nørrestrand. Mellem lokalplanområdet og Nørrestrand er der opført spredt bebyggelse, som rummer børnehave, vuggestue samt et vandrehjem. Der er i dag opført en McDonald's restaurant ved Langmarksvej og Flintebakken. Den resterende nordlige del af det eksisterende lokalplanområde 2-2012 er ikke bebygget og udgør et areal på cirka 13.800 m².

I forbindelse med lokalplanarbejdet udarbejdes et kommuneplantillæg. Området er i dag omfattet af kommuneplanens ramme HR.04.I.2, som udlægger området til bolig og erhverv, den ændres til boligformål. Desuden ændres retningslinjer 1.11 om detailhandelsstruktur for Horsens kommune idet bydelscenter Øst tages ud af strukturen.

Lokalplanområdet ligger højt i terrænet. Terrænet falder cirka 10 meter fra syd mod nord indenfor området. Terrænfaldet bidrager til en smuk udsigt mod nord til Nørrestrand. Områdets placering har både bymæssige og landskabelige kvaliteter med en beliggenhed tæt på bymidten, boligområder, skole samt indkøbsmuligheder men også med en smuk udsigt over Nørrestrand og de åbne grønne boldbaner ved Forum. Denne unikke placering danner baggrund for et særligt attraktivt boligområde.

 

Billede fra Flintebakken og kik mod syd. Lokalplanområdet til højre på billedet.

Kik fra den nordlige del af lokalplanområdet mod Forum. Billedet er taget ved Back Stage Vej.

Luftfoto med rød markering af lokalplanområdets placering

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer