Lokalplan

Miljøscreening

Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Teknik og Miljø har foretaget en screening af områderne efter kriterierne i loven og vurderet, at planforslaget ikke vil påvirke miljøet væsentligt, hvorfor det ikke er nødvendigt at foretage en miljøvurdering. Vurderingen af, at planforslagene ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter Planlovens bestemmelser om miljøvurdering.  

Afgørelse og begrundelse

Som hovedhensyn for afgørelsen har Teknik og Miljø vurderet planens påvirkning af miljøet i forhold til den eksisterende lokalplans miljøpåvirkning. Nærværende lokalplan ændrer anvendelse fra bolig og erhverv til et åben-lav boligområde. Set i forhold til ændring af den eksisterende plan vurderes det, at det planlagte ikke vil medføre væsentlig ændret indvirkning på miljøet.

Lokalplanområdet er på cirka 13.800 m² og skaber en naturlig afrunding af de eksisterende omkringliggende boligområder. Områdets beliggenhed tæt ved byens aktiviteter, skole, indkøbsmuligheder og landskabsfredningen Nørrestrand, danner baggrund for et attraktivt boligområde.

Formålet med planlægningen er at sikre udvikling af et mindre område til boliger med hensynstagen til områdets landskabelige karakter. I forbindelse med planlægningen sættes der rammer for disponering af områdets samt bebyggelsens udformning, som skal tilpasses landskabet.

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøer. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens §3, stk 1, nr. 3.

Kik fra Nørrestrand mod lokalplanområdet (den røde prik) ved Forum Horsens

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer