Velkommen til Horsens Planportal
2016-6 - Bydelscenter, Nørrebrogade, Horsens

Kommuneplanen

Kommuneplan 2013 er en samlet plan for den fysiske udvikling i Horsens Kommune - både i byerne og i det åbne land. Kommuneplanen gælder som udgangspunkt i 12 år, men skal revideres hvert fjerde år. Kommuneplanen indeholder rammer for udarbejdelsen af lokalplaner. En lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen. Hvis der er uoverensstemmelse, kan lokalplanen kun gennemføres efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen.

I forhold til gældende kommuneplan ligger Hede Nielsens Vej 2 - matr.nr. 127 be og Priorsløkkevej 1 - matr.nr. 127 ø i rammeområde HR.03.E.1. Områdets anvendelse er fastlagt til erhvervsformål, service og forretningsvirksomhed, håndværksvirksomhed med mulighed for enkelte boliger tilknyttet den enkelte virksomhed. Udarbejdelse af denne lokalplanen, som primært har til formål at udvide anvendelsesbestemmelserne forudsætter at der udarbejdes kommuneplantillæg, der ændrer kommuneplanens rammer til centerformål; butikker, boliger, liberale erhverv, privat og offentlig service.

Lokalplanen er med til at sikre hovedstrukturen i kommuneplanen om at Horsens fortsat udvikles som kommunens center for bosætning, detailhandel, erhvervsudvikling, kulturtilbud og offentlig og privat service.

Der udarbejdes nyt kommuneplantillæg, fordi lokalplanen ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende retningslinier for bydelscentret. Arealrammen udvides fra 2000 m2 til 2500 m2 bruttoetageareal. Udviklingen på detailhandelsområdet skal være med til at sikre, at såvel bymidten som bydelscentrene  i hovedbyen Horsens, samt de øvrige bymidter og lokalcentre, er levende og velfungerende og at udviklingen sker på et miljø- og samfundsmæssigt bæredygtigt grundlag.

 

LINK TIL KP-TILLÆG

 

 

 

 

Kommuneplanramme HR.03.E.1.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer