Velkommen til Horsens Planportal
2016-27 - Centerområde, den sydlige bymidte i Horsens

FORSLAG

Miljøscreening

Planforslagene er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

Etableringen af boksbutikker, drive in restauranter, boliger, dagligvarebutik, parkeringshus og parkeringsarealer i Horsens midtby kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse. Formålet med redegørelsen er at vurdere de påvirkninger af miljøet, som en etablering af et større byggeri i Horsens bymidte vil medføre. Redegørelsen skal give myndighederne et godt beslutningsgrundlag, inden de afgør om projektet skal realiseres.

Udover VVM-redegørelsen skal der gennemføres en miljøvurdering af kommuneplantillæg 2013- 42 og lokalplanen 2016-27, som er udarbejdet for området. Da kravene til indholdet i VVM-redegørelsen og miljøvurderingen stort set er identiske, er VVM-redegørelsen udarbejdet, så den ligeledes opfylder lovkravene til miljøvurderingen.

Afgørelse og begrundelse

Teknik og Miljø har vurderet, at projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 og truffet afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt. Det betyder, at der er gennemført en vurdering af anlæggets virkning på miljøet – en såkaldt VVM-redegørelse. Ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbe­kendtgørelse nr. 1533 af 10. december 2015) skal forslag til lokalplan 2016-27 miljøvurderes.

Idet der både skal udarbejdes en VVM-redegørelse og miljø­vurdering, er miljøvurderingen indarbejdet i VVM-redegøelsen. Det betyder, at bl.a. tilvejebringelse af overvågningsprogram er indeholdt i VVM-redegørelsen, for at tilgodese kravene i lov om miljøvurdering. Efterfølgende vil der blive udarbejdet en sam­menfattende redegørelse.

VVM-redegørelsen/miljøvurderingen fremlægges offentligt i minimum 8 uger sammen med lokalplan 2016-27 og kommune­plantillæg 2013-42.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer