Velkommen til Horsens Planportal
2016-22 - Lovliggørelse af kolonihavehuse, Elbæk, Horsens

Forslag til lokalplan

Kystnærhedszone

Bebyggelsen ligger indenfor kystnærhedszonen. I henhold til  bestemmelserne i planlovens § 16, stk. 3  skal der redegøres for planens visuelle indvirkning af kystlandskabet og varetagelsen af natur- og friluftsinteresser. 

Den visuelle påvirkning af omgivelserne

Den visuelle påvirkning af kystlandskabet er beskeden, da husene er små, og skov og anden beplantning er det dominerende element. Lokalplanen indeholder bestemmelser om at bebyggelsens højde ikke må øges, og om at der ikke må anvendes reflekterende tag- og facadematerialer aht. synligheden fra vandet. 

Natur-og friluftsinteresser

Lokalplanen vil indeholde bestemmelser om udstrækningen af de private udenomsarealer. Øvrige arealer er offentlige tilgængelige.

De meget begrænsede bebyggede arealer efterlader store arealer, der vil henligge relativt upåvirkede. Bebyggelsens indvirkning på naturen vil være beskeden.

Planmæssig begrundelse

Bebyggelsen er en repræsentant for en fritidshusbebyggelse fra 1920'erne og er som sådan et kulturmiljø, der har ínteresse for almenheden. Området ligger naturskønt og bynært i tilknytning til offentlig vej og det overordnede stinet, og er således let tilgængeligt og del af byens rekreative tilbud.

Lokalplanens bestemmelser sikrer, at der er offentlig adgang til området.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer