Vedtaget

Lokalplanens indhold

Bebyggelse

Det er lokalplanens bærende ide at skabe rammer for et boligområde i forlængelse af de eksisterende boligområder, som grænser op til det planlagte. Indenfor lokalplanområdet opføres 14 boliger som sammenhængende rækkehusbebyggelse i to bygningsstokke beliggende langs en etableret boligvej.

Den tæt - lave boligebyggelse opføres efter en samlet bebyggelses- og udstykningsplan og skal fremtræde med et ensartede arkitektonisk udtryk. Lokalplanen søger gennem sine bestemmelser at sikre dette ensartet udtryk, som skaber en helhed og harmoni i området.

Byggeriet kan opføres i op til to etage. Facader udføres i tegl med mulighed for mindre facadepartier og gavltrekanter i andre materialer. Facader og tagflader skal fremstå i matte materialer.  Mindre bygninger som carporte og skure skal opføres i træ.

Til hver bolig er der udlagt to parkeringspladser på egen grund, hvoraf den ene placeres i carport. Derudover har hver bolig adgang til privat haveareal, der er orienteret mod syd.

 

Trafikforhold

Der udlægges en boligvej med adgang til Ternevej, hvortil der skal sikres de nødvendige oversigtsarealer i henhold til vejreglerne. Vejens tilslutning til Ternevej udformes i henhold til Horsens Kommunes anvisninger.

Boligvejen udlægges i 8 meters bredde med græsrabatter i hver side. Boligvejen afsluttes med en vendeplads, der dimensioneres iht. Vejreglerne.

Rekreative arealer og beplantning

For at skabe luft mellem trafikken på Ternevej og den nye bebyggelse samt for at sikre de nødvendige oversigtsarealer, friholdes et min. 5 m bredt bælte ud mod Ternevej for bebyggelse. Ved vendepladsen udlægges et fælles grønt areal, hvor der kan etableres redskaber til ophold og leg. De grønne arealer udlægges i græs med spredte træer og buske.

De private havearealer kan afgrænses med beplantning i form af klippede bøgehække eller lignende.

 

Illustrationsplan

Illustrationsplan

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer