Velkommen til Horsens Planportal
2016-14 - Boliger og dagligvarebutik, Egebjergvej, Nørrestrand, Horsens

VEDTAGET

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Lokalplanens formål er at sikre,
 
- at området skal anvendes til helårsboliger (tæt-lav, åben-lav, etageboliger),
 
-at 20 % af boligbebyggelsen i delområde 3 og 7 skal opføres som alment boligbyggeri.
 
- at der indenfor området kan etableres en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning,
 
- at der indenfor området kan etableres liberalt erhverv i sammenhæng med beboelse og dagligvarebutik,
 
- at fastlægge retningslinjer for områdets blå og grønne strukturer,
 
- at byggeri opføres i høj arkitektonisk kvalitet med vægt på variation i bebyggelsestypologier, bebyggelseshøjder, tætheder, flerfunktionelle tagflader og bæredygtige tiltag.
 
- at sikre placeringen og karakteren af områdets grønne arealer,
 
- at sikre at bebyggelsen indrettes med grønne rekreative fællesarealer/grønne kiler samt sikre tilgængelighed til de grønne arealer,
 
- at området vejbetjenes fra Egebjergvej,
 
- at varetage klimahensyn, der fremtidssikrer regnvandshåndtering, ved at etablere et åbent system til afledning af regnvand og for at håndtere store nedbørsmængder.
 
- at overføre en del af området fra landzone til byzone.
 
 
 
 
 
Eksisterende bebyggelse
Der findes i dag en eksisterende boligbebyggelse langs Egebjergvej og Nordre Strandvej. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil.
 
Alment boligbyggeri
Det er vigtigt for sammenhængskraften i samfundet, at byerne etableres og udvikles på et socialt bæredygtigt grundlag, så forskellige sociale grupper ikke bor adskilt fra hinanden. Lokalplanen skal sikre at min. 20% af bebyggelsen inden for lokalplanområdets delområde 3 og 7 opføres som alment boligbyggeri, så der opstår en blandet boligsammensætning af forskellige typer boliger i kommunens nye boligområder – og derigennem en mere blandet beboersammensætning. Kravet om alment boligbyggeri er i overensstemmelse med Horsens Kommunes bosætningsstrategi 2015-2019.
 
Mangfoldighed
For at sikre mangfoldigheden og variationen af bebyggelser og funktioner giver lokalplanen mulighed for mange forskellige boligtyper i sammenhæng med blå og grønne strukturer, detailhandel og liberalt erhverv.
 
Klimahensyn
Undersøgelser af områdets hydrogeologiske forhold viser, at det er muligt delvist at nedsive regnvand. I forbindelse med byggemodning af området etableres et system, der delvist kan nedsive overfladevand, delvist kan opmagasinere regnvand og lede kraftig regnvand og skybrud til Nørrestrand. Regnvandsløsningen udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledningen, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative rum i natur og boligområderne med landskabeligt udformede forsinkelsesbassiner, afvandingskanaler og beplantning. Samtidig skabes der  varierede levesteder for dyr og planter og området tilføres rekreativ værdi under hensyn til naturværdien ved Nørrestrand
Regnvandsløsningen skal:
  • Sikre afvanding af bygninger og veje under hverdagsregn og skybrud
  • Forsyne vådområder og Nørrestrand med rent vand
  • Skabe sammenhæng mellem natur- landskabs-  og infrastrukturprojekter ved så vidt muligt at arbejde med vandafledning på overfladen.
Vandet ledes fra tage og småveje ud i græsset, til render, mindre grøfter eller regnbede. Mellem boligenklaverne etableres lavninger og grøfter langs vejene og i friarealerne, der renser vandet og leder det ud af boligenklaverne til mindre søer med permanent vandspejl. Via regnvandsbassiner nedsives vandet eller vandet ledes til Nørrestrand og forsyner denne med rent vand. Regnvandet skal løbe på overfladen via trug og render, mv. for at bringe naturen ind i lokalplanområdet. Der skal i forbindelse med byggemodningen udarbejdes et detailprojekt for håndteringen af regnvand i området.
2.1Lokalplanområdet opdeles i 7 delområder som vist på kortbilag 2.
 
2.2Lokalplanområdet omfatter matr. nr.1i Hansted Hgd., Hansted og matr.nre. 4aa, 4ab,4ac,4ad, 4ak, 4am, 4ao, 4ay, 4av,4f, 4s, 4t, 4x,4y, 9l, 10k, 11t,12aa,12p,12o,12e,14e,14i,14l, 14o, 14p, 37a,37c, 37l, 37 i, 37k, 38c Hansted By, Hansted og de matrikler der udstykkes herfra.
 
2.3Lokalplanområdet ligger i både by -og landzone. Med vedtagelsen af denne lokalplan overføres hele området til byzone.
 
2.4Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag 1.
 
3.1Lokalplanområdet må anvendes til helårsboliger og fællesfaciliteter for områdets beboere.
 
3.2Lokalplanområdet må anvendes til liberalt erhverv i sammenhæng med boligbebyggelse samt en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning samt veje og stier.
 
3.3Lokalplanområdet må anvendes til fælles friarealer, anlæg til leg og rekreative aktiviteter.
 
3.4Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstation, anlæg til håndtering af regnvand, herunder regnvandsbassiner og tekniske anlæg primært til områdets forsyning.
For delområde 1 gælder
3.5.1Lokalplanen giver mulighed for at eksisterende bebyggelse kan bevares eller erstattes af ny åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse indenfor delområde 1.
 
 
 
 
For delområde 2 gælder
3.6.1Området kan anvendes til bebyggelse i 1-3 etager med tæt-lav som fremherskende bebyggelse.
 
3.6.2Området kan anvendes til et fælleshus for områdets beboere samt opmagasinering af regnvand i regnvandsbassin indenfor delområdet.
 
 
 
 
 
For delområde 3 gælder
3.7.1Lokalplanen giver mulighed for at etablere en sammenhængende boligbebyggelse i 2-4 etager med tilhørende rekreative fællesarealer, liberalt erhverv samt at etablere en dagligvarebutik til lokal forsyning indenfor delområde 3 i lokalplanområdet.
 
For delområde 4 gælder
3.8.1Lokalplanen giver mulighed for at etablere etageboliger, punkthuse og rækkehuse i 2-4 etager med tilhørende rekreative fællesarealer indenfor delområde 4.
For delområde 5 gælder
3.9.1Lokalplanen giver mulighed for at etablere tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i maksimalt 2 etager med tilhørende rekreative fællesarealer indenfor delområde 5 i lokalplanområdet.
 
3.9.2Delområde 5 giver mulighed for 3-4 forskellige enklaver i princippet, som angivet på illustrationsplanen- kortbilag 5.
For delområde 6 gælder
3.10.1Lokalplanen giver mulighed for at etablere tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i 1 etage med tilhørende rekreative fællesarealer indenfor delområde 6 i lokalplanområdet.
For delområde 7 gælder
3.11.1Lokalplanen giver mulighed for at etablere etageboliger, punkthuse og rækkehuse i 2-4 etager med tilhørende rekreative fællesarealer indenfor delområde 7.
 
Planen er arealmæssig stor og giver derfor mulighed for at der kan bygges boliger, liberalt erhverv, og dagligvarebutik nord for Nørrestrand som knytter sig til Horsens by og fortsætter den eksisterende bystruktur bag eksisterende by.  Der kan bygges stort set alle typer af huse; etagehuse, punkthuse, gårdhavehuse, terrassehuse, kædehuse, dobbelthuse og parcelhuse. Det varierede udbud skal give mulighed for, at man kan bo hele livet i området, at der sikres en varieret beboersammensætning og en dynamik i området.
 
Etageboligerne
Der kan etableres etageboliger mellem 2-4 etager langs Gl. Århusvej og Egebjergvej. Etageejendommen skal enten udføres som boliglænger, der varierer i højde og med forskydninger i facaden, så der skabes en levende facade mod Gl. Århusvej eller som grønne terrassehuse, der er højest mod Gl. Århusvej og terrasserer ned mod syd. På terrasserne kan der skabes grønne rum til ophold og med udsigt mod syd og vest. Bebyggelsen trækkes tilbage fra Gl. Århusvej, så der skabes afstand til støjkilden og gives plads til mindre grupper af træer og anlæg til håndtering af regnvand på overfladen langs vejen.
 
Punkthuse og rækkehuse
På sydsiden af etagehusene skal der opføres en punkthusbebyggelse i 2-3 etager. Husene skal placeres i en grønning og have fælles friarealer. Punkthusene kan varieres med samlede rækkehusbebyggelse i 2 etager.
 
Tæt-lav og åben-lav
I delområde 2 skal den eksisterende dybe lavning i landskabet anvendes til opmagasinering af regnvand. Omkring søen skal der opføres tæt-lav boliger og et fælleshus i 1-3 etager. 
Udformningen af boligbebyggelsen tager udgangspunkt i lokale terrænforskelle og det fremtidige regnvandsbassin.
Fælleshuset kan rumme værksteder, festlokale, samlingssal, drivhus og nyttehaver.
I delområde 5 og 6 skal der etableres en åben-lav eller tæt-lav bebyggelse henholdsvis 1-2 etager.
 
Dagligvarebutik, liberalt erhverv og bytorv
I ankomsten til delområdet 3 fra Egebjergvej, gives der mulighed for etablering af en dagligvarebutik på 1000 m². Butikken skal indgå i et samlet etagebyggeri, der også indeholder boliger og liberalt erhverv. Bebyggelsen skal danne en center/torvefunktion i denne del af området. Butikken skal integreres i underetagen som en del af en større bebyggelsesenhed. Bebyggelsen må her være mellem 2-4 etager.
Indenfor delområdet kan der opføres etageboliger, tæt-lav, en dagligvarebutik, liberalt erhverv og et fælleshus. 20 % af bebyggelsen skal opføres som alment boligbyggeri.
 
Eksisterende bebyggelse
Langs Egebjergvej og Nordre Strandvej findes i dag en eksisterende åben-lav boligbebyggelse. Bebyggelsen inddrages i lokalplanen og den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen sikrer en afstand mellem eksisterende og ny bebyggelse, samt muligheden for omdannelse og opførelse af ny boligbebyggelse i sammenhæng med den eksisterende bebyggelse.
 
 
 
4.1Lokalplanområdet skal udstykkes i princippet som vist på kortbilag 5. Udstykninger må fravige kortbilag 5, hvis udstykningen er forenelig med områdets samlede disponering, vejstuktur og udstykningsprincip. Ved udstykning skal det sikres, at alle grunde kan afvande tag-og overfladevand enten til vejareal eller grøft.
 
4.2Ejendomme til åben-lav boligbebyggelse skal udstykkes med en grundstørrelse mellem 400-800m². 20 % af grundene skal udstykkes med en grundstørrelse på under 700 m². 20 % af grundene kan udstykkes med en grundstørrelse på op til 900 m².
 
4.3Ejendomme til individuelle grunde til tæt-lav boligbebyggelse udstykkes med en grundstørrelse mellem 250-400 m².
 
4.4Den resterende del af området, der ikke udstykkes til parceller, overgår til grundejerforeningen/grundejerne som privat fællesareal, og må ikke siden udstykkes eller bebygges.
 
For delområde 1 gælder
4.5.1 Der må gennemføres nødvendige eller hensigtsmæssige matrikulære forandringer (matrikulering, udstykning, arealoverførsel og sammenlægning) efter byggelovens bestemmelser om udstykning.
For delområde 2 gælder
Indenfor delområde 2 skal der for hver kæde udarbejdes en samlet udstykningsplan. Udstykningsplanen skal tages udgangspunkt i illustrationsplanen, kortbilag 5.
Der kan udstykkes et areal til fælleshus, nyttehaver og fællesparkering.
 
Muligheden for udstykning er medtaget for at tilgodese udstykningslovens §10A i Byggeloven.
 
Grundstørrelser
Lokalplanen giver mulighed for små grunde både ved tæt-lav og åben-lav byggeri, samt en høj bebyggelsesprocent. En kompakt byggeform er mere energivenlig og begrænser det bebyggede areal, så der lægges mere areal ud til fælles friarealer og håndtering af regnvand. Der udstykkes i mindre grunde, med en højere bebyggelsesprocent og i sokkelgrunde, der giver en tæthed i bebyggelsen og en åbenhed i bebyggelsens grønne rum. Der gives mulighed for relativt små grunde, fordi det vurderes at være acceptabelt i en bymæssig sammenhæng og fordi små grunde muliggør store fællesarealer uden at reducere lokalplanområdets udnyttelsesgrad.
Ved grunde, der har stor variation i terræn, gives der mulighed for at udstykke op til 900 m², så grunden får en mere fleksibel udnyttelsesgrad.
5.1Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Egebjergvej. Tilslutningen til Egebjergvej skal udføres i et kanaliseret og signalreguleret kryds.
 
5.2Den nye vej der forbindes til Egebjergvej anlægges efter princippet, som vist på kortbilag 3 og 5.
 
5.3Delområde 1 kan fortsat vejbetjenes fra Nordre Strandvej.
 
5.4Alle veje indenfor lokalområdet udlægges som private fællesveje/private veje jf. Privatvejsloven, med undtagelse af den del af vejtilslutningen til Egebjergevej i det signalregulerede kryds, som udlægges som offentlig vej.
 
5.5Alle stier indenfor lokalplanområdet udlægges som private fællesstier/private stier jf. Privatvejsloven, dog med undtagelse af stier som har et alment formål og som tjener som stiadgang mellem øvrige overordnede stier i og udenfor lokalplanområdet. Disse stier udlægges som offentlige stier.
 
5.6Stier indenfor det enkelte delområde skal forbinde området og funktioner internt i området som helhed samtidig med, at de knytter de enkelte delområder sammen.
 
5.7I delområderne skal der etableres en række vej- og stipassager, der skal sikre let tilgængelighed for både beboere og for besøgende, i princippet som vist på kortbilag 3.
 
5.8Stiforbindelserne kan udlægges som fællesstier eller delte stier (fodgængere/cyklister)
 
5.9Vejanlæggene opdeles i følgende vejkategorier:
Sekundære trafikveje (Fordelingsveje). Anlægges med en hastighedsbegrænsning på 50 km/t (Middel hastighed).
Primære lokalveje (Stamveje). Anlægges med hastighedsbegrænsning 30 – 40 km/t (Lav hastighed)
Sekundære lokalveje (Boligveje). Anlægges med hastighedsbegrænsning max. 30 km/t. (Lav hastighed) eller som opholds- og legeområde med en hastighedsbegrænsning på 10 – 20 km/t (Meget lav hastighed).
 
5.10Vejene skal i deres udformning og indretning tilgodese den ønskede/skiltede hastighed, hvilket bl.a. kan medføre at der skal etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger.
 
5.11Vejanlæggene udlægges med følgende tværprofil:
Sekundære trafikveje (Fordelingsveje) udlægges i en bredde på 22 – 29,5 m:
 6 – 6,5 m kørebaneareal,
1,0 – 1,5 m rabatareal langs begge vejsider mellem kørebane og vandelement/bortledningsgrøft,
2 – 4 m vandelement/bortledningsgrøft/trug eller lignende, langs begge vejsider.
1 – 2 m skillerabat mellem vandelement/bortledningsgrøft og fællessti langs begge vejsider
3 m enkeltrettet fællessti langs begge vejsider og
1 m yderrabat mellem vejanlægget og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.
Primære lokalveje (Stamveje), udlægges i en bredde på 14,5 – 19,5 m:
5,5 m kørebaneareal,
1 – 3 m kombineret rabatareal og vandelement/bortledningsgrøft langs begge vejsider mellem kørebane og fællessti,
2,5 – 3,0 m enkeltrettet fællessti langs begge vejsider og
1 m yderrabat mellem vejanlægget og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.
Sekundære lokalveje (Boligveje) udlægges i en bredde på 9 - 11 m:
5-5,5 m kørebaneareal,
2 m rabatareal langs den ene vejside mellem kørebane og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.
1,5 m fortovs/stiareal langs den ene vejside,
0,5 -2,0 m rabatareal langs den ene vejside mellem fortov/stiareal og tilstødende parceller og/eller grønne fællesarealer.

5.12De sekundære trafikveje (fordelingsveje) og de primære lokalveje (stamveje) skal anlægges med kørebanerne i fast belægning som asfalt, betonsten eller lignende.
 
5.13De sekundære lokalveje (boligveje) skal udføres med fast belægning og med bortledning af overfladevand fra både vej- og stianlæg samt tilstødende ejendommes overfladevand og tagvand via åbne vandelementer/bortledningsgrøfter med tilslutning til bassinanlæg.
 
5.14Stierne langs vejene anlægges i fast belægning asfalt, betonsten eller lignende.
 
5.15Regnvand/overfaldeafvanding fra vej- og stianlæg, samt vand fra tagflader og belagte arealer skal ledes til åbne render langs vej- og stianlæg med tilslutning til bassinanlæg.
 
5.16Afvandingsstrukturen fremgår af kortbilag 5 og 8 ligesom placeringen af bassiner og anlæg til håndtering og forsinkelse af regn- og overfladevandet.
                                                                                                        
5.17Stierne som ikke ligger i tilknytning til vejene dvs. i stianlæg i eget tracé opdeles i følgende stikategorier:
1. Primære stier.
2. Sekundære stier.
3. Rekreative stier
 
5.18Stianlæggene udlægges med følgende tværprofil:
Primære stier udlægges i en bredde på min. 5 m med et belagt areal på min. 3 m med fast belægning (asfalt eller beton).
Sekundære stier udlægges i en bredde på min. 3 m med et belagt areal på min. 2 m med fast belægning (asfalt eller beton).
Rekreative stier udlægges i en bredde på min. 3 m uden fastbelægning, enten som trådte stier eller stier med grus.
 
5.19Der skal desuden etableres stier/stiforbindelser i og igennem lokalplanområdet der forbinder lokalplanområdet med Hansted – Egebjerg og Nørrestrand. Der skal i forbindelse med stiforbindelse til Hansted-Egebjerg etableres en underføring under Gl. Århusvej ved Stængervej.
 
5.20Vej- og stiprojektet skal i videst muligt omfang tilpasses eksisterende terræn samt redegøre for eventuelle terrænreguleringer (skråningsanlæg langs veje og stier) på tilstødende grunde uden for vejudlæggene.
 
5.21Der må ikke være direkte adgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til de sekundære trafikveje (fordelingsveje) og de primære lokalveje (stamveje).
 
5.22De enkelte boligområder må kun have direkte vejadgang til de sekundære lokalveje (boligvejene).
                                 
5.23Der kan etableres én overkørsel pr. parcelhusgrund med en maksimal bredde på 4 m bred ved skel ved enkelt carport/garage, og maksimalt 6 m bred ved skel ved dobbelt carport/garage jf. Horsens Kommunes ”Information ved bygge- og anlægsopgaver.”
 
5.24Overkørsler skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på standpladsen på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for husholdningsaffald.
 
5.25I alle blinde vejender skal der etableres vendemulighed for lastbiler (renovationsvogne, flyttevogne m.v.).
 
5.26Der skal sikres vejadgang til bassinanlæg.
 
5.27Ved vej- og stitilslutninger og i kurver skal der sikres de nødvendige oversigtsarealer jf. gældende vejregler.
 
5.28Der skal i forbindelse med delområdernes fælles vejudlæg anlægges områder til fælles overdækkede bilvaskepladser, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
 
5.29Der skal etableres vejbelysning på alle vejene i lokalplanområdet. Der skal etableres stibelysning på de primære og sekundære stier. På de primære stier skal belysningen opsættes på master/standere. På de sekundære stier kan der ud fra en helhedsplan kan belysningen enten opsættes på master/standere eller som pulletbelysning. På de rekreative stier må der ikke opsættes belysning.
 
5.30Vej- og stibelysningen skal være i overensstemmelse med Horsens Kommunes belysningsplan.
 
5.31Der skal sikres offentlig adgang til alle stier og veje indenfor lokalplanområdet.
 
 
 
 
For delområde 1 gælder
5.32.1Delområde 1 vejbetjenes fortsat fra Egebjergvej og Nordre Strandvej.
 
 
 
Veje
De to eksisterende veje syd for lokalplanområdet Nordre Strandvej og Højbovej kan midlertidigt og i begrænset omfang anvendes som vejadgang til lokalplanområdet, f.eks. i forbindelse med byggemodning af delområde 6 og efter nærmere vurdering af Teknik og Miljø.
Vejene/stierne kan flyttes under hensyntagen til f.eks. bassinanlæg, ledningsanlæg, konstruktioner mm.
 
Bilvaskeplads
Fælles bilvaskepladser sikrer, at beskidt vaskevand ledes til kloaksystemet. Det er godt at anvende opsamlet regnvand til bilvask, da det ikke indeholder kalk.
 
Ophold – og legeområde
Såfremt en vej ønskes udlagt som et ophold – og legeområde må kørsel i området kun ske med meget lav hastighed (normalt under 15 km/t) må der ikke ske adskillelse af gang og kørearealer (dog gerne i belægningsskift). Parkering må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser (excl. cykler, motorcykler, knallerter)
 
Regnvand
Vandet ledes fra tage og småveje ud i græsset, til mindre grøfter eller regnbede. Mellem boligenklaverne etableres lavninger og grøfter langs vejene, der renser vandet og leder det ud af boligenklaverne til mindre søer med permanent vandspejl. Via regnvandsbassiner nedsives vandet eller vandet ledes til Nørrestrand og forsyner denne med rent vand.
 
Terræn
Der henvises til vejledningen "Terrænreguleringer" udarbejdet af Teknik og Miljø.
 
6.1Parkering skal foregå i boligområderne og i sammenhæng med bebyggelsen. Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering. Arealer ud mod fordelingsvejen friholdes for parkering.
 
6.2Parkeringsarealer skal have et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer, i princippet som vist på kortbilag 3.
 
6.3Parkeringspladser skal medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved permeable belægninger som f.eks. græsarmering, grus eller regnbede/faskiner.
 
6.4Parkering kan etableres i konstruktion.
 
6.5Parkering skal etableres enten som fællesparkering for den samlede bebyggelse eller som individuel parkering ved den enkelte bolig.
 
6.6Til hver bolig ved åben - lav bebyggelse skal der anlægges 2 parkeringspladser pr. bolig.
 
6.7Til hver bolig ved etagebyggeri skal der anlægges 1½ parkeringsplads pr. bolig
 
6.8Til hver bolig ved tæt - lav bebyggelse med enten individuel parkering eller gæsteparkering skal der anlægges 1½ parkeringsplads pr. bolig.
 
6.9Der skal anlægges parkeringspladser svarende til mindst 1 p-plads pr. 25 m² bruttoetageareal til butiksformål for dagligvarebutikker.
 
6.10Der skal anlægges parkeringspladser svarende til mindst 1 p-plads pr. 50 m² bruttoetageareal til kontor og liberalt erhverv.
 
6.11Der skal etableres 2 cykelparkeringspladser pr. bolig i etagebyggeri. Cykelparkeringspladserne etableres som fælles cykelparkering ved den pågældende bebyggelse.
 
6.12Der skal etableres 4-8 cykelparkeringspladser pr. 100m² butik.
 
6.13Der skal anlægges mindst 2 handikapparkeringspladser som en del af parkeringsanlægget ved dagligvarebutikken.
 
6.14Parkeringen skal overholde de normer for parkeringspladser, der er angivet i Horsens Kommunes Parkeringsnorm.
 
 
 
 
Parkering skal foregå i boligområderne og i sammenhæng med bebyggelsen. Under hensyn til bæredygtighedsprincippet for området, minimeres det samlede, belagte areal til parkering. Parkeringspladser skal medvirke til at nedsive regnvand lokalt ved permeable belægninger som f.eks. græsarmering, grus eller regnbede. Parkeringsarealer skal have et grønt præg og omgives af levende hegn, suppleret med opstammede træer. Lokalplanens indre uderum fredeliggøres for kørende trafik. Der kan etableres parkering i konstruktion, i forbindelse med vejarealer og fælleshuse.
 
7.1Lokal afledning af regnvand skal ske via åbne grøfter, wadier, vandløb, lavbundsarealer og lignende. Alle øvrige ledninger og lignende skal fremføres under terræn.
 
7.2Regnvandsbassiner, rensedamme og åbne grøfter skal etableres i lokalplanområdet grønne områder, samt langs veje.
 
7.3Der skal i forbindelse med delområdernes fælles vejudlæg anlægges områder til fælles bilvaskepladser, hvor spildevandet ledes til spildevandsledning.
 
7.4Indenfor den enkelte matrikel i lokalplanområdet må der afledes regnvand, svarende den befæstelsesgrad som er gældende for anvendelsen af området. Overstiges denne befæstelsesgrad skal regnvandet forsinkes på egen matrikel.
Befæstelsesgrad for forskellige anvendelsestyper:
Åben-lav boligområde (parcelhuse) 0,35 (svarende til 35% af grundarealet)
Tæt-lav boligområde (rækkehuse og dobbelthuse) og etageboliger 0,55 (svarende til 55% af grundarealet)
Erhverv 0,8 (svarende til 80% af grundarealet)
Område til offentlige formål 0,55 (svarende til 55% af grundarealet)
 
7.5Ledninger til el, antenner og lignende må ikke føres/opsættes på facader.
 
7.6Området skal forsynes med kollektivt varmeforsyning.
 
7.7Området skal tilsluttes kollektiv vandforsyning.
 
7.8Området skal separatkloakeres.
 
7.9Lyskilder med samme belysningsfunktion skal være ens på de ubebyggede arealer inden for hele lokalplanens område. Der skal anvendes ensartet belysningsarmatur i de enkelte områder.
 
 
 
Vandhåndtering
For at sikre en blå struktur i området, der håndterer skybrud og hverdagsregn og giver rekreativ værdi, etableres der en åben regnvandshåndtering.
 
Belysning
Belysningen på opholds- og friarealer bør kun rettes mod terræn, for at sikre trafikkanter og naboer mod at blive blændet.
8.140% af lokalplanens samlede areal skal anvendes til fælles rekreative friarealer og anlæg til håndtering af regnvand, i princippet som vist på kortbilag 5.
 
8.2Tæt-lav boligbebyggelse må opføres i 1-2 etager med en bebyggelsesprocent på max. 45.
 
8.3Åben-lav boligbebyggelse må opføres i 1-2 etager med en bebyggelsesprocent på max. 35.
 
8.4Etageboliger må opføres i 2-4 etager med en bebyggelsesprocent på max. 60.
 
8.520% af bebyggelsen indenfor delområde 3 og 7 skal opføres som alment boligbyggeri.
 
8.65% af bebyggelsen kan opføres som væksthuse i tilknytning til den øvrige bebyggelse.
 
8.7 Indsigtslinjer til Horsens by skal sikres i to nord-sydvestgående landskabskiler, der friholdes for høj bebyggelse, som vist på kortbilag 3.
 
8.8Det naturlige terræn skal bevares. Kun omkring hus, adgang og terrasse må det reguleres +/- 0,5 meter.
 
8.9Langs Gl. Århusvej er der fastlagt en byggelinje 20 meter fra Vejmidte. Boliger skal placeres med en afstand på 50 meter fra vejmidte af hensyn til vejtrafikstøj.
 
8.10Altaner skal udformes så miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.
 
8.11Langs alle veje skal der holdes en minimumsafstand på 2,5 m fra vejskel til bebyggelse. Fritliggende garager, carporte og udhuse skal placeres mindst 1 meter fra naboskel. 
 
8.12Der gældende følgende befæstelsesgrader for forskellige anvendelsestyper:
Åben-lav boligområde (parcelhuse) 0,35 (svarende til 35% af grundarealet)
Tæt-lav boligområde (rækkehuse og dobbelthuse) og etageboliger 0,55  (svarende til 55% af grundarealet)
Erhverv 0,8  (svarende til 80% af grundarealet)
Område til offentlige formål 0,55  (svarende til 55% af grundarealet)
 
 
For delområde 1 gælder
8.13.1Inden for delområde 1 kan der opføres åben-lav boligbebyggelse i op til 8,5 meter.
 
8.13.2Bebyggelsesprocenten for delområde 1 er 30%.
 
 
 
 
 
 
 
For delområde 2 gælder
8.14.1Boligbebyggelsen skal opføres som samlede bebyggelser i højst 3-4 enheder med et sammenhængende arkitektonisk udtryk.
 
8.14.2Boligbebyggelsen må opføres i 1-3 etager med en maksimum højde på 12 meter.
 
8.14.3Boligbebyggelsen skal placeres på langs med eller på tværs af terrænkoterne.
 
8.14.4Der kan etableres et fælleshus i den nordvestlige del af delområde 2.
 
8.14.5Bebyggelsesprocenten for delområde 2 er 45%. Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
For delområde 3 gælder
8.15.1Langs Egebjergvej kan der etableres en boligbebyggelse, der variere mellem 2-4 etager i op til 14 meters højde. I boligbebyggelsen kan der integreres en dagligvarebutik til områdets lokale forsyning på 1000 m², samt liberalt erhverv på maks. 2000 m².
 
8.15.2Bebyggelsesprocenten for delområde 3 er 60 %. Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
 
8.15.3Bebyggelsen placeres med en afstand til Egebjergvej på min. 15 antal meter, grundet områdets eksisterende luftledninger, der løber parallelt med Egebjergvej. Ved en eventuel kabellægning af ledningerne, skal bebyggelsens placering fastlægges herefter.
  
8.15.4Kundevognskure, teknikbygninger og lignende mindre bygninger må opføres i tilknytning til dagligvarebutikken, dog ikke inden for oversigtsarealer ved vejtilslutninger.
 
 
 
 
For delområde 4 gælder
8.16.1I delområdets nordlige del langs Egebjergvej og Gl. Århusvej kan der etableres etageboliger i 2-4 etager i op til 14 meters højde. Bebyggelsen langs Gl. Århusvej skal disponeres, så den virker støjskærmende for bagvedliggende bebyggelse og udendørs opholdsarealer. 
 
8.16.2Bebyggelsesprocenten for delområde 4 er 60 %. Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
8.16.3I delområdets østlige del ligger et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet danner rammen for den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor selve højdepunktet friholdes for bebyggelse. Den omkringliggende bebyggelse skal etableres som en sammenhængende rækkehusbebyggelse i op til 12 meters højde.
For delområde 5 gælder
8.17.1Nord for grønningen skal der etableres en åben-lav eller tæt-lav klyngebebyggelse i max. 2 etager med en maksimumhøjde på 8,5 meter.
 
8.17.2Bebyggelsen opdeles i 3-4 klynger, der delvist forholder sig til et indre fælles rum og på den anden side vender sig ud mod det store grønne rum som vist på illustrationsplanen kortbilag 5.
 
8.17.3Bebyggelsesprocenten for delområde 5 er 45 % for tæt-lav og 35 % for åben-lav bebyggelse. Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering som vist på illustrationsplanen kortbilag 5.
 
For delområde 6 gælder
8.18.1Boligbebyggelsen skal opføres som tæt-lav og åben-lav boligbebyggelse i 1 etage med en maksimal højde på 7 meter. Området skal inddeles i fire enklaver, hvor hver enklave har hver sin karakter og sammenhæng i princippet som vist på illustrationsplanen kortbilag 5.
 
8.18.2Bebyggelsesprocenten for delområde 5 er 45 % for tæt-lav og 35 % for åben-lav bebyggelse. Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering, i princippet som vist på illustrationsplanen kortbilag 5.
For delområde 7 gælder
8.19.1I delområdets nordlige del langs Egebjergvej og Gl. Århusvej kan der etableres etageboliger i 2-4 etager i op til 14 meters højde. Bebyggelsen langs Gl. Århusvej skal disponeres, så den virker støjskærmende for bagvedliggende bebyggelse og udendørs opholdsarealer. 
 
8.19.2Bebyggelsesprocenten for delområde 7 er 60 %. Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
 
Bebyggelseshøjder
Den overordnede idé for bygningshøjder og tætheder er at understrege landskabets højdepunkter og terrænfald mod vest og syd. Således kan der bygges tæt og højt i op til 4 etager i det terrænmæssigt højeste området mod nord langs Gl. Århusvej, og på de lavere beliggende arealer mod syd og sydvest skal bebyggelsen være i 1-3 etager.
Grundstørrelser
Lokalplanen giver mulighed for små grunde både ved tæt-lav og åben-lav byggeri, samt en høj bebyggelsesprocent. En kompakt byggeform er mere energivenlig og begrænser det bebyggede areal, så der lægges mere areal ud til fælles friarealer og håndtering af regnvand. Der udstykkes i mindre grunde, med en højere bebyggelsesprocent og i sokkelgrunde, der giver en tæthed i bebyggelsen og en åbenhed i bebyggelsens grønne rum. Der gives mulighed for relativt små grunde, fordi det vurderes at være acceptabelt i en bymæssig sammenhæng og fordi små grunde muliggør store fællesarealer uden at reducere lokalplanområdets udnyttelsesgrad.
 
Indsigtslinjer
Området vil danne ankomst til Horsens by fra nord. Området ligger højt og der er et stort udsyn fra Gl. Århusvej til Horsens by med pejlemærkerne VIA, FÆNGSLET og Forum Horsens.
På baggrund heraf skal der sikres sigtelinjer i området, så kig til den eksisterende by fra både Gl. Århusvej og lokalplanområdet bevares.
 
Befæstede arealer
Der sættes en begrænsning på det befæstede areal for at give mulighed for at en højere andel af regnvandet nedsives lokalt.
 
Støj
Grænseværdien for udendørs ophold overskrides langs Gl. Århusvej i et bælte, der varierer i en bredde på 50-100 meter. På byggeri langs med Gl. Århusvej vil der komme overskridelser af støjgrænseværdierne på facaderne mod nord. På baggrund heraf trækkes bebyggelse 50 meter tilbage fra vejen.
Bebyggelsen langs Gl. Århusvej skal disponeres, så den virker støjskærmende for bagvedliggende bebyggelse og udendørs opholdsarealer. Lokalplanen stiller også krav om at der etableres udendørs opholdsarealer på terræn, som overholder miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved alle boliger. Opholdsarealerne kan etableres som nicher i et bearbejdet terræn eller mindre skærmede arealer. Altaner skal udformes så miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.
 
 
9.1Bebyggelsen vil muligvis blive opført i etaper. Bebyggelsen skal derfor udføres således, at de enkelte etaper fremstår, som passende afsluttede enheder samt udformet på en måde, der muliggør opførelse af efterfølgende etaper.
 
9.2Bebyggelsen skal udformes så størstedelen af bebyggelsens facader fremstår i tegl, natursten, træ, som pudset/vandskuret overflade eller som grøn facade. Der kan ikke tillades materialer, der imiterer træ, tegl eller beton.
 
9.3Facader skal fremstå i jordfarver eller som grønne facader.
 
9.4Facader må ikke være hvide i delområde 4, 5 og 6.
 
9.5Facader og tagflader må ikke udføres med reflekterende materialer eller blændende overflader.  Der må ikke anvendes glaserede eller ædelengoberede tagsten.
  
9.6Som tagmateriale skal vælges begrønnede tage, tagpap, tegl eller natursten i mørke eller gule farver.
 
9.7Tage skal udføres som saddeltage eller med ensidig taghældning, forskudte tagflader eller fladt tag.
 
9.8Tage på tilbygninger, garager, udhuse og småskure på over 10 m² skal etableres enten med samme tagmateriale som hovedhus, med tagpap eller som grønt tag.
 
9.9 I delområde 2, 3, 4 og 7 skal der etableres stedvis begrønning af facader. Facader kan begrønnes med klatrende beplantning og/eller der skal plantes træer eller lignende f.eks. plantet i kantzoner langs facaden. Der kan f.eks. plantes blåregn, klatrehortensia, efeu og rådhusvin.

  
9.10For hver 50-80 facademeter, langs Egebjergvej og Gl. Århusvej, skal der indarbejdes grønne facader. De grønne facader skal som minimum dække 5 facademeter ved samlede bebyggelser.

  
9.11De grønne facader skal, så vidt muligt, etableres med klatrende beplantning, der vokser fra terræn op af bygningerne. Alternativet skal facaderne begrønnes fra tagterrasser og altaner med opret eller klatrende beplantning, der gror fra plantekasser og op -eller i form af hængende haver, hvor planterne gror i plantekasser og hænger ned af facaderne.

  
9.12Af hensyn til vandmiljøet må der ikke anvendes tagmaterialer af kobber, zink og bly jfr. afsnittet i redegørelsen om spildevand.
 
Altaner
9.13Der kan opføres altaner, som supplerende opholdsarealer. Facader med altaner, franske altaner og/eller karnapper sikrer variationer i facaderne. Altaner skal udformes så miljøstyrelsens grænseværdier for støj overholdes.
 
9.14Ved etablering af bebyggelse med altangange skal disse som minimum gives samme forarbejdningsgrad og detaljeringsniveau som bebyggelsen i øvrigt.
 
9.15Altangange skal fremstå som en integreret del af bygningens arkitektoniske udtryk og må ikke fremstå som en markant selvstændig bygningsdel.
 
9.16Over stueetagen skal facade med altangange udføres således, at minimum 50 % af facaden inddækkes/afskærmes med lette facadeelementer fordelt over hele facaden. Facadeelementer skal udføres i et materiale, der har en gennemsigtighed på maksimalt 60 %.
Alternativt kan der udføres en egentlig dobbeltfacade, hvor maksimalt 60 % er klart glas. Den resterende del af facaden skal udformes som felter i fordelt over hele facaden, som f.eks. plademateriale, matteret glas, tætte trælameller og lign.
 
9.17Inddækkede altangange kan skabe fælles opholdsarealer foran boligerne. Der kan udføres opholdslommer, som f.eks. karnapper i forbindelse med altangangene, hvis støjforholdene tillader det.
 
9.18Værn ved altangange skal udføres i et materiale, der har en gennemsigtighed på maksimalt 30 %, som f.eks. matteret glas, tætte trælameller og lign.
 
9.19Farver på værn og inddækninger skal holdes inden for et farvespekter af jordfarve og gråtoneskalaerne.
 
9.20Affaldsbeholdere skal placeres i henhold til "Regulativ for Husholdningsaffald" og være afskærmet set fra vejen. Afskærmningen kan bestå af beplantning eller et fast hegn, der harmonerer med husenes arkitektur og materialeholdning.
 
For delområde 2 gælder
9.21.1Boligbebyggelsen skal opføres som samlede bebyggelser i højst 3-4 mindre enheder, med et sammenhængende arkitektonisk og materialemæssigt udtryk.
  
9.21.2Der skal etableres min. 2 grønne facader på fælleshuset. Heraf kan en af dem være tagfladen.
For delområde 3 gælder
9.22.1Varegård og vareindleveringsområde skal være afskærmet, så de ikke er skæmmende set fra Egebjergvej, boligområderne og fordelingsvejen.
 
9.22.2Skilte skal tilpasses områdets skala og må ikke være til gene for eksisterende skilte lovlige i området. Det tilstræbes, at skiltet har et enkelt og letopfatteligt udtryk.
 
9.22.3Der kan godkendes ét fritstående skilt pr. butik / virksomhed.  Der må ikke skiltes med produktreklamer, men kun med firmanavn og/eller logo.
 
9.22.4Skiltet skal i sin placering og udformning indgå i harmoni med det omgivende terræn og de omliggende bygninger.
 
9.22.5Fritstående skilte må have en max. bredde på 1,0 meter. Ved indfaldsveje og overordnede veje må fritstående skilte have en max. højde på 3,5 meter over terræn.
 
9.22.6Skiltningen skal tilpasses bygningens arkitektur, hovedopdeling, størrelse, farve, øvrige skiltning og nabobygninger. Al skiltning skal tilpasses områdets karakter.
 
9.22.7Skiltningens omfang skal begrænses til det nødvendige, og ingen skilte må dominere facaden.
 
9.22.8Facadeskiltet må kun anbringes på virksomhedens hovedfacade, og skal være en naturlig markering af et indgangsparti eller mod Egebjergvej selvom indgangsdøren er placeret andetsteds. 
 
9.22.9Facadeskiltet skal udformes med enkelte bogstaver og opsættes direkte på facaden,  og kan godkendes med en max. dybde på 8 cm.
 
9.22.10Flag, vimpler og bannere i forbindelse med butikken og på facader kan ikke godkendes.
 
Materialer og udtryk
Bestemmelserne om bebyggelsens udseende skal medvirke til at der etableres en moderne boligbebyggelse med et visuelt afdæmpet helhedspræg, idet området er placeret højt i landskabet, er delvist synligt fra Horsens by, ligger tæt på Nørrestrand og landskabsfredningen omkring Nørrestrand.
Der tillades flere typer tagmaterialer og farver, men under hensyntagen til den landskabelige virkning, idet der ikke tillades blanke eller reflekterende materialer eller markante farver. Grønne tage øger den grønne karakter og dermed biodiversiteten i området og kvaliteten af tilbygninger og småskure. 
Begrundelsen for den nævnte materiale- og farveholdning er ønsket om at bebyggelsen vil falde naturligt og diskret ind i landskabet, samt at der opnås en sammenhængende helhed i udstykningen. Bebyggelsens ensartethed og farve er afgørende for områdets samlede udtryk.
Mindre dele af facaden kan udføres materialer som metal, glas, zink eller pladematerialer.
 

Altaner
Altangange mod offentlig vej eller sti skal afskærmes med værn, som opføres i et materiale der ikke er transparent, eksempelvis matteret glas eller lignende. Derved er det ikke beboernes personlige indretning af altangangene, der præger helhedsindtrykket af facaderne.
Facader med altangange skal delvis inddækkes/afskærmes, således at altangangene på facaderne visuelt nedtones. Facaderne opføres som dobbelt facader med mulighed for kik til liv på altangangene og eventuelle opholdslommer som placeres ved altangangene.
Af hensyn til det samlede gadebillede skal altangange mod offentlig vej arkitektonisk integreres i bygningen og tilpasses nabobygningerne.
 
Grønne facader
Der er forskellige mulige opbygninger af grønne facader. Som princip kan planter vokse op ad selve facaden. En anden mulighed er, at etablere et ekstra facadesystem af grønne planter udenpå, der kan være med til at filtrere luften, absorbere støj, reducere overophedning og udnytte regnvand. Bygninger med store glaspartier kan desuden have gavn af grønne facader, ved at anvende dem som naturlig solafskærmning.
 
Grønne tage
Fordelene ved at anlægge et grønt tag er, ligesom med facaderne, at det er med til at nedkøle bygningen, og give et mere behageligt lokalt klima og større biodiversitet.
Grønne tage som ikke skal være tilgængelige er en forholdsvis enkel konstruktion. Det grønne tag består af et tyndt jordlag, som gør, at en bestemt plantefamilie, Sedum- eller Salturtfamilien, kan overleve. Rigtigt anlagt behøver Sedum tage ikke at blive luget, og er stort set vedligeholdelsesfrie. Samtidig skaber Sedum et afvekslende indtryk, da blomstring og vækst skifter i løbet af året.
Fordelen ved at anlægge grønne græstage, er at der samtidig opstår et ekstra grønt ”rum” til aktiviteter og ophold. Tilgængelige tagflader kræver dog mere af konstruktionen og bygningens udformning.
Grønne tage kan binde regnvand og medvirke til en øget fordampning. Belægninger som grus, græsarmering, pigsten og træterasser betragtes som gennemtrængelige overflader og tæller ikke med.
 
Skiltning
Det er hensigten at der i området skiltes under hensyntagen til den landskabelige sammenhæng. Langs større veje adskiller service- og benzinstationer sig ofte fra omgivelserne i kraft af deres farvevalg, lys- og standerskilte og flagning. Det er ønskeligt, at disse virkemidler samordnes til en helhed. Skilte skal tilpasses områdets skala og karakter.

 
Landskab og beplantning
10.140% af lokalplanens samlede areal skal anvendes til fælles rekreative friarealer og anlæg til håndtering af regnvand på terræn.
 
10.2Lokalplanområdets ubebyggede arealer anlægges som princip i enggræs og blomstereng, hvor karakteren af den ”vilde”, uplejede natur trækkes op fra naturområdet Nørrestrand, som den fremherskende karakter i området.
 
10.3Den uplejede natur flettes ind i bebyggelsen og bliver mere plejet og bymæssig mod Egebjergvej og Gl. Århusvej.
 
10.4Der skal anlægges brede, åbne landskabskiler, hvor der er visuel forbindelse til Horsens by og naturområdet Nørrestrand, fritidsaktiviteter og uorganiseret sport som vist på kortbilag 3 og 5.
 
10.5Der skal anlægges smalle grønne, hegnede, læskabende korridorer med stier som vist på kortbilag 3.
 
10.6Der skal anlægges fælleder mellem bebyggelsesenklaver, hvor grupper af træer og buske danner rum for frugt- og nyttehaver og samlingssteder, som vist på kortbilag 3 og 5.
 
10.7Det naturlige højdepunkt i områdets nordøstlige del skal friholdes for bebyggelse og fungere som udsigtspunkt i enggræs, løberute og kælkebakke som vist på kortbilag 3 og 5.
 
Vandhåndtering 
10.8Spildevand og regnvand i lokalplanområdet skal separeres. Spildevand skal tilsluttes det offentlige spildevandsanlæg.
 
10.9Regnvand fra veje, tage og befæstede arealer skal afledes på overfladen uden gener for naboen og tilsluttes de fælles private regnvandsanlæg i lokalplanområdet.
 
10.10Der skal indenfor lokalplanens område etableres anlæg til lokal afledning / håndtering af regnvand, der håndterer både hverdagsregn og skybrud.
 
10.11Der reserveres areal til anlæg til håndtering af overfladevand og opmagasinering af regnvand i områdets grønne landsskabskiler. 
 
10.12Bassiner og vandrender skal i de grønne engarealer udformes med en landskabelig bearbejdning, så de fremstår som en naturlig del af områdets natur.
 
10.13I forbindelse med bytorvet i ankomsten til området, skal karakteren af vandelementerne være mere bymæssig.
 
10.14Ved byggemodning skal der af hensyn til åben regnvandshåndtering fastlægges et punkt og en udledningskote til hver grund for udledning af tag – og overfladevand. 
 
10.15Langs veje og stier skal der etableres afvandingsgrøfter for regnvand, som skal ledes til regnvandsbassiner. Hvor pladsforhold og terræn gør det muligt, afvandes stier i eget tracé til terræn ved nedsivning.
 
 
10.16De fælles private regnvandsanlæg skal etableres som trug langs veje samt render og grøfter i de fælles friarealer. Det skal tilsluttes det offentlige regnvandsanlæg, som fører regnvandet til regnvandsbassiner som vist på bilag 8.
 
 
10.17Drift og vedligehold af det fælles private anlæg skal varetages af et regnvandslaug jf. §12.
 
10.18Der skal være mulighed for kørende adgang til regnvandsbassinerne i lokalplanområdet. Adgangsvejene skal være minimum 3 meter og anlægges i grus eller græsarmering.
 
Ophold og samlingssteder
10.19Der skal etableres udendørs opholdsarealer til alle boliger. Der kan etableres opholdsarealer på terræn og på altaner og tagterrasser. Opholdsarealerne må ikke være belastet med støj og skal være egnede til ophold.
 
10.20Områdets fælles friarealer anlægges ud fra et samlet projekt og plejes og vedligeholdes ud fra en tilhørende plejeinstruks.
 
10.21Der kan i forbindelse med fælleshuse og indre grønne fælles friarealer etableres offentligt tilgængelige nyttehaver og frugtlunde. Haverne må kun omkranses af lave hække på op til 1,5 meters højde.
 
Terræn
10.22Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m. Indenfor lokalplanens område i øvrigt må der ikke ske terrænreguleringer ud over +/- 0,5 m i forhold til det eksisterende terræn. Terrænreguleringer skal udføres på en sådan måde, at mindre tilpasninger udføres blødt afrundet mod bygninger eller anlæg. 
 
 
10.23Der må foretages terrænregulering på over 0,5 for at sikre optimal placering af veje, stier og lokal afledning af regnvand. Der må etableres bassiner til opmagasinering af regnvand under forudsætning af, at bassinerne og dets afgrænsning tilpasses landskabeligt til omgivelserne.
 
10.24Der skal etableres udendørs opholdsarealer på terræn, som overholder miljøstyrelsens grænseværdier for støj ved alle boliger. Opholdsarealerne kan etableres som nicher i et bearbejdet terræn eller mindre skærmede arealer.
 
Eksisterende sø og overdrev 
10.25I den sydvestlige del af lokalplanområdet findes 2 mindre søer og et overdrev, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Der skal holdes en minimum afstand til områderne på 25 m, for at sikre dem mod tilstandsændringer. Områderne skal friholdes for bebyggelse.
 
Sigtelinjer
10.26Der skal sikres 2 sigtelinjer som angivet på kortbilag 3. Sigtelinjerne skal friholdes for bebyggelse indenfor delområde 4 og begrænses til bebyggelse i max 8,5 meters højde indenfor delområderne 2, 3 og 6- så udsigten til FÆNGSLET og Horsens by fastholdes set fra Gl. Århusvej og internt i lokalplanområdet. 
 
Beplantning 
Vejtræer
10.27Der skal plantes karaktergivende træer langs både fordelingsvej, stamvej, boligveje og på parkeringsarealer som en del af byggemodningen af området, så der er optimale rekreative muligheder og et godt lokalt klima. 
 
10.28I ankomsten til lokalplanområdet fra Egebjergvej skal der langs fordelingsvejen plantes en allébeplantning med egetræer, som med tiden vil blive et markant landskabselement.
 
10.29Langs stamveje og boligveje skal der plantes mindre blomstrende træer i den ene vejside som f.eks. japansk prydkirsebær(prunus umineko), paradisæble, røn eller tjørn.
 
10.30I landskabskilerne skal der plantes grupper af mindre blomstrende og spiselige træsorter, som paradisæble, valnød, æble, kirsebær, hvidtjørn og mirabelle.
 
10.31Det skal ved tilrettelæggelse af beplantningen sikres, at udsigten fra Gl. Århusvej og lokalplanområde fastholdes, selv når træer og buske når fuldt udvokset højde. Udsigten er angivet med en sigtelinje på kortbilag 3. 
 
Hegn
10.32I overgangen mellem delområde 1 og 2 skal der plantes et beplantningsbælte med egnskarakteristiske træer og buske som vist på kortbilag 3. 30 % af sorterne skal være spiselige som f.eks. hassel, kirsebær, æble, mirabelle og valnød.
 
10.33Der skal etableres levende hegn med egnskarakteristiske træer og buske med en bredde på mellem 5 og 10 meter som vist på kortbilag 3. 30 % af sorterne skal være spiselige som f.eks. hassel, kirsebær, æble, mirabelle og valnød.
 
10.34Hegn i skel, mod vej, sti, nabo- eller fællesarealer skal være levende hegn. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på indvendig side med højst samme højde som det levende hegn fuldt udvokset, dog maksimalt 1,5 meter. 
 
10.35Der må ikke opføres faste hegn inden for lokalplanens område, bortset fra afskærmning af terrasser. Hegnet skal opføres i kontakt til bebyggelsen.
 
10.36Udendørs oplag må kun finde sted inden for grønne, tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.
 
Eksisterende dige
10.37Tværs gennem området løber et ca. 1000 m langt ejerlavsdige.  Diget skal så vidt muligt bevares, som vist på kortbilag 3. Der gives mulighed for digegennembrud til etablering af fordelingsvejen, boligbebyggelse i delområde 5 samt et mindre stiforløb. Der skal opretholdes en bufferzone på mindst 5 m fra de nærmeste udstykninger og til diget. Evt. stianlæg parallelt med diget eller andet må ikke anlægges indenfor de nærmeste 2 m langs diget. Der må ikke plantes på selve diget eller indenfor en afstand af 2 meter fra diget.
 
10.38I en afstand på 2 meter parallelt med diget mod øst, skal der plantes et 4-6 meter bredt levende hegn med egnskarakteristiske træer og buske. 30 % af sorterne skal være spiselige som f.eks. hassel, kirsebær, æble, mirabelle og valnød.
 
 Byinventar 
10.39De enkelte inventartyper som bænke, skraldespande, orienteringsskilte mv. skal fremstå med en ensartethed i lokalplanområdet jf. Horsens Kommunes designmanual. 
 
Varmeforsyning
10.40Der kan indenfor lokalplanområdet opstilles midlertidig fjernvarmeforsyningsanlæg, på op til 30 m², for hver 20 ejendomme i lokalplanområdet. Anlægget skal være beklædt med sortmalet vandret ru træbræddebeklædning og have fladt tag.
For delområde 1 gælder
10.41.1Der findes et areal i områdets sydvestlige hjørne som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Der må ikke ske ændringer af områdets tilstand og området må ikke bebygges.
For delområde 2 gælder
10.42.1Langs områdets østlige grænse ligger et gammelt ejerlavsdige. Diget skal respekteres og bevares. Bebyggelse skal holde en afstand til diget på min. 5 meter.
 
10.42.2Der findes en mindre sø indenfor delområde 2, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Der må ikke ske ændringer af områdets tilstand og arealet må ikke bebygges.
 
10.42.3Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
 
 
For delområde 3 gælder
10.43.1Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
For delområde 4 gælder
10.44.1I delområdets østlige del ligget et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet skal udgøre et samlingssted og et udsigtspunkt og skal friholdes for bebyggelse.
 
10.44.2Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
 
For delområde 5 gælder
10.45.1Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
For delområde 6 gælder
10.46.1Min. 40 % af delområdet skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
For delområde 7 gælder
10.47.1Min. 40 % af det enkelte delområde skal udlægges til grønne fælles friarealer, herunder grønne områder til regnvandshåndtering.
 
10.47.2I lokalplanområdets nordvestlige hjørne mod vejkrydset mellem Egebjergvej og Gl. Aarhusvej, kan der etableres en mindre jordvold med dyrkningsskråning med en hældning på min. 1:4 mod syd. Se kortbilag 3.
 
10.47.3Volden skal udformes landskabeligt og beplantes med egnskarakteristiske buske og træer.
 
Landskab og beplantning
I lokalplanområdet er naturen en integreret del af byen. Derfor skal 40 % af lokalplanens samlede areal udlægges til grønne områder. Både i den store skala i form af grønne områder, der fungerer som strukturerende elementer og i den lille skala i form af konkrete rekreative, by- og gaderum, hvor vand og natur spiller en aktiv rolle. Lokalplanområdets blå struktur med åben regnvandshåndtering i render, trug og bassiner tilgodeser både natur og oplevelser i områdets rekreative rum. Lokalplanområdet ligger i et landskab, der er let bølget og er orienteret mod syd og vest. Landskabet, områdets naturværdi og vandets strømningsveje har været afgørende for den overordnede strukturering af området.  Det grønne og blå har hovedvægten, hvor infrastrukturen og bebyggelsesstrukturen underordner sig disse.
I områdets østlige del ligget et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet danner rammen for den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor selve højdepunktet friholdes for bebyggelse.
Der er findes §3 områder inden for projektarealet. Der er en beskyttet sø samt et moseområde i den sydvestlige hjørne af projektarealet. Disse skal sikres mod tilstandsændringer og kan ikke indgå i arealer, der ønskes bebyggede eller anvendt til anden arealanvendelse.
 
Vandhåndtering
Lokalplanområdet skal udvikles som et boligområde, hvor bæredygtighed og klimahensyn, i særlig grad håndtering af regnvand- er indarbejdet i områdets funktion og udformning.
I forbindelse med byggemodning af området etableres et system, der delvist kan nedsive overfladevand, delvist kan opmagasinere regnvand og lede kraftig regnvand og skybrud til Nørrestrand. Regnvandsløsningen udarbejdes ud fra en række formål, der både tilgodeser kapacitet og afledningen, men også bidrager til at skabe spændende og rekreative rum i natur og boligområderne med landskabeligt udformede forsinkelsesbassiner, afvandingskanaler og beplantning.
 
 
Terræn
På grunde med skrånende terræn kan der i forbindelse med byggesagsbehandlingen fastlægges et eller flere niveauplaner med henblik på at bebyggelsen tilpasses terrænet. På grunde med hældende terræn kan etableres forskudte niveauer.
 
 
Sigtelinjer
Området vil danne ankomst til Horsens by fra nord. Området ligger højt og der er et stort udsyn fra Gl. Århusvej til Horsens by med pejlemærkerne VIA, FÆNGSLET og Forum Horsens.
På baggrund heraf skal der sikres sigtelinjer i området, så kig til den eksisterende by fra både Gl. Århusvej og lokalplanområdet bevares.
 
 
Beplantning 
Træer giver karakter til et område, skaber læ og rum, og kan anvendes til at markere særlige kig og landskabelige forhold. Samtidig kan træer og buske bidrage med bær, nødder og frugter, der er spiselige både for mennesker og fugle.
Mod den stærkt trafikerede Gl. Århusvej etableres et grønt bælte med mindre grupper af lav beplantning og mindre grupper af træer.
 
Byinventar 
De fælles friarealer skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Inventar som lamper, bænke, borde, affaldsstativer, legeredskaber samt belægninger og beplantning udformes og placeres ud fra en samlet områdedisponering, der omfatter alle friarealerne. Det skal samtidig sikres, at de funktioner, der indpasses, ikke generer hinanden.
 
Varmeforsyning
Der skal udarbejdes en fjernelsesdeklaration på det midlertidig fjernvarmeforsyningsanlæg med krav om at området reetableres i overensstemmelse med lokalplanens øvrige bestemmelser. Dette skal ske i byggetilladelsen.
Arealerne rundt om anlægget skal vedligeholdes i minimum 1 meters bredde mindst 2 gange årligt, af ejeren af anlægget.
I delområdets østlige del ligget et naturligt højdepunkt i landskabet. Højdepunktet danner rammen for den omkringliggende bebyggelsesstruktur, hvor selve højdepunktet friholdes for bebyggelse.
 
 
 
 
11.1Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før:
Bebyggelsen er tilsluttet fælles forsynings - og ledningsanlæg jf, §7
Veje, stier samt fælles adgangs og parkeringsarealer er etableret jf. § 5 og 6
Fælles grønne friarealer er anlagt og beplantet jf. § 5 og 10
Der er etableret fælles regnvandsanlæg til håndtering af regnvand indenfor de enkelte delområder 2, 3, 4, 5, 6 og 7.
 
Såfremt en bebyggelse ikke opføres under et, skal der til hvert af de delområder, hvor bebyggelsen opføres, være anlagt en tilsvarende del af fællesarealerne.
 
12.1Der skal oprettes en grundejerforening for hver af delområderne 2,3,4,5,6 og 7. Der medlemspligt for samtlige grundejere indenfor de enkelte delområder.
 
12.2Grundejerforeningerne varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse af boligveje, stier, fælles friarealer, indenfor de enkelte delområder.
 
12.3Grundejerforeningerne er berettiget og forpligtet til vederlagsfrit at tage skøde på anlagte veje, stier, fællesanlæg og grønne arealer indenfor de enkelte delområder.
 
12.4Grundejerforeningerne skal oprettes, når Horsens Kommune kræver det.
 
12.5Grundejerforeningerne skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
 
12.6Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
 
12.7Der skal oprettes et regnvandslaug for hver af delområderne 2,3,4,5,6 og 7. Der medlemspligt for samtlige grundejere indenfor de enkelte delområder.
 
12.8Regnvandslauget varetager grundejernes fælles opgaver, herunder drift, vedligeholdelse og fornyelse fælles private anlæg til regnvand inkl. åbne regnvandsgrøfter/-render indenfor de enkelte delområder.
 
12.9Regnvandslauget håndterer regnvand fra den enkelte grundejers matrikel og fra private fællesveje hen til hvor regnvandet håndteres af forsyningsvirksomheden.
 
12.10Horsens Kommune kan til enhver tid kræve regnvandslaug oprettet for hele eller dele af området og med alle eller udvalgte opgaver.
 
12.11Regnvandslaugene skal efter krav fra Horsens Kommune optage grundejere fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med én eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.
 
12.12Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Horsens Kommune.
 
12.13Vedligehold af regnvandsbassinerne og overløb hertil påhviler forsyningsvirksomheden. 
 
 
 
 
Regnvandslaug
Der kan ikke optages bestemmelser om forhold vedrørende regnvandsløsninger i en grundejerforenings vedtægter. Der forventes derfor at der oprettes et eller flere regnvandslaug indenfor lokalplanområdet. Vedtægter og regulering af regnvandslaug sker i henhold til spildevandslovgivningen. Se spildevandstillægget for området.
13.1Der er tinglyst en offentlig retlig servitut om 20 m byggelinjer, hertil 1,5 gange højdeforskel + 1 m i passagetillæg langs med Gl. Århusvej. Byggelinjerne skal respekteres ved bebyggelse af området. Påtaleberettiget: Horsens Kommune
 
13.2Der er tinglyst en rådighedsservitut om naturgasledning. Inden for 10 m bredt bælte omkring ledningen midte, skal respektere tilstedeværelsen af energiførende ledning. Påtaleberettiget: Dong Energy
 
13.3Der er tinglyst en rådighedsservitut om højspændingskabel langs med Gl. Århusvej og på tværs af lokalplanområdet til Højbovej. Ledningen skal respekteres eller omlægges. Påtaleberettiget: Hovedgård og Omegns højspændingsanlæg
 
13.4 Der er tinglyst en rådighedsservitut om højspændingskabel og transformer i lokalplanområdets østlige del. Ledningen skal respekteres eller omlægges. Påtaleberettiget: Energiselskabet EnCon
 
13.5 Der er tinglyst en servitut om 15 m byggelinje langs med Nordre Strandvej. Servitutten skal søges aflyst eller respekteres ved bebyggelse.
 
13.6Der er tinglyst en rådighedsservitut om telefonkabler på matr.nr. 1i Hansted Hgd.,Hansted. Ledningerne skal respekteres eller flyttes. Påtaleberettiget: TDC
 
13.7Rådighedsservitut om vandledning. Inden for et område, der ligger 2 meter fra ledningsmidte, er det ikke tilladt at opføre bygninger, beplantning eller lignende. Ledningen skal respekteres eller omlægges. Påtaleberettiget: Samn Forsyning
 
13.8Øvrige private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med nærværende lokalplan, fortrænges ifølge plan­lovens § 18.
 
Der er foretaget en servitutun­dersøgelse af lokalplanområdet. Indenfor lokalplanens område er der tinglyst en række servitutter som enten er indarbejdet i lokalplanen eller skal aflyses ved lokalplanens endelige vedtagelse.
Det er ejere og bygherres eget ansvar at sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har be­tydning for bygge- og anlægsar­bejder.
Lodsejer/bygherre er selv forpligtet til at indhente digitale data eller andre nøjagtige oplysninger om ledningernes og parallelbyggelinjens placering samt deklarationsbestemmelserne nøjagtige ordlyd som forudsætning for projektering af bygge- og anlægsarbejder. Ligeledes skal bygherre levere disse data til brug for byggesagsbehandling, dersom bygningsmyndigheden kræver det.
 
15.1Når lokalplanen er endelig vedtaget og offentliggjort må ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, ifølge planlovens § 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
 
15.2Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen jf. Planlovens § 18. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen jf. ovenfor.
 
15.3Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven.
http://lokalplaner.horsens.dk/dk/2016-14---boliger-og-dagligvarebutik-egebjergvej-noerrestrand-horsens/

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer