Velkommen til Horsens Planportal
2016-13 - Dagligvarebutik, Provstlund Allé, Lund

VEDTAGET

Lokalplanens indhold

Lokalplanen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik, benzinstation og restaurant med tilhørende parkering.

Ankomsten til området sker via Provstlund Allé. Benzinstationen placeres i områdets sydlige del, med let ind - og udkørsel til og fra området.

Butikken og restauranten placeres i områdets nordvestlige del. Der etableres parkering både ved butik, og restauration og langs lokalplanens sydlige afgrænsning etableres et grønt bånd med græs og grupper af lave buske. Bebyggelsens facader åbner op mod parkeringszonen og Silkeborgvej og eksponeres mod denne. Diverse vareaffaldsgårde og vareindleveringer placeres skjult  bag bebyggelsen, der skærmes mod nabobebyggelsen af et levende hegn mod Bryrupbanestien i nord.

 

 

 

 

Bebyggelsen

Der må maksimalt opføres 1.200 m² til butiksformål  inden for lokalplanområdet.

Bebyggelsen må højst være 8,5 m høj, og butikkens ydermure skal udføres i teglsten i afdæmpede farver.

Det er hensigten at der i området skiltes under hensyntagen til den landskabelige sammenhæng. Derfor er der fastsat bestemmelser om pylonens placering og udformning.

Da bebyggelsen har en betydelig placering i ankomsten til Lund by, indeholder lokalplanen bestemmelser om tagmaterialer, farve på bygningerne og beplantning. Tagenes farve- og materialevalg begrænses til begrønnede tage (sedumtage eller lignende) og sort tagpap eller et lignende materiale.  Af hensyn til afledningen af regnvand må der ikke være tagmaterialer af kobber. Tagflader skal fremstå flade.

Ligeledes af hensyn til bebyggelsens indpasning i ankomsten til Lund by, skal facaderne fremtræde i dæmpede farver. De må feks. Ikke være hvide eller i andre meget lyse nuancer, da dette virker meget fremtrædende, selv på lang afstand. Facaderne må heller ikke fremtræde i klare signalfarver.

Materialer vil være blankt murværk opført i gule eller røde tegl. Dele af facaden, glaspatier, vindfang , karnapper eller lignende må udføres i andre materialer, såsom metal, træ og glas.

 

 

 

Vej, sti og parkering

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Provstlund Alle. I lokalplanområdet skal der udlægges parkeringspladser svarende til mindst 1 parkeringsplads pr. 25 m² butiksareal.

Beplantning

Beplantning udføres i princippet som vist på illustrationsplan. Det eksisterende beplantningsbælte langs Bryrupbanestien kan forstærkes med en supplering af træer. Den øvrige beplantning udføres dels som græs og lave buske langs Silkeborgvej og dels som beplantning mellem p-båse på butikken og restaurantens p-arealer.

Beplantningen er vigtig i forhold til at sikre et grønt udtryk omkring den nye bebyggelse og fastholde de grønne karaktertræk der er i området . Underplantningen vil sløre de belagte arealer set fra Silkeborgvej uden at skjule butikken. Træerne vil danne rum omkring butikken, og de valgte arter vil falde fint ind i helheden med de omgivende levende hegn. Beplantningen langs den nordlige del af grunden vil være en visuel skærm for et fremtidig boligområdet mod nord.

Støjforhold

Området er påvirket af trafikstøj fra motorvejen og Silkeborgvej og de kommende aktiviteter indenfor lokalplanområdet vil bidrage til en øget støj. Der anlægges derfor en støjvold nord for lokalplanområdet, der placeres uden at berøre de eksisterende levende hegn, og udformes og beplantes, så den kan indgå i de rekreative arealer.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer