Velkommen til Horsens Planportal
2016-1 - Rammelokalplan, Nordhavnen, Horsens

Lokalplanens indhold

 

 

Fugleperspektiv af 3D model af en mulig fuldt omdannet  Nordhavn i overensstemmelse med Rammelokalplanen

 

Disponering af Nordhavnen

Lokalplanen fastlægger de overordnede rammer for den fremtidige anvendelse og bebyggelse af arealerne i Nordhavnen, der bliver en ny bydel i Horsens med boliger, kontorer, restauranter og offentlige funktioner. Omdannelsen vil forløbe over en årrække, og rammelokalplanen følges op af byggeretsgivende lokalplaner for de enkelte projekter inden for området efterhånden som de er klar. Gennem områdets indretning og disponering er det hensigten at skabe et nyt levende byområde for alle med attraktive byrum og opholdsarealer, strandpromenader, kanalmiljø, en aktiv lysbådehavn, en ny rekreativ fjordø og en  multianvendelig bystrand.

Lokalplanområdet opdeles i 11 delområder. Igennem delområderne fastlægges de vigtigste færdselsårers placering og udformning. Delområderne gives hver deres identitet igennem bl.a. anvendelse, struktur, bygningshøjder, arkitektur, grønne områder og forholdet til vandet. Der lægges vægt på, at områderne bidrager forskelligt til helheden både funktionelt og arkitektonisk. Samlet set skabes en overordnet bystruktur, der mod vest tilpasses byens gadenet og skala, centralt gradvis stiger mod øst, hvor der kan etableres et højhus, delvist ved at inddrage lidt af havnebassinet. Derefter aftager bygningshøjden gradvis til ca 2 etager ved lystbådehavnen. Langs områdets nordlige del etableres en bymæssig ryg mod Strandpromenaden, tættest bebygget mod vest og med store sprækker mod øst. Modsat vil bebyggelsen være grønnest mod syd og øst og mest urban mod vest, men overalt skabes plads til begrønning, som visuelt og vindmæssigt vil gøre bydelen behagelig at færdes og opholde sig i. Alt i alt skabes en spændende og varieret bydel, som vil være attraktiv for beboere og for kommunens øvrige borgere og for gæster på land og til søs.

Den grundlæggende vejstruktur baseres overvejende på de vigtigste eksisterende veje i området med primære vejadgange  fra Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden, hvor der endvidere etableres et nyt signalreguleret kryds. Området indrettes med stor vægt på at fremme gang og cykling, primært i form af gennemgående promenader langs havnebassinet og områdets nye kanal.

Hovedparten af Nordhavnen planlægges til blandede boliger og erhverv (kontorer, restauranter, enkelte butikker m.v.), og den centrale del af arealet ved Strandpromenaden planlægges til centerformål med mulighed for butikker til forsyning af bydelen (bydelscenter). De østlige arealer udlægges til rekreative formål, dels lystbådehavn og dels bypark område ved Langelinie.

Rammelokalplanen fastlægger varierende rammer for bebyggelsens højde. I de fleste områder skal den være 3-7 etager og et enkelt sted tillades op til 20 etager. Bebyggelsen er generelt højest i den centrale del af nordhavnen og lavest i de sydøstlige dele af området nær lystbådehavnen. I takt med behov og interesse for omdannelse fastlægges byggemulighederne nærmere i efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.

Der udlægges grønne arealer, ny rekreativ kanalforbindelse og en gennemgående rekreativ promenade med forbindelse fra byen til lystbådehavnen. Der planlægges for mulighed for etablering af en rekreativ ø i kombination med forstærkning af lystbådehavnens dækmole. I de bynære dele af vandarealerne kan der etableres bådebroer, pontoner, trapper mv med henblik for at sikre gode og forskelligartede muligheder for kontakt med vandet. 

Som opfølgning på kommunens klimatilpasningsplan defineres det, hvordan lokalplanområdet skal indgå i sikringen af midtbyen mod stigende vandstand, idet der etableres en ”højderyg” gennem området, hvor den fremtidige terrænkote fastsættes til mindst kote 2,60. 

 

Illustrationsplan. Eksempel på en fuld udbygning af Nordhavnen i overensstemmelse med rammelokalplanens bestemmelser og principper

 

Faser og forudsætninger

Udbygningen og omdannelsen af Nordhavnens byggerier kan principielt ske i vilkårlig rækkefølge, jfr Masterplanens brikstrategi. Imidlertid er der mange elementer som er indbydes afhængige eller som forudsætter at andre elementer er etableret. Eksempelvis kan kanalen vanskeligt påbegyndes før den nye ø Brændingen er gjort klar til at modtage jord, og kanalen med tilhørende promenade kan ikke færdiggøres før de tilgrænsende bebyggelser er etableret. De nye vejforbindelser og de veje der skal etableres med nyt profil og nye koter kan ikke etableres før forholdene til eksisterende byggerier og anvendelser er afklaret, således at området nuværende og fremtidige funktioner kan fortsætte i anlægsperioden, uanset dens takt og varighed. Overordnet arbejder kommunen ud fra følgende faser:

  • Der etableres vejadgang til de nye byggeri omfattet af Lokalplan 2016-4 Boliger, Jens Hjernøes Vej 18-22, forberedt for den fremtidige geometri og kote.
  • Der etableres en ny vejadgang fra Strandpromenaden umiddelbart vest for STARK Trælast, og vejen føres mod syd hvor der etableres en bro over den kommende kanal.
  • Der etableres spunsede kanter langs kanalens 1. etape, som er den vestlige del.
  • Der etableres 2 vejbroer over den kommende kanal.
  • I området nord og vest for kanalens etape 1 etableres ny bebyggelse mv.
  • Der etableres et indrammet felt i fjorden, hvor egnet jord fra kanalen kan genanvendes til etablering af en ny ø.
  • Kanalens 1. etape udgraves, og den færdiggøres langs nybyggeriet.
  • Byggeriet vest og nord for kanalens etape 1. færdiggøres med belægninger langs havnebassin og kanal. Hermed åbnes for offentlighedens adgang fra Strandpromenaden til havnebassinet og den nye kanals vestlige del.
  • I takt med udviklingen af de næste etaper vil området over en ukendt årrække gradvis omdannes og åbnes, og der vil skabes sammenhængende og promenader mellem byen og Lystbådehavnen, med videre forbindelse til Langelinjeanlægget.

Bæredygtighed

Masterplan - Horsens Havn indeholder intentioner om, at bæredygtighed i bred forstand kommer til at præge omdannelsen af havnen. Bæredygtig skal forstås bredt og handler bl.a. om social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. Rammelokalplanen er udtryk for bæredygtighed på bl.a. følgende punkter:

Planen lægger op til at skabe en by for alle, som bl.a indbefatter en høj grad af tilgængelighed og attraktioner, specielt  ved vandet, som vil have bred appel. Havnen og fjorden vil i højere grad end i dag kunne opfattes som et fælles gode.

Planen udstikker rammer for en ny bydel med et stort antal boliger. Det forventes at der etableres såvel ejer- som lejerboliger, ligesom en væsentlig del af dem kan være i en rimelig prisklasse, hvilket betragtes som en forudsætning for at opnå en blandet beboersammensætning. Der vil uundgåeligt være tendens til at boliger og kontorer i 1. række ved vandet bliver bekostelige. Planloven åbner dog mulighed for at en lokalplan kan fastsætte at en vis del af boligerne skal være almene boliger. Denne mulighed han tages i anvendelse i efterfølgende byggeretsgivende lokalplaner.   

Bydelen vil blive relativt tæt og centralt beliggende, hvilket understøtter mulighederne for lokal handel og service, arbejdspladser mv, således at transportbehovet mindskes. Der etableres gode forhold for fodgængere, cyklister og den kollektive trafik i form af busser og nærheden til Horsens Banegård.

Planen åbner for alsidige rekreative muligheder, som mindsker behovet for at transport til fjernere beliggende rekreative områder og/eller naturområder.  

Herudover er det økonomisk bæredygtigt, at de nye boliger indrettes, så de ikke belaster havnens virksomheder med nye miljøkrav.

Økonomisk og miljømæssigt kan tæt bebyggelse, herunder etagebebyggelse, være rationel mht. forbrug af materialer mv. og energibesparende mht. opvarmning. 

 

Koteforhold

I forbindelse med omdannelse af Nordhavnen til bymæssige formål vil terrænet blive hævet for at sikre mod oversvømmelse på grund af klimaændringer med stigende havniveau mv.  I overensstemmelse med Horsens Kommunens Klimatilpasningsplan vil den fremtidige mindste stuegulvkote blive fastsat til kote 2,6. Dele af terrænet vil ligeledes blive hævet til en mindste kote på 2.6 som en del af sikringen af den bagved liggende by mod oversvømmelse. Det sker ved at der gennem området etableres en øst-vest gående ’ryg’ med kote 2,6. Der etableres en overgangszone mod omgivelserne, herunder Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden, som fra vest mod øst stiger fra kote ca 1,6 til kote ca 2,2 og ikke forventes hævet væsentligt. Terrænet på Havneøen, der fremkommer ved etablering af kanalen, maksimalt blive hævet til ca kote 1,8, idet den nære kontakt til havnebassinet og kanalen her prioriteres højt.  Oversvømmelser af Havneøens terræn vil derfor kunne forekomme.

 

Veje, stier og promenader

 

Plan og snit. Primær lokalvej med en bredde på 18 m

 

Primære lokalveje (18 m)

Lokalplanområdet vejbetjenes ad primære lokalveje der tilsluttes Strandpromenaden via to signalregulerede kryds (hvoraf det ene pt. er etableret) og evt. et ureguleret kryds tilsluttet Niels Gyldings Gade over for tilslutningen over for Emil Bojsens Gade.  De primære lokalveje er i stort omfang sammenfaldende med de eksisterende veje Frederik Winthers Vej og Jens Hjernøes Vej. Der vil herudover være vejadgang fra Havnen til parkeringsplinte/parkeringkældre mv. i områdets vestligste del.

Vejrummets bearbejdning og detaljering er gennemgående og ensartet for hele Nordhavnen. Vejprofilet er 18 meter mellem bygningerne, dette giver området en urban og fortættet, bymæssig karakter. Fra gaderummet er der adgang til parkeringskældre eller -plinte under bebyggelsen.

Vejudlægget er opdelt i zoner. Den midterste er 6 meter kørebane. På hver side af kørebanen etableres et bånd på 2,25 meter, som både indeholder beplantning i form af vejtræer samt græs, felter til parallelparkering, cykelparkering, affaldsstationer og busholdepladser. I denne zone integreres også vejafvanding.

Herefter etableres et areal til delt sti eller fælles sti på 3,25 meter, i samme niveau, således at der er god plads til, at gående og cyklister færdes sikkert på dette areal. Gadebelysning og øvrigt inventar placeres på kanten af denne zone. Mod bygninger etableres en kant- eller tilpasningszone på 0,5 meter, som gør det muligt at skabe en naturlig overgang imellem sti og bebyggelse.

Vejene indrettes til lave hastigheder (30-40 km/t) for at medvirke til, at hele Nordhavnen opleves som trygt for de bløde trafikanter. Der etableres hastighedsdæmpning i forhold hertil, f. eks. ved hævede krydsflader.

Sekundære lokalveje                               

Sekundære lokalveje udformes efter deres beliggenhed og funktion, men skal som minimum have en befæstet bredde på 6 m. Langs den ene side eller begge sider placeres vejtræer. Vejen indrettes til lav hastighed. Der etableres separate fortove efter behov. Placering af sekundære lokalveje indgår ikke i nærværende rammelokaplan.

Parkering

Færdsel med biler i nødvendigt omfang kan betragtes som en del af byens liv, men det er hensigten at parkerede biler kun optager en meget begrænset del af gadebilledet i Nordhavnen, primært i form af et antal parkeringspladser langs de primære adgangsveje, se ovenfor. I områderne nærmest vandet skal al parkering for beboere og virksomheder foregå i konstruktion.  I områder langt fra vandet kan en vis del af parkeringen foregå på terræn, hvis den ikke er dominerende set fra veje og stier. Ved dagligvarebutikker kan al parkering foregå på terræn. Som udgangspunkt skal antallet af parkeringspladser fastlægges i overensstemmelse med Horsens Kommunes Parkeringsstrategi, som for boliger på Nordhavnen stiller krav om 0,5 p-plads pr bolig. I byggeretsgivende lokalplaner kan dog tillades etableret flere parkeringspladser, herunder handicapparkeringpladser, end normtallets, hvis parkeringen sker i konstruktion, i gårdrum eller lignende. Der kan endvidere fastsættes en maksimumsgrænse for antal parkeringspladser, eksempelvis 2 pr bolig, med det formål at understøtte cyklisme og at begrænse privatbilismen. Der kan endvidere åbnes for muligheden for tilkøb af parkeringspladser udenfor den byggeretsgivende lokalplans område. Disse parkeringspladser skal ligge i en rimelig afstand fra lokalplanområdet. Brugsretten til det antal parkeringspladser, der ligger udenfor lokalplanområdet, skal tinglyses på ejendommen. 

Der skal være mulighed for et antal parkeringspladser i forbindelse med lystbådehavnen og den nye kanal, dels for havnens brugere, dels for offentligheden. Der vil dog også i dette område kunne blive behov for at etablere parkering i konstruktion. Herudover vil der blive opretholdt/etableret fleksible arealer, der ikke fremstår som parkeringspladser, men som flader af græs eller grus, der kan anvendes i forbindelse med stævner, kulturelle events, uorganiseret idræt mv. Denne form for parkering forekommer i dag lejlighedsvis på Langelinieanlæggets græsarealer. Placering og udformning af parkeringspladser, parkeringshuse eller -plinte og fleksible arealer samt regler for deres brug afklares i den videre planlægning.

For at fremme cyklismen skal der som minimum etableres det antal cykelparkeringspladser som normen angiver for forskellige funktioner, såsom kontorer, etagebebyggelse, butikker og strande.

Rammelokalplanen  fastlægger overordnede principper for parkering inden for hvert af planens delområder. De præcise bestemmelser fastlægges i efterfølgende lokalplaner.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

 

Promenade  15 m - Honnørkajen

Honnørkajens kendetegn er det store åbne havnerum. Promenaden afgrænses af bygningerne på den ene side og havnebassinet på den anden. De yderste 7 meter af promenaden friholdes for beplantning og inventar, dog kan der placeres lav belysning og fortøjningspullerter mv langs kajkanten. Belægningen føres som et ubrudt bånd der klart definerer det primære bevægelsesrum.  I overgangszonen på 8 meter, kan der i højere grad arbejdes frit med design og materialer, således at der skabes et halvoffentlig zone der formidler overgangen mellem de private uderum ved boligerne, og det den offentlige promenade.

Beplantning samles i klynger i overgangszonen for hver ca. 40m, dermed skabes områder med læ uden at fornemmelsen for det store rum forsvinder. Belysningen placering er med til at definere promenadens retning og skala, de placeres i en fast takt med ens afstand på ca. 18m. Overgangszonens flader ligger primært i kote 2,60 og kote 2,10, fladerne i kote 2,10 kan anvendes som siddeplinte på kanten af promenaden.

Byrumsinventaret rummer siddemuligheder der skærmer for vind. Plintkanten bearbejdes med lavere beplantning for at skabe en bufferzone mellem offentlige og private uderum, beplantningen indordner plintens form og udstrækning.

Enkelte steder i overgangszonen er der mulighed for at etablere iskiosk eller lignende, desuden skal der etableres offentlige funktioner enkelte steder i bygningernes stueetage – det kunne være fx cafe, restaurant eller fælleshus. Dermed aktiveres kanten af promenaden, livet på promenaden trækkes ind i bygningen og omvendt.

 

 

Plan og snit . 7 m promenaden langs kanalens sydlige side

 

Promenade 7 m

På havneøens kanter forholder promenaderne sig til mindre rum – kanalen og havnebassinet med bådebroer. Derfor fastholdes den belagte flade på 7m, men overgangszonen mellem promenade og bebyggelse kan i højere grad varieres. På Pynten kommer man tæt på bygningerne, ved byggeriet ”Havnefronten” trækkes promenadens belægning delvist ind mellem de grønne plinte. Ligesom man langs kanalens sydlige kant trækker det grønne helt ned til promenaden. Dermed skabes varierede oplevelser langs promenaderne

Belysning og bænke placeres i belægningen i en fast afstand fra kajindfatningen (hammeren). Inventaret er med til at understrege promenadens retning og definere det offentlige rum langs bygningerne. Beplantning placeres i klynger, dels som enkelte elementer i belægningen og med en friere placering i de grønne zoner mellem bygninger og promenade.

Der kan etableres elementer der forbinder bygningernes funktioner med vandets muligheder. For eksempel kan træbroer ved kajakklubben føres over promenaden op til bygningen. Dermed brydes promenaden enkelte vigtige steder.  

 

 

 

 Plan og snit. Muligt eksempel på 7 m promenadens passage af  den høje bygning ved havnebassinet i delområde 6  med offentligt tilgængelige opholdarealer, cafeer mv.

 

Træpromenaden

På Havneøens sydøstlige hjørne er der i dag træpromenader omkring Horsens Sejlklubs Restaurant, dette forløb kan fortsættes mod nord til kanalens udmunding og mod vest til den planlagte bebyggelse på Jens Hjernøes Vej 18-22 og på sigt videre mod Havneøens vestlige punkt. Med promenaderne i træ, trækkes oplevelsen af lystbådehavnens træbroer ind på land.   

Træbelægningen anvendes sammen med stier i terræn som halvoffentlig forbindelse foran og under bebyggelser langs den nordlige kanalkant og ved ”Kanalhusene”. Disse forbindelser er kendetegnet ved veksle mellem at være tæt på vandoverfladen og løbe på terræn.

 

Stier og passager

Promenaderne forløber primært langs vandet. Forbindelserne for fodgængere og cyklister  mellem vandet og baglandet og internt i lokalplanområdet sikres ved at etablere stier i eget trace, jfr kortbilag 5. Stierne kan have karakter af en uformel passage/forbindelsesmulighed, eksempelvis langs kanalens nordside, hvor det skal være muligt for beboere og offentligheden til fods at passere foran/under /gennem de fremtidige byggerier, således at man kan gå vekslende rundture.

Stierne belægges med grus eller fast belægning. Langs vandet og i Langelinieanlægget kan træbroer indgå.

 

 

Plan og snit. Princip for kanalen med promenade langs sydsiden til højre og en smal stiforbindelse langs nordsiden

 

 

Plan og snit. Princip for kanalen med promenade langs sydsiden til højre og en smal stiforbindelse under en udkragende bygning på nordsiden

Kanal og broer

Der etableres en øst-vest gående kanal gennem Nordhavnen. Kanalens bredde skal være mindst 24 m, således at den bliver et markant element med plads aktiviteter ved og på vandet. Kanalen vil have en mindste dybde på -1,5 m DVR og en frihøjde under broerne på mindst 2,0 m.Kanalen vil danne en ny ø, give karakter vandkontakt til en stort areal og samtidig danne en skillelinje, hvor vejbroer og stibroer bliver visuelle og funktionelle pejlemærker. Vedr. vejbroer henvises til Kortbilag 6 Veje og broer.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Lokalplanens delområder

 

 

Delområderne 1-11

Delområde 1

Delområdet vil blive en vigtig del af forbindelsen Horsens midtby og Nordhavnen, og det skal derfor fremtræde åbent og inviterende. Arealet nærmes Havnetrekanten bør have en udadvendt særlig funktion, eksempelvis en kulturplads, der åbner sig mod Niels Gyldings Gade og havnebassinet, således at man her fornemmer den tætte kontakt imellem by og vand. Området er karakteriseret ved havnemiljø, havnebassin, den præcise kajkant og en skala, tilpasset industriarkitekturen og havnen. Her er tydelige referencer til stedets historie. Man fornemmer stadig havnens store skala og aktiviteter, selv om det er boliger, kultur og liberalt erhverv, som vil præge området i fremtiden.

Kajkanten bibeholdes så intakt og autentisk som muligt, således at man viderefører den lidt rå materialekarakter og detaljering. Kan man bibeholde nogle af de historiske spor, vil det være et aktiv for stedets identitet. Inden for området ligger en silo, som har en vis bevaringsværdi som et spor fra en nu afsluttet epoke i nordhavnens historie.

Havnepromenaden bliver det fremtidige link fra byen til resten af Nordhavnen. Det bliver hovedforbindelsen for cyklende og gående. For både at give rum og plads til denne forbindelse samtidig med at fornemmelsen for havnens skala bibeholdes, sikres en promenade på mindst 15 meter fra kajkant til ny bebyggelse.

Promenaden opdeles i 2 zoner på langs af bevægelsesretningen promenaden og overgangszonen. Promenaden løber som et ubrudt bånd langs havnekanten, de 7 meter mod havnebassinet bliver en åben og friholt forbindelseslinje, hvor der er plads til at gående, løbende og cyklende. Promenadens bredde og belægning kan udvides ind i overgangszonen, der danner overgang til bygningsfacaderne og de mere private uderum mellem bygningerne.

Overgangszonen er et opholdsbælte, hvor beplantning og inventar skaber et område, med læ og plads til at stoppe op for et hvil. Overgangen mellem plint, bebyggelse og promenaden opblødes med lommer og nicher, hvor der skabes læfyldte opholdsområder for både besøgende og beboere i området.

Hammerhovedet langs Havnebyens kajkant er granit, som den nuværende og eksisterende kajkant. Langs havnekajen er der plads til, at større yachts, og hvor f. eks. kongeskibet eller et skoleskib kan lægge til, således at dette område i fremtiden bliver Horsens honnørkaj. Den kan desuden være hjemsted for eksempelvis træskibe. Der etableres opholdmuligheder nær vandet i kajens østlige og vestlige ende.

Havnebyens bebyggelse består af en stram karréstruktur som giver en urban karakter. Dette er med til at binde eksisterende by og fremtidig havneby sammen. Bygningerne skal variere i højden fra 4 til 8 etager. Bygningerne er højest mod hjørner eller steder, hvor kig og rummeligheder skal understreges og forstærkes.

Den stramme bygningsstruktur i området definerer nogle præcise gaderum og kig på tværs af bebyggelsen. Fra Ny Havnegade, Emil Bojsens Gade og Strandgade skabes der frie kig gennem den nye bebyggelse til havnen og vandet. Disse kig etableres gennem smøger på tværs af bebyggelsen, som også skaber fysiske forbindelser for bløde trafikanter imellem by og havn.

 

Delområde 2

Som en tydelig markering af den historiske kystlinje og en afgrænsning af den nye bydel etableres Strandpromenadebebyggelsen i delområde 2 som en bebyggelsesstruktur der varierer, men markerer Strandpromenades linje.

De karakteristiske kig på tværs af bebyggelsen fra vej til park vil skabe en gennemsigtig, grøn og imødekommende struktur, som fletter by og havn sammen. Adgangen for biler til bebyggelsen sker fra syd. Parkering sker primært under bebyggelsen.

Bebyggelsen fremstår i varierede højder fra 3 – 7 etager, hvilket vil skabe en varierende og oplevelsesrig struktur. Området vil både kunne rumme boliger, liberalt erhverv, parkeringshuse samt bydelscenter med dagligvarebutikker, restaurant, mv. Området kan betragtes som en ny destination på Nordhavnen, og det kan blive et mål for mange mennesker, hvilket kan understøtte den vigtige destinationen ved kanalens vestlige del og havnebassinet.

 

Delområde 3

Kanalkvarteret strækker sig langs hele den nye kanals nordlige bred. Her forholder bebyggelsesstrukturen og skala sig til mennesket og nærheden til vandet. Derfor vil området også være karakteriseret som et sted hovedsageligt tænkt til beboelse.

Bebyggelsen orienterer sig omkring kanalen og kiggene til den. Længst mod vest forholder husene sig direkte til den – bygningerne ligger vinkelret på den og krager ud over kanten. Disse huse vil række ud i selve kanalen, og dermed understrege den tætte kontakt imellem bygninger, boliger og vand. Under bygninger kan etableres et landskab af træplatauer i tæt kontakt med vandoverfladen, til ophold, isætning af kajakker mv. Her er der mulighed for at bruge vandet aktivt som beboer i området.

Mod øst kan den stramme struktur opløses yderligere, og mulighederne for læ, sol og beboerfællesskab prioriteres højere. Bygningerne kan eksempelvis opføres som klyngebebyggelser der organiseres omkring et fælles gårdrum. Via grønne strøg er der forbindelse til kanalen.

Kanalbyen er disponeret med en tæthed og højde på 3-5 etager. Mod nord , hvor en grønning adskiller området fra bebyggelsen langs Strandpromenaden, kan bygningerne være højere.

Bebyggelsen giver mulighed for at integrere kanalstrukturen helt ind i området. Det vil sige, at de to nord/syd gående grønne strøg mod kanalen kan implementeres som kanalanlæg.

 

Delområde 4

Langeliniebyggeriet er beliggende direkte ud mod fjorden som afslutning på hele Nordhavnen. Eksisterende boligbebyggelse fremstår som en markant kantstruktur, orienteret mod vandet. Parkeringsplads og adgang til boligopgange sker mod vest.

Delområde 5

Delområde 5 danner overgang mellem karrebyen i delområde 1 og den høje og markante bebyggelse i delområde 6 og skal som dette markerede havneområdet primære nye destination ved vandet, hvor kanalen og havnebassinet mødes. I delområdet kan der etableres en ny lille "scene" på vandet i form af en stor træbro eller decideret nyt land der skyder sig ud i havnebassinet, 

Fælles for Delområderne 6, 7, 8 og 9:

Delområderne 6, 7, 8 og 9 udgør tilsammen Havneøen og tilgrænsende vandområder. Havneøen fremkommer efter etablering af kanalen gennem Nordhavnen. De overordnede rammer for Havneøen skal kunne rumme mange forskellige typer af typologier og bygningsstrukturer. Her skal der både være plads til nye boligbebyggelser samt eksisterende servicebygninger, sejlklubber og skurby. Øen sammenbindes af et enkelt og ensartet vejnet samt promenadestruktur, som holder sammen på mangfoldighed og variation  i de blandende bebyggelser. Omkring Sejlklubben bevares eksisterende træpromenader og omfanget udvides til at strække sig helt mod den nye kanal mod nord og på sigt delområde E mod vest.

Øen er placeret i en sammenhæng som er meget varierende mod de 4 verdenshjørner. Mod nord vil kanalens liv og nærhed til vandet præge miljøet og kvarteret. Mod øst har man lystbådehavnen, den nye fjordø og fjorden, mod syd havnebassinet og lystbådehavnen, og mod vest den tætte by. Promenaden langs kanalen og havnebassinet er en direkte forlængelse af Midtbyforbindelsen samt Havnebyens promenade. Adgangen til øen sker her via en fodgængerbro på tværs af havnekanalen.

Nærheden til kanalen og vandet er meget karakteristisk her. Fra promenaden skaber træelementer og trapper adgang ned til vandspejlet, således at man har mulighed for at isætning kajakker, dyppe tæerne eller fange krabber fra broerne.

Områdets menneskelige karakter og fremtoning forstærkes af et grønt landskabsbånd imellem kanalpromenade og fremtidig bebyggelse. Dette grønne element giver lys, sol og luft til aktiviteterne langs kanalen, således at det bliver et meget attraktiv sted for hele Horsens by og Nordhavnens beboere.

I mødet mellem promenaden og det grønne landskabsbånd skabes opholdszoner og lommer, hvor der etableres læ og plads til opbevaring af kajakker, redningsveste mv.

Promenaden mod syd præges i høj grad af lystbådehavnen samt havnebassinets skala. Her er kontakten og nærheden til vandet meget anderledes end mod kanalen. Mod vandet skaber træbroer og fortøjninger overgangen imellem promenade og havn, men man fornemmer alligevel det store rum imellem Nord og Sydhavn. Promenaden fremstår præcis og med et stramt bevægelsesforløb langs kanten. Der skabes dog lommer og læ zoner i plinte og via beplantning, således at promenaden er imødekommende, selv på en blæsende dag.

I forbindelse med eksisterende værft og ny servicekaj etableres der slæbested til isætning og optagning af mindre både.  Desuden etableres der her areal til parkering af biler og bådtrailer. Herudover er der grønne arealer til arrangementer eller fladeparkering ved sejlklubberne samt ved jollehavnen. Langs Jens Hjernøes Vej gives der desuden plads til parallelparkering langs vej.

Den fremtidige bebyggelse på Havneøen vil, i modsætning til Nordhavnens øvrige urbane bebyggelse, have en mere opbrudt og landskabelig karakter. Her placeres bygninger som solitære elementer på øen, med baser til parkering og højvandsikring. Strukturen fremstår højest og mest tæt mod vest og byen, mens den åbner sig mere op mod øst og fjorden.

Særligt for Delområde 6

Delområde 6  er en del af Havneøen, men fremstår i udtryk og karakter som et selvstændigt kvarter og byområde på havnen. Man befinder sig midt imellem havnebassin, kanal og fjord. Her midt i havnebassinet fornemmer man hele havnerummet. Her er der et direkte kig ind til Havnetrekanten, samtidig med at man fornemmer fjorden og det bakkede landskab der omkranser fjorden.

Pynten bliver et markant pejlemærke på havnen med mange udadvendte funktioner, som skal gøre det til et vigtig mødested for alle, og et støttepunkt på turen ad Havnepromenaden mellem byen og lystbådehavnen. Placeringen er meget central og synlig fra det meste af Nordhavnen. Herudover vil bebyggelsens tæthed og højde skabe karakter og tyngde. Bebyggelsen fremstår som en samling af huse omkring en plint med parkering. Længst ude mod havnebassinet placeres en bygning, med karakter af tårn. I højde og skalaforhold vil bygningen danne en samhørighed med ”Geiserne” på Havnetrekanten og byens høje huse. Omkring tårnet etableres et promenadedæk, som er træplatauer i forskellige niveauer. Disse niveauer giver adgang til vandet, således at man i havnebassinet har mulighed for at komme helt ned til vandoverfladen.

Pynten har vejadgang via havneøen og broforbindelserne fra kanalbyen. Fra Havnebyen skabes adgang for gående og cyklister via promenadebroen som forbinder fastland og øen.

Pyntbebebyggelsen vil indeholde både boliger, liberalt erhverv samt restaurant og  cafe. og enkelte butikker. Områdets bebyggelse har varierede højder fra 5-12 etager samt tårnet på 20 etager.

Særligt for delområde 7

Delområde 7 er omfattet af et forslag til lokalplan, som udlægger området til boligbebyggelse, bestående at i alt ca 8o lejligheder i 6 teglklædte enheder i op til 6 etager, placeret på parkeringsplinte, der fremstår som en del af en naturpræget grønt varieret terræn. Arealerne langs havnen er udlagt til offentlig promenade med opholdmuligheder. Området ligger generelt i kote 1.8, fordi  Havnenøen ikke indgår i højvandssikringen af midtbyen og fordi nærheden til vandet prioriteres højt. Der vil således være en lille risiko for oversvømmelser af terræn, hvorimod nybyggeri skal have en mindste gulvkote på 2,6 m.

Særligt for delområde 8 

Delområde 8 udgør en del af havneøen nær kanalen, og bebyggelsen skal tilpasses havneøens uformelle karakter og den lille skala som er ønskelig for at sikre den vigtige promenade langs kanalen vil være attraktiv for offentlighedens færdsel og ophold. Bebyggelsen tænkes i lighed med delområde F at indeholde plinte med parkering

Særligt for delområde 9

Delområder 9 omfatter den del af Havneøen, der i dag primært anvendes af sejl- og bådeklubberne på lystbådehavnen. Endvidere omfatter den tilgrænsende dele af søterritoriet samt kanalen, som efter etablering også overgår til søterritorium. Såvel sø- som landområder vil præges af det varierede liv som udfolder sig på en levende lystbådehavn, suppleret med gradvis flere muligheder for aktiviteter for såvel organiserede søsportsfolk som den enlige kajakroer og familien der vil på oplevelsespicnic ved kanalkanten. Der udlægges fleksible arealer, som er nødvendige for afholdelse af klubbernes stævner, og som på andre tidspunkter kan anvendes som lokalitet eller støttepunkt for alle typer af arrangementer, som naturligt hører hjemme i nærheden af vandet. I begrænset omfang er der mulighed for nybyggeri som understøtter sejlernes behov og stedets potentiale som alle interesserede borgeres udflugtsmål og kulisse for aktiviteter.

Inden for delområdet ligger Fiskerhusene, som er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø i Kommuneplanen.

Delområde 10

Længst mod øst, helt ude i fjorden placeres, en ny ø for søsport, havnebad, vinterbadeklub og alment friluftliv og naturiagttagelse. Et udflugtsmål - med uhindret udsigt over det smukke fjordlandskab. Øen etableres med jord fra udgravningen af kanalen, og den vil beskytte lystbådehavnen mod fjorden. Samtidig giver den besøgende mulighed for at komme helt ud på kanten mellem by og fjord. Her hvor man rigtigt kan mærke vejr og vind, højvande og bølgebrus. Her kan man også opleve det frie kig mod den blikstille fjord samt spejlingerne af det omkringliggende bakkelandskab. Dette er yderste led i bevægelsen fra by til havn. Herfra kan man ikke komme længere ud og væk fra byen.

Brændingen forbindes til Havneøen via en bro, som giver adgang til bil- og godstransport. Øen indrammes af stenmoler og spunsvæg i varierende højder – nogle steder så lavt, at dele af øen af og til oversvømmes. Brændingens lidt rå karakter understreges af de grove materialer: stål, beton, sten og naturlige lave vækster. Mod nord knækkes betonbelægningen ned mod vandoverfladen, den skrånende flade gør det muligt at sætte mange både i vandet hurtigt, samtidig fortælles historien om vandets vandring mellem høj- og lavvande.

Havnebad, moler kan etableres som anlæg helt eller delvis med træoverflader, som kontrast til den ind imellem store og voldsomme fjord. Her er desuden mulighed for etablering af eksempelvis træbygninger til at facilitere søsportsfolk og badende.

Delområde 11

Langelinieanlæggets enkle træk: græsfladen mod fjorden med cirkulære og ovale egelunde er et vigtigt og bevaringsværdigt landskab i byen og giver plads for en unik fjordudsigt som er kendt af alle trafikanter i byen. Den relativt åbne karakter kan med fordel forstærkes, bl.a. ved at reducere i underbeplantningen mod vejen. Anlæggets tilgængelighed udvides med faste grusstier, der skaber adgang til en påtænkt badestrand og badebroen samt eksisterende og nye aktivitet, leg og opholdspladser i anlægget. Områdets værdi for byens befolkning kan øges ved at etablere godt indpassede og formgivne faciliteter som kiosk, toiletbygning om omklædningsrum.

 

 

Grøn og blå struktur

Nordhavnens grønne og blå struktur

Nordhavnens nye bystruktur binder det nye byområde på havnen op på byens eksisterende grønne struktur. Nye grønne kiler og stiforbindelser kobles på Langelinieanlægget, Hospitalsparken, Østre Kirkegård og Carolinelund og skaber sammenhæng i byens overordnede rekreative struktur.

De blå byrum binder byen sammen langs vandet med promenader og pladser langs havnebassinet og kanalen. De blå byrum skaber nærhed til vandet og havnekarakter.

Generelt beplantningsstrategi

På den gamle industrihavn var beplantningen ikke fremherskende. Her skulle havnen primært være funktionelt industriområde. Med Nordhavnens nye status som beboelses- erhvervs-, kultur- og fritidsområde er kravene nogle andre. Beplantningen skal være med til at skabe smukke, rare rum at opholde sig i samt fungere som helhedsskabende element langs veje, promenader, pladser og grønne parker. Beplantningen er med til at skabe forløb, fikspunkter og være formidlende ift. bygninger, identitet, mikroklima og årstiderne.  Beplantningen skal samtidig tilrettelægges således de enkelte delområders iboende karakter og stemning fastholdes og understøttes.

I kraft af den kystnære situation bør arter, som i deres naturlige vækstmiljøer, relaterer sig til kystnære / fugtige områder udgøre en del af de arter, der repræsenteres fremover i området. Derudover skal forskellige træarters egenskaber og karaktertræk udnyttes både funktionelt og æstetisk i de enkelte delområder.

Træerne skal generelt være med til at sikre mikroklimaet i byrummene mellem bygningerne. Træerne er nødvendige for at mindske de gener der opstår i form af turbulente vinde. Der skal vælges træer som kan tåle vind og varierende sol/skygge forhold iht deres specifikke placering i området. Placeringen af træerne bør afstemmes med vindforhold, således der sikres optimale mikroklimaforhold mellem bygningerne.

Der bør desuden generelt tages hensyn til biodiversitet og artsmangfoldighed, således naturværdien øges og effekten af sygdomsangreb på enkelte sorter mindskes.

Beplantningsplaner bør så vidt muligt udformes med henblik på, at træer og buske fremstår i deres naturlige vækstform, så drift og pleje reduceres og således at mennesker og dyr får størst muligt udbytte af frugt og bær.

Strandpromenaden

De eksisterende allé træer langs Niels Gyldings Gade og Strandpromenaden giver en smuk og grøn adgang til byen og havneområdet. Strandpromenaden bør i en fremtidig og udvidet udgave tilgodese tilstrækkelige pladsforhold til allétræer langs den sydlige side af vejen, eller der sikres plads til træer eller trægrupper foran eller imellem nybyggeriet på Nordhavnen, således det grønne gennemgående træk kan bevares. Mod nord er bl.a. villahavernes beplantning med til at skabe en grønne elementer langs vejens nordside.

Langs Strandpromenaden skaber grønne kiler og åbninger mellem ny bebyggelse sammenhæng på tværs til de grønne områder mod nord og på langs til Langelinieanlægget, der åbner op mod fjorden. Tværgående stier og mindre aktivitets- og opholdslommer mellem variererede lunde med bl.a. eg, røn og tjørn supplerer den eksisterende struktur.

Langelinieanlægget

Langelinieanlæggets enkle træk – græsfladen mod fjorden med cirkulære og ovale egelunde kan med fordel forstærkes ved at rydde op i underbeplantningen mod vejen. Anlæggets tilgængelighed udvides med faste grusstier, der skaber adgang til den udvidede bystrand og badebroen samt eksisterende og nye aktivitet-, leg- og opholdspladser i anlægget.

Grønningen

I overgangen mellem delområderne 2, 3 og 4  udlægges arealer til en grønning,  en indre grøn rygrad, der forbinder Nordhavnens nye individuelle kvarterer med hinanden og knytter det nye byområde op på den eksisterende rekreative struktur.

Stier, der forbinder på tværs og skaber direkte adgang fra de enkelte boligenheder til fælles lege- og aktivitetspladser samt grill- og opholdspladser, der ligger godt placeret mellem varierede og mangfoldige lunde af træer.

Området kan endvidere anvendes til opsamling af regnvand i forbindelse med skybrudshændelser. Grøfter og lavninger med pil og elletræer samt vand- og tørketolerant bredbeplantning håndterer områdets regnvand på overfladen og giver karakter til grønningen.

Veje og stræder

Langs nye primære veje etableres beplantninger med lysåbne bytræer. Det kan være robuste sorter af ask og pil som f.eks. amerikansk ask og sølvpil. Generelt skal det sikres at træerne får de rette vækstbetingelser med tilstrækkeligt jordvolumen og rodvenligt bærelag, de steder hvor belægningen slutter tæt op til beplantningen. Træerne skal i nødvendigt omfang være opstammede af hensyn til oversigtsforholdene for trafikanter.

Promenader og pladser

Beplantning på promenader og pladser langs havnebassinet og kanalen skal være af en karakter, der understreger havnekarakteren. Bede med græsser og siv i varierende højde suppleret med græsflader til ophold understreger den maritime karakter. Bedene med græsser suppleres med karakterfulde træer som eks. fyr, hvidpil og sølvløn, hvor vindforholdene tillader det.

Private arealer

På arealer af mere privat karakter som fx højere beliggende gårdrum er friheden i forhold til udformning og beplantning større. De private arealer må gerne fremstå med mere havepræg - mere frodige, variererede og med blomstrende buske, stauder m.m.

De steder hvor træer og beplantning vil være ovenpå dæk skal dækket dimensioneres for trævækster. Jo større og mere vandkrævende planterne skal være, desto kraftigere og tungere skal den bærende konstruktion bygges.

Fugleperspektiv af 3D model af en mulig fuldt omdannet  Nordhavn i overensstemmelse med Rammelokalplanen

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer