Velkommen til Horsens Planportal
2016-1 - Rammelokalplan, Nordhavnen, Horsens

Kystnærhedszone


Efter Planlovens § 16, stk 3 og 4, stilles der særlige krav til redegørelsen til lokalplanforslag i kystnærhedszonen og den kystnære del af byzonen. Planområdet ligger primært i den kystnære del af byzonen, og der planlægges også for inddragelse af arealer af søterritoriet til byformål, primært i form af  rekreative anlæg. Ifølge planloven skal der redegøres for den visuelle påvirkning og store eller afvigende bygningshøjder skal begrundes.

Lokalplanens baggrund er, at Nordhavnen er et højt prioritet byomdannelsesområde i Horsens, der ønskes udviklet til en ny attraktiv bydel. Samtidigt ønskes etableret en ny ø til rekreative formål umiddelbart øst for den nuværende lystbådehavn. Lokalplanforslaget offentliggøres sammen med kommuneplantillæg 22-2013 for Nordhavnen.

Det er hensigten at markere den centrale del af Nordhavnen med et "landmark" i form af et højhus. Den planlagte bebyggelse vil blive op til 70 meter høj. Den vil påvirke kystlandskabet og byprofilen mod havnen, idet den kan ses fra store dele af byen og omgivelserne. Den øvrige del af bebyggelsen planlægges med maksimale højder, der ikke afviger væsentligt fra flere af de store bygningsvolumener og højder, der i dag findes på Nordhavnen. DanaFeeds højeste bygning er over 30 meter høj, mens Hornsyld Købmandsgårds er over 40 meter høj. Etagebebyggelse på havnetrekanten omfattet af lokalplan 2015-10, som er under udførelse, er ligeledes over 40 meter høj.

Den nye bebyggelse på Nordhavnen vil opleves visuelt i sammenhæng med den eksisterende byprofil og de terrænmæssige omgivelser. Terrænet i den nordlige del af byen nord for Nordhavnen rejser sig som en bakke på over 40 meter. Nordhavnen vil ikke opleves i direkte sammenhæng med den historiske bykerne eller bevaringsværdige bystrukturer. 

Den nye ø øst for lystbådehavnen vil fremtræde som en udbygning af den eksisterende dækmole. Øen vil inddrage et areal af fjorden og der vil være mulighed relativt lav bebyggelse til understøttelse af forskellige rekreative anvendelser af øen. De visuelle påvirkninger af kystlandskabet vil være begrænsede, og kan mindskes ved landskabelig bearbejdning af området og ved byggeriets udformning.   

Realisering af lokalplanen vil medføre en markant forbedring af offentlighedens adgang til kysten, idet der etableres rekreative promenader, opholdsarealer og  ved vandet.  Planerne hindrer ikke en videreførsel af Horsens Havn på Sydhavnen med havneerhverv, og strider ikke imod naturinteresser, jf. andre dele af redegørelsen.

De visuelle konsekvenser er uddybet i miljøvurderingen af planforslaget. De visuelle konsekvenser skal yderligere dokumenteres i efterfølgende lokalplaner.

 

Det inderste af Horsens Fjord med erhvervshavnen og  Horsens By i baggrunden, set fra Husodde.  

 

Fotomatch af  Rammelokalplanens mulige bygningsvolumener

 

 

 

 Langelinieanlægget og det inderste af fjorden set mod vest med erhvervshavnen og lystbådehavnen i baggrunden.

Fotomatch af Rammelokalplanens mulige bygningsvolumener og en ny ø øst for lystbådehavnen

 Nordhavnen  set mod vest fra Havnetrekanten. I bagrunden ses Horsens Fjord.

 

Fotomatch af Rammelokalplanens mulige bygningsvolumener

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer