Velkommen til Horsens Planportal
2016-1 - Rammelokalplan, Nordhavnen, Horsens

Øvrig planlægning

Skole- og institutionsforhold 

I området ligger en børneinstitution. Der påregnes ikke etableret yderligere skoler eller institutioner i området, men rammelokalplanen er ikke til hinder for nye institutioner, hvis behovet ikke kan dækkes af de eksisterende i og udenfor lokaplanområdet.

 

Kulturmiljø

Fiskerhusene ved lystbådehavnen er udpeget som værdifuldt kulturmiljø i Kommuneplan 2013. Inden for det udpegede område skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser i forbindelse med byggeri, herunder ombygninger, terrænændringer, beplantning eller etablering af tekniske anlæg mv. Kommuneplantillægget indebærer ingen ændringer i udpegningen eller konsekvenser herfor. 

Kulturhistoriske bevaringsværdier

Der er registreret tre bygninger med høj eller middel bevaringsværdi inden for planområdet: Strandpromenaden 2 (Nopa), J. Hjernøes Vej 6 (fejlagtigt registreret med SAVE vurdering 4, det korrekte er 7) og J. Hjernøes Vej 40 (lystbådeklub/restaurant nedrevet, jf. Lokalplan 10-2012).

Rammelokalplanen indebærer ingen ændringer i forhold til gældende retningslinje for bevaringsværdige bygninger eller i forhold til Masterplan - Horsens Havn 2010, der påpeger at det vil være positivt hvis visse industribygninger i den vestlige del af Nordhavnen kan finde fornyet anvendelse.

Trafikplanlægning

Færdsel med biler i nødvendigt omfang kan betragtes som en del af byens liv, men det er hensigten at reducere biltrafikken og satse mere på de bæredygtige transportformer, som kollektiv busbetjening og cyklen.  

En god kollektiv trafikbetjening af det nordlige havneområde planlægges bl.a. tilvejebragt ved en eventuel flytning af stoppesteder på Strandpromenaden til den gennemgående vejforbindelse igennem havneområdet således at den nye bydel får gode forbindelser til både bymidten og den kollektive trafikterminal  hvorfra der er gode forbindelser til  den øvrige del af Horsens og regionalt/nationalt.

Trafikplanlægningen for Horsens Kommune orienterer sig også mod en større anvendelse af cyklen som transportmiddel, specielt på de korte ture under 5 km. Derfor planlægges for en fortsat udbygning af stinettet og en yderligere sikring af cyklisterne og fodgængerne. De gode og sikre stiforbindelser er således integreret i de planlagte vejanlæg, separate stiforbindelser og promenader i havneområdet.

Lokalplanen reserverer plads til en fremtidig udvidelse af Strandpromenaden og Niels Gyldings Gade til fire spor, samt udbygning af krydsene hvor området tilsluttes. 

Natura 2000-områder og bilag IV arter

Nærmeste Natura 2000 områder er habitatområde H236 'Bygholm Ådal' ca. 8 km vest for Nordhavnen samt habitatområde H 52 fuglebeskyttelsesområde F36 'Horsens Fjord, havet øst for og Endelave' ca. 6 km øst for Nordhavnen. På baggrund af den store afstand til de internationale naturbeskyttelsesområder er det Horsens Kommunes vurdering, at det kan udelukkes, at projektet kan skade arter eller naturtyper, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000områderne.

Planområdet ligger i byzone og omfatter bebyggede og befæstede arealer. Det vurderes, at Horsens Nordhavn ikke er permanent opholdssted for individer eller populationer af terrestriske eller marine bilag IVarter.

Rammelokalplanen vurderes derfor ikke at kunne skade bilag IVarter.

Vandplaner

Der er ingen drikkevandsinteresser inden for rammelokalplanens område.

Planområdet ligger i vandområdeplanernes hovedvandopland 1.9 Horsens Fjord. Der er ikke i vandindsatsplan 20152021 mål eller initiativer for Horsens Fjord. De efterfølgende lokalplaner skal derfor overholde de til enhver tid gældende vandområdeplaner. Rammelokalplanen er ikke i strid med vandområdeplanerne.

 

 

Spildevandsplan 2012 - 2015

 

Området er separatkloakeret. Regnvand ledes til Horsens Havn evt. via sandfang eller anden rensemetode.

Der indarbejdes i fornødent omfang LAR løsninger til opsamling og håndtering af ekstreme regnvandshændelser. som led i klimasikring fastsætter lokalplanen mindste koter for overordnede veje og bebyggelse, som suppleres med specifikke krav til de enkelte bebyggelser i senere projektlokalplaner.

 

 

 

 

 

Tekniske anlæg

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Varmeforsyningsform afgøres i forbindelse med udarbejdelse af projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven.

Alle ejendomme inden for lokalplanområdet skal tilsluttes den kollektive varmeforsyning.

 

Vandforsyning

Området vandforsynes fra Horsens Vand A/S.

 

Kloakering

Området hører under Horsens Vand A/S.

Renovation

Ved bolig og erhverv:

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring.

For boligerne skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for husholdningsaffald”.                     

I bymæssige områder, etagehusbebyggelser mv. kan vælges nedgravede affaldsbeholdere. Inden etableringen påbegyndes skal udformningen og tilkørselsforholdene i givet fald godkendes af Horsens Kommunes afdeling for Affald og Trafik. 

For erhvervet skal renovationen overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for erhvervsaffald”.       

Jordbalance

Inden for lokalområdet skal der så vidt muligt etableres jordbalance. Det vil sige at overskydende jord, som følge af tiltag inden for lokalplanområdet, skal deponeres og anvendes inden for området.

 

Jordforurening

Planområdet er kortlagt efter jordforureningsloven og der skal søges kommunen særskilt tilladelse efter lovens §8 i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde. Tilladelsen skal sikre at det planlagte bygge- og anlægsarbejde er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlig og at forurenet jord håndteres hensigtsmæssigt i forhold til kommende udnyttelse af grundene. Planens muligheder for kanal og parkering under terræn kan medføre problemstillinger vedr. afstrømning af grundvand og udsivning af stoffer til vandmiljøet.

Jordforureningernes mulige konsekvenser for vandmiljøet belyses i miljøvurdering af planerne. Der henvises til Miljørapporten.

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer