Velkommen til Horsens Planportal
2015-8 - Centerområde, Sønderbrogade, Horsens

Tilladelser fra andre myndigheder

Å-beskyttelseslinje

Bygholm Å er registeret med en å-beskyttelseslinje på 150 meter fra vandløbet. Inden for beskyttelseslinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende, beplantes eller ændres i terrænet.

Realisering af lokalplanen forudsætter, at Horsens Kommune dispenserer fra å-beskyttelseslinjen.

Trafikregulering

Eksisterende ind- og udkørsler nedlægges og der kan indrettes 2 overkørsler til området som vist på kortbilag nr. 3, idet der samtidig gennemføres ændring af Sønderbrogade således at der etableres venstre- og højresvingsspor for trafikbetjening af den nordligste overkørsel. Ved den sydligste overkørsel forbydes venstresving fra Sønderbrogade.

Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., Der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (Færdselslovens § 100).

 

 

 

Museumsloven

Horsens Museum skal kontaktes inden anlægsarbejdet påbegyndes, for at give museet mulighed for at foretage arkæologiske prøvegravninger til vurdering af om der er skjulte fortidsminder, som skal udgraves. Der skal derfor afsættes tid til, at museet kan nå at foretage disse undersøgelser, inden jordarbejde påbegyndes. I henhold til Museumslovens § 27, stk. 2 og 3 Skal anlæg og byggeri standses, hvis der under jordarbejde findes grave, gravpladser, bopladser, ruiner eller andre jordfaste fortidsminder, og Horsens Museum skal underrettes om fundet.

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og tv-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område.

I lokalplanens bestemmelser oplyses om servitutter der vil blive søgt ophævet i forbindelse med lokalplanens vedtagelse.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer