Detailhandel

Efter Planlovens § 16, stk. 6, skal der i redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.

Lokalplanen udvider området til butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Butiksstørrelsen kan være op til 15.000 m², dog kun 1000 m² i den nordlige del af området, som har mindre grundstørrelser. Der er endvidere mulighed for op til 200m2 til dagligvarer (kiosk) i forbindelse med tankstation.

Ny bebyggelse til detailhandel vil blive underlagt krav til arkitektonisk kvalitet og etablering af beplantning, hegn mv, som er gældende som lokalplanens øvrige nye bebyggelser og anlæg. Bebyggelse med facader mod de gennemgående veje Vejlevej og Vestvejen er desuden reguleret at Lokalplan 150-2013 Skilte og Facaderegulering. Ved etablering af butikker stilles krav om anlæg af parkeringspladser i henhold til kommunens parkeringsnorm, således at der ikke er behov for parkering i boligområderne. Det skønnes, at trafikafviklingen kan ske
trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Etablering af butikker vurderes ikke at medføre væsentlig påvirkning af boligbebyggelser eller anden støjfølsom anvendelse, idet butikkerne er underlagt de gældende støjgrænser, jfr kommuneplanen.

Samlet vurderes det at butikkerne vil bidrage positiv til bymiljøet.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer