Vedtaget

Baggrund & formål

Hvad er en lokalplan?

Lokalplanen er det led i planlægningen, der udtrykker de konkrete rammer for realisering af de mål, der er indeholdt i kommunens overordnede planlægning - Kommuneplanen.

En lokalplan er en detaljeret fysisk plan, som fastlægger et områdes anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, samt veje, stier, friarealer mv. inden for lokalplanens område. Ifølge Lov om planlægning kan Byrådet altid beslutte at tilvejebringe en lokalplan. Desuden siger loven, at Byrådet skal udarbejde en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder. Hensigten hermed er at sikre en sammenhæng i planlægningen. Inden Byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i minimum 8 uger. Formålet med offentliggørelsen er, at borgerne skal kunne forholde sig til lokalplanen og eventuelt fremkomme med bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser.

Når Byrådet har behandlet borgernes synspunkter, kan lokalplanen vedtages endeligt, hvorefter den kan ses på plansystemdk.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere i området.

En lokalplan hindrer ikke, at eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen består bestemmelser, redegørelser og geografiske udpegninger.

Bestemmelserne udgør den lovmæssige del af planen, mens redegørelsen beskriver baggrund, formål med planen og uddyber hvad der menes med de enkelte bestemmelser.

Baggrund

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra ejeren af ejendommen Ravnebjerget 1a i Søvind. Ejendommen omfatter matr.nr. 5a Søvind By, Søvind som ligger midt i Søvind by, et areal som vil være naturligt at udlægge til boligformål i stedet for at drive det som landbrug, som det hidtil har været. 

Ejeren har afviklet landbrugsproduktionen på ejendommen matr.nr. 5a Søvind By, Søvind der ligger i Søvind by, hvilket giver mulighed for at etablere nye boliger centralt i Søvind by.

Omdannelsen af området fra landbrugsejendom til boligformål i byzone er lokalplanpligtigt. Lokalplanen er en del af udvalgsplanen for 2014 for Teknik og Miljøudvalget.

Lokalplanens formål

Formålet med lokalplanen er, at sikre, at arealet i Søvind ændrer status fra landbrugsareal til byzoneareal til boligformål. Samtidig er det vigtigt at sikre gode stiforbindelser og grønne områder til områdets beboere. 

Lokalplanen skal ligeledes sikre de miljømæssige forudsætninger for at sikre de fremtidige boliger mod eventuel støj fra Søvind Mejeri, som ligger umiddelbart syd for lokalplanområdet.

Til venstre ses Ravnebjerget, som er den vej, hvorfra der skal etablers vejadgang til lokalplanområdet.

Til højre ses den eksisterende sti, det går fra Haldrupvej mod nord.

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer