Vedtaget

MyGeoCloud - Online GIS - Store geographical data and make online maps - WFS and WMS


bn alle Luk alle

Bestemmelser

I henhold til lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 om planlægning med senere lovændringer fastlægges hermed følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det er formålet med lokalplanen at:
 
1.1fastlægge rammer for områdets anvendelse til åben-lav og tæt-lav helårsboliger samt tilhørende grønne friarealer.
 
1.2 sikre vejadgang til boligerne indenfor lokalplanområdet.
 
1.3sikre stiforbindelser med offentlig adgang gennem området.
 
1.4sikre mulighed for at nedrive de eksisterende bygninger i området.
 
1.5overføre lokalplanområdet til byzone.
 
2.1Lokalplanområdet afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter en del af følgende matr. nr.:
 
5a - Søvind By, Søvind, samt alle parceller, der efter den 1. oktober 2014 udstykkes fra den nævnte ejendom.
 
2.2Lokalplanområdet ligger i landzone og bliver med nærværende lokalplan overført til byzone.
 
2.3 Lokaplanområdet inddeles i delområderne 1, 2 og 3.
 
 
Området ligger som en lomme i landzone midt i Søvind by og skal overføres til byzone for at kunne udnytte området til boligformål. 
3.1 Lokalplanområde kan anvendes til helårsboliger, grønne friarealer, regnvandsbassiner, samt veje og stier.
 
3.2 Der kan indenfor området indpasses nødvendige mindre bygningsanlæg til fællesforsyningsanlæg m.m.
 
3.3Der kan på den enkelte ejendom drives virksomhed inden for miljøklasse 1. Virksomheden skal være af en sådan art, at den almindeligvis kan udføres i beboelseslejligheder eller beboelseshuse. Det er en betingelse, at virksomheden drives af den der bebor ejendommen, at virksomheden drives på en sådan måde, at karakteren af villa ikke forandres, eksempelvis ved skiltning eller lignende og at virksomheden ikke medfører behov for mere parkering, end der er plads til på den pågældende ejendom.
 
For delområde 1 gælder
3.4.1Delområde 1 må kun anvendes til åben-lav enfamiliehuse.
 
For delområde 2 gælder
3.5.1Delområdet må anvendes enten til åben-lav eller tæt-lav boligbebyggelse.
 
For delområde 3 gælder
3.6.1Området skal anvendes til grønt rekreativt formål.
 
3.6.2Derudover kan der indenfor området etableres et regnvandsbassin.
 
 
Området skal fremstå med karakter af boligområde til enten åben lav eller tæt lav bebyggelse. Derfor kan der ikke gives tilladelse andre anvendelser end de ovenfor nævnte.
4.1Arealer til tekniske anlæg kan udstykkes som sokkelgrund +1,5 meter hele vejen rundt herom.
 
For delområde 1 gælder
4.2.1Grunde til åben-lav skal have en størrelse på minimum 700 m2.
 
For delområde 2 gælder
4.3.1Grunde til tæt-lav boligbebebyggelse skal have en størrelse på min 400 m2.


4.3.2Grunde til åben-lav skal have en størrelse på minimum 700 m2.
 
 
Dette er for at sikre muligheden for etablering af mindre tekniske anlæg til området, hvis dette bliver nødvendigt.
5.1 Der skal etableres vejadgang til lokalplanområdet fra Ravnebjerget efter principperne som er vist på illustrationsplanerne.

5.2Veje og stier anlægges som private fællesveje.

5.3Veje og stier skal tilpasses det naturlige terræn.

5.4Det samlede udlæg til kørebane og rabat skal som minimum være 8 meter. Kørebanen skal etableres i fast belægning på minimum 5,5 meter, mens kanter og rabatter skal udføres i græs og græsarmering.

5.5 Vejene udformes som stilleveje.

5.6Boligvejene skal afsluttes med en vendeplads jf. Vejreglerne.

5.7Der skal anlægges 3 mindre stierforbindelser, 2 til den eksisterende sti vest for området og en til Haldrupvej. Disse stier udlægges i minimum 4 m bredde og befæstes i min 2 m bredde efter principperne på illustrationsplanerne.

5.8Der skal etableres en øst-vestgående trampesti gennem området (mellem Ravnebjerget og den eksisterende sti vest for området), som offentligheden har adgang til efter principperne på illustrationsplanerne.

5.9Belysning på veje og de 3 befæstede stier skal udføres som parkbelysning rettet mod terræn. Den øst-vestgående trampesti skal ikke belyses.

5.10Der må kun etableres én overkørsel til hver parcel. Der må ikke være direkte vejadgang fra de tilgrænsende grunde/parceller til Ravnebjerget.

5.11Opkørsler til den enkelte parcel skal, hvis dagrenovationen ønskes afhentet på ejendommen, udformes så den overholder de stillede krav jf. kommunens regulativ for husholdningsaffald.
 
Områdets interne veje og stier skal fremstå som stilleveje (max 15 km/h), med mulighed for leg og ophold efter vejloven regler. Dette kan være med til at skabe større fællesskab og sammenhæng internt i boligområdet. Se desuden afsnittet Lokalplanens Indhold. Kørsel i området må kun ske med meget lav hastighed og der må derfor ikke ske adskillelse af gang- og kørearealer (dog gerne i belægningsskift). Parkering må ikke ske uden for særligt afmærkede pladser (excl. cykler, motorcykler, knallerter). 

Kanter og rabatter udformes med i græs og græsarmering for at sikre et grønt udtryk i boligområdet.

Der skal etableres vendepladser i området, for at sikre renovationsbiler og lignende kan vende ubesværet i området jf. Vejreglerne.

Det er samtidig vigtigt, at der etableres en god offentlig stiforbindelse mellem den eksisterende nord-sydgående sti i lokalplanområdet vestlige kant og Ravnebjerget.

Belysningen skal udføres som parkbelysning, for at sikre karakteren af at veje og stier er en del af opholdsarealerne i området.
 
6.1Der skal etbaleres 2 parkeringpladser pr. bolig ved åben-lav boligbebyggelse.
 
6.2Der skal etableres 1 parkeringsplads pr. bolig ved tæt-lav, og derudover skal der etableres ½ parkeringsplads pr. bolig som gæsteparkering indenfor det tæt-lave boligområde.
Gæstepladserne i et tæt-lav område kan indgå i fællesvejene (opholds- og legeområderne), hvis de markeres med opstribning, belægningsskift, markeringssøm el.lign.
 
 
Det er vigtigt, at lokalpalnen sikrer, at der er tilstrækkeligt med parkeringsfaciliteter i området. 
7.1 Alle forsyningsledninger skal udføres som jordledninger.
 
7.2Opholds- og fri arealer kan belyses, men hvis de belyses skal det være med parkbelysning rettet mod terræn.
 
Dette er for at sikre områdets samlede visuelle udtryk og karakter set i sammenhæng med de omkringliggende boligområder og landskab.
 
Belysningen på opholds- og friarealer bør kun rettes mod terræn, for at sikre trafikkanter og naboer mod at blive blændet.
8.1Området eksisterende beboelses- og driftsbygninger må gerne fjernes.
 
8.2Ny bebyggelse må ikke opføres i mere end to etager.
 
8.3Ny bebyggelse skal tilpasses det naturlige terræn.
 
8.4Terrænregulering må ikke overstige +/- 0,5 meter.
 
8.5Der må ikke terrænreguleres med støttemure mod boligveje, hvis støttemuren måler mere end 0,5 meter i højden.
 
8.6Den nye bebyggelses samlede højde må ikke overstige 8,5 meter og facadehøjden må ikke overstige 7,5 meter.
 
8.7Der må ikke etableres nogen former for bebyggelse indenfor de naturbeskyttede arealer i området.
 
 
Der må ikke bygges i mere end to etager og 8,5 meter, fordi boligområdet skal passe ind i den eksisterende skala i byen men også fordi området ligger indenfor kystnærhedszonen og den sydlige del af lokalplanområdet ligger indenfor kirkebyggelinjen for Søvind Kirke.
 
Ny bebyggelse skal tilpasses det naturlige terræn for at sikre uhensigtsmæssige terrænreguleringer mod naboer. Hvis naboer er enige om at terrænregulere med støttemur i skel kan dette være en løsning.
9.1Beboelsesbygningens facader skal udføres i ensartede materialer i farver dannet af sort, hvid og jordfarver.
 
9.2Sekundære bygninger som garage/carport, skure og lignende kan udføres i andre materialer end beboelsesbygninger.
 
9.3Facader kan begrønnes med beplantning. 
 
9.4Taghældningen på bygninger i 1 etage skal være mellem 0o og 45o. Bygninger i to etager skal have en taghældning mellem 0o og 15o.
 
9.5Facader og tagflade skal etableres med ikke reflekterende/blændende overflader. Vinduer er undtaget fra bestemmelsen.

9.6 Der må etableres solvarme- og solcelleanlæg, hvis disse udføres med antirefleksbehandlet overflade og hvis de orienteres således at de ikke blænder naboer i området.
 
9.7Skiltning og reklamering, udover almindelig navne- og nummerskiltning, må ikke finde sted. Der kan dog tillades et enkelt mindre skilt, hvis der i boligen drives en lovlig virksomhed efter § 3.3.
 
9.8Der må ikke opsættes radio- eller tv-antenner udendørs.
 
 
Bebyggelsens ensartedhed og farve er afgørende for områdets samlede udtryk, hvorimod der godt kan etableres bygninger i forskelligeartede materialer, når blot den enkelte bygning fremstår ensartet, det vil sige at facade ikke beståer af mere end to typer materialer udoverv vinduer og døre.


Ved vurdering af reflekterende/blændende overflader kan der henvises til NCS skalaen, som opererer med glansgrader mellem 0 og 100, hvor 0 svarer til den helmatte overflade og 100 svarer til en maximalt højglans overflade. Facade- og tagmaterialer bør have en glansgrad på højst 20.


Taghældningen bør ikke overstige 450 for en etages byggeri, da dette vil opleves fremmed i forhold til områdets nabobebyggelser. To etagers byggeri må ikke have en større hældning end 150 for at undgå udnyttelsen af loftsrummet på en toetagersbygning. Dette er blandt andet for at sikre naboer mod indbliksgéner, men også for at sikre karakteren af området, som et område til énfamilieboliger. 
 
Et mindre skilt, er et skilt der ikke overstiger en størrelse på 0,6 x 0,3 meter.
 
Radio- og tv-antenner skæmmer områdets visuelle karakter, hvorfor disse ikke må opsættes indenfor området.
10.1Der skal etableres en støjmur eller et støjhegn i naboskel mod syd mod mejeriet. Støjmuren/hegnet kan begrønnes.
 
10.2Arealet mod sydvest der beskyttet af naturbestyttelseslovens §3 skal bevares og friholdes for alle former for bebyggelse, belysning veje og stier og lignende.
 
10.3Der skal indenfor området sikres beplantning med enkeltstående træer og grupper af træer på de fælles opholds- og friarealer.
 
10.4Der kan etableres et regnvandsbassin indenfor lokalplanområdet i delområde 3, som en del af et fælles grønt friareal.
 
Støjmuren/hegnet skal etableres, for at sikre, at boligerne indenfor lokalplan området ikke påvirkes væsentligt at støj fra mejeriet. En begrønning af muren vil styrke den visuelle sammenhæng med lokalplanens fremtidige boligområde.
 
Beplantningen er en vigtig del af den samlede oplevelse, som man får af boligområdet både som beboer og besøgende. Beplantningen hjælper samtidig med at skabe rum på områdets ophold- og friarealer.
 
Etableringen af et regnvandsbassin i delområde 2 er nødvendig for at håndtere områdets regnvand, men samtidig vil det kunne indgå som et rekreativt element på områdets fællesarealer.
11.1Før ny bebyggelse tages ibrug skal veje og stier i §5 og parkering i § 6 være etableret.
 
11.2Før bebyggelse i området kan tages i brug, skal den seperatkloakeres og tilsluttes den kollektive spildevandsforsyning.
 
11.3Før ny bebyggelse tages ibrug skal regnvandsbassinet i §10 være etableret.
 
11.4Før ny bebyggelse tages ibrug skal der sikres varmeforsyning af boligerne.
 
11.5Før ny beyggelse tages ibrug skal den forsynes med vand fra Søvind Vandværk.
 
11.6Før ny bebyggelsen kan tages ibrug, skal det dokumenteres at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser er overholdt. Der skal etableres en støjskærm i skel mod syd.
 
11.7Før ny bebyggelse tages ibrug skal beplantning og belysning i overensstemmelse med §5, §7 og §10 være etableret.
 
 
Bestemmelser om tilslutning til forsyningsfaciliteterne er altafgørende for om boligen er beboelig, derfor skal disse sikres inden bebyggelsen tages ibrug. 
 
Den individuelle varmeforsyning skal ske ved hjælp af fossilfri varmekilde som f.eks. varmepumper eller solenergi for at sikre, at Horsens Kommune på længere sigt opnår en fossilfri varmeforsyning.
 
Der skal støjafskærmes mod Søvind mejeri, der ligger lige syd for lokalplanområdet, for at boligerne ikke støjpåvirkes ud over det som Miljøstyrelsens vejledning foreskriver.
 
Belysning og beplantning skal være etableret for at beboerne får en sikkerhed for at disse elementer etableres i området.
12.1Der skal oprettes én grundejerforening, med medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanområdet. Hver bolig har én stemme på grundejerforeningens generalforsamling uanset om det er en åben-lav eller en tæt-lav bolig. 


12.2Grundejerforeningen skal desuden stå for driften af de grønne områder indenfor lokalplanområdet.


12.3Grundejerforeningen skal oprettes, senest når 2/3 af grundene er bebygget eller når Horsens Kommune kræver det.


12.4Grundejerforeningen skal, efter krav fra Horsens Kommune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grundejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.


12.5Grundejerforeningen har pligt til vederlagsfrit at tage skøde på fællesarealer, veje og stier, når disse er anlagt.

12.6Grundejerforeningens vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Horsens Kommune.
 
12.7Grundejerforeningens vedtægter skal indeholde en økonomisk fordelingsnøgle til vedligeholdelsesudgifterne til fællesanlæg blandt alle foreningens medlemmer.  
 
Der skal etableres grundejerforening indenfor området blandt andet for at sikre en oragnisation, der kan varetage driften af området fællesarealer, grønne områder osv.
13.1Private servitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen i henhold til planloven (planlovens § 18).
15.1Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge planloven kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser.
 
15.2Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg, der er indeholdt i planen.
 
15.3Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensation kan kun ske efter en skriftlig orientering af naboer m.fl., medmindre Horsens Kommune skønner, at dispensationen er af uvæsentlig betydning for de pågældende (planlovens § 19 og 20). Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved vedtagelse af en ny lokalplan.
 
15.4Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven.
http://lokalplaner.horsens.dk/dk/2015-5---boliger-ravnebjerget-soevind/2015-5---boliger-ravnebjerget-soevind.htm

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer