Velkommen til Horsens Planportal
2015-4 - Boliger, Coldingvej, Hovedgård

Andre planer & love

Miljøscreening

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse vil få væsentlig indvirkning på miljøet.

Afgørelse og begrundelse

Som hovedhensyn for afgørelsen har Teknik og Miljø valgt størrelsesorden af den generelle indvirkning af planens realisering på grundvandet, i sammenligning med den nuværende anvendelse til landbrugsjord.

Udlæggets store afstand til vandværksboringerne gør, at der ikke vurderes at være en direkte trussel for kildepladserne i området. Desuden vurderes den primære grundvandsressource under udlægget at være mindre sårbar end resultatet af statens grundvandskortlægning indikerer, da boringer i området viser, at der er 30-40 meter lerlag ovenpå de primære grundvandsmagasiner i området, og at vandet ikke viser tegn på påvirkning af overfladeaktiviteter.

Horsens Kommune har vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet den må antages ikke at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen heraf er truffet med hjemmel i lovens § 3, stk. 1, nr. 3.

 

Der er indført afværgeforanstaltninger i lokalplanen, i forhold til miljøscreeningen. 

Afværgeforanstaltningerne er :

Området seperatkloakeres, således at alt sanitært spildevand ledes ud af området.

Tagvand fra tage kan nedsives i faskiner, såfremt tagene ikke er lavet af bly, zink, kobber og tagpap.

Tagvand fra tage lavet af bly, zink, kobber og tagpap, kan nedsives gennem en vegetationsdækket jordoverflade, regnbede eller lign.

Regnvandsbassiner kan etableres, såfremt de udføres med en tæt membran. Ved tæt membran forstås en membran udført af plast eller ler.

Parkeringspladser og kørearealer (stamvej og boligvej) skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb.

Områdets opvarmning skal ske med kollektiv opvarmning.

Der må ikke opstilles eller nedgraves olietanke eller lign. til fyringsolie o.lign.

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer