Velkommen til Horsens Planportal
2015-3 - Erhverv, Filtersten A/S, Lervejdal 14A, Addit

Lokalplanens indhold

Områdets anvendelse

Lokalplanområdet må anvendes til erhvervsformål i tilknytning til forarbejdning af produkter relateret til kvartssandsproduktionen. I den forbindelse må der indpasses naturlige funktioner så som administration mv.

Lokalplanområdet fastholdes i landzone og lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser, der efter Planlovens § 35 stk. 1 skal søges i forbindelse med anvendelse og bebyggelse i landzone.

Som en følge af lokalplanområdets beliggenhed inde i gravefeltet vil bygninger kun i begrænset omfang være synlige fra Lervejdal. Det forventes dog ikke at bygningerne vil blive opfattet som markante, som en følge af nærheden til og lighed med de andre fabriksanlæg i området.

Højdeforskellen inden for selve lokalplanområdet betyder og at der skal ske opfyldning før projektet kan realiseres. Målet er at bygningerne i lokalplanområdet kommer op i samme niveau som de eksisterende bygninger på naboejendommen.

 

 

 

Bebyggelsens omfang og placering

Lokalplanen muliggør opførelse af to stålhaller til fabriksanlæg på 35 x 75 m. Den ene med mulighed for forlængelse med knapt 40 m som vist ovenfor og på på kortbilaget Illustrationsplan. Hallerne skal placeres inden for de angivne byggefelter med en max. højde på 9 m over endeligt niveau, som angivet på skitserne nedenfor.

Der er et spring i terrænet inden for lokalområdet, og opførelse af hallerne vil kræve terrænopfyldning med overjord på 5-7 m, før bygningerne kan placeres i samme højde som de nærliggende andre fabriksanlæg.

Vest-øst tværsnit med angivelse af eksisterende terræn (stiplet) og nybyggeri (skraveret) i forhold til eksisterende bebyggelse med bl. a. køletårn

 

Trafik

Lokalplanens realisering vil indebære en omlægning af det vejforløb af Lervejdal, som løber vest over lokalplanområdet, så trafikken føres uden om og syd om det kommende fabriksanlæg. Lervejdal er en privat fællesvej. Vejbetjening til lokalplanområdet skal stadig ske fra Lervejdal. Se kort og skitser, "Fremtidige forhold".

Bonusvirkning

Lokalplanområdet fastholdes i landzone, og lokalplanen tildeles ”bonusvirkning”. Det betyder, at lokalplanens bestemmelser erstatter landzonetilladelser, der efter Planlovens § 35, stk. 1 skal søges i forbindelse med anvendelse og bebyggelse i landzone. Bonusvirkningen er  gældende for opførelse af to fabriksbygninger. Der er tilknyttet betingelser om fjernelse af bygninger mv. når råstofindvingen ophører eller hvis bygningerne ikke anvendes mere. 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer