Velkommen til Horsens Planportal
2015-3 - Erhverv, Filtersten A/S, Lervejdal 14A, Addit

Miljøscreening

Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering. Loven medfører, at der skal foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

I henhold til § 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer har Horsens Kommune  truffet afgørelse om, at lokalplanen ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, idet planen ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen er truffet med hjemmel i lovens § 3, stk. 1, nr. 3.Vurderingen af, at planforslaget ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering er en endelig afgørelse, der kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter Planlovens bestemmelser om miljøvurdering.  

Som hovedhensyn for afgørelsen lægger Horsens Kommune de visuelle og trafikale forhold og sekundært naturforhold.

 

Ved realisering af lokalplanen etableres der to stålhaller med en højde af ca. 10 m. Bygningerne placeres i samme kote som de eksisterende produktions- og administrationsbygninger med en max terrænregulering på 7 m fra eksisterende niveau, og udføres i samme farver. Det forventes derfor at den visuelle påvirkning af landskab og kulturmiljø ikke vil være væsentlig større end ved de nuværende anlæg.

Flytning af produktionen til lokalplanområdet forventes at medføre en lille stigning i antallet af transporter, idet antallet af transporter med råmaterialer til den eksterne facilitet falder, mens antallet af transporter fra lokalplanområdet med forarbejdede produkter stiger med max. 5 lastbiler pr. døgn, 5 dage om ugen. Der forventes dog ikke at stigningen vil medføre en væsentlig øget trafikal påvirkning af naboejendommene.

Horsens Kommune vurderer desuden at lokalplanen kan vedtages uden at:

·         skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder

·         indskrænke eller forringe egnede yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter i området

 

 

 

 

 

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer