FORSLAG

Øvrig planlægning

Landzonetilladelse (lokalplanens bonusvirkning)

Ved opførelse af nyt byggeri i landzone, skal der inddrages en række forskellige hensyn. Der kan være tale om landskabelige, geologiske, kulturhistoriske, naturmæssige hensyn med videre. Derudover skal det vurderes, hvorvidt opførelsen af det ansøgte er erhvervsmæssigt nødvendigt, samt om det ansøgte opføres i tilknytning til eksisterende byggeri.

Da det er et ridecenter, der skal udvides, betragtes det ikke som erhvervsmæssigt nødvendigt i forhold til jordbrugsmæssigt formål, fordi der ikke sker en decideret produktion på ejendommen, men udelukkende opstaldes heste. Idet det ligeledes ikke er en driftsmæssig nødvendig bygning, i forhold til planloven, kræves der derfor landzonetilladelse (lokalplan med bonusvirkning) til udvidelsen.

Den ny ridehal opføres ikke i direkte tilknytning til eksisterende bebyggelse. I stedet nedrives de eksisterende bygninger, og den ny ridehal opføres et andet sted på grunden, der er lavere placeret i terrænnet Det er kommunens vurdering, at den nye placering landskabeligt er bedre indpasset end de eksisterende bygninger og at den ny bygning på grund af sin farveholdning og udformning er bedre tilpasset landskabet end de gamle.

Anlægget placeres ikke indenfor værdifulde kulturmiljøer, fredede områder, kirkeomgivelser m.v., og der er ingen særlige naturværdier eller naturarealer beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven i umiddelbar nærhed af anlægget. Anlægget vil dog komme til at ligge i kanten af et område, der er udpeget som værdifuldt og uforstyrret landskab, der omfatter karakteristiske landskabsformer, der skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg. Området er desuden udpeget som nationalt geologisk interesseområde, Det Midtjyske Søhøjland. Det Midtjyske Søhøjland er angivet som et stort geologisk rammeområde, der indeholder flere mindre geologiske interesseområder. Den forholdsvis lille terrænændring i byggeriets anlægsfase vurderes ikke at ville påvirke landskabsformer, der afspejler landskabets opbygning og geologiske processer. De geologiske værdier i området vurderes således ikke at blive påvirket væsentligt 

 

 

 

 

 

Landskabet karakteriseres som et småbakket morænelandskab.  Det er et relativt åbent landskab med spredte læhegn og mindre skovbevoksninger. To beboelser ligger tæt på ejendommen og derudover er området karakteriseret ved mindre spredte gårdanlæg. Ejendommens eksisterende bebyggelse ligger relativt højt i landskabet. i ca. kote 55 - 56 og ses i dag tydeligt fra Rydalvej. Med facader i røde stålplader og hvide mure kan ridehallen i dag virke skæmmende i landskabet. Den eksisterende ridehal nedrives og fjernes og den ny ridehal opføres nordøst herfor i kote ca. 50 - 51. Trods en placering tættere Rydalvej er det kommunens vurdering, at den vil virke mindre synlig og i kraft af materiale- og farvevalg vil indpasse sig bedre i landskabet. Samtidig med ridehallen forsvinder også den eksisterende møddingsplads, som erstattes af nedsænkede og afdækkede containere, der også vil bevirke mindre synlighed i landskabet. 

Lokalplanområdets afgrænsning markeres fysisk ved både eksisterende beplantning og ny beplantning, således at indblik  fra både Kongevej, Rydalvej og naturstien, som ligger syd for området, begrænses. Samtidig er det et ønske fra rideskolen, at der udføres en lægivende beplantning bestående af varierende sorter af buske og træer. Der vil ud over beplantning ved områdeafgrænsningen blive plantet inde på område, så der sker en opdeling bestående af levende hegn  mellem bygninger, ridebaner og folde.

Det er Horsens Kommunes vurdering, at der med de stillede vilkår på bedst mulig måde er taget hensyn, der tilpasser anlægget til landskabet og at de landskabelige bevaringsværdier hermed er tilgodeset.

Spildevandsplan 2012 - 2015

 

Lokalplanområdet kloakeres i henhold til gældende spildevandsplan og tilsluttes Horsens Vand A/S spildevandssystem.

Området spildevandskloakeres (sanitært spildevand) uden mulighed for afledning af overflade-/regnvand til spildevandssystemet. Spildevandet ledes til Brædstrup renseanlæg.

Overflade-/regnvand håndteres på egen grund, f.eks. ved nedsivning. Der skal ansøges om tilladelse til nedsivning eller eventuel udledning af regn- og overfladevand.

Vand- & natura2000-planer 

Natura 2000
Nærmeste Natura 2000-område er placeret 5,5 km væk.
Der kan kun vedtages en lokalplan, hvis det vurderes at det ansøgte ikke medfører en
forringelse af:
1. de naturtyper, som området er udpeget for
2. levesteder for de arter, som området er udpeget for
3. eller betydelige forstyrrelser for arterne som området er udpeget for.
På baggrund af den forholdsvis store afstand og projektets beskedne omfang vurderes
det, at ingen af arterne eller naturtyperne, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området
vil blive påvirket af lokalplanens vedtagelse.

Samlet vurdering
Horsens Kommune vurderer således, at lokalplanen kan vedtages uden at:

skade arter eller naturtyper som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-
områder

 

 

 

 

 

Tekniske anlæg

Elforsyning

Lokalplanområdet forsynes med el efter gældende regler.

Varmeforsyning

Alle bygninger inden for lokalplanområdet varmeforsynes individuelt.

Vandforsyning

Området forsynes fra Vestbirk Vandværk.

 

Renovation

Det skal sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Renovationen skal overholde Horsens Kommunes til en hver tid gældende ”Regulativ for erhvervsaffald”.       

 

 

 

 

HORSENS KOMMUNE

Rådhustorvet 4 
8700 Horsens 
Tlf. 76 29 29 29 
horsens.kommune@horsens.dk

CVR. 29 18 98 89 
> EAN-numre
> Øvrige kontaktinformationer